S og R: Gødskningsloven tager mere hensyn til landmænd end til miljøet
Socialdemokraterne og Radikale Venstre finder det paradoksalt, at landmændene må hælde mere kvælstof på markerne, jo større udvaskningen er.
I 2011 har danske landmænd fået lov til at sprede 6.500 tons kvælstof ekstra. (Foto: Biofoto)
Læs mere om
Gødskningsloven er loven, der bestemmer, hvor meget kvælstof landmænd må bruge på deres marker, og den er skruet sammen efter landmændenes hoved - ikke efter miljøet.
Det mener Socialdemokraterne og Radikale Venstre, der nu vil undersøge, om loven skal ændres, hvis oppositionen får flest stole i Folketinget efter et valg.
Reglerne tager i dag udgangspunkt i, hvor meget kvælstof i form af kunstgødning og gylle afgrøderne skal have tilført for at vokse optimalt, og ikke i hvor meget kvælstof de danske fjorde og vandløb kan tåle.
For eksempel får landmændene i år lov til at udlede i alt 6.500 ton kvælstof mere end normalt, fordi det sidste år har regnet meget på Sjælland og Fyn. Regnvejret betød, at der blev udvasket en større mængde kvælstof til vandmiljøerne end normalt. Det betyder igen, at der er mindre kvælstof i jorden, og derfor må landmændene på Fyn og Sjælland i år gøde jorden ekstra, for at nå det samme resultat.
»Det er vigtigt, at det ikke er en automatreaktion, at fordi der er blevet udvasket meget, så skal landmænd have lov til at køre mere kvælstof ud,« siger Mette Gjerskov, der er miljø- og klimaordfører for Socialdemokraterne.
Hun mener, at det i forbindelse med de nye Vand- og Naturplaner, der er i høring netop nu, er på tide at se på, om loven skal moderniseres.
R: Umiddelbart problematisk
Johannes Poulsen, der er miljøordfører for Radikale Venstre, er også klar til at se på loven.
»Det forekommer umiddelbart problematisk, at man har vejrlig, der betyder en stor udvaskning af kvælstof, og så hælder man endnu mere ud. Det synes jeg er paradoksalt, hvis det er tilfældet. Det afspejler en tilgang til jorden og naturen, der handler om at udnytte og ikke om at beskytte. Det skal være en fornuftig balance imellem udnyttelse og beskyttelse,« siger han.
SF's miljøordfører Steen Gade prioriterer også miljø over jordbrug, men han kan godt følge tankegangen bag kompensationssystemet.
»Hvis man var tilstrækkelig sikker på, at det ekstra kvælstof bliver optaget af planterne, så vil jeg ikke sige, at princippet i sig selv er usagligt. Men det kan vi jo ikke være sikre på,« siger han.
Han er dog ikke umiddelbart tilhænger af at afskaffe kompensationssystemet. Det mener han ville være en nødløsning.
DF: Intet forkert i kvælstofparadoks
Fra den anden ende af folketingssalen er der dog ikke megen opbakning til en revision af loven.
»Mette Gjerskov lever ikke i den virkelige verden. Det er sådan, at når det regner meget, og noget af kvælstoffet bliver skyllet væk, så er man nødt til at tilføre noget nyt for at planten kan gro,« siger Jørn Dohrmann, som er miljøordfører for Dansk Folkeparti.
Mener du ikke, at det virker paradoksalt?
»Det jo naturlige forhold, der forsager udvaskningen, så der er slet ikke noget forkert i, at man kan få tilført ekstra kvælstof. Man kan jo ikke tvinge det ned i planten. Derfor mener jeg helt klart, at der skal være fleksibilitet i det system,« siger han.
»Vi er langt efter Tyskland og Holland. De bruger langt mere kvælstof end vi gør, og vi er nødt til at se på de konkurrencemæssige forhold i stedet for at kvæle landbruget ved at pålægge det endnu flere restriktioner,« fortsætter han.
Ingeniøren har dagen igennem forsøgt at få en kommentar fra regeringspartiet Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo, men uden held.
