Hør om betonen, der skal gøre fremtidens broer holdbare

Femernforbindelsen kræver materialer, der kan holde til noget. Derfor arbejder Teknologisk Institut på udvikling og demonstration af nye betoner til bl.a. dette formål. Hør centerchef, ph.d. Mette Glavind, fortælle om grønne og bæredygtige broer, fiberbetonens renæssance, intelligent beton med indbyggede sensorer og om den fuldskalademonstration, som finder sted i øjeblikket på Rødby Havn.

Af Julian Henlov, mandag 04. apr 2011 kl. 11:03



05. apr 2011 kl 09:08

avatar

Peter Ole Kvint

Idioti

Det er armeringsjern som ruster. Det kan springe alt, da rusten fylder mere end jernet.


05. apr 2011 kl 09:32

Bjarke Mønnike

Rigtigt Per Ole Kvint.....

........hvis fremstillingen af betonen er i hænderne på erfarne klamphuggere der udtaler sig og laver noget de ikke har forstand på.

Der ligger en række 70 år gamle jernbetonklodser på Jyllands vestkyst man har opgivet at sprænge væk da de er for solide.

Alle vore store broer har pyloner af jernbeton og eller står på betonfundamenter. Nævn en der er styrtet sammen af den slags rustspængning du taler om. For cement beskytter jern mod at ruste hvis det er lavet forsvarligt.


05. apr 2011 kl 09:51

Tommy Johansson

Re: Rigtigt Per Ole Kvint.....

En del motorvejs broer er blevet renoveret de sidste 5 år. Årsagen: rust i jern armeringen.Hvorfor bliver armeringsjernet ikke coatet inden det bliver brugt?
Et lag epoxy maling koster ikke meget i forhold til at skulle renoverer en bro.
I de fleste konstruktioner med jernarmering bliver jernet bundet og ikke svejset.


05. apr 2011 kl 10:47

Bjarke Mønnike

Re: Rigtigt Per Ole Kvint.....

Det er rigtigt Tommy at kanterne på en del 30-40 årige betonvejbroer har fået skader, der gør at de må renoveres......Man er blevet meget klogere af disse ret dyre erfaringer. En af af de værste betonbroer ved Skovbrynet i Bagsværd har man erstattet med en stålbro, fordi nedrivning og opbygning af en ny kvalitets betonbro ville have for store følger for trafikken.

Her hvor jeg bor har vi haft tre broer under rep og udvidelse. Det morsomme er, at den ældste en viadukt under S banen fra 1933 der overhovedet ikke viste tegn på aldring er blevet udvidet til det dobbelte med konstruktion eksakt magen til, her for fem år siden. Men den havde heller ikke været udsat for saltning

Vejbroerne er skadet fordi vandafledningen ikke har være i orden så saltet og frost i forening om vinteren har kunnet bane sig vej til stålet med nedfaldende betonstykker på motorvejene under tilfølge. det er det man udbedrer nu.

Storebæltstunnellens stål armeringer er coatede og er ikke udsat for saltninger og frost.


11. apr 2011 kl 11:36

Benny Olsen

Langtids eksponerings forsøg.

Vi har blandet og udstøbt 15 forskellige betonkonstruktioner med det vi tror er typiske betoner til Femern tunnelen og puttet dem i Rødbyhavn, og vi har allerede fået værdifulde informationer.

Hvordan kan man allerede have fået resultater fra langtidstest af betontyper som skal holde i mindst 120år, hvornår nedsænkede man sine betonprøver i det aggressive Femern-vand, og hvad betyder langtidstest i den forbindelse?

Hvordan accelererer man processerne, så man kan se minimum 120 års slid og degenerering på få måneder?


13. apr 2011 kl 09:39

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Rigtigt Per Ole Kvint.....

........hvis fremstillingen af betonen er i hænderne på erfarne klamphuggere der udtaler sig og laver noget de ikke har forstand på.

Der ligger en række 70 år gamle jernbetonklodser på Jyllands vestkyst man har opgivet at sprænge væk da de er for solide.

Det kostede nok for mange penge. Og de bedst bevarede har ligget beskyttet under sandet i lange perioder.

Alle vore store broer har pyloner af jernbeton og eller står på betonfundamenter. Nævn en der er styrtet sammen af den slags rustspængning du taler om. For cement beskytter jern mod at ruste hvis det er lavet forsvarligt.

Det er rigtigt at cement beskytter jern mod at ruste, hvis den er lufttæt og opbevares frostfrit. Men jern og cement skifter rumfang ved temperaturskift, så langsomt vil revnerne vokse. Derfor uden så vil lav eller luftforurening æde overfladen så der opstår sprækker. Der udover er kæden ikke svagere end det svageste led. Hvis næsten hele broen er fin, men der bare er en revne, så er den fatal, da man ikke kan genskabe helheden, revnen vil vedblive med at være en svaghed uanset hvad du gør ved den.

Ved en stor bro er problemet ikke kun om man kan lave en god cement, men at sikre at alle læs cement er af den samme gode kvalitet. Bare et dårligt læs er ødelæggende for hele broens holdbarhed.

Alt cement inderholder en del gips. Det smarte ved gipsen er at den lukker alle revner, så jernet ikke ruster. Det uheldige er at gipsen gradvist bliver udvasket. Der skal mere gips i cementen for at den beskytter jernet, men jo mere gips, jo hurtigere nedbrydes overfladen.

Hvis overfladen af jernarmeringen var brændt, så ville den ikke ruste, det er ikke nødvendigt at male.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto