/byggeri

Verdens højeste hus bliver 1,6 kilometer højt

I Saudi-Arabien har Kingdom Holding Company besluttet sig for at opføre verdens højeste bygning på 1,6 kilometer uden for Jeddah.

Af Mette Mandrup, onsdag 13. apr 2011 kl. 12:41

Det højeste hus i verden bliver 1,6 kilometer højt og kommer til at koste 30 milliarder dollar, svarende til 154 milliarder kroner, at opføre.

Prins Al Waleed Bin Talal, der står i spidsen for Kingdom Holding Company, har netop godkendt det, der står til at blive verdens højeste, menneskeskabte bygning – Kingdom Tower.

Det skriver Dvice.com, der også kan fortælle, at det kommer til at tage omkring 12 minutter at komme fra stueetagen til den øverste etage med en elevator. Med en ekspreselevator bør det dog ikke tage længere end fem minutter, estimerer Burj-khalifa.eu.

Se billeder af bygningen her

Bygningen, som er tegnet af britiske Adrian Smith, bliver dobbelt så høj som Burj Khalifa, der med sine 828 meter på nuværende tidspunkt har rekorden som verdens højeste bygning.

Den kommer til at indeholde 3,5 millioner kvadratmeter, og rundt om byggeriet, der ventes at ligge 20 kilometer nord for Jeddah, skal laves en by på omkring 23 millioner kvadratmeter.

I bunden af bygningen skal der være kontorbygninger, og længere oppe bliver der plads til hotel og lejligheder. Fra 1.000 meters højde og op planlægger Kingdom Holding Company at installere det, der betegnes som 'løsninger til alternativ energi'.

Se video af planerne her



13. apr 2011 kl 13:20

avatar

Dan Sonne Pedersen

Uff...

Det er godt nok skræmmende højt!


13. apr 2011 kl 13:35

Bjarke Mønnike

Der er fortilfælde i området

Ifølge Biblen ..

..var Babelstårnet et tårn, der blev bygget af en forenet menneskehed med det formål at nå himlen

Beretningen kan læses i Det Gamle Testamente i 1. Mosebog kap. 11 vers 1-9.

Men Gud vidste, at hvis menneskeheden gik sammen, var intet umuligt for dem, så han sørgede for at forvirre sproget blandt de ellers enslydende eller enstalende mennesker. Ifølge vers 6-7 sagde han således: "Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden."[1] Det fik arbejdet til at gå i stå, samtidig med at mennesker spredte sig til fjerne egne af kloden.

Blandt bibeltro kristne bliver beretningen brugt til at forklare eksistensen af de forskellige racer og sprog, som udgør menneskeheden på jorden.

Det kan muslimerne med mange penge jo så bruge til at hovere over den kristne guds børn, de vantro, ved at bygge et sådant tårn........Det kedlige for dem er bare at de må have hjælp af de vantro kristne....For de kan ikke selv :o)



13. apr 2011 kl 13:35

Michael Eriksen

Re: Uff...

Det er godt nok skræmmende højt!
Nåeh, der er da ingenting i sammenligning med sidst ing.dk rapportere om projektet, for da var det en mil højt. Og det er som bekendt ca. 7,5 km...


13. apr 2011 kl 13:37

Bjarke Mønnike

Re: Uff...

Hvaffor en mil Michael.
Hvor mange kilometre er en statute mile ?

Er den ikke 1.6 km?

Jeg tror ikke de kender danske eller svenske mil i Saudi :o)


13. apr 2011 kl 13:51

Michael Eriksen

Re: Uff...

Næ, men når ing.dk skriver en dansk artikel på dansk, så er en mil en dansk mil og den er 7.532,48 m. At journalisten så bevistløst oversætter "a mile" (underforstået en "U.S.Survey mile") til en mil, viser bare det generelle niveau.


13. apr 2011 kl 14:18

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Uff...

Næ, men når ing.dk skriver en dansk artikel på dansk, så er en mil en dansk mil og den er 7.532,48 m. At journalisten så bevistløst oversætter "a mile" (underforstået en "U.S.Survey mile") til en mil, viser bare det generelle niveau.

Nu findes der jo ikke en dansk mil - den blev officielt afskaffet i 1907, så den kan der naturligvis ikke være tale om. Jeg synes efterhånden "den seksuelle omgang med fluer" er ved at tage overhånd. Er du rigtigt meget utilfreds med det manglende "e", kunne en mail til journalisten vel have løst problemet. Så kunne vi debattere bygning under artiklen i stedet for måleenheder ;o)

mvh Flemming


13. apr 2011 kl 14:33

Bjarke Mønnike

Jamen Flemming.....

....bliver huse ikke bygget af brokker....undskyld :o)

Men tilbage på sporet. Det kan irritere mig at se en sådan meningsløs ødslen med penge, når beløbet for en sådan bygning kunne bringe Haiti på fode igen. Eller bare bringe levestandarden op i ligesindede lande i den muslimske interessesfære.


13. apr 2011 kl 15:18

Jesper Petersen

Re: Jamen Flemming.....

Det kan irritere mig at se en sådan meningsløs ødslen med penge, når beløbet for en sådan bygning kunne bringe Haiti på fode igen. Eller bare bringe levestandarden op i ligesindede lande i den muslimske interessesfære.

Den er projekteret til at koste 30 mia dollars ~ 165 mia kr. Det er kun 60 % mere end kattegatbroen. Så synes jeg sgu man får mere ingeniørmæssig udfordring og nytænkning indenfor materialevalg mm ved at bygge dette kæmpehus.


13. apr 2011 kl 15:36

Bjarke Mønnike

Kun ????

Hvor køber du dine spåmandskugler Jesper Petersen.

Punkt et Kattegatbroen er ikke bygget og derfor kendes prisen ikke.

Punkt to, klares uden kugle. Kattegat broen bliver ikke bygget, sålænge et forlig til 67 milliarder over 10 år er et problem for staten at skaffe.

Punkt tre. Højhuse bygges fordi der er pladsmangel på en lokalitet. Det er der ikke i Saudi......det er sand(t)

Det eneste der kan forsvare højden er at der 10,5 grader koldere på øveste etage end ved jorden


13. apr 2011 kl 16:15

Frederik Teglhus Blegvad

1460 meter højere end DKs højeste hus

Det er ret morsomt at de tåbelige politikere i Århus byråd tror at de kan sætte byen på verdenskortet ved at bygge det såkaldte light house på 142 meter.


13. apr 2011 kl 16:29

Søren Tafdrup

Babelstårnet

"Historien om Babelstårnet er Bibelens forklaring på hvorfor der er så mange sprog i verden: Sådan har det ikke altid været. Det er en straf menneskene må lide for forfædrenes samarbejde om utilstedelige projekter, projekter som rækker ind i Himlen.

Lige siden Gud slog menneskene med kulturel diversitet ved Babel, har vi søgt at genskabe en ensartethed, en uniformering, så vi igen bliver i stand til at bygge tårne ind i Himlen. Sproget selv er et eksempel:

Verdens omkring 6.000 sprog dør bort med alarmerende hast. Det anslås at 90% af dem vil være forsvundet i løbet af de næste 100 år. Der forsvinder et sprog hveranden uge de næste 100 år.

Vi er hastigt på vej tilbage i den tilstand der muliggør bygningen af et nyt Babelstårn. Den hedder globalisering, og dens eneste sprog er engelsk. Gad vide, hvad Gud vil gøre dennegang, nu Tårnet truer igen?"

Jf. http://www.olestig.dk/babel/in...html

Tænk hvis det går op for saudiaraberne, at deres supermegatårn kan være en hån imod Gud? Det kan selvfølgelig være, de ikke når så langt. Måske bliver Saudiarabien den næste dominobrik i den arabiske revolution. Og så fordufter de luftige visioner om tårnet jo nok som et fata morgana i ørkenen.


13. apr 2011 kl 16:37

Allan Birch

Re: Jamen Flemming.....

....bliver huse ikke bygget af brokker....undskyld :o)

Men tilbage på sporet. Det kan irritere mig at se en sådan meningsløs ødslen med penge, når beløbet for en sådan bygning kunne bringe Haiti på fode igen. Eller bare bringe levestandarden op i ligesindede lande i den muslimske interessesfære.

Hver gang vi tanker bilen køber de en ny Porsche - vi skulle sætte prisen tilsvarende op på fødevarer til disse regimer..


13. apr 2011 kl 20:52

Martin Ørding-Thomsen

Re: Kun ????

Punkt et Kattegatbroen er ikke bygget og derfor kendes prisen ikke.

Bygningen er heller ikke bygget og derfor kendes prisen ikke. Hvis sammenligning af estimater var forbudt, så ville al planlægning være umulig.

Punkt to, klares uden kugle. Kattegat broen bliver ikke bygget, sålænge et forlig til 67 milliarder over 10 år er et problem for staten at skaffe.

Som det blev nævnt, kan det være, Saudi-Arabien bliver næste dominobrik og at bygningen derfor heller ikke bliver til noget. Jesper Petersen snakkede om den potentielle udfordring der ville være ved udforming af de to projekter.

Punkt tre. Højhuse bygges fordi der er pladsmangel på en lokalitet. Det er der ikke i Saudi......det er sand(t)

Det eneste der kan forsvare højden er at der 10,5 grader koldere på øveste etage end ved jorden

Det har ikke noget med hverken prisen eller udfordringen at gøre, hvilket var det han diskuterede.

Desuden har magthaverne masser af penge og vil give deres folk noget at være stolte af, så de kan blive siddende. Længere behøver den ikke være.


14. apr 2011 kl 06:47

Kenneth Ansbjerg

Kedelig..

..brændtrappe at skulle ned af :)


14. apr 2011 kl 07:15

avatar

Jesper Ørsted

Re: Kun ????


Det eneste der kan forsvare højden er at der 10,5 grader koldere på øveste etage end ved jorden

I et land hvor temperaturerne hyppigt kommer over 45°C om sommeren er det sikkert også tiltrængt!


14. apr 2011 kl 09:16

Nicolai Andersen

Æstetisk

Det er ikke ligefrem særligt pænt når der pludselig stikker sådan en bygning over midt i det hele. Tilgengæld må det være glimrende hvis man farer vild i ørkenen, man kan jo ikke undgå at se den bygning! :)


14. apr 2011 kl 14:22

Jesper Petersen

Re: Æstetisk

Det er ikke ligefrem særligt pænt når der pludselig stikker sådan en bygning over midt i det hele.

Det er vel en subjektiv vurdering. Jeg synes den er pænere end en grim betonbro :)


14. apr 2011 kl 20:21

Bjarke Mønnike

Re: Æstetisk

En grim betonbro har en veldefineret funtion som den sikkert udfylder perfekt, for i modsat fald vil den blive skrottet.

Det her tårn er noget som de ikke selv magter at bygge, men er et legetøj som man kan købe for penge.


14. apr 2011 kl 20:51

Torkild Johansen

Elefanter

Hvor mange elefanter er det højt?

Jeg kan også bruge målet i busser - hvis der er nogen der kender forholdet mellem en bus og en elefant.


15. apr 2011 kl 03:32

Niels Poulsen

Re: Elefanter

Hvor mange elefanter er det højt?



Jeg kan også bruge målet i busser - hvis der er nogen der kender forholdet mellem en bus og en elefant.

Du er nødt til at være mere præcis - er det indiske eller afrikanske elefanter..

I mellemtiden kan du få svaret i standardbybusser : 511.18 SBB


15. apr 2011 kl 04:45

Preben Rose

Re: Kun ????

Punkt tre. Højhuse bygges fordi der er pladsmangel på en lokalitet. Det er der ikke i Saudi......det er sand(t)

Eller også bygges de for at forbedre distribution af varer, personer, tjenester etc..

Fx bygges hospitaler i flere etager for at nedbringe afstanden mellem faciliteter og sengeafdelinger, og fordi transport i elevator er (meget) hurtigere end transport imellem bygninger.

Saudierne bygger nok højhuse, for at undgå at skulle bevæge sig udenfor (i varmen), eller for at vise at de kan - øh... har råd.


15. apr 2011 kl 05:29

Michael Eriksen

Re: Uff...

Nu findes der jo ikke en dansk mil - den blev officielt afskaffet i 1907, så den kan der naturligvis ikke være tale om.
Nå. Kalorien blevet så vidt jeg ved afskaffet i 1978, men det forhindrer ikke madopskrifter og slankekure i stadig at regne i kalorier. Min mor beder mig også om at købe et ½ pund smør og et dusin æg. Eller annoncer for biler i at opgive antal HK i stedet for kW. Eller vi regner i kWh/år som fundamentalt er meningsløst, men dog konsistent.

Man kan vade rundt i enheder som man vil (DTU plager stadig studerende med BTU per square foot Farenheit), men man har ***me at være konsistent. "En mil" er IKKE det samme som "a mile". Ligesom en tomme ikke en tomme og en fod ikke en fod.

Det er ikke for ingenting at SI blev opfundet, selvom det er spildt på visse. Åbenbart også ingeniører.


15. apr 2011 kl 11:24

Torkild Johansen

Re: Elefanter

Hvor mange elefanter er det højt?





Jeg kan også bruge målet i busser - hvis der er nogen der kender forholdet mellem en bus og en elefant.

Du er nødt til at være mere præcis - er det indiske eller afrikanske elefanter..



I mellemtiden kan du få svaret i standardbybusser : 511.18 SBB

Bare en standard måle elefant vil være okay.


15. apr 2011 kl 12:52

jakob galtt

Re: Der er fortilfælde i området

Du glemmer jo at de trods alt KAN tænke tanken, og få det til at ske $$$.
Der er jo ikke just mange høje tanker i vores egen hovedstad, vi har jo
nærmest indført en sharia lov imod højhuse.
Det går lidt bedre i Malmø.


Det er altså ik kun muslimerne der har problemer med ekspertisen:

http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/....htm


16. apr 2011 kl 17:20

Carsten Scherrebeck Møller

Om støj i høje bygninger

Jeg faldt over denne redegørelse om kilder til støj i høje bygninger, og om hvordan at forhindre det.

Noise In High Rise Buildings,
Ross H. Palmer CPEng RPEQ

http://docs.google.com/viewer?...4byg


07. nov 2011 kl 17:42

Jens Buur

Re: Babelstårnet

Bingo. Søren det er jo netop forklaringen.
"Historien om Babelstårnet er Bibelens forklaring på hvorfor der er så mange sprog i verden: Sådan har det ikke altid været. Det er en straf menneskene må lide for forfædrenes samarbejde om utilstedelige projekter"

Projekt IC4 er jo netop forfædrenes samarbejde om utilstedelige projekter

og se: To tilsyneladende ens vogntog kan ikke tale sammen.
Hvor er Gud dog vis


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.