Strøm fra vindmøller stresser kablerne
Efter ti alvorlige fejl på mufferne til vindmøllekabler har Nordvestjysk Elforsyning rettet mistanken mod den meget varierende belastning, som møllerne udsætter kablerne for.
Galleri:
Se elkablerne der graver sig selv op
Den meget varierende strømproduktion fra vindmøller er under mistanke for at være skyld i overophedede strømkabler, der ”graver sig op” og kabelmuffer, der splittes ad, som man har oplevet adskillige tilfælde af hos Nordvestjysk Elforsyning, NOE.
Normalt belastes et elkabel kun 10-40 procent, hvilket sikrer, at der er ekstra kapacitet til rådighed, hvis der for eksempel sker en omlægning af nettet. Men belastningen af kabler med vindmøllestrøm er helt anderledes – det har NOE lært på den hårde måde:
»Vi har haft ti alvorlige fejl på kablerne til vindmøller. Der er tale om kabler af aluminium med et tværsnit på 300 mm^2, og i alle tilfældene er det gået ud over mufferne på kablerne,« forklarer linjeassistent Bo Koch fra NOE.
Hver gang går der let en dag eller halvanden, inden fejlen er lokaliseret og udbedret – og når en muffe ryger, skal den erstattes af to nye, fordi et stykke af kablet må fjernes.
NOE har hele 241 vindmøller i sit forsyningsområde, og selv om kablerne både er dimensioneret og gravet ned helt efter bogen, tyder meget på, at det er den meget vekslende belastning fra vindmøllerne, der stresser kablerne. Det er i hvert fald, hvad teknikerne hos NOE er nået frem til.
»Med vindmøllerne er det ofte fuld gas eller tomgang. Vi har ofte en vind på 10-12 m/s, og det betyder fuld gang i vindmøllerne, og dermed belastes kablerne 80-100 procent. Det gør dem varme, men når aluminium afkøles, falder det ikke helt tilbage til sin gamle form. Den hyppige udvidelse og sammentrækning ser ud til at slide på især mufferne,« forklarer Bo Koch.
Han tilføjer dog understreger, at mufferne først skal gennemgå en uvildig undersøgelse, inden den endelige konklusion kan drages.
Sandet jord gør kabler ekstra varme
Også jordbundsforholdene menes at spille ind, for mange steder i NOE’s område er jorden sandet og tørrer derfor let ud omkring et varmt kabel. Den tørre jord er en dårlig varmeleder, og dermed kan kablerne blive ekstra varme.
NOE har orienteret naboselskaberne om problemerne med kablerne til vindmøllestrøm, og flere har ringet for at få gode råd, så de kan undgå lignende skader.
Problemerne med mufferne på kablerne er i øvrigt ikke de eneste. For første gang nogensinde var NOE for nylig ude for en brand på en transformatorstation, en 60 kV-station. Stationen tager imod strøm fra et decentralt kraftvarmeværk, som leverer strøm on-and-off.
Årsagen til branden er endnu ikke fastslået, men også her har Bo Koch stærk mistanke til aluminiumsforbindelsen, fordi meget tyder på, at den hyppige opvarmning og afkøling har fået kabelskoene til at løsne sig og gjort kontaktfladen mindre.
Kablet kravlede op
Særlig galt gik det forrige sommer på kablet til Rønland Vindpark, der består af otte vindmøller på tilsammen 17,2 MW. Fra vindparken føres strømmen gennem to 3x1x400 mm^2 al-pex-kabler ca. 2,5 km frem til en transformatorstation. Det meste af strækningen er snorlige og følger jernbanedæmningen på Harboøre Tange. Kablet var gravet ned efter alle forskrifter og havde 90 cm jorddækning.
»Jeg havde vagt og fik en melding om udfald af en linje. Jeg går ud for at søge efter fejlen og ser så noget stikke op over jorden. Det viste sig at være kablet, der nu lå delvis oven på jorden,« fortæller Bo Koch.
Trækket i kablet havde været så kraftigt, at mufferne var rykket fra hinanden, og det fik linjen til at falde ud. Desuden havde varmen fået kappen om de tre faser til at smelte, så de tre kabler nærmest var vulkaniseret sammen.
At kablet var ”kravlet” op, skyldes efter alt at dømme netop den sandede jord: Når kablet var fuldt belastet, blev det så varmt, at sandet omkring det tørrede ud og sivede ind under det. De mange opvarmninger og afkølinger fik så langsomt kablet til at vandre opad, indtil det sidst var blotlagt. Løsningen blev et nyt kabel, lagt i et lag bakkesand, der bedre kan klare de store temperaturudsving, både ved at bortlede varmen og fastholde kablerne i dybden.
Stor eksport af strøm
Alt i alt vil NOE arbejde for, at der fremover tages større hensyn til de særlige forsyningsforhold, som de mange vindmøller giver anledning til i de forsyningsselskaber, der har mange vindmøller og dermed en stor ”eksport” af strøm. Dels fordi det koster ekstra at dimensionere og vedligeholde kablerne, dels fordi der tilsyneladende opstår flere fejl end på et normalt distributionsnet.
»Vi er selvfølgelig også interesserede i at få opklaret, om det er kablerne, dimensioneringen eller os, der er noget galt med, for vi begynder at få klager fra vindmølleejerne over de mange fejl på mufferne,« siger direktør Flemming Poulsen fra NOE.
