Ingeniør i et brændpunkt: Da Haldor Topsøe forlod Bahrain
Haldor Topsøes ingeniører måtte forlade deres hjem i Bahrain fra den ene dag til den anden, da demonstrationer for demokrati eskalerede til borgerkrigslignende tilstande.
Efter en måneds protester mod monarkiet i Bahrain blev tropper fra politi og militær midt i marts sat ind mod demonstranterne, og da valgte Haldor Topsøes udstationerede ingeniører at komme ud i en fart. (Polfoto)
Otte sikkerhedsråd fra PET
Udvælg robuste og sikkerhedsbevidste medarbejdere.
Udform en vejledning for udsendte med gode råd om adfærd og kulturelle normer på destinationen. Det kan også handle om at træne udsendte i at tænke i sikker adfærd i forbindelse med påklædning, brug af visse symboler, hævning/veksling af penge, transport mellem hjem og arbejde mv.
Etablér en stab, der til hver en tid kan stå for en krisehåndtering. Staben skal bl.a. have mandat til hurtigt at træffe væsentlige og måske omkostningstunge beslutninger.
Udfærdig en kriseberedskabsplan og træn de ansatte, så de er klar over, hvem der gør hvad, hvornår, hvordan og hvorfor i en aktuel krisesituation.
Under udsendelsen:
Almen fornuft og agtpågivenhed er det bedste råd mod ubehageligheder.
Medbring relevante kommunikationsmidler samt telefonbog med numre på relevante lokale myndigheder, vagter og virksomhedens sikkerhedschef, så medarbejderen hurtigt kan få assistance, hvis der er behov for det.
Samarbejd tæt med lokale partnere - også om sikkerhed. Ofte fås de bedste råd af folk med et godt lokalkendskab. Og så skal man huske at lytte til advarsler.
Bed udsendte medarbejdere efterlade en forseglet 'proof of life'-kuvert inden afrejse med spørgsmål/svar, som kun den udsendte kender. Under en kidnapning kan den bruges til at verificere, at medarbejderen er i live og i kidnappernes varetægt.
Kilde: PET og DI's pjece 'Undgå kidnapning'
Læs også
-
Rådgiver: Ægtefæller til udstationerede skal holde sig i gang
Læs mere om
Onsdag den 16. marts blev det nok for Henrik Surrow Larsen, hans familie og to kolleger. Demonstrationerne var taget til i styrke, og Bahrain var pludselig blevet et farligt sted at opholde sig for de tre udstationerede på Haldor Topsøes Mellemøsten-kontor og deres familier. Derfor blev de enige med selskabets hovedkontor om, at det var på tide at komme ud af Bahrain, før det hele for alvor brændte på.
Efter at have fået grønt lys fra sikkerhedsfirmaet forlod Henrik Surrow Larsen og hans familie den lille uroplagede ø. Med sig havde de seks kufferter. Resten måtte de efterlade i det hus, der havde været deres hjem igennem fire år.
»Det var i midten af marts, at situationen blev rigtig hed. Så vi valgte at tage ud, mens det meste stadig fungerede. Vi vidste jo ikke, hvad der ville ske dagen efter, så vi blev enige om, at det var bedst at få alle folk ud med det samme,« fortæller Henrik Surrow Larsen.
Indtil da havde han kunnet undgå urolighederne ved at arbejde hjemmefra, og hans børn havde uden risiko kunnet lege på legepladsen tæt ved deres hjem 15 km uden for Bahrains hovedstad, Manama.
Den lille ø ligger centralt i Den Persiske Golf, og netop de fredelige og velfungerende forhold var en af grundene til, at Bahrain i sin tid blev valgt som det optimale sted for Haldor Topsøes mellemøstlige kontor, som Henrik Surrow Larsen er direktør for. Men det ændrede sig i februar, hvor befolkningen, som er overvejende shiamuslimer, begyndte demonstrationerne for demokrati og lige rettigheder mod Bahrains kongefamilie, som er sunnimuslimer.
18. marts stormede militæret Perlepladsen, hvor demonstranterne havde slået lejr. Resultatet var borgerkrigslignende tilstande med døde og sårede, hvilket fik internationale fordømmelser til at hagle ned over kongehuset for den brutale måde, der var slået ned på demonstranterne.
De sidste dage i Bahrain var ubehagelige for Henrik Surrow Larsen og hans familie på grund af de spredte kampe mellem demonstranter og politi, men især det at forlade hjemmet så pludseligt har været en svær oplevelse for familien.
»Det var en ubehagelig oplevelse, og det har vi det selvfølgelig ikke specielt godt med, det er jo vores hjem. Det eneste vi har med til Danmark er seks kufferter. Resten står dernede. Så det er klart, at det giver et chok og nogle dårlige oplevelser,« forklarede Henrik Surrow Larsen til Ingeniøren, dagen efter at han var kommet til Danmark.
De fleste danske firmaer med medarbejdere i uroplagede områder følger nøje Udenrigsministeriet rejsevejledning, og under urolighederne fik Henrik Surrow Larsen løbende opdateringer fra det danske konsulat i Bahrain. Men for at kunne garantere medarbejdernes sikkerhed betjener mange danske virksomheder sig også af private sikkerhedsfirmaer, som blandt andet leverer dag-til-dag-efterretninger fra de brændpunkter, den pågældende virksomhed måtte befinde sig i.
Soldater fra Saudi-Arabien og Qatar skulle have dæmpet befolkningen, men mod al forventning kogte demonstrationerne over, og så begyndte tingene at ske hurtigt for Henrik Surrow Larsen og hans kolleger.
»Det gik jo lidt stærkt, for vi troede faktisk, at det gik den rigtige vej, og der var ikke så meget fokus på Bahrain, da det druknede i Japan og Libyen alt sammen. Så sikkerhedsfirmaet nåede ikke ind over så meget denne gang, fordi vi selv valgte at tage af sted, inden tingene blev rigtig slemme,« fortæller han.
Med sine informationer og ekspertise kunne sikkerhedsfirmaet til gengæld guide Henrik Surrow Larsen, kollegerne og deres familier til den sikreste vej til lufthavnen, hvor det stadig var muligt at få billetter ud af landet.
Han er i dag tilbage i Bahrain, hvor kontoret er åbent, og alle medarbejdere igen arbejder på fuld tryk. For selv om det var en ubehagelig oplevelse, har Henrik Sullow Larsen et job, der skal passes.
»Det er da et irritationsmoment, og det er et praktisk problem at skulle forlade Bahrain. Men jeg forventer ikke, at det vil have nogen stor effekt på vores forretning,« vurderer han.
