Kan Fermilabs seneste eksperimenter tages til indtægt for eksistensen af en ny, ukendt partikel, eller er der tale om en statistisk tilfældighed?

Det diskuterer partikelfysikerne ivrigt i disse dage. Svaret kan få store konsekvenser for fysikernes verdensbillede.

Fermilabs fysikere har opdaget en pukkel i et diagram, der viser antallet af partikler som funktionen af energien. Puklen kan med sandsynlighed på mindre end en kvart procent tilskrives en tilfældig fluktuation.

Det tyder på, at der findes en partikel med en masse, der udtrykt i energienheder er på 150 GeV.

Observationen er en såkaldt 3-sigma hændelse, som dog langt fra er nok til kunne udgøre det, som fysikerne betragter som en sikker opdagelse.

Afgørende for den store interesse er, at man stensikkert ud fra eksperimenterne kan udelukke, at partiklen er Higgs-bosonen, som man intenst leder efter ved eksperimenterne ved Cern.

»Hvis det holder, er det stort,« siger teoretikeren Neal Weiner fra New York University til New York Times.

Lisa Randall fra Harvard University er enig: »Der er bestemt interessant, hvis det er reelt.«

Ordene er uden tvivl valgt med omhu. Det helt afgørende er nemlig, om yderligere eksperimenter vil bekræfte observationen. Det er langt fra sikkert.

Måske et falsk positivt signal
Fysikeren Adam Falkowski, der under pseudonymet jester skriver partikelfysik-bloggen Resonaances gør opmærksom på, at der er tale om en lille pukkel, der føjer sig til et stort baggrundssignal.

»En lille systematisk fejl kan let ende som et falsk positivt signal,« skriver jester.

Men hvis det nu er reelt, hvad kan det så være?

Teoretikere fra Fermilab peger på, at det kan være den såkaldte technipion, som indgår i såkaldte technicolor-teorier, der går udover den såkaldte Standardmodel, som omfatter alle de kendte elementarpartikler.

Teoretikerne peger også på, hvordan man ved forsøg med Tevatron ved Fermilab og LHC ved Cern kan afprøve denne hypotese.