Hvad gør man som nybagt ingeniør, hvis månederne går, uden man kommer i arbejde? Cirka hver femte ingeniørdimittend må stille sig op i arbejdsløshedskøen. Jo længere tid der går fra en dimittend er færdiguddannet, til han eller hun kommer i arbejde, jo sværere bliver det typisk at få job, fordi kvalifikationerne risikerer at blive forældede.

Da Thomas Quiel dimitterede som produktionsingeniør fra Handels- og Inge-niørhøjskolen i Herning i 2003, stod han i samme situation, som mange ingeniørdimittender gør i dag. Efter nogle gode år med højkonjunktur steg arbejdsløsheden blandt ingeniører igen. I den situation er det ofte særligt svært for dimittender at finde arbejde, fordi de ikke har nået at opbygge spidskompetencer inden for nogle klare områder.

Da Thomas Quiel fik sit eksamensbevis, begyndte han at sende jobansøgninger ud. I et år søgte han alle de stillinger, som han var kvalificeret til, og som lå inden for halvanden times kørsel fra Aarhus, hvor han boede. Thomas Quiel anslår, at han søgte 50 stillinger i løbet af den tid, men uden held. Imens havde han forskellige småjob.

»Det var selvfølgelig frustrerende. En ting er, at jeg havde glædet mig til at slippe for SU og få løn og et arbejde og noget andet indhold i hverdagen. Noget andet er, at man ved, at samme dag, man går ud af skolen, begynder ens kvalifikationer at blive forældede. Om et år kommer der en ny sending ingeniører med endnu friskere kvalifikationer. Derudover er det ikke noget plus, at man springer rundt og ikke får noget brugbart på CV'et,« siger han.

Som tiden gik, indså Thomas Quiel, at det var på tide at gøre noget, hvis han ikke skulle blive overhalet af det nye kuld ingeniører, som kom ud på markedet med en endnu nyere viden end ham selv. Hans lillebror boede og arbejdede på det tidspunkt i Norge, så det var nærliggende for Thomas Quiel at prøve lykken uden for landets grænser. Han begyndte at lede efter ingeniørjob i Norge på nettet og fandt ud af, at han kunne få dagpenge, mens han var i Norge for at lede efter job i tre måneder, og så var det af sted.

I starten sov han på sofaen hos sin bror, mens han søgte nogle forskellige job, men efter få uger fik han gennem broderen job hos et firma, der sælger automatiske porte til industri og villaer. Jobbet gik imidlertid lige så meget ud på at sælge portene som på at designe løsningerne, som er det egentlige ingeniørfaglige arbejde. Det var han ikke tilfreds med, og derfor var han hele tiden på udkig efter noget andet.

Efter to år blev Thomas Quiel ansat som projektingeniør hos det norske firma Systemhydraulikk, som er en del af Hydexgruppen, og her arbejder han stadig. Hans opgaver består blandt andet i at sammensætte hydrauliske løsninger, så de passer til den opgave, de skal udføre. For eksempel har han designet hydrauliske systemer, der styrer vandtilførslen til vandturbiner til vandkraftværker.

Thomas Quiel kalder jobbet for et drømmejob, fordi han får lov til at fordybe sig på sit felt og blive blandt de bedste til netop det.

Da Thomas Quiel flyttede til Norge, ville han bare gerne have et arbejde, der passede til hans uddannelse, så kunne komme i gang med karrieren. Det var ikke meningen, at han skulle blive på ubestemt tid, men i dag har han stiftet familie deroppe, og han siger selv, at han formentligt bliver boende for altid.

Selv om man ikke har lyst til at forlade Danmark permanent, så mener Thomas Quiel, at det er en oplagt mulighed at tage arbejde i udlandet - og især i Skandinavien - hvis man ikke kan finde noget hjemme.

Thomas Quiel nævner også, at mange norske og svenske arbejdsgivere tilbyder hjemrejseordninger med billige flybilletter med videre til danskere, og han mener, at det sagtens kan lade sige gøre at pendle. Flyvetiden fra Oslo til København er en time og et kvarter - samme tid, som det tager at komme fra Odense til København med lyntog. Og hvis man vil have arbejde, så må man være åben, mener han.

»Det er ikke vejen frem at se begrænsninger. Hvis man er sulten og gerne vil have et job, så handler det om at se de muligheder, der findes,« siger han.

Han indrømmer, at omstillingen med at flytte gik nemmere for ham end for de fleste, fordi han havde en bror i landet, som kunne hjælpe ham i gang. Men han mener alligevel, at de praktiske problemer ved at flytte er meget overkommelige.

Derudover er det en omvæltning at gå på arbejde i et andet land, men det har ikke været noget problem for Thomas Quiel.

»Der er kulturelt ikke særlig stor forskel på Norge og Danmark for eksempel med hensyn til omgangstone og arbejdsmoral. De sprogbarrierer, der måtte være, har man overvundet i løbet af få måneder. For mit vedkommende er det forløbet ret gnidningsfrit,« siger han.

Han mener heller ikke, at andre ingeniørdimittender skal fokusere for meget på for eksempel sprogforskelle, hvis de overvejer at prøve lykken i udlandet.

»Begynd frit at søge stillinger, hvis du er parat til at prøve at arbejde i et andet land. Det praktiske, det skal nok falde på plads,« siger han.

Hvis nyuddannede ingeniører har mod på det, så mener han også, at de skal benytte muligheden for at få dagpenge udbetalt i et andet land, mens de søger arbejde.

»Det trækker jo op, når man står ved en potentiel arbejdsgiver, og man har sendt dem en ansøgning, og man siger, at nu er man altså flyttet herop for at få arbejde. Så har man jo vist, at man er sulten efter at få det,« siger han.

Hvis du overvejer at lede efter job i udlandet, så start med at tage en snak med din A-kasse. De kan fortælle dig meget mere om reglerne for at få dagpenge i udlandet og alt det, du ellers skal være opmærksom på.