To spørgsmål

1) Hvad er et radiometer?
2) Hvis en "såkaldt spektralreflektion" fortæller noget om klorofylindholdet, er det så en Nitrogen sensor?

Mvh
Poul Fogh

Ikke meget nyt i det......

Meget smart - men kun til brug i udlandet!
Her i Danmark er alle afgrøder lovmæssigt konsekvent gødsket 20% lavere end deres optimale niveau. Derfor giver det ingen mening af flytte kvælstof fra et område til et andet. Det svarer til at Robin Hood stjal fra de fattige for at give til de fattige.......
Det er ikke en ny opfindelse. Gødningsfirmaet Yara har udviklet en model allerede sidst i 90'erne. Den har været testet i mere end 10 år i Danmark, men endnu har der ikke været blot den mindste økonomi i systemet.
I Tyskland, hvor de har langt højere gødningsnormer giver det mening. Man gødsker eksempelvis til 70% af det forventede niveau i første omgang. Herefter kører man senere i sæsonen med sensoren som så undlader at gøde de områder der har fået nok i de 70%, eller kun skal have ganske lidt ekstra, og i stedet fordeles det i de områder der kan bruge mere gødning .
Chloforfyl refererer direkte til plantens optag af kvælstof, hvis ikke planterne mangler eksempelvis magnesium.
Søren Ilsøe, www.ilsoe.info

Re: Ikke meget nyt i det......

Meget smart - men kun til brug i udlandet!
Her i Danmark er alle afgrøder lovmæssigt konsekvent gødsket 20% lavere end deres optimale niveau. Derfor giver det ingen mening af flytte kvælstof fra et område til et andet. Det svarer til at Robin Hood stjal fra de fattige for at give til de fattige.......

Det ville da give mening i danmark også vil jeg mene.
Sammenhænget mellem kvælstofoptaget og udbyttet er ikke ligefrem propotionelt men udbytte gevinsten flader ud når du nærmer dig det maksimale planten kan optage.
Derfor giver det mere mening at give kvælstoffet til en plante som kan optage 50% mere kvælstof end en som kun kan optage 20% mere.
Det handler sådan set bare om at tage højde for at der er forskel på jordens indhold af kvælstof inden for meget små områder på samme mark. Der kan eksempelvis være sandede områder af marken hvor nitraten udvaskes meget nemmere end i mere lerede områder.
Om det kan betale sig at dosere med så høj præcision er nok lidt svært at sige endeligt endnu, men det er da interessant at man kan.

Re: Ikke meget nyt i det......

Nu kender de fleste et jordbundskort og enkelte kender også CEC for deres jorde. Så kalkning og gødskning kan tildeles behovsbestemt efter GPS. Der kan være en marginal gevinst ved stærkt varierende jord i en mark. Men loftet ved N-Norm er stærkt begrænsende, så for de fleste er der ingen gevinst. Det er muligt der er mere at hente hvor der kan tildeles efter planternes behov udenfor danmark.
Nu er det jo ikke for at få gødningen udvasket, der gødes.:-)

Er det meningen at styre tildeling med flydende gødning som Dan-gødning, eller gælder det kun faste gødninger?

Mvh Jan

Re: Ikke meget nyt i det......

Sensoren kan anvendes både sammen med fast og flydende gødning. Det afgørende nye ved sensoren er dens mulighed for at bestemme en afgrødes absolutte kvælstofstatus og dermed behovet for yderligere kvælstoftildeling. Sensoren kræver ikke oplysning om udviklingstrin eller anden afgrødeinformation og kan anvendes i op til flere uger før sidste kvælstoftildeling. Yara sensoren kan primært anvendes til omfordeling af kvoten indenfor marken, og det har en meget begrænset effekt. Sensoren kan anvendes offline til bestemmelse af kvælstofbehovet for et stort antal marker indenfor en bedrift, og den samlede kvote derfor udnyttes optimalt, som Kim Thunbo beskriver det. Vi forventer at kunne både øge udbyttet og reducere kvælstoftabet væsentligt med sensoren - især på bedrifter med stort husdyrhold og store gyllemængder. Endelig forventer vi at sensoren kan bidrage til at reducere belastningen af miljøfølsomme områder uden en tilsvarende reduktion i udbytterne.
Mvh Anton

masser af ubekendte

Hvis alle planter mangler kvælstof, men ikke kan gødes optimalt på grund af lovmæssige begrænsninger, så har jeg stadig svært ved at se potentialet i at flytte rundt på det.
Foruden kvælstof så er der så mange andre faktorer, der påvirker en plantes ydeevne såsom: Reaktionstal, fosfortal, kalital, magnesiumtal, dræning, rodudvikling, jordstruktur, nedbør, jordbonitet og dermed vandkapacitet, mikronæringsstoffer, sygdomme, skadedyr.
Hvis en plante teoretisk kan have behov for noget mere kvælstof, så kan det senere vise sig, at dens potentiale begrænses af underskud af et mikronæringsstof jf. professor Justus Liebigs minimums lov.
INGEN har i dag opskriften på de optimale betingelser for eksempelvis en hvedeplante. Selv om man prøver at udforske mars, så er denne viden stadig præget af mange ukendte faktorer.
For 25 år siden dukkede de første GPS systemer op til at lave grafiske udbyttekort over markerne med mejetærskerne. Mange gik og troede, at nu kunne man gøde og dyrke efter dem og dermed få hele niveauet optimeret. Det lykkedes bare aldrig, fordi man ikke kunne tolke disse kort. Med andre ord: man anede ikke hvorfor nogle områder gav langt mere udbytte end andre!
Men lad os nu se nogle dokumenterede mereffekter i fuldskala på markniveau. Jeg giver gerne tre flasker rødvin, hvis det kan påvises på en hvedemark >10 ha. med statistisk sikkerhed og hvor Plantedirektoratets normer for kvælstof er overholdt.

Re: Ikke meget nyt i det......

@Kim,

Derfor giver det mere mening at give kvælstoffet til en plante som kan optage 50% mere kvælstof end en som kun kan optage 20% mere.

Det handler sådan set bare om at tage højde for at der er forskel på jordens indhold af kvælstof inden for meget små områder på samme mark. Der kan eksempelvis være sandede områder af marken hvor nitraten udvaskes meget nemmere end i mere lerede områder.

- planter optager den kvælstof, der er tilstede, med naturligvis virker loven om det aftagende udbytte.
De danske N-normer ligger en del under de optimale N-normer, det mener nogle har en effekt på N-udvaskningen, det har det ikke, men der findes sikkert et eller andet EDB-program, der viser det. Udvaskningen af kvælstof stammer ikke fra den tilførte gødning, men fra omdannelsen af jorden organiske bundne kvælstof, der sker efter plantevæksten ophør om efteråret. På den tid man bruger kvælstofsensoren er vandbevægelsen i jorden opadgående, så N-udvaskning finder ikke sted på dette tidspunkt.

Som det er nævnt, har der gennem tiderne været lignende opfindelser, der dog ikke kunne holde for en forsøgsmæssig afprøvning. Men måske kan den måle forskelle i farven hos husdyrgødede afgrøder og sprøjte lidt flydende N-gødning ud på de blegere blade?
Opfindelsen vil sikkert ikke få stor udbredelse, de fleste marker gødes med kvælstof før planterne er kommet op - doseringen følger de gældende N-normer.

Mvh. Per A. Hansen

Det er nyt

for mig, at planter optager det kvælstof, der er til stede.
Mener du det generelt, eller tænker du på landbrugsafgrøder, der jo er på skrump og kun får det allermest nødvendige?

Re: Det er nyt

.. og dog.
Ukrudtet, landbrugsafgrøder, udlæg og efterafgrøder dækker alle de planter der måtte findes i markerne. N-sensoren optager det vel kun som "støj" så bestanden bliver "tynd", ellers tolkes de lyse planter blot som stærkt underforsynede planter(landbrugsafgrøder).

Om landbrugsafgrøderne får det allermest nødvendige? Nej, det niveau kendes som det økonomisk optimale hvorfra der er fratrukket ca. 15%. De årlige N-prognoser giver i omegnen +/- 5%.
Så der har været vedvarende "skrump" de sidste 15 år.

Mvh Jan

Re: Det er ikke nyt!

@Bent,

for mig, at planter optager det kvælstof, der er til stede.

Mener du det generelt, eller tænker du på landbrugsafgrøder, der jo er på skrump og kun får det allermest nødvendige?

-
det gælder faktisk alle planter, idet en plante ikke kan sortere i næringsstofferne, men optager de lettest tilgængelige. Det klarer landmanden så ved at gøde efter afgrødernes behov, hvor der tages hensyn til jordens indhold, forrige afgrøde etc.
Når behovet er fastlagt kan man trække bidraget fra evr. husdyrgødning fra og supplere op med mineralgødning.
Men behov mener tænkes på det økonomisk optimale, men som Jan nævner, har man uden faglig dokumentation nedsat N-normerne - det har kun ringe effekt.
Ved store nedbørsmængder om efterår/vinter udvaskes mere af den mineraliserede nitrat, hvilket man så kompenserer for ved at ændre lidt på N-normerne.
Planterne optager overvejende kvælstof som NO3-, der optages meget hurtigt - i løbet af ca. 3 uger er det oplagret i planten. Det sikrer planten en maksimal produktion af afkommet - f.eks. kerneudbyttet.
I slætgræs er det derfor nødvendigt at tilføre N ad 3-4 gange i vækstperioden for af sikre en normal vækst.
Det er det lidt besynderligt at så mange stadig tror, at N-udvaskningen om foråret skyldes tab fra det tilførte gødning - det har altid stammet fra den organiske pulje, der nedbrydes løbende.

Mvh. Per A. Hansen