/elektronik

Pacemaker på størrelse med en Tic Tac kan skydes i kroppen

Mediko-virksomheden Medtronic har udviklet en lillebitte pacemaker, som kan skydes ind i kroppen. Om fem år er den klar til patienter, vurderer Medtronic.

Af Mie Stage, tirsdag 05. apr 2011 kl. 13:16

Den store amerikanske mediko-virksomhed Medtronic, som også er repræsenteret i Danmark, er gået ud med sin hidtil allermindste pacemaker. Den er nemlig ikke større end de små pastiller Tic Tac, skriver MIT's Technology Review.

Pacemakere er i dag forholdsvis små alligevel, under 4 cm i diameter, men de kræver alligevel en operation for at få ind. De små pacemakere skulle i stedet være mulige at få skudt ind direkte i hjertet ved at føre den gennem et lille plasticrør, som man gør med hjertekatetre.

Endnu er pacemakeren ikke klar til patientbrug, men bliver kun brugt i forskningen, fortæller Medtronics underdirektør for medico, Stephen Oesterle, men han mener, at det er realistisk at få en model til patienter klar inden for fem års tid.

Virksomheden har selv udviklet de fleste af komponenterne i det lille apparat, dvs. printkort, oscillator, kondensator, hukommelse og det trådløse system til dataoverførsel. Disse komponenter er blevet lagt på en wafer, og ifølge underdirektøren skulle det blive muligt at producere 60-70 pacemakere på en enkelt wafer, som virksomheden i øvrigt også selv har faciliteter til at producere.

»Det, vi mangler, er en måde at få strøm til chippen på,« siger Stephen Oesterle, som måske vil prøve at få det til at lykkes gennem samarbejde med virksomheder, der laver tyndfilmsbatterier.

Vil af med ledningerne
Den model, som Medtronics kører med nu, indeholder alle komponenterne i en lille kasse, som bliver implanteret under kravebenet på patienten. Pulserne til hjertet bliver så leveret via ledninger ned i hjertet.

Men virksomheden vil meget gerne af med disse ledninger, for de er ret krævende at have med at gøre. Dette er også en af motivationerne for at få apparatet ned i størrelse.

Den elektriske modstand mellem ledningerne og kroppens væv højner nemlig brugen af energi, og ledningerne kan give bøvl, hvis de går i stykker.

Enten kan man sætte nye ledninger ind, hvilket fylder i venerne, eller man kan trække ledningerne ud, som kan risikere at rive i hjertet eller blodkarrene. Og det er netop disse risici, der bliver reduceret, hvis man kan placere pacemakeren lige hvor den skal bruges.

»Så skal man bare stimulere en enkelt celle i hjertet og danne en bølge af depolarisering,« siger Oesterle.



05. apr 2011 kl 18:36

Frode Greisen

tic tac pastil?

Nu er vi jo ingeniører, og ikke nødvendigvis amerikanere, så SI enheder ville være nyttigt til at angive dimensioner. Vi får at vide at den gamle pacemaker var 4 cm i diameter, det er fint. Så hører at den nye ligner en tic tac pastil, hvordan mon den ser ud?

Illustrationen viser en mønt og en firkantet brik, og vi får at vide at pacemakeren blot kan ses med det blotte øje ... hmm man kan altså ikke se den med en kikkert eller et mikroskop? Hvor stor er mon mønten? Og til sammenligning med den gamle, hvor mon man finder diametren på den nye pacemaker??


05. apr 2011 kl 19:16

Bjarke Mønnike

Hej Frode

Du må som vi andre, finde dig i, at her på dette sted, bliver størrelser beskrevet efter IJS standarder (Internationalt Journalist Slang).

Disse standarder forskriver, at man oversætter direkte, uden at tage hensyn til, for hvem man skriver. Volumen går fra mus over elefanter til hvaler. Arealer måles i fodboldbaner. Højder i rundetårn og Eifeltårne og til masser bruges elefater og hvaler endnu en gang og lysetshastighed er hurtigt som et lyn......så slap af Frode ,de kære tastatur akrobater følger jo bare standarden og da alle har ædt tusinder af Tic Tac under deres opvækst, er det jo også en kendt størrelse :o)

Men ideen med den lille pcemaker er sandelig da god nok.


05. apr 2011 kl 21:32

Michael Intile

Re: tic tac pastil?

Hvor stor er mon mønten?

Det er en One Cent som er Ø 19 mm


08. apr 2011 kl 11:23

Lasse Reinholt

Uranbatteri

Hvad med uranbatteri/plutoniumbatteri? Dem bruger man i forvejen i visse pacemakere.

Eller noget, som kan oplades induktivt ude fra kroppen en gang om måneden.

[edit] Hey, eller hvad med en turbine i en arterie, med cylinder udenom propellen?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.