/transport

Taxaer med brændselsceller indtager London

Den kendte, sorte London-taxa har fået brændselscelle, der giver den en rækkevidde på 400 kilometer på en optankning.

Af Mads Ølholm, lørdag 02. apr 2011 kl. 13:00

Firmaet Intelligent Energy står bag udviklingen af den ny London-taxa, der får energi fra en brændselscelle, der kan levere 30 kW. Bilen har desuden et litiumpolymerbatteri med en kapacitet på 24 kWh, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Se video med taxaen her.

Taxaerne har hidtil kun været anvendt til forsøgskørsler i Storbritannien, men har nu fået den endelige godkendelse, så de kan indsættes i normal drift.

Taxaen har en tophastighed på 120 km/h og kan accelerere fra 0 til 100 km/h på 14 sekunder. Det tager omkring fem minutter at tanke brint, hvilket skulle række til 400 kilometers kørsel.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvor mange taxaer, der er sendt på gaden, men en egentlig serieproduktion vil være klar i begyndelsen af næste år – i god tid inden de olympiske lege skal afholdes i byen.

Intelligent Energy er partner i projektet ”London Hydrogen Partnership”, der blandt andet har som mål at sende 150 køretøjer med brændselsceller på gaden i 2012.



03. apr 2011 kl 12:04

Jens Munk

Prisen

Og hvad koster den så?


03. apr 2011 kl 17:56

Anders Christensen

Re: Prisen

Der er OL så det er et politisk projekt = det er ligemeget hvad det koster.


04. apr 2011 kl 11:16

Claus Damkjer

Re: Prisen

Ifølge CNN 36000 $ men de kan ikke købes i fri handel.


05. apr 2011 kl 20:39

torben fjerdingstad

Hedder det ikke taxier?

"Taxa" er vist bare et varemærke. (Ligesom Valo vaskepulver).
Det er da iøvrigt et stort batteri, synes jeg.


13. apr 2011 kl 16:22

Jørgen Rasmussen

Pris

Prisen er jo på prototyper altid højere en når serieproduktionen har kørt nogle år. Så det er altid en fordel med god reklame for et produkt, som OL jo giver.
Men hvis EU får held med at gøre diesel dyrere en benzin vil det være en fordel om vi snart får et alternativ til fossiltbrændstof. Som kan købes til samme pris som nuværende brændstof eller allerhelst billigere.

Taxi og Taxa er i den danske ordbog ligestillet.
Historien går på at den førstevognmand der startede taxi i Danmark mente at han havde eneret på ordet. Derfor måtte andre vognmænd der ønskede at starte taxi virksomhed kalde deres firmaer for Taxa.
Derudover lærer man på taxi kurset også at det kommer an på om det er et taxi firma med telefoncentral eller om det er et Taxafirma hvor telefonopkald besvares fra vognene. Men sandheden er at ordene bruges i flæng.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.