Ingeniøren har oprettet Matematikkanalen på Youtube og Facebook. Find linket i artiklen. Billedet fungerer ikke som link.
Værsgo: Matematik for 9. klasse forklaret i 37 videoer
I en kampagne for lettilgængelig e-learning lancerer Ingeniøren 37 videoer, der dækker 9. klasses pensum i matematik. Videoerne stilles nu til rådighed kvit og frit for alle landets skoleelever på ing.dk, YouTube og Facebook. »Skamfuldt at ingen har gjort det før,« siger formand for Danske Skoleelever.
Tema
Læs også
-
Leder: Bestå eksamen 2011 - mens vi venter på strategien for 2020
Dokumentation
Hvordan ganger og dividerer man brøker? Hvordan går man fra brøkdel til procent? Hvordan regner man med bogstaver og løser ligninger? Hvordan beregner man sandsynlighederne ved kast med en terning? Og hvordan beregner man vinkler i en trekant?
Matematikken i alt det og mange flere emner kan danske skolelever nu finde helt enkle og letforståelige forklaringer på. Svarene er formidlet på videoer, som kan hentes ned på pc eller mobil, fordi de er skåret til og forklaret i korte, konkrete klip.
Læs også: Matematik for 9. klasse fortalt i 37 videoer
»Matematik-videoer på nettet er et fantastisk initiativ. Det er let, intensivt og tilgængeligt, når eleven har brug for det. Det er næsten skamfuldt at det ikke er blevet gjort før,« siger den nyvalgte formand for Danske Skoleelever, Vera Rosenbeck.
Videoerne er kulminationen på Ingeniørens kampagne for at supplere matematikundervisning i folkeskolen med lettilængelig e-learning.
Læs også: Leder: Bestå eksamen 2011 - mens vi venter på strategien for 2020
Det er Ingeniørens holdning, at indførelsen af e-learning bør være en nem beslutning at tage og helt i tråd med de fleste politiske holdninger om øget digitalisering og et løft af folkeskolen. Det er undervisningsdifferentiering og hurtigt og billigt at producere, hvis man skal tage Ingeniørens erfaringer i betragtning.
Holdninger der deles af Danske Skolelever.
»Vi vil fra Danske Skoleelevers side holde fast i ministeren for at sikre, at det her initiativ er noget der bygges videre på. Det er på tide, at der bliver lyttet mere til elevernes behov - og her er altså et klart behov,« siger Vera Rosenbeck.
Videoerne er produceret af Ingeniøren med hjælp fra to af Danmarks allermest erfarne matematikformidlere og -forfattere: Svend Hessing og Niels Jacob Hansen.
Hver enkelt video viser en grøn tavle, hvorpå underviseren tegner, mens lydsiden forklarer, hvad der foregår. Det er visuelt så enkelt, at det uden problemer kan vises på en iPhone eller på Android mobiltelefoner. Rent teknisk er videoerne er optaget på en iPad suppleret med professionelt lydudstyr.
Videoerne kan selvfølgelig findes på ing.dk, men også på YouTube og Facebook, hvorfra det er nemt for både skoleeleverne og andre interesserede at dele dem med deres netværk.j






