Ih ja
Og nu vi er i gang, så lad os udlicitere demokratiet til lavest bydende.
Forsvaret (og mange andre offentlige instanser) er notorisk dårlige, for ikke at sige himmelråbende amatøragtige til at købe ind, som det fremgår af den her artikel om forsvarets seneste mia. fadæse: Indkøbet af troppetransport- og redningshelikoptere. Den lille detalje at de aldrig har fungeret i troppetransportfunktionen, fordi det kræver en upgrade af maskinerne til små 300 mio. eller 10% af købssummen kan vi se bort fra i den her sammenhæng. Men det siger jo bare alt om offentligt indkøb. Alt tyder på at vi har det forsvar vi fortjener - ikke det vi betaler for. I forsvaret bliver alt mere besværligt, fordi alle karriereofficererne godt ved at hele gamet handler om at skjule problemerne indtil til efterfølgeren på posten overtager, som så gør det samme, som så gør det samme, osv, osv og sådan kan det fortsætte i mange år.
Men så var det at en lille ide slog ned i mig. Forsvaret er gode til at føre krig, vise hvem der bestemmer, flyve jagerfly og sådan noget (og vise folk hen til de rigtige parkeringspladser til større arrangementer). I det private er man gode til at købe ind, for ellers går man fallit. Disse to ting kan kombineres så begge kan fokusere på deres kerne kompetencer - noget som har været moderne i mange år i det private, men som vist ikke er nået ind til det offentlige endnu.
Ideen er at forsvarsministeriet stifter et privat selskab, noget i stil med Dansk Forsvars Materiel Leasing A/S, 100% ejet af forsvarsministeriet og besætter det med nogle skarpe indkøbere headhuntet fra DONG, fly- og bilindustrien o.l. Selskabet skal så stå for indkøb af materiel, reservedele og forbrugsstoffer (krudt og kugler fx) efter forsvarets specifikationer (når de giver mening og er til at betale sig ud af), og de leaser så materiellet videre til forsvaret. Selskabet kan endda regne på totalomkostningerne ved forskellige løsninger, som generalerne så kan vælge imellem og de kan se ydelsen pr. måned for de forskellige løsninger, samt O&M omkostninger ved det brug de specificerer. De får altså klare gennemsigtige tal, og kan f.eks. se konsekvenserne når de ikke mener at de kan bruge helikoptere i samme olivengrønne farve som nordmændene, finnerne og svenskerne.
Evt. overskud i biksen kan forsvarsministeriet så videreformidle til generalerne, hvis det dømmes forsvarligt at de må lege med den slags beløb uden opsyn.
På den måde sikres det af der skabes gennemsigtighed i forsvarets indkøb, at de kan holde budgettet, at indkøb af komplicerede og dyre produkter ikke foretages af glade amatører, og at dem som laver fejl ikke er forsat til anden tjeneste når mia. regningen dukker op og forsvarets ledelse skal gå tiggergang til folketinget.
I det her tilfælde er opgaverne jo blandet sammen, fordi det er forsvaret som foretager search & rescue i de hjemlige farvande mens at helikopterne også skal bruges (det var som sagt meningen) til militære opgaver. Men uden et prisskilt, så ved vi reelt ikke hvad det koster samfundet at generalerne har valgt at løse s&r opgaven. Måske kunne vi have fået det billigere, hvis man ikke forsøgte at dække to opgaver med samme udstyr, men så længe at forsvaret ikke kender Total Cost of Ownership for disse maskiner, så finder vi heller aldrig ud af det.
Kort sagt, med et leasing selskab burde vi få mere forsvar for pengene og forsvaret mere lejetøj pr. krone, og generalerne får en budget konto, som vi må formode at de kan overskue.
Vh Troels
12. apr 2011 kl 22:54
Og nu vi er i gang, så lad os udlicitere demokratiet til lavest bydende.
12. apr 2011 kl 23:14
Skal det offentlige bukke under for terror? Det er velkendt, at prisen er højere, hvis en offentlig virksomhed henvender sig, end hvis en privat henvender sig. Men skal det offentlige bukke under på grund af det, og lade sig privatisere?
Og - hvor langt skal vi gå, for at få optimale priser? Skal det offentlige lade sig privatisere, hvis det giver lavere priser? Skal vi gøre Danmark muslimsk - hvis det gør, at vi så får et godt tilbud? Hvor langt skal vi gå, for at få en optimal pris?
Burde det offentlige i stedet ikke tage kampen op med det private erhvervsliv, og begynde at selv producere? Selvom det måske ikke betaler sig, så kan man ihvertfald så undgå, at lade sig styre af terrorisme.
13. apr 2011 kl 00:09
Det lyder rimeligt, men sporene skræmmer. Se blot hvordan det er gået med DSB som ville køre tog udenlands.
De laver et selskab til anledningen, så det ser meget privat ud, men hvad disse First skulle, ved jeg ikke. Måske blot give en gang privat fernis. Efter hvad jeg hører, er det os og DSB der hænger på det hele.
En sådan indkøbsorganisation kan let ende som et DSBsecond.
Desværre har jeg ikke en løsning på problemerne. Og specielt med forsvaret er det jo kotume, at selv forbruget af tandpasta er hemmeligt. En sådan privat organisation vil sikkert ikke engang kunne få at vide hvad forsvaret vil have.
13. apr 2011 kl 09:48
Måske blot give en gang privat fernis
13. apr 2011 kl 09:55
Der oprettes 'private' aktie- eller anpartsselskaber, som dog...
13. apr 2011 kl 10:12
Var det så ikke en ide hvis vi endelig er ude i privatisering på det område, at udvide det til at gælde hele statsadministrationens indkøb? Lav et stort offentligt selskab, med en underafdeling for hvert ministerium, og få de mængderabatter kørt i hus + de gode indkøbere ind.
13. apr 2011 kl 10:25
Var det så ikke en ide hvis vi endelig er ude i privatisering på det område, at udvide det til at gælde hele statsadministrationens indkøb?
13. apr 2011 kl 12:29
...fokusere på deres kerne kompetencer - noget som har været moderne i mange år i det private, men som vist ikke er nået ind til det offentlige endnu.
På den måde sikres det af der skabes gennemsigtighed i forsvarets indkøb, at de kan holde budgettet, at indkøb af komplicerede og dyre produkter ikke foretages af glade amatører, og at dem som laver fejl ikke er forsat til anden tjeneste når mia. regningen dukker op og forsvarets ledelse skal gå tiggergang til folketinge
13. apr 2011 kl 13:24
Militæret er et politisk værktøj slet og ret og det skal gøre som den ansvarlige politiker siger de skal gøre.
Hvis politikeren ønsker at vinde en krig så sørger han for at hans hær er fjenden overlegen,med hensyn til uddannelse og udstyr ellers holder han"forsvaret" ro.
Krigmateriel er dyrt idag, men er statsministeren,,,,for det er ham der bestemmer....så dum at han tror, at han kan klare sig med vandpistoler og plasticsværd fra BR, så er han dum. Beviseligt.
For hvis han klipper fødekæden over, ved at nedlægge det hjemlige forsvar til fordel for en rejsende hær til politiopgaver abroad, med soldater uden uddannelse herhjemmefra, fordi Røde Kors har brug for kasernene til asylsøgere, så er han også bindegal.:o)
13. apr 2011 kl 17:26
Krigmateriel er dyrt idag, men er statsministeren,,,,for det er ham der bestemmer....så dum at han tror, at han kan klare sig med vandpistoler og plasticsværd fra BR, så er han dum. Beviseligt
13. apr 2011 kl 17:43
For hvis han klipper fødekæden over, ved at nedlægge det hjemlige forsvar til fordel for en rejsende hær til politiopgaver abroad, med soldater uden uddannelse herhjemmefra, fordi Røde Kors har brug for kasernene til asylsøgere, så er han også bindegal.:o)
13. apr 2011 kl 18:51
Var det så ikke en ide hvis vi endelig er ude i privatisering på det område, at udvide det til at gælde hele statsadministrationens indkøb?
13. apr 2011 kl 19:16
Eller som Københavns kommunes indkøbscentral til børnehaverne!
Eller som Københavns kommunes indkøbscentral til børnehaverne!
13. apr 2011 kl 20:56
Godt nok Troels !
Tror du virkeligt at en minister vil slippe taget i et sådan firma før end det er helt privat, så han ikke kan drages til politisk ansvar...Jævnfør DSB First.
og som jeg skrev før er militæret et nationalt politisk redskab hvortil man næppe vil betro andre hvilke formål man politisk har i tankerne ved sine dispositioner.
Og hvor er et A/S forskelligt fra konsulent og rådgiver firmaerne der som bekendt lever af at rådgive og tjene penge til deres aktionærer.
Et sådant indkøbshalløjfirma skal så sidde helt stille med alle sine dyre eksperter, indtil rød og blå blok kan enes om et forlig om at købe en helikopter, hvortil man så bruger helikopter specialisterne, hvorfor patronindkøbsspecialisterne så sidder stille og afventer bestillinger på patroner.
Det har man hidtigt anvendt Forsvarets forskningsråd til, der er placeret inden for forsvaret, hvori mange af mine bekendte og venner har aftjent deres værnepligt og nogle af dem har være ansat der hele livet.
13. apr 2011 kl 22:33
...og så skal man give de private frihed til og ansvar for at innovere i deres løsninger - i stedet for bare at lade dem levere noget møg, så længe det lever op til kravene.
Tjek http://www.sf.dk/uploads/media....pdf - fra side 5 (Ny offentlig indkøbspolitik)
14. apr 2011 kl 08:21
Hvis politikeren ønsker at vinde en krig så sørger han for at hans hær er fjenden overlegen,med hensyn til uddannelse og udstyr ellers holder han"forsvaret" ro.
Kære Troels Halken,
Så vidt jeg først kunne vurdere, var dit indlæg alene ment som en provokation, mere end et seriøst forslag.
Nu er jeg dog kommet i tvivl...
Hvis man kender lidt til politik, og specielt forsvarspolitik, så ved man at forsvaret ikke bare er en ting der er låst inde i et skab, og som så hentes frem når politik og diplomati slipper op. Det er forsvaret simpelthen for dyrt og for vigtigt til.
Forsvaret er et vigtigt politisk, diplomatisk og økonomisk instrument i fredstid.
Det er ikke noget tilfælde at ingen NATO-lande købte MIG kampfly, eller at Warzawapagt-lande købte MIG, og ikke F16.
Et bundt ingeniører og kamppiloter kunne sikkert lave en arbejdsgruppe der kunne udpege én af de to modeller som bedste køb, så det påfaldende i at indkøb havner hos alliancepartnere mere end antyder at "bedst til prisen" ikke er det altafgørende aspekt i indkøb af krigsmateriel.
Og det faktum at store alliancer, der står stejlt overfor hinanden, vil være tilbageholdende med at købe og sælge materiel fra og til "de andre", vil jo beskære "det frie marked" til ganske få udbydere alligevel.
Desuden vil en privatisering åbne op for at udenlandske firmaer byder ind på opgaven. Dvs. at du under alle omstændigheder vil ende ud i at den danske stat skal have et kontrol- og godkendelsesorgan på plads, som skal udføre nøjagtig de samme analyser som det private indkøbsfirma også skal. Du kommer derved til at betale dobbelt for udførelse af den samme opgave. Din "besparelse" bliver derfor en meromkostning til dobbeltkonfekt.
Derudover er er alle genkøbsaftalerne usynlige i forsvarets budget - du ved ikke hvad det danske samfund tjener ved at forsvaret køber for dyrt og i visse tilfælde for dårligt materiel. Derfor er en entydig fokusering på selve købsprisen og kvaliteten, som du ønsker en privat indkøber skal foretage, helt urealistisk, nationaløkonomisk set.
Forsvarets indkøbere kan givetvis blive bedre til opgaven. Og så består opgaven derfor i at gøre dem bedre - ikke i at antage vi lever i utopia, og træffe beslutninger om mirakelmidlet "privatisering", med fødderne solidt plantet i den blå luft.
14. apr 2011 kl 11:31
Desuden vil en privatisering åbne op for at udenlandske firmaer byder ind på opgaven. Dvs. at du under alle omstændigheder vil ende ud i at den danske stat skal have et kontrol- og godkendelsesorgan på plads, som skal udføre nøjagtig de samme analyser som det private indkøbsfirma også skal. Du kommer derved til at betale dobbelt for udførelse af den samme opgave. Din "besparelse" bliver derfor en meromkostning til dobbeltkonfekt.
Jens Madsen:
Hvorfor ikke bare sætte våbenkøbene i licitation? Så kan såvel rusland, som israel byde.
14. apr 2011 kl 14:17
Jeg har stadig ikke forstået hvorfor folk har en ide om at privatisering er "the magic bullet" som på mirakuløs vis øger effektiviteten over hele linien og fjerne spild.
Det har aldrig været sådan og bliver det hellere ikke nu. Det der gør at det private kører mere effektivt end det offentlige er fordi de firmaer der ikke er mere effektive bliver udkonkurreret og går konkurs.
Et forslag om at oprette 1 "privat firma" der skulle eje materiellet og så lease det videre til forsvaret åbner for spørgsmålet, hvad sker der når firmaet går konkurs?
15. apr 2011 kl 01:03
Jeg har stadig ikke forstået hvorfor folk har en ide om at privatisering er "the magic bullet" som på mirakuløs vis øger effektiviteten over hele linien og fjerne spild.
Det har aldrig været sådan og bliver det hellere ikke nu. Det der gør at det private kører mere effektivt end det offentlige er fordi de firmaer der ikke er mere effektive bliver udkonkurreret og går konkurs.
Et forslag om at oprette 1 "privat firma" der skulle eje materiellet og så lease det videre til forsvaret åbner for spørgsmålet, hvad sker der når firmaet går konkurs?
15. apr 2011 kl 02:31
Tak, Halken, for dit velskrevne oplæg!
PS! Kunne vi snart få den afstemning om ingeniøres militære tilhørsforhold ?
15. apr 2011 kl 09:26
Kunne vi snart få den afstemning om ingeniøres militære tilhørsforhold ?
15. apr 2011 kl 10:56
Da Danmark ikke har den største forsvarsstyrke indenfor NATO, kunne det da være interessant at høre hvad militæret gør rundt omkring. Sikkert er det nødvendigt at arbejde i team ved disse enorme specialiseringer uden at tage friserne til forebillede.
Friserne tager altid afsted med tre mand. Den ene kan skrive, den anden kan læse og den tredje kender vejen hjem.
15. apr 2011 kl 14:36
Dårligt forslag Peter Huber :o)
Pisa undersøgelsen viser jo, at danskerne hverken kan skrive og læse.
Erfaringen er også at de heller ikke kan finde hjem.....så frisermuligheden foreligger ikke :o)
16. apr 2011 kl 00:28
I tilfælde, hvor det danske forsvar går ind i andre lande, for at hjælpe USA, er det ikke direkte et angreb på landet, og vedrører ikke selve danmarks forsvar. Her, kunne man måske godt have et privatiseret millitær, som kan gå ud, og hjælper Nato, og andre nationer, når de laver krige i andre lande. På den måde, kan vores politikkere, stadigt være neutrale, trods Danmark deltager aktivt på den ene side i krigen. Deltagelse i USA's krige, bliver dermed ikke et politisk skuespil, og ikke for offentlige midler. I stedet, vil man kunne samle ind til formålet, på samme måde som dansk røde kors. Og mon ikke flertallet af danskere, er villige til at give en skærv til en "støt USA i krigen" indsamling? Dels, så behøver danskere, som ikke vil betale til krigen, at betale. Og, vi undgår, at danmark officielt er part i krigen.
Måske ikke en tosset idé.
En sådan enhed, vil dog have svært ved at samtidigt kunne hjælpe staten, da staten så samtidigt støtter dem, og dermed økonomisk indirekte risikerer at biddrage til USA's krige.
Det bedste, er derfor at vedblive at samtidigt have et dansk forsvar, som er under de danske politikkere. Deres opgave, er f.eks. at dirigere trafik, herunder i luften, og at overvåge luftrummet over Danmark. Men det danske forsvar, kan måske også gøres til en enhed under politiet, og ikke have myndighed til at "patruljere" i andre lande.
16. apr 2011 kl 09:29
En af grundende til at man opfandt centralbanksystemet er den Franske Revolution. Nu kunne regeringer låne penge til krigsførsel i centralbanken i stedet for at skulle hæve skatterne direkte for at betale for de militære eventyr (og muligvis miste hovedet).
I vore tider er de største økonomiske ressourcer i hænderne på private virksomheder som så til gengæld ejer regeringerne og dikterer deres finans- og udenrigs- politik. Måske skulle man tage konsekvensen, springe det fordyrende og besværlige led, staten og folket, over og blot lade de multinationale rejse hære direkte og kæmpe om hvem der har ret til f.ex. Libyens olie. Eller Nedbrydning af Handelsbarrierer som Østasiatisk Kompani i gamle dage, da man ville lægge telegrafkabler ud i Kina og havde bøvl med den Kinesiske stat og lokale pirate, dog ikke mere end et privatejet krigskib kunne løse ;-)
Man kunne måske ovenikøbet bestemme at nogle lande udlægges til permanente krigszoner, så når firmaer bliver uenige sender de hver sin hær til Somalia og slås om det. Muligvis med våben begrænset til det man havde i 1864 for at det ikke går helt over gevind. Man laver et problem med ustabile stater til en værdi og skaber oven i købet nye muligheder for alle de som ikke er kreative og designeragtige hvilket jo desværre gør at de ikke tilhører "det som Danmark skal leve af i fremtiden".
PS: Eller måske burde man blot ændre "Forsvaret" til "Angrebet"? Det lyder ikke så godt men det passer bedre.
16. apr 2011 kl 11:01
Forslaget er ikke noget nyt. Danske Kong Christian den IV. blev slået jammerligt i flere slag af Wallensteins privat financerede hær. 30 årskrigen viste klart, at det virkelig kunne "betale sig" for nogle, at føre krig.
Vi har nu kunnet opleve den længste fredsperiode i Europa, fordi vi har sørget for, at krig ikke kan betale sig for nogen af parterne!!! Man må derfor være livstræt eller særlig dum, hvis man vil ændre på dette positive resultat.
16. apr 2011 kl 13:58
PS: Eller måske burde man blot ændre "Forsvaret" til "Angrebet"? Det lyder ikke så godt men det passer bedre.
16. apr 2011 kl 16:49
Krigsministeriet 1848 -1864 ????
Nej for Guds skyld. Danmark har da beviseligt aldrig haft mere uduelige mennesker i en regering og et krigsministerium.
16. apr 2011 kl 18:41
Det er vist ikke helt korrekt, jeg nævner i flæng:
Regeringen Zahle (R) med P.Munch og nedskæringerne efter 1,Verdenskrig
Regeringen Neergaard (V) og forsvarsforliget af 1922
Regeringen Madsen-Mygdal (V) nedskærings politikken
Regeringen Stauning (S) & P.Munch(R) og forsvarsforliget af 1932 og 37
Af hensyn til nutiden vil jeg ikke kommentere vore dages regeringer men de kan også få en plads her nogle af dem
16. apr 2011 kl 19:12
Til Tommy Johansson.
Jeg har i min kommentar en tidsbegrænsning. 1848 til 1864. Når man beskæftiger sig med den ombyggede holstener Orla Lehmann og så læser Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als, så kan man ikke være stolt over Danmarks ledelse i perioden 1848 til 1864.
16. apr 2011 kl 19:41
Ok sådan havde jeg ikke læst din kommentar: "Danmark har da beviseligt aldrig haft mere uduelige mennesker i en regering og et krigsministerium."
Men jeg er tæt på at give dig ret.
Det gamle ordsprog :screwup, moveup passer vist på de fleste af de mennesker der sidder i ledelsen af diverse ministerier som rådgivere for regeringen, og regeringen ser kun på hvordan den kan skabe sig et eftermæle der huskes