/energi

Dansk farvand kan blive gigantisk havmøllepark for hele Nordeuropa

Det er så billigt at bygge havvindmøller i den danske Nordsø, at andre lande også bør gøre det, viser ny rapport. Det kan skabe hundredvis af nye job i Danmark.

Af Sanne Wittrup, Ulrik Andersen, fredag 01. apr 2011 kl. 06:02

Det vil være billigere for andre Nordsølande at opføre havmølleparker i den danske del af Nordsøen end at opføre møllerne hjemme. Det viser projektet Windspeed, der er betalt af EU-Kommissionen.

»Man får ganske betragtelige elproduktionsmuligheder, hvis møllerne ikke skal knyttes sammen med det land, de opføres i,« forklarer Hans Christian Sørensen fra rådgivningsfirmaet Spok, der deltager i den internationale gruppe bag projektet.

Hvis politikerne i f.eks. Storbritannien, Tyskland og Holland dropper de nationale udbygningsplaner, kan man ifølge rapporten tredoble kapaciteten fra de 40 GW, der nu er udsigt til i 2030, til 130 GW - svarende til cirka 30 procent af Nordsølandenes elforbrug.

Og tredoblingen kan ske, uden at prisen for vindmøllestrøm bliver højere end de 200 EUR/MWh, som den ligger på i Storbritannien i dag. Det svarer til 1,5 kr./kWh.

Dyrt at bygge på dybt vand

Prisen for havmøller stiger jo længere fra land og jo større havdybder, man bygger på. Rapporten viser, at flere Nordsølande snart vil få svært ved at finde lavvandede havområder, der ikke allerede er optaget af sejlruter, fiskeinteresser, fredede naturområder eller boreplatforme.

Så hvis udbygningen skal fortsætte, uden at prisen for havmøllestrøm stiger, er man nødt til at finde andre løsninger, og her er den lavvandede danske del af Nordsøen ideel.

Rapporten anslår, at man i Danmark kan udbygge mellem 25 og 63 GW afhængigt af, hvor dybt vand man er villig til at bygge på. Det vil give mange danske arbejdspladser, vurderer Morten Holmager, ansvarlig for vedvarende energi hos videncenteret Offshore Center Danmark.

»Det er svært at sætte kroner og øre på, men det vil utvivlsomt skabe job i danske havne både under konstruktionen og i de efterfølgende 20-25 år, hvor parkerne skal serviceres.«

Branchefolk: Kun fordele

I brancheorganisationen Dansk Energi ser chefkonsulent Charlotte Søndergren kun fordele ved at udvande territorialgrænserne, når det gælder havmølleparker.

»Det vigtigste er, at man får udbygget de rigtige steder og indpasset det ordentligt i energisystemet,« siger hun.

Landene omkring Nordsøen arbejder allerede sammen om at trække undersøiske transmissionskabler gennem Nordsøen, og et samarbejde omkring havmølleparker kan ligge naturligt i forlængelse heraf.

Men selv om EU har åbnet op for, at medlemslandene kan tælle vedvarende energiprojekter i andre lande med, når de skal opfylde deres VE-målsætninger, og Sverige og Norge netop har aftalt et lignende system, advarer den europæiske vindkraftorganisation Ewea om, at samarbejde kan blive svært.

»Investeringer i havvindmøller handler ikke bare om at få grøn energi, men om arbejdspladser. Flere lande ser vindkraft som en af de teknologier, de skal leve af i fremtiden. Derfor vil man ikke bare bygge havvindmøller der, hvor det er billigst og bedst,« siger direktør Christian Kjær.

Hans Christian Sørensen medgiver, at industripolitik kan stå i vejen.

»Men med de planer, der ligger for udbygningen, vil der være rigeligt arbejde for alle landene. Der vil bare være lidt mere i Danmark.«



01. apr 2011 kl 09:53

avatar

Troels Halken

HVis bare de betaler

Hvis bare de andre lande betaler os for leje af havbunden, samt f.eks. 5 øre pr. kWh (det er jo ikke slemt når de snakker op til 1,5 kr./kWh) til en fond som skal tage sig af genopretningen bagefter og som garanti for at der er penge til at sørge for at skidtet bliver fjernet igen, så er det bestemt noget vi bør overveje. Så kan vi leje det hele ud til tyskerne o.a. og sælger dem dyre vindmøller.

Hmm, faktisk vil den bedste forretning være at vi selv opfører parkerne, ejer og driver dem, og så bare sælger strømmen videre til udlandet på langtidskontrakter.

Alt sammen mens vi selv bygger billige gas/kul/kk værker.

Mind mig lige om at jeg skal købe aktier i DONG ved lejlighed.

Vh Troels


01. apr 2011 kl 09:58

Søren Lund

Vindkraft skal spredes!

Det er helt korrekt, at de danske vindkraftresourcer over Nordsøen er eminente, og kan udvindes billigt p.g..a. de lave vanddybder.

Derfor er det også klart at en stor del af Europas vindkraft vil blive udvundet i de danske farvande, og at Danmark derfor vil få en meget høj penetration af vindkraft, i forhold til vores, sammenlignet med Europas, meget lille energiforbrug.

Men skal vi have en høj vindpenetration i Europa, skal vi udnytte at de Europas vestvendte kyster breder sig over hele 3 klimabælter og 3 tidszoner.

Ved at sprede installationerne geografisk, opnår man at vindkraften samlet set bliver langt mindre fluktuerende, og dermed meget lettere at indpasse, med mindre behov for energilager, som fortrinsvis udgøres af de skandinaviske vandmagasiner.

Men det kommer til at regulere sig selv. Hvis man koncentrerer for meget vindkraft i Nordsøen, vil man opleve at møllerne får for lidt for deres strøm når det blæser, og at der bliver stor efterspørgsel på strøm omkring Nordsøen når det er vindstille.

Det betyder at de områder der ligger fjernt fra Nordsøen, generelt får en bedre pris for deres vindmøllestrøm, når den bydes ind på samme grid, så disse områder også udvikles i takt med at Nordsøen bliver det, selvom disse som udgangspunkt måske er knapt så eminente.


01. apr 2011 kl 10:46

avatar

Troels Halken

Re: Vindkraft skal spredes!

Men det kommer til at regulere sig selv. Hvis man koncentrerer for meget vindkraft i Nordsøen, vil man opleve at møllerne får for lidt for deres strøm når det blæser,

Det må vi håbe, for med de regler der er i dag, med statsstøtte til vindkraft og at vindkraften har forret, så har man reelt sat denen markedsmæssige mekanisme ud af spil, som ellers ville udjævne produktionen noget.

Vh Troels


01. apr 2011 kl 10:48

Benny Olsen

Prisfald.

Raporten viser at vi kan producere, og Europa ved en pris på 149øre per kWh kan aftage 130GW fra den Danske del af nordsøen.

Vestas siger at vi ved at bruge deres V164 havmølle kan få strøm fra havmølleparker 40% billigere en nogen anden kendt mølle, da udgangspunktet for Windspeed raportens priser er forældet, taler vi ikke om 149øre(200€ per MW), men 60% af en god dansk krone, dvs 60-65øre.

Til den pris skal det bare sikres at landene omkring Nordsøen har massive forbindelser ud til de kommende energi-øer, så klarer det frie marked resten.

Kvotesystemet skal naturligvis tilpasses så EV andelen tilfalder den nation der køber strømmen.


01. apr 2011 kl 11:06

Holger Ø. Mortensen

Fuld fart på møllerne.


- det er da bare med at komme videre med vores vindmølleeventyr. En henslæbende og konservativ regeringskonstellation har de seneste 10 år sat dansk vindmølleindustri på vågeblus. Det kan kun blive bedre med et regeringsskifte.

Ikke mindst set i lyset af den seneste tids atomkatastrofe i Japan, skal man nu give den fuld skrue med vindmøller. Det kan blive et industrieventyr for Danmark uden lige.

Og man må anse atomkraft for fortidens energiform. 50 - 100 mia. sparet på bygningen af et eller to a-værker i Danmark, kan nu med sindsro investeres i alternative og VEDVARENDE energikilder - herunder altså vindmøller.


01. apr 2011 kl 11:12

Jais Knudsen

Milliwatttimer

Og tredoblingen kan ske, uden at prisen for vindmøllestrøm bliver højere end de 200 EUR/mWh, som den ligger på i Storbritannien i dag

1 mWh svarer vel stort set til den mængde energi, der kan være i et birkes-stort batteri :-) Imponerende, hvis det kan sælges for 200 € :-)


01. apr 2011 kl 11:16

Asger Solvang

Rigtig god aprilsnar eller hvad?

Kan i ikke lige smide en link til den rapport fra Windspeed.


01. apr 2011 kl 11:25

Erik Christensen

Re: HVis bare de betaler

Hvis bare de andre lande betaler os for leje af havbunden

Ejer vi havbunden?

Queen's £38m a year offshore windfarm windfall - because she owns the seabed

Prince to profit from his support for green energy
Lucrative deal is a 'masterstroke' for Palace aide
Revenue already soaring by 44 per cent a year

http://www.dailymail.co.uk/new...html

The Brits: WTF?
Elizabeth: LOL!
Charles: LOL!
Margrethe: HUH?


01. apr 2011 kl 11:27

avatar

Ulrik Andersen

Re: Rigtig god aprilsnar eller hvad?

Hej Asger

Jeg har lagt et link til projektets hjemmeside til venstre for artiklen.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren


01. apr 2011 kl 11:43

Søren Lund

Re: Vindkraft skal spredes!

Det må vi håbe, for med de regler der er i dag, med statsstøtte til vindkraft og at vindkraften har forret, så har man reelt sat denen markedsmæssige mekanisme ud af spil, som ellers ville udjævne produktionen noget.

Vh Troels

Vindmøller behøver kun etableringsstøtte, så længe fossile energikilder har statens støtte til at forurene gratis!

Mvh, Søren


01. apr 2011 kl 11:54

Lars Andersen

Lad alle bygge!

Det er da alletiders ide med udlejning af sites. Med en 20-30 års kontrakt og krav om et lille beløb til en fond der skal sikre nedtagning, så er alt klart.

Så skal vi bare finde nogle der gider leje pladsen og sælge vindstrøm til markedspris på poolmarkedet. Det eneste vi skal gør er at aflyse alle fremtidige koncessioner, hvor staten giver vindmølleopsætterne penge for at producere strøm.

Så kan mølleopsætterne blive anvist et sted hvor de kan trække kabler ind og koble sig på Energinet.dks eksisterende højspændingsnet.

Det kunne blive på samme subsidiefri vilkår som ny kernekraft i England. Det bliver spændende hvor mange der vil bygge ...


01. apr 2011 kl 11:57

Lars Andersen

Re: Vindkraft skal spredes!

Søren Lund:

Vindmøller behøver kun etableringsstøtte, så længe fossile energikilder har statens støtte til at forurene gratis!

De har netop indført en carbon tax i England, der så favoriserer alle low carbon produktionsformer. Betyder dette at vi frem over kan forvente subsidiefri vindkraft i England ligesom deres subsidiefri kernekraft?


01. apr 2011 kl 12:12

Per L. Grunth

Det er ikke til at se det,

hvis man ikke lige "hve" det!

"Det er saa billigt at bygge havvindmöller i den danske Nordsö, at andre lande ogsaa bör göre det"

Der staar DONG paa min elregning.

Hvornaar mon jeg kan se at det er billigt? Vinden koster jo intet, ikke sandt?


01. apr 2011 kl 12:29

Lars Andersen

Re: Det er ikke til at se det,

Hvornaar mon jeg kan se at det er billigt? Vinden koster jo intet, ikke sandt?

Du må bare stole på vindfantasterne :-) Der er jo ingen grænser for hvor gode møllerne kan blive i deres fantasier. Seneste ide er at store møller på 5-7MW kan få en skyhøj kapacitetsfaktor. Der er jo ingen grund til at lade sig begrænse af vindens naturlige weibull/rayleigh distribution eller vindmøllers begrænsede mulighed fo at aftage effekt ved lave vindhastigheder eller andre naturlove. Eksempelvis må må det nye vidunderbarn fra Vestas (V164) leve med en noget dårligere udnyttelse af vinden i forhold til lillebroren(V112).
http://dl.dropbox.com/u/387903....png

Når man ikke lader sig begrænse af naturlove, så er der heller ingen grund til at lade sig begrænse af almindelige økonomiske betragtninger. Vi vil bare have havvindmøller med en kapacitetsfaktor på 70%, levetid på 40 år og en COE på 12øre/kWh! -Og går det ikke sådan så er det det en fossil-nuklear konspiration udtænkt af det konservative folkeparti.


01. apr 2011 kl 12:41

avatar

Kurt Birk

Re: Rigtig god aprilsnar eller hvad?

Ja, det er da forhåbentlig en aprilsnar for alle os der holder så meget af havet.


01. apr 2011 kl 13:18

Benny Olsen

Re: Det er ikke til at se det,

Eksempelvis må må det nye vidunderbarn fra Vestas (V164) leve med en noget dårligere udnyttelse af vinden i forhold til lillebroren(V112).
Din fremstilling viser standardudgaven af V164 mod V112 som er low wind udgaven, mon ikke der også kommer en low wind af V164 når den er kørt ordentligt ind på markedet, dertil sammenligner du ved 100% mærkeeffekt, hvis du laver en reel sammenligning ved samme omkostning dvs allerhøjest på 60% af den nye mølles mærkeeffekt, så ser det helt anderledes ud, og hvis du forskyder kurven i forhold til vindstyrken, det er fornuftigt i forhold til den højere placerede nacelle, og det faktum at V164 høster vindenergi op til 171 meters højde.


01. apr 2011 kl 13:45

Stefan Naef

Nedtagning af vindmøller

Det bliver ofte fremført som et problem, at få bortskaffet havvindmøller efter endt brug.
Således spillede det også en stor rolle i forbindelse med godkendelse af havmølleparken på Middelgrunden (verdens første og billigste kommercielle havmølleprojekt). Der blev derfor allerede i prospektet for den laugsbaserede del af parken taget højde for, hvordan møllerne kan fjernes igen på laugets foranledning.

Jeg kender ikke detaljerne for senere og fremtidige koncessioner, men jeg er overbevist om, at der også her er en kontraktlig forpligtelse til at reetablere berørte områder efter endt brug.

Vi har for et par årsiden fået foretaget beregninger, der viser, at selv for dette lille projekt på lavt vand med betonfundamenter, vil udgifterne til nedtagning og bortskaffelse balancere med indtægten fra genanvendelsen. Derfor vil jeg gerne overtage denne forpligtigelse for fremtidige projekter, især hvor det drejer sig om tripod og bøttefundamenter.

--
Med venlig hilsen

Stefan Naef
Bestyrelsesmedlem i Middelgrundens Vindmøllelaug


01. apr 2011 kl 14:06

Boe Carslund-Sørensen

Re: Prisfald.

Raporten viser at vi kan producere, og Europa ved en pris på 149øre per kWh kan aftage 130GW fra den Danske del af nordsøen.



Vestas siger at vi ved at bruge deres V164 havmølle kan få strøm fra havmølleparker 40% billigere en nogen anden kendt mølle, da udgangspunktet for Windspeed raportens priser er forældet, taler vi ikke om 149øre(200€ per MW), men 60% af en god dansk krone, dvs 60-65øre.



Til den pris skal det bare sikres at landene omkring Nordsøen har massive forbindelser ud til de kommende energi-øer, så klarer det frie marked resten.



Kvotesystemet skal naturligvis tilpasses så EV andelen tilfalder den nation der køber strømmen.

Ja kvotesystemet skal tilpasses, så det antal kvoter der bliver frigjort fjernes. Det vil sætte skub i omstillingen væk fra CO2-udledning.


01. apr 2011 kl 14:27

Lars Andersen

Re: Det er ikke til at se det,

Din fremstilling viser standardudgaven af V164 mod V112 som er low wind udgaven, mon ikke der også kommer en low wind af V164 når den er kørt ordentligt ind på markedet, dertil sammenligner du ved 100% mærkeeffekt, hvis du laver en reel sammenligning ved samme omkostning dvs allerhøjest på 60% af den nye mølles mærkeeffekt, så ser det helt anderledes ud, og hvis du forskyder kurven i forhold til vindstyrken, det er fornuftigt i forhold til den højere placerede nacelle, og det faktum at V164 høster vindenergi op til 171 meters højde.

Tak for det humoristiske indslag. Det er jo også FFF-dag:
Fredag
Første solskinsdag
Første april :-)

Hvis du investerede lidt af din tid i realiter, så ville du hurtigt opdage at min graf ikke sammenligner med low-wind udgaven, hvis du ikke selv kan se det på grafens forløb så kan du se det på farven for graferne. V112-onshore er blå og V112-offshore er rød. Min brugte graf for V112 er rød. Databladene er tilgængelige hos Vestas. Så det er selvfølgelig offshore-modellerne jeg har sammenlignet.

V164 har størrelsen.
V112 har gørelsen.

Når det døgn ophører, kan vi så ikke blive enige om at begrave alt det pladder om supermøllesites med urealistisk høje gennemsnitshastigheder på vind og urealistiske supper megamøller der kan udnytte vinden optimalt? Det eksisterer ikke. End ikke i Vestas' præsentationer.


01. apr 2011 kl 14:29

Lars Andersen

Re: Nedtagning af vindmøller

Vi har for et par årsiden fået foretaget beregninger, der viser, at selv for dette lille projekt på lavt vand med betonfundamenter, vil udgifterne til nedtagning og bortskaffelse balancere med indtægten fra genanvendelsen.

Hvad gør I af møllerne?


01. apr 2011 kl 15:45

Benny Olsen

Re: Prisfald.

Kvotesystemet skal naturligvis tilpasses så EV andelen tilfalder den nation der køber strømmen.

Ja kvotesystemet skal tilpasses, så det antal kvoter der bliver frigjort fjernes. Det vil sætte skub i omstillingen væk fra CO2-udledning.

Jeps, og tilfalder det land hvor det selskab som køber sig ind i parken er hjemmehørende, selvfølgelig skal kvoterne gå til dem der spiller med, det er jo det som skal være insitamentet, for at vælge vind fremfor kul og kernekraft.


01. apr 2011 kl 16:03

Benny Olsen

Re: Det er ikke til at se det,

Hvis du investerede lidt af din tid i realiter, så ville du hurtigt opdage at min graf ikke sammenligner med low-wind udgaven, hvis du ikke selv kan se det på grafens forløb så kan du se det på farven for graferne.

Som du selv skriver har du brugt kurven for V112 off shore som er low wind udgaven af Vestas 3MW mølle, standard udgaven hedder nemlig V90.

Og kurverne passer næsten med dem jeg selv hentede ud, V164 er lidt mere rundrygget end jeg synes jeg kan se på din kurve, men vi er helt nede i petitesser, men prøv at lægge kurven og bevar størrelsesforholdet på tabellen så ser du noget helt andet, det samme vil gælder hvis du regner på prisen.


01. apr 2011 kl 16:32

Lars Andersen

Re: Det er ikke til at se det,

Som du selv skriver har du brugt kurven for V112 off shore som er low wind udgaven af Vestas 3MW mølle, standard udgaven hedder nemlig V90.

Du mener den V90-3MW der kun er ganske få af i Danmark? De syv der blev knaldet op til offentlig skue ved Storebælt inden COP15 udgør hvoedparten af dem. De nåede heldigvis at producere kort tid inden, kontrakten lød jo på at de skulle kunne dreje rundt, når det fine selskab kom susende forbi i biler og helikoptere.

Du mener den V90-3MW der midlertidig måtte trækkes ud af markedet pga. kvalitetsproblemer?

Den er der ikke meget standard over her i Danmark.

Og kurverne passer næsten med dem jeg selv hentede ud, V164 er lidt mere rundrygget end jeg synes jeg kan se på din kurve, men vi er helt nede i petitesser, men prøv at lægge kurven og bevar størrelsesforholdet på tabellen så ser du noget helt andet, det samme vil gælder hvis du regner på prisen.

Vestas har gjort et godt stykke arbejde med at gøre kurverne usammenlignelige. Hvis du vil se hvorledes de matcher, så må du selv strække billederne så de passe på x og y aksen. Det er hvad jeg har gjort. Billedet viser klart og tydeligt at kapacitetsfaktor bliver ofret til fordel for en påstået lavere COE.


01. apr 2011 kl 16:45

Peter Hansen

Re: HVis bare de betaler

ejer og driver dem

Hmm. så skal de andre lande da garantere priserne. Ellers er det en stor risiko, iogmed vindenergi jo ikke kan produceres til markedspriser.


01. apr 2011 kl 16:47

Boe Carslund-Sørensen

Re: Prisfald.

Kvotesystemet skal naturligvis tilpasses så EV andelen tilfalder den nation der køber strømmen.

Ja kvotesystemet skal tilpasses, så det antal kvoter der bliver frigjort fjernes. Det vil sætte skub i omstillingen væk fra CO2-udledning.

Jeps, og tilfalder det land hvor det selskab som køber sig ind i parken er hjemmehørende, selvfølgelig skal kvoterne gå til dem der spiller med, det er jo det som skal være insitamentet, for at vælge vind fremfor kul og kernekraft.

Hvordan kan CO2-kvoter der bliver fjernet fra CO2-kvotemarkedet tilfalde nogen?
EU er nød til at reducere mængden af CO2-kvoter i takt med udbygningen med vindmøller, dels for at holde prisen oppe på kvoterne, og dels for at CO2-kvotesystemet eller vil blive én stor "aprilsnar".


01. apr 2011 kl 16:49

Lars Andersen

Re: HVis bare de betaler

Hmm. så skal de andre lande da garantere priserne. Ellers er det en stor risiko, iogmed vindenergi jo ikke kan produceres til markedspriser.

Dem om det. Vi hører jo alligevel så tit at vind skulle være så billigt og Anholt bare vare en enlig svale, så det må der jo findes et hav af energiselskaber der vil bygge.

Hvis man skal tro vindfantasterne, der påstår at kernekraft er meget dyrere, så bliver det jo intet problem. For i England bygger mange energiselskaber gerne kernekraft uden støtte. Det må være en sand guldgrubbe at opstille møllerne så.


01. apr 2011 kl 17:58

Benny Olsen

Re: Prisfald.

Kvotesystemet skal naturligvis tilpasses så EV andelen tilfalder den nation der køber strømmen.

Ja kvotesystemet skal tilpasses, så det antal kvoter der bliver frigjort fjernes. Det vil sætte skub i omstillingen væk fra CO2-udledning.

Jeps, og tilfalder det land hvor det selskab som køber sig ind i parken er hjemmehørende, selvfølgelig skal kvoterne gå til dem der spiller med, det er jo det som skal være insitamentet, for at vælge vind fremfor kul og kernekraft.

Hvordan kan CO2-kvoter der bliver fjernet fra CO2-kvotemarkedet tilfalde nogen?
EU er nød til at reducere mængden af CO2-kvoter i takt med udbygningen med vindmøller, dels for at holde prisen oppe på kvoterne, og dels for at CO2-kvotesystemet eller vil blive én stor "aprilsnar".
Det er kun dig der mener at CO2 kvoter skal fjernes, men hvis du gør det så kan EV måske ikke tiltrække de nødvendige investeringer, og det gavner trods alt beskæftigelsen når kvoterne købes i den Danske del af nordsøen frem for i den tredje verden, hvis vi ønsker højere priser på kvoter så skal vi øge efterspørgslen ved at presse på for højere mål, mål der kan opnås ved at købe en andel i havmølleparker.


01. apr 2011 kl 19:37

Boe Carslund-Sørensen

Re: Prisfald.

Kvotesystemet skal naturligvis tilpasses så EV andelen tilfalder den nation der køber strømmen.

Ja kvotesystemet skal tilpasses, så det antal kvoter der bliver frigjort fjernes. Det vil sætte skub i omstillingen væk fra CO2-udledning.

Jeps, og tilfalder det land hvor det selskab som køber sig ind i parken er hjemmehørende, selvfølgelig skal kvoterne gå til dem der spiller med, det er jo det som skal være insitamentet, for at vælge vind fremfor kul og kernekraft.

Hvordan kan CO2-kvoter der bliver fjernet fra CO2-kvotemarkedet tilfalde nogen?

EU er nød til at reducere mængden af CO2-kvoter i takt med udbygningen med vindmøller, dels for at holde prisen oppe på kvoterne, og dels for at CO2-kvotesystemet eller vil blive én stor "aprilsnar".

Det er kun dig der mener at CO2 kvoter skal fjernes, men hvis du gør det så kan EV måske ikke tiltrække de nødvendige investeringer, og det gavner trods alt beskæftigelsen når kvoterne købes i den Danske del af nordsøen frem for i den tredje verden, hvis vi ønsker højere priser på kvoter så skal vi øge efterspørgslen ved at presse på for højere mål, mål der kan opnås ved at købe en andel i havmølleparker.

Jeg har faktisk den modsatte opfattelse.
Hvis EU ikke fjerner CO2-kvoterne så falder prisen pr. CO2-kvote, og det vil betyde, at det bliver billigere at udlede CO2, hvilket igen betyder at omstillingsprocessen går i stå.


01. apr 2011 kl 20:36

Benny Olsen

Re: Prisfald.

Jeg har faktisk den modsatte opfattelse.
Hvis EU ikke fjerner CO2-kvoterne så falder prisen pr. CO2-kvote, og det vil betyde, at det bliver billigere at udlede CO2, hvilket igen betyder at omstillingsprocessen går i stå.

Hvis prisen for CO2 kvoter er lav, så skyldes det enten at de mål landene har bundet sig til er for lave, eller at alle lande i tide har ofret de nødvendige resurser, på at spare og udbygge med VE, når prisen historisk har været lav så bliver det lettere at stramme kravene, alt andet lige så sætter det turbo på omstillingen.

Hvis den nemmeste og billigste løsning er at købe sig ind i en havmøllepark på Dansk vand, så er det da det man skal.


01. apr 2011 kl 21:28

Boe Carslund-Sørensen

Re: Prisfald.

Hvis prisen for CO2 kvoter er lav, så skyldes det enten at de mål landene har bundet sig til er for lave, eller at alle lande i tide har ofret de nødvendige resurser, på at spare og udbygge med VE, når prisen historisk har været lav så bliver det lettere at stramme kravene, alt andet lige så sætter det turbo på omstillingen.

Benny

Hvis prisen på CO2-kvoter er lav skyldes det, at udbudet af CO2-kvoter er større end efterspørgslen.
Dette forhold kan netop skyldes, at EU ikke reducerer antallet af CO2-kvoter i takt med opstillingen af vindmøller. Den letteste måde at presse prisen på CO2-kvoter op er og bliver at reducere udbudet.


01. apr 2011 kl 22:15

Benny Olsen

Re: Prisfald.

Hvis prisen på CO2-kvoter er lav skyldes det, at udbudet af CO2-kvoter er større end efterspørgslen.

Ja, og det betyder at medlemslandene efterkommer alt hvad de har lovet, lav pris er i den sammenhæng et rigtig godt tegn.

Dette forhold kan netop skyldes, at EU ikke reducerer antallet af CO2-kvoter i takt med opstillingen af vindmøller. Den letteste måde at presse prisen på CO2-kvoter op er og bliver at reducere udbudet.

Det kan man mene, men det vigtigste er at få sat havmølleparkerne op så vi kan få adgang til energi der kan udfase kerne og kul, dvs rettighederne til at føre denne EV på sin egen statistik er vigtig.

Jeg har svært ved se hvorfor du mener det er bedre at opføre en dyrere eller utilstrækkelig mindre park i eget vand og købe resten i form af kvoter, jeg har forsøgt at udtrykke på forskellig måde, så det kan efterhånden ikke være forståelsen der smutter, i så fald er vi bare ikke enige på det punkt.


01. apr 2011 kl 22:59

Søren Holst Kjærsgård

Billige havvindmøller. Hvilken back-up?

I 2009 var det korrigerede danske bruttoenergiforbrug 819 PJ. Det giver et gennemsnitligt effektforbrug på 4,84 kW per indbygger svarende til 42.400 kWh/indbygger per år.

En energipris på 1,5 kr/indbygger bliver så til 63.600 kr/indbygger per år.
Kernekraft fra et nyt KK værk vil koste ca. 1/5. Besparelse 50.880 kr/indbygger per år.

Så kan man indvende, at el er netto og ikke brutto, men et eller andet vil det vel koste at omstille vort samfund til at være baseret på el i stedet for forbrænding.

Og så er der endelig spørgsmålet om back-up. Iflg. mine informationer blæser vinden i Vesteuropa langt mere i takt, end folk almindeligvis forestiller sig. Vindproduktionen i det tidligere Østtyskland havde således i 1989 en standardafvigelse på 92% af middelværdien. For Danmark var standardafvigelsen på 85%, og lægger man produktionen i de to områder sammen time for time bliver standardafvigelsen 82% af middelværdien. For et område der stækker sig fra Skagen til Dresden og fra Horns Rev til Bornholm.

I perioden 1. januar til 23. marts i år ydede de danske vindmøller i gennemsnit 1283 MW varierende mellem 3449 MW og 4 MW og med en spredning på 920 MW, 72%. Så behovet for back-up må være indlysende. Jo mere jo større relativ betydning vindenergien skal have.

Men regn ikke med de norske og svenske vandmagasiner. I perioden har vi i gennemsnit eksporteret 1687 MW til Norge og Sverige. I 80 timer i perioden importerede vi 54 GWh, gennemsnitligt 675 MW, og i de resterende 1888 timer eksporterede vi 3375 GWh, gennemsnitligt 1788 MW.

Konklusion: Om vinteren har Norge og Sverige ikke kapacitet til eksportere elektricitet.

Så yderligere udbygning af møllekapaciteten er naturligvis galmandsværk, indtil vi måtte have aftalt noget brugbart med nordmænd og svenskere


02. apr 2011 kl 00:24

Boe Carslund-Sørensen

Re: Prisfald.

Hvis prisen på CO2-kvoter er lav skyldes det, at udbudet af CO2-kvoter er større end efterspørgslen.

Ja, og det betyder at medlemslandene efterkommer alt hvad de har lovet, lav pris er i den sammenhæng et rigtig godt tegn.



Dette forhold kan netop skyldes, at EU ikke reducerer antallet af CO2-kvoter i takt med opstillingen af vindmøller. Den letteste måde at presse prisen på CO2-kvoter op er og bliver at reducere udbudet.

Det kan man mene, men det vigtigste er at få sat havmølleparkerne op så vi kan få adgang til energi der kan udfase kerne og kul, dvs rettighederne til at føre denne EV på sin egen statistik er vigtig.



Jeg har svært ved se hvorfor du mener det er bedre at opføre en dyrere eller utilstrækkelig mindre park i eget vand og købe resten i form af kvoter, jeg har forsøgt at udtrykke på forskellig måde, så det kan efterhånden ikke være forståelsen der smutter, i så fald er vi bare ikke enige på det punkt.

Benny

Du blander tingene sammen.

Der bliver ikke opstillet en eneste vindmølle hverken på land eller på havet, hvis der vedbliver med at være bedre økonomi i at brænde kul af, eller for den sags skyld udbygge kernekraftværkerne.

Det eneste der opnås med din model, er forsat behov for støtte til vindmøller mv., hvorimod min løsning vil øge prisen på CO2-udslip og dermed tvinge både elproducenterne og forbrugerne til at øge efterspørgslen efter CO2-fri el.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk