Europa og USA havde planlagt at gennemføre to parallele missioner til Mars, som kunne supplere hinanden for at indsamle data. Den ene skulle have boret ned i overfladen, mens den anden skulle have indsamlet prøver fra overfladen, som så senere skulle returneres til jorden.

Økonomiske problemer både i Nasa og ESA har dog tvunget de to rumfartsorganisationer til at revidere planerne og reducere ambitionerne til en Marsbil, der skal opsendes i 2018.

Repræsentanter for Nasa og ESA mødtes i sidste måned i Californien for at diskutere de fremtidige Marsplaner. Her blev man enige om en ny køreplan, som så i sidste uge blev godkendt i ESAs komite som står for Marsprojekterne.

Økonomiske realiteter fører til ændringer
ESAs bidrag, ExoMars, har længe været i økonomiske problemer, da den så ud til at blive for dyr.

I Nasa har de seneste reduktioner i Nasa’s kommende budgetter betydet, at fremtidige rummissioner, heriblandt det amerikanske bidrag kaldet Max-C, er blevet genovervejet.

En uafhængig gruppe anbefalede tidligere på året Nasa, at man enten skulle reducere deltagelsen i dette Marsprojekt med næsten en tredjedel, eller, hvis dette ikke kunne lade sig gøre, helt droppe Max-C Marsmission med ESA.

ExoMars landsættes som Curiosity med kran
Ifølge de nye fælles planer skal Marsbilen stadig bygges af ESA, men medbringe både europæiske og amerikanske videnskabelige instrumenter.

Den skal opsendes med en amerikansk raket og Nasa skal bygge den modersonde, som skal bringes den til Mars. Landingen vil foregå ved hjælp af et landingsmodul med en kran, som Nasa benytter på sin kommende 900 kilo tunge Curiosity Marsbil, der skal opsendes i år.

Nasa håber at denne landingskran kan genbruges med minimale ændringer for i 2018, at landsætte ExoMars på overfladen af den røde planet.

Målet er stadig det samme
Til trods for de kraftige ændringer i det fælles Marsprojekt, forbliver målene de samme. ExoMars skal søge efter spor fra tidligere eller stadigt eksisterende liv i Marsoverfladen. Marsbilen skal finde og indsamle prøver, som kan gøres klar til at blive sendt tilbage til jorden via en efterfølgende Marsmission.

Sonde i kredsløb i 2016
Et andet resultat af den nye aftale mellem ESA og Nasa om Marsprojekterne er, at den planlagte fælles Marssonde der skal opsendes i 2016 vil blive realiseret som planlagt.

Denne Marssonde skal bl.a. kortlægge methan og andre gasser i Marsatmosfæren, samt fungere som relæstation for ExoMars og andre Marsbiler som efterfølgende vil bliver sendt af sted mod Mars ved årtiets slutning.