/rumfart

2010-SO16 følger Jorden rundt om Solen i en usædvanlig stabil hesteskoformet bane. (Grafik: A. A. Christou, D. J. Asher)

2010-SO16 følger Jorden rundt om Solen i en usædvanlig stabil hesteskoformet bane. (Grafik: A. A. Christou, D. J. Asher)

Astronomer: Jorden forfølges af lille objekt

En nyopdaget lille asteroide har fulgt Jorden i en usædvanlig hesteskoformet bane i mindst 250.000 år.

Af Thomas A. E. Andersen, torsdag 07. apr 2011 kl. 14:10

Astronomerne Apostolos Christou og David Asher fra Armagh’s observatorium i Nordirland har opdaget, at den nyopdagede asteroide, 2010-So16, har fulgt Jorden i løbet af de sidste 250.000 år. Asteroiden tiltrak sig opmærksomhed for to måneder siden efter den blev fundet med Wise-teleskopet, og astronomerne satte sig da for at undersøge dens bane.

De fleste asteroider nær Jorden har æggeformede baner, som bringer asteroiderne ind gennem det indre solsystem. Dette er ikke tilfældet for 2010-SO16, hvis bane næsten er cirkulær, så den kommer ikke i nærheden af andre planeter end Jorden.

En normal undersøgelse af en asteroidebane vil kræve observationer i måneds- eller årevis, men Apostolos Christou og David Asher skabte via simuleringer kloner i de forskellige mulige baner. Hermed kunne de undersøge, hvad der skete med dem under tiltrækning fra Solen og planeterne i løbet af to millioner år tilbage i tiden og to millioner år ud i fremtiden.

Stabil hesteskoformet bane
Resultaterne viste, at alle klonerne forblev i de stabile hesteskoformede baner i forhold til Jorden. 2010-SO16 er 175 år om at foretage en rejse fra den ene ende af hesteskoen til den anden. Så til trods for at dens bane næsten ligner Jordens, så forbliver den alligevel altid i en sikker afstand og har været der i flere hundredetusinde år. 2010-SO16 kommer aldrig tættere på Jorden end 50 gange Jordens afstand til Månen. I øjeblikket er den tæt ved enden af hesteskoen og bag ved Jorden.

I dag kender man tre andre asteroider, som følger Jorden i hesteskoformede baner, men til forskel fra 2010-SO16 forbliver de kun i deres baner i nogle få tusinde år, inden de flytter sig til andre baner. 2010-SO16 er med sine 200 til 400 meter i diameter også langt den største af disse asteroider.

Fra Mars eller Månen?
Astronomerne vil gerne finde ud af, hvor asteroiden stammer fra. Den kan enten være fra asteroidebæltet ude mellem Mars’ og Jupiters baner, hvor en tilfældig tiltrækning fra en af solsystems planeter har sendt den ind i dens nuværende bane, men dette anser astronomerne for usandsynligt.

En anden forklaring er, at den stammer fra Månen, men dens uhyre stabile baner betyder, at der ikke findes en god forklaring på, hvordan den er kommet fra Månen og ind i sin nuværende bane.

Den sidste mulighed er, at den stammer fra en samling af objekter fra et af Lagrange-punkterne 60 grader foran og bagved Jorden i dens bane om Solen. Sådanne samlinger af objekter har længe været antaget, men aldrig observeret. Hvis de findes, vil de være rester af materiale som Jorden, Månen og de indre planeter blev dannet af for 4,5 milliarder år siden.

Resultaterne er blevet offentliggjort i Royal Astronomical Societys tidskrift ” Monthly Notices”.



07. apr 2011 kl 15:38

Christian Andersen

Selvforsvar

Jeg synes vi skal bombe den lille satan!

Det kan kun være et spørgsmål om tid før dens onde plan træder i kraft.


07. apr 2011 kl 15:46

avatar

Michael Deichmann

Re: Selvforsvar

Og hvilken bane tror du så resterne vil havne? Ja, massimidtpunktet vil være nogenlunde det samme og dettes bane uændret, så en bombning vil kun betyde at vi i givet fald rammes af en masse små stumper i stedet for een større. Impact vil nok være nogenlunde det samme.
Hvis altså den nærmer sig jorden - og det gør den åbenbart ikke.


07. apr 2011 kl 15:58

chris warner

for at beskytte civilbefolkningen

lad os nu bare få endnu en UN resolution, mens våbenmagterne har den forrige fremme, der bemyndiger brugen af alle nødvendige midler, til beskyttelse af civilbefolkningen.
Test af commando strukturer og teknologi foretaget i rummet (50 x månens afstand til jorden) vil sikkert gøre mindre skade.
Og Danmarks skatteydere kan sikkert få lærepengene mindre end de nuværende på ikke under DKK 8 mio./måneden.


07. apr 2011 kl 16:01

Christian Andersen

Re: Selvforsvar

Og hvilken bane tror du så resterne vil havne?

Baner! Smut du hellere hjem til mors skørter, og lad de rigtige mænd tage sig af det her.


07. apr 2011 kl 16:39

Nicolai Rasmussen

Re: Selvforsvar

Du glemmer der hverken er olie eller mulige emigranter/immigranter. Der kan derfor ikke stables ressourcer på benene til at gøre noget ved det, med mindre du får en større trosretning til at synes noget bestemt om den.


07. apr 2011 kl 16:42

Thomas Christoffersen

Stalker

...lidt klamt med sådan en lille satan - kan man ikke forbyde den slags??


07. apr 2011 kl 16:46

René Michelsen

Visualisering

Banen kan ses animeret her (simpel 2 legeme fremskrivning, så animationen kan ikke bruges til at sige noget om stabiliteten). Brug "1 Year" tidsskridt for at se hesteskobanen:

http://ssd.jpl.nasa.gov/sbdb.c...rb=1


07. apr 2011 kl 16:54

Kristian Mangor

Citat artikel:

"men Apostolos Christou and David Asher"


07. apr 2011 kl 17:01

Bjarke Mønnike

Og hvad får den så til .......

.......at skifte retning?


07. apr 2011 kl 17:08

Glenn Møller-Holst

Re: Selvforsvar

Hvordan er den kommet ind i den bane?

Kan en forbipasserende småplanet/komet på det forkerte tidspunkt få det til at gå galt for os?

Hvorfor ikke plaske den ind i månen med en gravitationstraktor - hvis man vel at mærke er sikker på at ramme rigtigt første gang ;-)

( Gravitationstraktor: http://en.wikipedia.org/wiki/G...ctor )

Alternativt kunne man måske måske lave en Gravity assist og bremse den ned ved at lade køre rundt i passende ottetaler om jorden og månen og herefter mine interessante mineraler fra den?

Gravity assist:
http://da.wikipedia.org/wiki/G...sist

-

Med sine 200 til 400 meter i diameter er den ret stor og lader den til at være ret farlig ("uden snor")...


07. apr 2011 kl 18:33

René Hansen

Re: Og hvad får den så til .......

Hvis jeg har forstået et hesteskokredsløb ret, så skifter objektet heller ikke retning. Det har altid samme omløbsretning om solen, og deler *næsten* bane med Jorden. Men det bliver med passende mellemrum gravity assisted af Jorden. Vistnok op i en højere bane, når Jorden indhenter og overhaler det. Så sakker det bagud i forhold til Jorden. Senere sker det omvendte så: Jorden overhaler objektet, og trækker det ned i en lavere bane, hvor det så stikker af igen, og giver Jorden baghjul. Den bagudrettede bevægelse på tegningen er set i *forhold* til Jorden.


07. apr 2011 kl 18:37

Glenn Møller-Holst

Re: Og hvad får den så til .......

Jo - ved hver møde med jord/måne skifter den baneretning og afstand fra solen.

Den laver en U-vending om jord/måne-systemet ;-) - se:
http://www.technologyreview.co...608/
Citat: "...
When it approaches Earth, the larger planet's gravity will tend to pull the asteroid towards it and away from the Sun. This makes the asteroid orbit more slowly and if the asteroid ends up in a orbit that is slightly bigger than Earth's, it will orbit the Sun more slowly than Earth and fall behind.

After that, the Earth will catch up with the slower asteroid in the bigger orbit, pulling it back into the small faster orbit and process begins again.
..."

Utroligt at det er så stabilt.


07. apr 2011 kl 18:45

Glenn Møller-Holst

Re: Og hvad får den så til .......

Hvem ved - måske er det bare avanceret UFO-graffiti?

Man har vel set:

3rd Rock from the Sun:
http://en.wikipedia.org/wiki/3..._Sun


07. apr 2011 kl 19:36

frits nielsen

sommerhus

der kunne være fed at købe den og så bygge et sommerhus ..


07. apr 2011 kl 19:58

Morten Wegelbye Nissen

Re: Og hvad får den så til .......

Kan man snakke om noget er stabilt i astronomi når man kun snakker om 250000 år?


07. apr 2011 kl 20:58

Thor Nolde

Overvågning

Det er da ET der har installeret en overvågnings base. Sådan er det. Stabil bane min r.. Det er kun fordi, der er styre raketter indbygget.


07. apr 2011 kl 23:09

Marianne Munck

Kan nogen forklare hvordan det går til?

Er det sådan at Jorden trækker den med i yderbanen og kaster den ind i inderbanen, hvor den får så høj hastighed af trækkraft fra både Jorden og Solen, at den når næsten hele turen rundt om Solen den anden vej, inden Jorden fanger den igen?


08. apr 2011 kl 03:08

Nicky Precht

oplagt mulighed

Her er jo en oplagt mulighed for vores danske raketbyggere. Glem at få en raket ud af atmosfæren. Vi skal 50 gange længere væk end månen og have plantet et flag i den sten. Lad os kalde den for Hygge for at sprede det gode budskab!
Derefter vil rumturisme få en helt anden betydning :)


08. apr 2011 kl 09:48

avatar

Aage Andersen

Ny Maane?

Da asteroiden følger jorden, er der vel tale om en maane, hvis bane omkring jorden er saa langstrakt at den deformeres væsentlig af solens tiltrækning.


08. apr 2011 kl 10:04

Nicolaj Christensen

Dens bane er IKKE en hestesko set udefra

Bare lige for en god ordens skyld, asteroidens bane er kun en hestesko set fra jorden. Ikke hvis man ser den udefra.

Hesteskoformen skyldes at jorden, når asteroiden er tæt på, enten giver asteroiden fart på (og sender den i en højere bane) eller bremser den (og sender den i en lavere bane.

Der er en ganske glimrende forklaring på Wikipedia (under sektionen 'Stages of the orbit'):
http://en.wikipedia.org/wiki/H...rbit

Men asteroidens bane er ikke en hestesko set udefra, den bevæger sig rundt om solen i en bane der er meget magen til jordens.


08. apr 2011 kl 10:23

René Michelsen

Hesteskobane = 1:1 resonans

En hesteskobane er en 1:1 resonans, dvs. asteroiden og Jorden har samme periode, og de er begge et år om et omløb omkring Solen. Asteroidens eccentricitet varierer dog, dels fordi den er lille, dels fordi den kommer i nærkontakt med Jorden.

Når asteroiden relativt set bevæger sig hurtigere end Jorden, vil Jorden bremse den. Det sker i den ene ende af hesteskoen. Asteroiden vil derefter, for hvert omløb om Solen, sakke bagud ifht. Jorden, indtil den når den modsatte ende af hesteskoen, hvor Jorden vil give den et skub fremad. og den vil rejse modsat vej.

Bevægelsen er altså relativ til Jorden, som jo selv bevæger sig rundt om Solen.

Asteroiden er IKKE en måne, da den følger en heliocentrisk bane. Var asteroiden indfanget af Jorden i en geocentrisk bane ville der være tale om en ny Måne.


08. apr 2011 kl 10:41

René Michelsen

Stabilitet

Det er interessant at banen tilsyneladende er så stabil. En oprindelse fra Månen eller i L4/L5 lyder forunderligt, specielt hvis asteroiden er så stor som angivet (H størrelsesklassen er 20.6).

NEODyS angiver mindsteafstande på 0.13-0.19 AU, så den kommer ikke tæt på Jorden (Månens afstand er ca. 0.003 AU). Banen er godt bestemt (pt 129 dages dækning af banen), men dynamikken er følsom, det vil være interessant at se om flere observationer vil ændre væsentligt ved banenparametrene, eller om artiklens simuleringer kan bekræftes.


08. apr 2011 kl 10:43

avatar

Aage Andersen

Omløbstid?

Hvor lang tid tager det at fuldføre hesteskobanen?


08. apr 2011 kl 11:48

Thorbjørn Heller Johansen

Tabt unit ..

Nå dér er den.....
- det er faktisk min, -tabte den da vi var på rumturné for nogle år siden


08. apr 2011 kl 11:57

Stig Larsen

Re: oplagt mulighed

Her er jo en oplagt mulighed for vores danske raketbyggere. Glem at få en raket ud af atmosfæren. Vi skal 50 gange længere væk end månen og have plantet et flag i den sten. Lad os kalde den for Hygge for at sprede det gode budskab!
Derefter vil rumturisme få en helt anden betydning :)

Virgin er på vej med en turistpakke.


08. apr 2011 kl 13:59

René Michelsen

Re: Omløbstid?

Artiklen nævner at det tager 175 år at nå fra den ene til den anden ende af hesteskoen.

Visualiseringen fra JPL refereret til ovenfor kan desværre ikke vise dette, da den udelukkende er en to-legeme fremskrivning. For at se selve hestesko-bevægelsen, bliver man nødt til at integrere banen med mindst tre legemer (Jorden, Solen og asteroiden). Prøv at google asteroiden om et par dage, der findes ihærdige ildsjæle der laver den slags animationer.


09. apr 2011 kl 02:27

avatar

Peter Mærsk-Møller

"Free Ride" til Mars.

Rigtig interessant kunne det blive, hvis man benyttede den unikke mulighed for et næsten 3-4 måneders "Free Ride" til mars i foråret 2014, 2016 og til dels 2018. Næste oplagte mulighed er først i 2031. Dog er der visse få andre muligheder, hvis man kun delvist bruger 2010 SO16 (kun delvist opnår samme hastighed og bane via dens tiltrækning hastighed/retning).

En næsten free ride retur kunne være 2018, men rejsetiden bliver næsten et år.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.