Unge mænd, der drømmer om at få børn, kan ånde lettet op. Tidligere tiders meldinger om, at den danske sædkvalitet er lav, og at oddsene for at få børn er lav, passer ikke. Det fastslår Sundhedsstyrelsen i et nyt notat.

Notatet kommer, efter at Rigshospitalets afdeling for reproduktion og vækst i 15 år har fulgt sædkvaliteten hos danske mænd. Kortlægningen viser, at sædkvaliteten ikke er dalet i den periode.

I sit notat konkluderer Sundhedsstyrelsen desuden, at den selvsamme afdeling på Rigshospitalet, ikke har haft grundlag for at karakterisere det danske niveau for sædkvalitet som ’lavt’, ’bekymrende lavt’, ’bemærkelsesværdigt lavt’, eller ’ringe’.

Tidligere undersøgelser har ellers fastslået, at hver femte danske værnepligtige vil have ekstremt svært ved at gøre en kvinde gravid. Det har heller intet på sig, mener Sundhedsstyrelsen.

Den slags undersøgelser er udført med henvisning til en grænseværdi på 20 millioner sædceller per milliliter sæd, fastsat af verdenssundhedsorganisationen WHO. Men den grænse kan ikke bruges i den sammenhæng.

»At en betydelig gruppe mænd har et sædcelletal i området 10-20 millioner per ml kan således ikke selvstændigt tages til indtægt for at stille en kategorisk ugunstig prognose for de pågældendes mulighed for at få børn på naturlig vis, og deres risiko for at blive stigmatiseret i egne eller andres øjne er formentligt i dag større end deres risiko for ikke at få børn med en fertil partner,« vurderer afdelingslæge Peter Saugmann-Jensen, Sundhedsstyrelsen, i notatet.

Han konkluderer over for Ingeniøren, at der ikke er nogen grund til den dybe bekymring, som nogen har næret for, at unge mænd ikke kan bruges til noget.

»Der er brug for en form for korrektion til den udbredte opfattelse, at der er noget rivende galt,« tilføjer han.

Peter Saugmann-Jensen fastslår, at det er første gang i verdenshistorien, at forskere har fulgt sædkvaliteten systematisk over så lang en årrække.

Han mener ikke, at der er bevis for, at danske par i dag har vanskeligere ved at få børn end tidligere, hvis man korrigerer for faktorer, som at kvinderne venter længere med at blive mødre.

»Vi har ikke særskilt set på misdannelsesforekomst i andre lande, men jeg har dog ikke set dokumentation for, at misdannelsesforekomsten generelt er højere i Danmark,« siger Peter Saugmann-Jensen.

Han afviser at forholde sig til, om der er en sammenhæng mellem de misdannede kønsorganer ved fødslen og dårlig sædkvalitet senere i livet. Det er en hypotese, som der skal forskes videre i, mener Sundhedsstyrelsen.

Peter Saugmann-Jensen er godt klar over, at han er uenig med forskerne på Rigshospitalet om, hvordan data om sædkvaliteten skal vurderes. Netop de forskere har selv sat debatten om lav sædkvalitet og hormonforstyrrende stoffer i gang.

»Vi respekterer, at de har deres vurdering. Vi giver udtryk for en anden vurdering og begrunder vores holdning,« siger han.

På Ingeniørens spørgsmål om, hvad han og forskerne siger til hinanden, når de mødes, svarer Peter Suagmann-Jensen:

»Nu skal du som journalist søge konflikt, men den synes jeg sådan set ikke er der.«

På Rigshospitalet bekræfter forskningsleder Anna-Maria Andersson fra klikken for vækst og reproduktion, at hun er uenig i, at der ikke er noget problem med sædkvaliteten, også selv om den ikke er faldende. Klinikken vil dog foreløbig ikke udtale sig yderligere om Sundhedsstyrelsen rapport.