Atomlosseplads skal fyldes med tonsvis af bly
Det danske atomskrot skal opbevares i 300 år, men depotet kan være farligt længe efter. Planen er at benytte lejligheden til samtidig at slippe af med store mængder cadmium og tonsvis af bly, som modsat atomaffaldet bliver ved med at være farligt.
Læs også
-
Fire ministerier i årelangt slagsmål: ingen vil røre ved atomskrot
Læs mere om
Dokumentation
Det danske slutdepot for atomaffald skal ikke blot indeholde almindeligt radioaktivt materiale, som henfalder med tiden. Ifølge beslutningsgrundlaget for depotet skal det også opbevare flere ton andre farlige stoffer.
Helt præcist drejer det sig om 2 ton ubestrålet uran, 50-70 ton bly, omkring 200 kg cadmium, 80 kg beryllium og 40-50 ton bitumen. Når en stor del af radioaktiviteten er henfaldet om 300 år, vil depotet derfor stadig indeholde farligt affald, men det er endnu ikke besluttet, hvad myndighederne så skal stille op med depotet.
»Når man har fundet et egnet sted og et egnet koncept for depotet, skal man tage beslutningerne om, hvad man skal gøre, når de 300 år er gået,« fortæller Heidi Sjølin Thomsen, der er projektleder for slutdepotet hos Dansk Dekommissionering.
Dansk Dekommissionering er i gang med en teoretisk undersøgelse af tre depotkoncepter i kombination med fire udvalgte geologier, og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er ved at finde 20 steder i Danmark, hvor depotet kan ligge.
Det farlige affald bliver fra starten tænkt ind i opbygningen af slutdepotet, der ventes at blive på 5.000-10.000 kubikmeter.
»Det farlige affald indgår i sikkerhedsanalyserne på lige fod med det, der udelukkende er radioaktivt. Det vil sige, at man blandt andet ser på, hvordan det vil kunne opløses i vand ved varierende surhedsgrad og eventuelt vil kunne transporteres ud gennem forskellige barrierer,« siger Heidi Sjølin Thomsen.
Vil reducere mængden af bly
Hos Dansk Dekommissionering er man dog i gang med at finde ud af, om det er muligt at putte mindre end 50-70 ton bly ind i depotet.
»Vi har nogle planer om at finde ud af, om vi kan afrense det, så der kommer mindst muligt bly ind i depotet. Noget af det er overfladeforurenet, så vi diskuterer, om man måske kan slibe overfladen af eller smelte det om, så man på den måde kan få radioaktive stoffer ud af blyet,« forklarer Heidi Sjølin Thomsen.
Det danske atomaffald stammer fra omkring 50 års forsøg i nukleare anlæg på Risø, og der er også affald fra industrien, hospitaler og andre læreanstalter. Der kan løbende komme mere affald fra især hospitalerne, og derfor er det også med i overvejelserne, at der skal kunne lægges mere affald ind i depotet.






