Kan atomaffald producere energi?
Strålingen fra atomaffald som disse tønder, der i dag opbevares ved Risø, kan ikke udnyttes til energiindvindelse. (Foto: Polfoto)
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.
Dokumentation
Jeppe Sørensen er nysgerrig efter, om man ikke kan bruge atomaffald til noget nyttigt:
»Jeg har længe tænkt på, om ikke radioaktiv stråling fra atomaffaldsdepoter kan bruges til at producere en eller anden form for energi eller bruges til noget andet nyttigt?«
Kurt Lauridsen, civilingeniør, lic.techn. inden for atomkraftteknik og chef for projektstyringssektionen i Dansk Dekommissionering, som står for nedlæggelsen af de nukleare forsøgsanlæg på Risø, svarer:
»Affaldsdepoter for radioaktivt affald kan – i denne sammenhæng – opdeles i to typer: depoter for lav- og mellemaktivt affald og depoter for højaktivt affald.
Det er den førstnævnte type, som er aktuel i Danmark. I denne type depot vil varmeudviklingen være så lav, at der ikke er behov for nogen form for køling af affaldet; den smule varme, der afgives, vil ledes bort til omgivelserne af sig selv, og det vil næppe vil være muligt at udnytte den til noget fornuftigt.
Så kunne man spørge sig, om ikke strålingen kunne udnyttes til noget andet end energiproduktion; men også her er det svært at få øje på noget. Affaldet i depotet vil være anbragt i forskellige beholdere, og de forskellige affaldsemner vil have forskelligt aktivitetsindhold, som henfalder med forskellige halveringstider. Så det vil ikke være praktisk muligt at udnytte strålingen.
I det højaktive affald er der en betydelig energiudvikling, og specielt i de tilfælde, hvor man deponerer brugt brændsel fra kernekraftværker uden oparbejdning, kunne man vel forestille sig, at varmen kunne udnyttes til opvarmningsformål. Dette støder dog på det problem, at der næppe er ret mange naboer til et slutdepot til at aftage varmen.
Med hensyn til anden anvendelse af affaldet i depoterne kunne man forestille sig genbrug af metaller, efter at de ved henfald har nået et radioaktivitetsniveau under frigivelsesgrænserne. I meget af det metalskrot, som fremkommer ved dekommissionering af reaktoranlæg, er koboltisotopen 60Co en dominerende strålingskilde; den har en halveringstid på 5,3 år, så hvis ikke udgangsaktiviteten er meget høj, vil man efter en overskuelig tid nå ned under den fastsatte grænse for aktivitetskoncentrationen, hvorefter materialet kan betragtes som ikke radioaktivt. Men hvis man ønsker at gå den vej, skal man nok ikke lægge de pågældende emner i et egentligt depot – som må betragtes som en absolut endestation – men snarere i et 'henfaldslager'.
Strålingen fra radioaktive stoffer har i mange år været udnyttet til energiproduktion i mindre skala, for eksempel i isotopbatterier, hvor strontiumisotopen 90Sr med en halveringstid på 28 år via et termoelement producerer strøm. Sådanne batterier kan drive radiosendere i satellitter, vejrstationer og lignende. Men her er der ikke tale om radioaktivt affald, men radioaktive stoffer, der er frembragt med dette formål for øje.«
Endnu en SpaceX-succes: Dragon koblet på ISS
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?





