blogs kategori-billede

Sådan flår Toyota kimonoen af sine underleverandører

Af Rolf Ask Clausen,  tirsdag 12. apr 2011 kl. 08:54

Toyota har yderst travlt med at genoprette sin produktion efter katastrofen i Japan.

Hvor lang tid tager det at skifte en producent? Hvordan overbeviser en lille producent Toyota om at de gør alt? Hvilke komponenter er allermest i klemme?

Svar her:

Produktionsfolk vil virkelig hygge sig med denne gennemgang af komplikationerne med et stort net af underleverandører.

Der er ikke meget kluns tilbage på underleverandørerne efter sådan en inspektion.

Det er noget lidt andet læsning end en tilfældig gennemsnitlig dansk-mumbo-jumbo strategirapport: God fornøjelse med et eksempel fra den virkelige verden.



12. apr 2011 kl 10:25

Frithiof Andreas Jensen

Toyota sælger ikke til hvemsomhelst!

Jeg besøgte en gang en dansk virksomhed som anvender motorer fra Toyota i deres produkter.

Overhovedet at få lov til at anvende en Toyota motor er en lang process, der starter med at Toyota inspicerer virksomhedens QA procedurer og foreslår forbedringer. Når dette er i orden, sender Toyota et antal motorer som kunden øjeblikkeligt skal aflevere igen så Toyota kan skille dem ad og inspicere dem for transportskader samt få tal for hvor lang tid leveringen tager. Dernæst får kunden motorer, der skal køre i bestemte tidsintervaller og sendes tilbage for adskillelse og inspektion.

Hvis Toyota finder at alt er i orden, starter de regulære leverancer.

Ud af disse skal en del af motorerne i produktet sendes tilbage til Toyota ved bestemte timetal og alle motorer sendes tilbage for gennemgribende vedligeholdelse efter Toyota's specificerede timetal.

Firmaet havde da heller aldrig nogensinde oplevet hverken et motorhavari eller en "Dead on Arrival". For Toyota er alle opgaver vigtige.


12. apr 2011 kl 15:53

avatar

Michael Deichmann

Japansk QA - en livsstil - kulturelt ind

En producent af softwarepakker gennemgik sine leverandører af disketter (til yngre læsere - se her: http://en.wikipedia.org/wiki/D...ette ).

Indkøbsafd. kontaktede bl.a. en japansk disketteprducent og oplyste bl.a. at man accepterede en fejlrate på 6 fejl per 1 million disketter.

Den japanske disketteleverandør spurgte så tilbage - sikkert hovedrystende - om man ønskede de 6 disketter leveret seperat?


12. apr 2011 kl 19:54

avatar

Troels Halken

Helt normalt

Der er ikke noget specielt i det Toyota gør. Det er helt almindelig leverandørstyrning af kritiske komponenter, hvis leverandøren af en eller anden årsag har problemer. Der findes folk som ikke laver andet, og de kaldes expeditere. I bil og fly industrien er det meget udbredt, og visse dele af vindbranchen, og sikkert også andre steder. Det handler om at skabe et reelt billede af hvad leverandøren kan og ikke kan, og gerne ved selvsyn, for tillid har intet at sige hvis der er mange penge på højkant.

Rettidig omhu med andre ord.

Vh Troels


12. apr 2011 kl 21:12

Bjarke Mønnike

Re: Helt normalt

Ja jeg kan heller ikke se, at der er noget specielt ved Toyotas fremgangsmåde. Det er en almindelig fremgangangsmåde hos alle der producerer volumenvarer med stort komponent indhold. Vaskemaskiner og biler, hvor prisen og rennommeet er altafgørende.

Af og til kan man se, at modeller er "navngivet" i produktkoden efter hvilke komponenter der indgår i produktet. Citroen har generatorer fra Ducellier, Bosch,Lucas og Delco, for ikke at kunne komme i nød ved problemer med en underleverandør.

Tillid er godt kontrol er bedre :o)

@Troels

Expeditere er et verbum på dansk. Jeg ville anvende substantivet expediter.

http://www.expedite.org/


12. apr 2011 kl 21:29

avatar

Troels Halken

Re: Helt normalt

@Troels

Expeditere er et verbum på dansk. Jeg ville anvende substantivet expediter.

Nu ikke så pernitten, Bjarke ;-)

Vh Troels


12. apr 2011 kl 22:36

Bjarke Mønnike

Re: Helt normalt

Bare ....Rettidig omhu ;o)


13. apr 2011 kl 07:16

avatar

Rolf Ask Clausen

Re: Helt normalt

Der er ikke noget specielt i det Toyota gør. Det er helt almindelig leverandørstyrning af kritiske komponenter, hvis leverandøren af en eller anden årsag har problemer. Der findes folk som ikke laver andet, og de kaldes expeditere. I bil og fly industrien er det meget udbredt, og visse dele af vindbranchen, og sikkert også andre steder. Det handler om at skabe et reelt billede af hvad leverandøren kan og ikke kan, og gerne ved selvsyn, for tillid har intet at sige hvis der er mange penge på højkant.

Rettidig omhu med andre ord.

Vh Troels

Hvor længe siden er det, at industrien begyndte at arbejde sådan? I slutningen af 1980'erne var der på togfabrikken i Randers ifbm IC3-ordren en herre, man lokalte kaldte "terroristen", som tog sig af underleverandører.


13. apr 2011 kl 20:25

avatar

Troels Halken

Re: Helt normalt

Hvor længe siden er det, at industrien begyndte at arbejde sådan? I slutningen af 1980'erne var der på togfabrikken i Randers ifbm IC3-ordren en herre, man lokalte kaldte "terroristen", som tog sig af underleverandører.

Jeg ved det faktisk ikke. I vindindustrien er det ved at sprede sig, efterhånden som de begynder at lære af fly- og bilindustrien o.l., som begge har brugt det i noget tid, pga. deres stærke afhængighed af deres suppliers.

Vh Troels


13. apr 2011 kl 21:09

Bjarke Mønnike

Og

Togfabrikken i Randers (Scandia) er blevet overtaget af Bombardier der som firma sagtens kan måle sig med japanerne. Jeg tror at "Terroristen er blevet erstattet af en Expediting Management afdeling idag, når vi nu skal anvende frække ord for en indkøbsafdeling :o)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.