hmmm......

jeg kan godt tegne dig et træhus med stråtag som ikke kræver noget de første 40 år....... :O) Store udhæng , en rygning i kobber vinduer af olieret teak og eg som beklædning. Vupti ikke megen vedligehold her.

Hva' koster'n ?

Jeg prøvede sidste år at finde ud af hvad det ville koste at lave et hus i støbt beton, evt. med præfabrikerede betondæk.

Det var der tydeligvis ikke nogen (af dem jeg spurgte) der sådan lige rendte rundt og gjorde, for der var ingen der turde give så meget som et skud i tågen på hvad det ville koste.

Et par firmaer var helt sikre på at det ville koste "mange gange mere end et normalt hus", uden hverken at ville ud med hvor mange gange eller hvorfor.

Poul-Henning

Re: Hva' koster'n ?

prøv at google og spørg i Island. Det er standarden for huse deroppe.
Det kan give en indikation af prisen

Hvilket teknisk fremskridt.....!!

I nordatlanten er beton som byggemateriale, det normale når selvbyggeren skal igang. Mere kompleks er det vist nok ikke til husbrug.
Kommer vist meget an på hvilken arbejdsgang man anlæger.
Det er faktisk muligt at støbe sådan noget i 2 etager i et par arbejdsgange.
Kræver ikke meget mere end normal fornuft og omtanke.

En god tvangsblander, venner og bekendte. Så er sådan noget oppe i løbet af en lille månedstid.

Mvh.

Re: Hva' koster'n ?

Jeg prøvede sidste år at finde ud af hvad det ville koste at lave et hus i støbt beton, evt. med præfabrikerede betondæk.

Det forstår jeg ikke hvis du mener betonelementer indvendigt og en eller anden klimaskærm udvendigt.

Jeg bor i en lille andelsboligforening med kun tyve lejligheder fordelt på tre bygninger og een af dem med kælder. Fire og to af lejlighederne er fundamentalt forskellige fra resten i størrelse og layout. Kort sagt: Absolut ingen massefabrikation. Og det var bestemt ikke noget dyrt byggeri i 2003/2004.

Den slags betonelementer bliver lavet på ordre på sammen måde som der ikke rigtig findes standard termoruder mere. De laves også efter ordre på automatiserede fabrikker.

Først da jeg ville have en termorude med et rundt hul til kattelemmen blev det smådyrt :-)

Hvad er nyheden?

Beton er godt, men ikke til alt.

Læg mærke til den svenske undersøgelse, foretaget af PFM Research, er bestilt af Cembrit AB der fremstiller facadebeklædninger i fibercement.

Læg dertil, at der samtidig er meget langt mellem arkitekter der har mere end basal viden om træ, så er undersøgelsen ikke overraskende.

Min erfaring

Det som er problemet er at man ikke kan ved lige holde jernbeton. Når jernet ruster så er der ikke andet at gøre, end at vendte på at at huset bliver ubeboelig så man kan sprænge stumperne til støv.

Hvorfor er der ingen problemer med 50 år gamle villaer i jernbeton?!

Det logiske svar er at der ikke findes så gamle villaer i jernbeton. Det var først i omkring 1970 at jernbeton blev almindeligt.

For at støbe jernbeton så skal der først bygges en form som skal kunne bære hele husets vægt, og derfor bliver huset dobbelt så dyrt at bygge.

Re: Hvilket teknisk fremskridt.....!!

Òli Hans Hansen:

En god tvangsblander, venner og bekendte. Så er sådan noget oppe i løbet af en lille månedstid.

I den spanske landsby hvor jeg normalt holder sommerferie, støbes alle nye hus i beton.

Typisk starter man med et fundament(!) og grundplan, så en hel del søjler, så støbes der atter et plan (understøttet af søjlerne og en hel masse "soldater"), så søjler igen, og et plan mere.

Ydervæggene støbes derefter, eller der benyttes evt. færdige elementer.

Typisk gennemført som et venner-/bekendte-projekt over et hav af weekender og aftener.

Prikken over i'et er så at der til sidst sættes fliser i murstenslook udenpå huset, så det ser muret ud!

Spild af tid...

mens træ skal passes og plejes for at holde 50 år.

http://ing.dk/artikel/89641-tr...else

100 % enig

Kreativt brug af beton er en mangelvare, materialet har store muligheder - men jeg er sikker på at tradition og småhusrelement sætter en kæp i hjulet på eksperimenter.

Peter Madsen

Hvis huset ikke skal være firkantet :o

http://www.flyingconcrete.com/...com/

Re: Hva' koster'n ?

Et par firmaer var helt sikre på at det ville koste "mange gange mere end et normalt hus", uden hverken at ville ud med hvor mange gange eller hvorfor.

Om ikke for andet, så af den ene grund, at du ville være en af de eneste der skulle have det lavet. Hele vores samfundsmodel er jo baseret på, at alle skal have næsten det samme. Jo mere original man ønsker at være, jo dyrere bliver det. Hvis man som lille mand vil være bare lidt original, er der jo nogen der pludselig skal tænke uden for boxen for at kunne levere. Det er dyrt at bryde rutinerne!

Der klæber jo en seriøst ringe karma til beton, såsom betonghettoer, betonkommunisme, Ishøj-boligblokke... Det er sikkert helt uretfærdigt, specielt da der er sket store teknologiske fremskridt de senere år inden for beton.

Behøver da ikke være dyrt...

Fraregnet papirmøllen, som jeg personligt ikke gider beskæftige mig med er beton da ikke dyrt at bygge i...

Du skal lave en form - den kan udføres i træ, og du skal bygge noget armering - og sørge for et solidt dæklag uden på denne. Herefter koster dit råhus altså kun 800 kr pr. m3 beton der medgår. Ham der bygger må så selv hitte på fikse måde at få den isoleret på - men hvis det ikke var for love og regler ville det være nemt nok.

løsningen på det juridiske spindelvæv ville måske være at støbe huset og siden smide det i havnen. Så bliver det til en båd, i selvbyg, til eget brug. Ingen regler af betydning.

Som de fleste husbådsfolk har man så en adresse i land - hvor man henter sin post.

Skulle man have den indregisteret som husbåd - og gøre noget så usædvanligt som at bo lovligt på den - så kunne man sadig gøre det med meget mindre vrøvl end på land.

Man kunne også lave den som en luftpudebeboelse - det vil sige at med ved at gøre den mobil kommer uden om de regler som skal hæmme kreativiteten. Mobiliteten opstår ved at blæse luft ind under huset så det svæver på en luftpude. Så kan man flytte det nogle meter om dagen og dermed med kortslutte teknisk forvaltnings muligheder for at lukke festen.

En af mine venner byggede f.eks. et seksbenet gående hus for netop at kortslutte burokratiet. Det gik fint.

Beton er sindsygt spændende ! Undervandsbeboelser, kuglehuse, luftpudehuse, sejlede kuglehuse - jamen - mulighederne uden for småhusrelementet er mange.

Dyrt - det er det bestemt ikke, tværtimod - beton er ret nemt og kræver faktisk slet ikke samme håndværk som metal - eller træ. Men det bliver kun dejligt hvis man kan finde sin indre Utzon og tør slippe ham løs - efter man har tænkt grundigt over det.

Peter Madsen

better than no harm-concept

Betonhus? Lyder lidt som bilen med forbrændingsmotor, de sidste krampetrækninger fra en forældet teknologi...

Har jeg misforstået noget, eller står vi med store udfordringer her på planeten?


".....Only 2% of the site’s previous building was not able to be reused or recycled, and the entire current structure is made from recycled or recyclable materials......."
http://www.treehugger.com/file....php

".......Time Magazine named him a Hero for the Planet in 1999......."
http://www.treehugger.com/file....php

Forresten er træhuse, (også i flere etager) eminente tilat modstå jordskælv.
Træ er solenergi og gratis reparation af økosystem.
Beton uden fossil eller kerne-energi?

Tænk osse på lakmus prøven;
ville din plan være ok hvis alle kineserne brugte den?

Re.. better than no harm-concept

"Tænk osse på lakmus prøven;
ville din plan være ok hvis alle kineserne brugte den?"

Bygger de i andet end beton derude til masserne?
Træhuse i flere atager, har jo været forbudt i dagens Danmark i almindelig lang tid.
Tror vist nok at du skal banke på hos myndigheden med din lakmus prøve.
De har i den grad brug for et "wake up call".

Det er jo helt fantastisk så meget selvbygger man må være, når det er det våde element der skal betrædes.

Byg en båd med ualmindelig stor motor. Jo da. Det må du gerne.

Byg et hus. Jo da. Det må du gerne. Du står bare selv til ansvar for det du opfører i henhold til tidens regler.

Byg en bil... Nej da. Er du rigtig klog mand. Du kan jo slå mennesker ihjel med sådan noget....!!! Fy skam dig. At man kan tænke tanken.
Bør da være dødstraf for at tænke det i dagens DK.

Tragisk at man er så lukket i branchen, at huse i beton ikke kan lade sig gøre. Troede at enhver murer kunne det på ryggsøjlen...!!!!

Mvh.

Re: Re.. better than no harm-concept

Byg en båd med ualmindelig stor motor. Jo da. Det må du gerne.

Og hvorfor skulle du ikke have lov til det? Har der været problemer med selv byggede både?
Du kan også bygge fly, motorcykler, cykler og knallert 45, men ikke knallert 30, da den skal være serieproduceret.
Hvorledes reglerne er om selvbygger biler i DK ved jeg ikke, men de bygges da i mange andre EU lande.

Man skal høre meget her...

Som redaktør af bladet Beton vil nogle sikkert dømme mig ude som inhabil, men jeg vil nu alligevel komme med et par kommentarer.

@Poul-Henning Kamp
Det er næppe dyrere og måske billigere. Mange enfamilieshuse opføres i dag med bagvæg og indre vægge af betonelementer. Hvis man i stedet vælger præisolerede facadeelementer, sparer man både tegl og murer. Jeg har lige nu kendskab til et villaprojekt, der skal opføres med betonelementer.

@Peter Ole Kvint
Der er opført masser af bygninger og konstruktioner i armeret beton (jernbeton) før 1970. Arne Jacobsens boligkompleks Bellavista i Klampenborg er fra 1934. Rådhuset i Århus fra 1941. Krigens tyske bunkers på Vestkysten er jernbeton. Hotel Astoria ved Hovedbanegården er fra 1934-35. Amtmand Hoppes Bro nær Randers er fra 1905.

Armeret beton holder fantastisk godt, når man gør det ordentligt. Femernforbindelsens betonkonstruktioner designes til en levetid på 120 år (og det er i et meget aggressivt miljø) – men lur mig, om de ikke holder meget, meget længere.

@John Jørgensen
Faktisk falder livscyklusanalyser for betonbyggeri forholdsvis positive ud på grund af lang levetid, lavt behov for vedligeholdelse og ikke mindst lavere energiforbrug i hele levetiden end med lettere byggematerialer. Det lave energiforbrug skyldes betons store termiske masse.

@Òli Hans Hansen
Træhuse i flere etager er på ingen måde forbudt i Danmark. Blot skal du dokumentere, at brandsikkerheden er i orden. I praksis bliver det derfor forholdsvis dyrt med træbygninger på mere end tre etager, fordi der så skal sprinkleranlæg m.v. til.

På Trekantgrunden, lige over for DR-byen i København, opføres der netop nu et 3-etages træbyggeri med plejecenter og lejligheder.

Nye muligheder for hoppeborgsfabrikanter

Den velafprøvede:
http://www.binisystems.com/bin...html

Mangler "lidt" før det ligner noget der ikke har disaster i beskrivelsen.
http://inhabitat.com/concrete-...ers/

Hvis man virkelig vil vise at man mener man redder verden.
http://informedfarmers.com/hem...ion/

Alle tre mangler lige en endelig løsning på hvordan klimaskærmen skal håndtere isoleringskravene, men det bør kunne løses.

Rygte

Er problemet med beton ikke mest dens rygte?

http://en.wikipedia.org/wiki/P...Rome

Re: Rygte

Er problemet med beton ikke mest dens rygte?

http://en.wikipedia.org/wiki/P...ote>
Nej, problemet er prisen, at bygherren betaler det samme uanset hvor meget "klister" der kommer i betonen. Anterapenøren skal bare have det til at stå indtil han går fallit. Hvis det var jern eller træ så kunne man se snyderiet.

Dels er moderne betonen lavet så det skrumper, og derved slipper forskalingen. Men jernene bliver derfor klemt og trykket når det tørre.

betohus med isoporforskalling

Jeg er næsten færdig med 160 m2 betonhus med neoporforskalling: 5 cm indvendig og 25 cm udvendig. Betonkernen med 6 mm stål er 14 cm. Det er et " LEGO" byggesystem som er nemt at arbejde med. Havde jeg valgt et bedre ventilationssystem og passivhusvinduer var huset blevet et passivhus. Nu endte det på 20 kwh/m2. Der findes flere byggesystemer. Det jeg brugte var Isobyg. Se mere på hjemmesiden
http://www.isobyg.dk
Tæthedsmålingen blev så god som 0,22 l/s pr m2, hvor kravet efter 08 er 1,5 l/s pr.m2. Betonen gør guset meget tæt og stærkt.

Kun nye huse i beton?

Se dette klip fra Slots- og Ejendomsdomsstyrelsen:

Det nuværende Christiansborg
Det tredje og nuværende Christiansborg er opført 1907-28 af arkitekten Thorvald Jørgensen i såkaldt nybarokstil. Det er delvist opført i jernbeton med granitbeklædte facader. Soklen på facaden mod Slotspladsen er beklædt med granitsten, der er indsamlet fra hele landet, inklusive Grønland. Over facadens vinduer ses portrætter af berømte personligheder fra danmarkshistorien samt landets by- og kommunevåbener.

Tagbelægningen var fra starten teglsten, men efter en landsomfattende indsamling blev teglstenene i 1937-38 erstattet med kobber. Tårnet er med sine 106 meter Københavns højeste tårn. Det får i disse år renoveret sin betonkonstruktion og fornyet kobberbeklædningen. Læs mere om renoveringen af tårnet her.

Re: Rygte

Dels er moderne betonen lavet så det skrumper, og derved slipper forskalingen. Men jernene bliver derfor klemt og trykket når det tørre.

[ironi] Nå, så forstår jeg, hvorfor man ofte ser ufærdige betonkonstruktioner med diverse armeringsjern strittende ud. Betonen har trukket sig sammen om armeringen og klemt og trykket den så meget, at stængerne er blevet længere og tyndere. [/ironi]

Det evige liv

Gammel drøm - hørte en udsendelse i dag på P1 om udsigten til at mennesker kan leve 1000 år.
Skulle det ske kunne det måske blive aktuelt med huse der uden vedligeholdelse lever lige så længe, men indtil videre...?

Jeg foretrækker ting der kan vedligeholdes og forandres.
Mursten og mørtel uden cement rummer disse egenskaber ligesom træ.
Træ anvendt til bygninger binder Co2. Cement koster.

Fint nok til broer og operahuset i Sidney som ingen skal bo i.
Cement har få uomgængelige fordele, og et hav af ulemper.
Jeg bruger det selv hvor jeg kan se fordelen, men dæleme om jeg ville bo i det.

Re: Det evige liv

Mursten og mørtel uden cement rummer disse egenskaber ligesom træ.

Mener du en ren kalkmørtel? eller?

/Jeppe

Om mørtel

Ja Jeppe det mener jeg.

Nedenstående er plukket fra en folder udgivet af Planstyrelsen under Miljøministeriet
Omhandlende bygningsbevaring. ISBN: 87-503-7756-6

”Der er mange egenskaber, der er vigtige for et murværks styrke.
Disse egenskaber er
- smidighed og bearbejdelighed under arbejdet,
- - elasticitet,
- - vedhæftning,
- - svind,
- - porøsitet,
- - frostsikkerhed,
- - mørtlernes tryk- og trækstyrker.

Trykstyrke er det man mest beskæftiger sig med, når der tales om mørtlers "styrke".
Kalkmørtler og hydrauliske kalkmørtler har forholdsvis lav trykstyrke. Kun de rene hydrauliske mørtler har samme trykstyrke som f.eks. ren cementmørtel.
De øvrige egenskaber er imidlertid også vigtige at tage med ind i vurderingen. For murværkets styrke som helhed spiller trækstyrken således en betydelig rolle og her udmærker kalkmørtlerne sig ved en god sejhed (trækstyrke på op til 1/4 af trykstyrken, mod normalt kun 1/10).
Tryk- og trækstyrke falder drastisk, hvis man tilsætter en skovlfuld cement til en balje kalkmørtel - en fremgangsmåde, der desværre er ret almindelig, fordi man tror styrken derved øges. Først ved en tilsætning på 35-40 vægt-procent cement, opnår man samme styrke som den rene kalkmørtel.”


”Kalkmørtel
I mange år har blandingsforholdet i kalkmørtel været 1:3, d.v.s. l del kalk til 3 dele sand (efter rumfang).
Dette gammelkendte blandingsforhold - som er resultatet af erfaringer gennem flere generationer - bruges til mørtler ved reparationsarbejder på ældre huse. I huse bygget i dette århundrede kan der være anvendt cement i mørtelen. Det har vist sig, at man fortsat uden anvendelse af cement kan få en tilstrækkelig stærk og sej mørtel uden revnedannelser. Hydrauliske kalkmørtler - KKh-mørtler "Hydraulisk" vil i denne sammenhæng sige evnen til at hærde i vand uden til- gang af luft. De hydrauliske mørtler har man siden antikken anvendt på særligt udsatte steder med godt resultat. Disse mørtler udmærker sig ved at være modstandsdygtige og vanddampgennemtrængelige, i modsætning til cementmørtel, der holder på vanddamp. Anvendelse af cementmørtel kan altså medføre en fugtophobning i muren.”

”Blandingsmørtler -KC-mørtler
Blandingsmørtler eller de såkaldte bastardmørtler er en blanding af kalk, cement og sand. Disse benævnes KC-mørtler. Blandingsforholdet er angivet ved tal som angiver det vægtindhold af kalk, cement og grus/sand (i den rækkefølge). Blandingsmørtler er ikke generelt anvendelige ved restaureringsarbejder. Opmuring af skorstenspiber, skal dog i henhold til Bygningsreglementet opmures i KC-mørtel 50/50/ 750 (50 kg kalk, 50 kg cement og 750 kg sand).”

Man kan undre sig over, at bygningsreglementet kræver netop skorstenspiber kræves opført i KC-mørtel, da der her er al mulig risiko for fugtophobning, samtidig med at det kan være vanskeligt at se nogen fordel i den øgede trykstyrke.
Jeg ser mig derfor nødsaget til, af faglige grunde, at anbefale såvel kolleger og selvbyggere, at lade deres sunde fornuft veje tungere end bygningsreglementet hvis man ønsker det bedste resultat.

I andet murværk i bevaringsværdige, og fredede bygninger, er det ikke tilladt at anvende cementholdige materialer, mens det omvendt er påbudt i murværk i alle andre bygningers murværk.
Da det ikke har været muligt at få nogen rimelig forklaring fra by og boligministeriet på, hvorfor man ensidigt prioriterer trykstyrken i ikke-bevaringsværdige bygninger, må jeg ligeledes her anbefale den enkelte at følge sund fornuft / gamle erfaringer, hvis man ønsker et resultat hvor man anser de øvrige egenskaber i mørtelen for vigtigere end trykstyrken.
I Stenovne/masseovne, og andet murværk som er termisk varmebelastet, er trykstyrken nok det mindst interessante, mens vedhæftning og elasticitet må anses for overordentligt vigtigt. KC-mørtler er derfor helt uanvendelige her.
d.25/9-2004

Om kulsur kalk

Det kunne egenligt være interessant at høre lidt om hvilket bindemiddel du, Lars Helbro, anvender i mørtel til masseovne?

Jeg går ikke ud fra det er læsket kalk. Læsket kalk (calciumhydroxid) hærdner til kulsur kalk (calsiumcarbonat) ved at optage carbondioxid fra luften.

Men den læskede kalk er jo fremstillet af kulsur kalk (f.eks. fra Møns klint) der er brændt til brændt kalk (calsiumoxid) og derefter tilsat vand.

Ved opvarming i ovn eller pejs vil man drive carbondioxid ud af den kulsure kalk og fugerne vil bestå af calciumoxid og sand, uden binding.

Venlig hilsen

Peter Vind Hansen

Re: Hva' koster'n ?

Ca. 1200$ i 1906 se: http://flyingmoose.org/truthfi....htm

Og så kan du også få lavet både piano og seng i samme billige og holdbare materiale.

Re: Hva' koster'n ?

"The Romance of Cement"
Michael, umiddelbart troede jeg dit indlæg var fejlposteret, men det var jo bestemt ikke tilfældet. Tvært imod hvis man kan sige det. Yderst interessant historie.

Peter Vind,
Jeg bruger hovedsagelig rødler som bindemiddel i mørtelen.
Det skyldes ikke, at kalken "brænder af" ved varmen, da det kræver omkring 1200°c (jeg sigter efter 900-1000°c forbrændingstemperatur), men at lermørtel har endnu bedre egenskaber m.h.t. elasticitet m.v. end kalkmørtel.

Lermørtel (1 del opløst ler (slikker kalder keramikere det) til 5 dele skarpt sand) har faktisk kun 2 svagheder, hvoraf den ene kan vise sig som en fordel.
Nemlig trykstyrken, som dog er o.k. op til 5.sals højde (og hvor tit er vi dér ?), og så at den er opløselig i vand.
Det sidste er dog en kæmpe fordel ved reparation og genanvendelse, hvor cement er komplet umulig.

Christian Munch-Petersens oplæg handler derfor om kampen imellem drømmen om at bygge det uforgængelige - én gang for alle, ligesom Edison - eller bygge det forgængelige godt nok til at det kan vedligeholdes så længe nogen synes det er det værd.

Operahuset i Sidney er et godt eksempel på cementens muligheder for formgivning, mens frilandsmuseet viser masser af eksempler på lermørtelens egenskaber.

Når vi snakker uforgængelighed vil jeg vove den påstand, at et bindingsværkshus med tavler i lermørtel højest sandsynligt kan holde længere end et betonhus, alene af den årsag, at det kan vedligeholdes.
Når et betonhus har slået en revne er der kun bulldozeren at ty til.
Og så er der ret stor forskel på affaldets karakter.
En revne i operahuset - deep shit.
En revne i et hus på frilandsmuseet - hov, en tår vand og en fugeske.

Ang. vedligeholdelse:
Nævn bare en god grund til, at noget skal holde længere end nogen gider vedligeholde det !

Christian M.P.
Jeg har altid her på byggebloggen savnet en seriøs debat om, hvorfor kalk og ler er gledet fuldstændig ud af byggebranchen.
Man lærer intet om det i murerfaget, ej heller på de tekniske skoler.
Kun museumsfolk og nørder som mig selv er tilsyneladende klar over hvilke kvaliteter der på denne måde er ved at gå tabt.
Det handler ikke kun om de nævnte egenskaber, men også om produktionsomkostninger.
Det "koster" rigtig meget Co2 at fremstille beton, som kun kan bruges 1 gang. Det koster stort set intet andet end slid på skovlen at fremstille en god lermørtel, som kan genbruges uendeligt.

Jeg beklager iøvrigt, at det kan være svært at se forskel på det jeg havde sakset fra Planstyrelsen og mine egne tilføjelser til mine kolleger i mit tidligere indlæg. Jeg tager dog gerne ansvar for det hele selv, hvis nogen måtte anfægte det.

Re: Hva' koster'n ?

".

Når et betonhus har slået en revne er der kun bulldozeren at ty til.

Når man efterlyser en seriøs debat, er det godt nok ikke det smarteste at fremsætte påstande, der er så faktuelt forkerte som denne...

Re: Hva' koster'n ?

Når man efterlyser en seriøs debat, er det godt nok ikke det smarteste at fremsætte påstande, der er så faktuelt forkerte som denne...

Det kan du selvfølgelig have ret i, hvis man ikke får mere seriøse svar !

Re: Hva' koster'n ?

Når man efterlyser en seriøs debat, er det godt nok ikke det smarteste at fremsætte påstande, der er så faktuelt forkerte som denne...

Det kan du selvfølgelig have ret i, hvis man ikke får mere seriøse svar !

Tjo, men din påstand er meget, meget langt ude.

Prøv at google reparation af beton, og du vil finde både europæiske og danske standarder for opgavens udførelse, DS-håndbøger, masser af reparationsprodukter, en vejledning fra Naturarvsstyrelsen og masser af anden viden, der skyder din uunderbyggede påstand ned på cirka 10 sekunder....

Om klorsur kalk

Det er altid en fornøjelse at deltage i de debatter du deltager i Lars.

Du er en meget vidende og kontroversiel opponent. Og det er en anerkendelse.

Men at den politiske kampplads er valg af materiale har jeg svært ved at se. Hvad vindes?

Jeg glæder mig til at du udgiver en bog om masseovne, materialer og materialevalg.

I den seriøse debat om kalks fortræffeligeheder bør det anfægtes at læsket inderholder omend små mængder klorsur kalk (calsiumdiclorid).

Og har man set armeringsjern i gammelt murværk i i huse i københavn, undres man over hvor medtaget det kan være. Det skulle jo være beskyttet af en kalkbase. Årsagen til at jernet er nedbrudt er klorioner fra calsiumdiclorid. Klorioner korroder jern og det er den korrosionsform som kaldes grubetæring. Den genkendes på at det er "store" huller eller fordybninger ned i jern materialet.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen.

Re: Hva' koster'n ?

Prøv at google reparation af beton, og du vil finde både europæiske og danske standarder for opgavens udførelse, DS-håndbøger, masser af reparationsprodukter, en vejledning fra Naturarvsstyrelsen og masser af anden viden, der skyder din uunderbyggede påstand ned på cirka 10 sekunder....

Hmmm - det tog 0,2sek at få 937000 resultater på "reparation af beton", så hvor uforgængeligt er beton egentlig ?
Samtlige anvisninger (vil jeg tro uden at have læst alle 937000) omhandler midler som ikke er noget man skal gebærde sig med som amatør.

O.k. måske var jeg lidt langt ude med at påstå at et betonhus som er revnet fra top til tå kun kan afvente bulldozeren. Der står jo tydeligvis en hær af fagfolk klar med det vi i Himmerland kalder "kom igen medicin" klar.

Hovedpointen i mit budskab og i Christians forholder du dig dog ikke til.
Skal fremtidens boliger bygges i beton eller "jord".
Hvad er reelt set mest fornuftigt ?

Det er dét jeg gerne ser en seriøs debat om.

Re: Om klorsur kalk

Stor tak for det skulderklap Peter Vind :-))
Den viden jeg har skyldes nok, at jeg aldrig har lært noget.
(Undlader her yderligere forklaring, da der nok er nogen der kan få noget sjovt ud af det ;-)

Armeringsjern er ganske rigtigt et problem sammen med klor.
Dette kan dog også optræde i beton omend nok i mindre grad.
Jeg kan udmærket se "fidusen" med armeringsjern i visse betonkonstruktioner, men i murværk med kalkmørtel skyldes det som regel, at arkitekten har "snydt" = ikke fordelt kræfterne korrekt = ført til jord.

Et godt eksempel er katedralen Sagrada Familia i Barcelona.
Oprindeligt var den tegnet (Antoni Gaudi) så den hvilede i sig selv.
Opførelsen startede for godt 100 år siden, men man bygger stadig og nyere tids byggemetoder har indfundet sig. Således også jernbeton.
En gang ud i en fjern fremtid vil nok få et indtryk af, hvilken byggeteknik der holder bedst, i en og samme bygning.
(Bortset fra holdbarheden holder jeg selv mest af den ældste del af denne bygning. Jeg gætter på, at man gav sig bedre tid til detaljer dengang).

Gaudi anvendte iøvrigt også beton visse steder hvor det var fornuftigt.
Det gør jeg også selv, så "den politiske kampplads" som du kalder det, er ikke fra min side ultimativt for eller imod det ene eller det andet, men fornuftig anvendelse af alt det vi nu har til rådighed.

Mit hus er "min ydre hud" og den skal ikke have de egenskaber beton har.
Min efterfølger ønsker måske et vindue et andet sted, end der hvor jeg har valgt, fordi udsigten har ændret sig. Det er nemt nok i gammelt murværk, men næsten håbløst i en betonvæg.

Min nabo aftager gerne gamle murbrokker til at stabilisere hans plørevej. Betonklodser betakker han sig for, så de skal sejles fra øen for dyre penge.

Indrømmet - jeg bryder mig ikke meget om beton, men jeg ville heller ikke forcere storebæltsbroen i regnvejr hvis den var bygget i lermørtel.
Er vi ikke lidt inde på "rettidig omhu" i omgang med materialer?

P.s. Bogen "Simpel efficient stoves" er på vej, og omhandler i den grad materialer.

Om svovlsur kalk

Ding Dong klokkeværket spiller.

Svovlsur kalk også kaldet gips (calsiumsulfat, calsiumsulfatdihydrat) er et byggemateriale, hvor produktet produceres på danske kraft-varmeværker. Det er utroligt billigt og det bør det også være i det, det er en del af svovlaffaldet fra kraft-varmerværkerne. Gips har været anvendt til stuk og anvendes i diverse gipsbaserede spartelmasser, Polyfilla, Bostik mm. Gips anvendes til brandbeskyttelse.

Metoden til at lager svovlaffaldet i et mineral som gips er udviklet på Kemiteknisk Institut på DTU. Man veksler kulsur kalk (calsiumcarbonat) til svovlsur kalk i en slurry mod en minde carbondioxid emission.

Som spartelmasse og til stuk er gips et udmærket materiale men som skillevæg har det ikke meget styrke og skal der hænges billeder eller hylder op må man begrænse belastningen og ty til speciale skrue systemer.

Men hvad stiller man op med den store mængde gips som kraft-varmeværkerne producerer? Skal det ind i boligerne, skal det anvendes til bakker i landskabet eller pløjes ned i markerne som svovlgødning?

Mit eget forslag er at udvikle en røggas teknologi hvor alle elementer i røggassen oxideres til det højeste oxidationstrin, og kraftværkerne vil så være leveringsdygtige i produkter som svovlsyre, salpetersyre og fosforsyre mm.

Og det var så nogle små overvejelser om bygge materialer, kraftvarmeværker, kemisk produktion.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

hvorfor ikke....

Hvilke forme kan man ikke bygge et træhus i ?? Jeg kender ikke til begrænsninger , kun udfordringer som kan løses!
Når man støber i beton , så bruger man for det meste en form af træ. ;O)

Re: Om svovlsur kalk

Som spartelmasse og til stuk er gips et udmærket materiale men som skillevæg har det ikke meget styrke og skal der hænges billeder eller hylder op må man begrænse belastningen og ty til speciale skrue systemer.

Men hvad stiller man op med den store mængde gips som kraft-varmeværkerne producerer? Skal det ind i boligerne, skal det anvendes til bakker i landskabet eller pløjes ned i markerne som svovlgødning?

Jeg er helt enig i at der ligger en problematik der Peter. Jeg har selv svært ved at føle et ansvar for den og overvejer slet ikke gips eller beton som noget jeg har lyst til at bo i.
Som el-forbruger burde jeg selvfølgelig aftage en vis mængde gips, men helt ærligt .... Skal jeg også selv kunne dumpe en vis mængde aske hos mine kunder fra de forsøg jeg foretager for at udvikle mine ovne ?

Gips er en glimrende ting og min kone elsker at lege med det, men produktionsmængden har ingen sammenhæng med efterspørgslen længere.
Så den prøver man at øge ved at opfinde dimser så du kan hænge dine billeder op på gipsvægge alligevel.

Vægge af gips har ingen nævneværdig varme akkumuleringsevne, så disse huse vil have behov for en mere præcis/hurtig varmestyring = mere elvarme = mere gips - hvor ender vi ????

Jeg bliver mere og mere tilbøjelig til at sige JA, når nogen siger at jeg er en af dem der vil have os tilbage til jordhulerne.
Ofte er dette et spørgsmål om ideologi. For mig er det livslang erfaring der bringer mig derhen.
Jeg har dog intet imod en fin stuk af gips under loftet i min "jordhule".

Beton?

Hvad m jor?

Re: Beton?

Va m nået jerne te a fårmulere et sbørsmål ?

Re: Beton?

@Lars, tak for at du ikke skuer hunden på hårene ;-)

Jeg tror Morten mener sådan noget som de såkaldte 'earthbag houses', kan ses på http://www.earthbagbuilding.co....htm eller på f.eks. http://www.greenhomebuilding.c....htm som også omhandler andre alternativer og mindst ligeså interessant som mit tidligere indlæg om betonhuspris, faktisk tror jeg at man kan selvbygge en komplet bolig for ca. 1200$ i nutidspris (næsten) på den måde. Der mangler dog lidt information om den slags huse i vores koldere klima, men bestemt interessant læsning.

seriøsitet

Jeg er nok for gammel til at acceptere sms-sprog her og jeg gider ikke gætte mig til hvad folk mener, bare fordi de ikke gider give ordentligt udtryk for det selv.
Du var selv lige på kanten Michael, men din link reddede dig på stregen.
Det er jo så bare mine personlige grænser, og de er jo ikke afgørende her.

At bygge af jord har vi mennesker gjort i mange flere tusinde år end cementen har været opfundet og jeg har vist været lidt inde på de uomgængelig kvaliteter det har højere oppe her.
Jord er dog en noget udefinerlig størrelse. Uden et eller andet bindemiddel som ler eller ko-lort går det ikke.
At benytte sække som "bindemiddel" tror jeg ikke på har nogen særlig lang levetid. Jeg kan se at man kan lave noget sjovt på kort tid, men levetiden bliver vist også derefter.
Bare en enkelt sæk giver efter ramler det hele.

Det minder mig om et hus bygget i Texas af kasserede køleskabe og dybfrysere. Det var ganske velisoleret og med masser af skabsplads, men også edderhyleme grimt.
Et andet hus samme sted var bygget af brugte bildæk lagt i forbandt og fyldt med pladder. Det var der faktisk lidt mere reson i, da man i USA modtager 5$ pr. dæk man aftager, så da væggene var bygget var der råd til taget.
Men helt ærligt - så er jeg næsten nemmere at overtale til Christians "Batong" ;-)

Re: Om svovlsur kalk

Mit eget forslag er at udvikle en røggas teknologi hvor alle elementer i røggassen oxideres til det højeste oxidationstrin, og kraftværkerne vil så være leveringsdygtige i produkter som svovlsyre, salpetersyre og fosforsyre mm.

Topsøe har i ca. 20 år kørt med et såkaldt SNOX-anlæg på Vendsysselværket og mindst et mere på Sicilien. Jeg mener også der et et i Asien et eller anden det sted (Taiwan?).

Anlægget laver SO2 om til svovlsyre af kommercielt kvalitet og NOx bliver til ren kvælstof. Desværre fylder anlægget ret meget og er derfor temmelig dyrt. Det indeholder bl.a. en filmkondenser med 50 km glasrør (nej, det er ikke en slå-fejl). Svovlsyre-tåger er en PITA at slippe af med, deraf omfanget.

Batong?

Helt rigtigt #Lars Helbro
Mvh Morten Holgersen
(Jor? var en kommentar til Betong)
Det hedder beton.Og jord.

Re: Hva' koster'n ?

PH skrev:

Et par firmaer var helt sikre på at det ville koste "mange gange mere end et normalt hus", uden hverken at ville ud med hvor mange gange eller hvorfor.

Det kan jeg bekræfte, fra min tid i den branche. Et par firmaer vil altid påstå at normalitet koster for mange penge.

Problemet er, i byggebranchen, at når nogen ønsker at bygge sig et hus, da ankommer der tilbud fra sælgere der ønsker at levere et hus bygget af blokke af gasbeton, som er en værste usleste og skrøbeligste løsning, mure der kun er sammenholdt af gnidningsmodstand ved hjælp af løse stykker af tagpap, og som kun akkurat evner at opfylde statik-reglerne, antages det, at sådanne huse gør, at murene ikke vil blive skubbet omkuld af en storm, sådanne huse er kun sammenholdt af nogle ganske få og meget svage bøjler af blik. Det presser prisen i bund, og det narrer ganske normale mennesker til at tro på, at huse er for dyre, hvis de i stedet bliver bygget korrekt.

Sælgere er desuden frække: Når det er møgbilligt at bygge usselt, da tager sælgerne en overpris, fordi de ofte alligevel får ordren, hvis blot at prisen er lavere end konkurrenters der vil bygge ordentligt. Dette betyder, at en bygherre modtager alternative tilbud med priser der omtrentligt er lige store, ikke helt, men næsten, og det narrer bygherrer til at tro på at de alternative løsninger er omtrentligt lige gode, kvalitetsmæssigt, forstår ikke, at den billigste pris dækker over en katastrofal mangel på kvalitet.

Som har betydet, at der i vort land er bygget et stort antal af vælte-parate huse, pænt kamufleret, leveret af byggefirmaer der på en juridisk måde kun overlever ganske få år ad gangen. Branchen lever højt og flot på at vort lands skolebørn aldrig lærer om hvordan huse behøver at blive bygget, deraf en almen uvidenhed iblandt købere af huse. I meget gamle dage ville banker og kreditforeninger have nægtet at belåne så dårlige huse, men pengebranchen har i de sidste tyve år valgt at lukke øjnene, fordi det er mest lukrativt at udlåne så mange penge som muligt pr. kunde - forudsat at kunderne evner at vedblive med at betale. At udviklingen er sket således, skyldes fjernbetjening, at sagsbehandlere i dag sidder bag skriveborde på meget lange afstande fra realiteter, man kan spare mange penge i pengebranchen ved at undlade at inspicere, forudsat at husejere er samvittighedsfulde og betaler som aftalt. Et typisk billig-hus mangler desuden fundament og tagudhæng, bortsparet med nar fordi en køber ikke forstod behovet, og moderne byggegrunde er sjældent en kvalitetsjord, enhver kvalitetsjord blev jo besat af huse for hundrede år siden, det kan hænde at være i stedet endda opfyldte lossepladser, og som betyder at billighuse har en ekstraordinær ussel holdbarhed. Nogle sælgere er så frække at indkapsle narreriet i et slogan, "Vi bygger på jorden", for at påstå at der er tale om rationel "nede-på-jorden" kvalitet.

Bygning med beton er en rigtig god idé. Det forudsætter dog, at cementen er ægte, uden fossile giftstoffer, og at sandet og gruset også er helt rent, og at armeringen er af en god kvalitet, og at betonen bliver støbt korrekt, slet ikke en forudgiven sag, og der er i tilgift en myriade af chancer for at byggeselskabet kan svindle imod bygherren, når der er tale om beton. Enhver defekt og mangel bliver jo skjult af overflader som en typisk bygherre nægter sig selv at ville undersøge i dybden, og mange bygherrer er slet ikke til stede, når beton bliver støbt. Meget store fristelser, og så er det sagt. Kvalitet koster desuden arbejdstid, og tid koster kassen i vort land på grund af skatter, fristende at sjuske, oven i at svindle, og tildække med en flot tynd overflade. Og, nu hvor man er i gang, hvorfor indlægge de korrekte kabler af kobber, hvis en bygherre ikke evner at se efter? De ender af kabler, der stikker ud i syne, er naturligvis korrekte, men hvem siger at kablerne er sådan hele vejen nede under betonen? Beton er for viderekomne, anbefales ikke til amatør-bygherrer, ifølge mig.

Hvis man desuden nøjes med at tilføje ægte kulekalk som byggevare, og træ uden lim og tilsætningsstoffer, og glas, da vil man få sig et fuldstændigt allerbedste sundhedsklima i huset, hvis man ser bort fra den forurening der ankommer fra beboere og udeluften.

Re: seriøsitet

Bindemidlet er to strenge af pigtråd.
Siderne bliver beklædt med cement.
Der er forslag til billig og god isolering.
Og der er et indlæg fra en nedrivning.

Byg et halmhus(der ikke skal fyres af)

Først en rimelig traditionel stålhal(billig)
Så ydervægge at faste tykke halballer, (også billigt)
godt med puds inde og ude=et meget varmt hus.
Husk at købe i et landbrugsområde,det er nemmere og billigere at få lov.
Få et godt og billigt multifyr og jordvarme,
så kører Du i længden!
Mvh Morten Holgersen