Behold det på Risø!

Hvorfor skal atomskraldet absolut flyttes ?!?
Hvis Risø-området var "godt nok" til et atom-anlæg i drift, så er det vel også "godt nok" til at tage følgerne af det og fungere som slutdepot for atomskraldet i de næste min. 300 år.
Der er alligevel ingen steder i Danmark, der rager 300 meter op over havet, så eventuelle betonsiloer vil alligevel komme under grundvandsspejlet både nu og indenfor de næste 300 år, med fugt og tæring til følge.
Og når tyskerne ikke engang har kunnet lave en indkapsling, som har kunnet holde til et sådant fugtigt og tærende miljø i mere end 35 år, skulle vi danskere så med vores "erfaring" med atomdrift kunne lave noget, der er bedre ?!?
Og at "dumpe" affaldet i Danmaks interne "u-lande" som f.eks. Vestjylland, Bornholm eller her i Vendsyssel kan I godt glemme alt om, for her kommer nogle millioner turister årligt for at nyde den smukke natur og rene badestrande.
Dengang Risø blev planlagt, så havde de involverede, ansvarlige (?) parter vel en lidt mere langsigtet plan, som rakte ud over indvielsesfestivitassen og skåltalerne, sådan at vi ikke idag står med sådan et "hovsa"-problem, nu hvor der skal ryddes op i l*rtet ?!?

Slutdeponi

Hvor uegnet er Risø?

At der er ingeniørmæssigt bedre steder ændrer ikke på at landevejene omkring alle andre steder vil blive plastret til med dagplejebørn og Greenpeace-aktivister. Risø er afskrevet i folkebevidstheden.

Det virker også som om man blander to meget forskellige ting sammen.

Et er de 5000 kbm lavradioaktivt byggeaffald. Det skal vel ikke deponeres i 300 år? Hvor længe skal Risø-sitet alligevel stå tomt?

Noget andet er de vel omtrent 15-20 liter brændselsstave. Er det overhovedet højradioaktivt længere, eller er der bare nogle sundhedsskadelige isotoper man ikke vil have ud i grundvandet?

Del det op

En normal del af affaldsdeponeringen er at blande affaldet med materialer så man ender med et mekanisk stabilt materiale. Hvis man alligevel skal igang med at behandle brændslet og der er tale om ret små mængder, så ville det vel give mening at blandet det op med store mængder cement eller hvad man nu bruger og så evt. fordele det ud over flere depoter således at man hurtigere kommer ned på et tåleligt strålingsniveau.

Hvad er egentlig grunden til at man normalt ikke blander det højradiaktive affald op i stor grad? Er det upraktisk, har man ikke lyst til at forurene de store mængder ikke-radioaktivt materiale eller er problemet at man mangler plads i depoterne?

Bestrålede brændselsstave

"233 kilo bestrålede brændselsstave"

Det lyder som om de har modtaget stråling. Det kan de vel ikke have undgået, men deres formål har vel været at afgive stråling?

Betal dog svenskerne

- for at tage det. Selv om det måske ikke er helt polititsk korrekt (vi skal selv kunne håndtere selvskabte problemer). Svenskerne har jo (vist nok som de eneste i verden) en velfungerende og bæredygtig plan for håndtering af affald. Og de "sjatter", der ligger på Risø kan næppe fylde ret meget i det perspektiv - og så er det deponeret langt mere forsvarligt, end man kunne gøre i DK.

Måske ikke politisk korrekt, men pragmatisk og økonomisk nok det smarteste.

mvh Flemming

Re: Bestrålede brændselsstave

Det er nok er særlig Dansk udgave af brændselsstave, eller sættenissen har været på spil i overskriften igen. :-)

Slutdepot...

Hvad med at pulverisere skidtet, blande det med en masse grus og beton, og så lave den nye motorvej mellem Herning og Holstebro af "mixet"?

Så sparer man lidt byggematerialer, og kommer af med affaldet... :-)

Herovre på Sjælland vil affaldet alligevel bare ligge i vejen, som en vis Vendelbo engang sagde om samme emne - bare med modsat fortegn.

/Rasmus

Bare rolig...

Sagen om deponering er så politisk skræmmende, at den nok skal blive udskudt indtil stavene ikke længere er farlige >_<

Re: Slutdepot...

Så sparer man lidt byggematerialer, og kommer af med affaldet... :-)

A-spøgelset

- her har vi den igen: INGEN vil have med a-affaldet at gøre. Der spilles hasard med vores alle sammens sundhed. A-kraft må herefter være en død sild i DK - det er mere end rigeligt, at vi dagligt bruger både svensk og tysk el produceret på a-værker.

Dump det....

Kan vi ikke dumpe det over Libyen, der er vi jo i forvejen igang med at dumpe alt muligt andet farligt gods.?

:)

Er der ikke

en salthorst oppe under Græsted, hvor affaldet kan dumpes ;)

Bestrålede brændselsstave

@ Martin & Jan

Bestrålede brændselsstave, er stave der har været i brug. Der findes jo også ikke bestrålede brændselsstave, dvs helt nye.

Re: Behold det på Risø!

Hvorfor skal atomskraldet absolut flyttes ?!?

Hvis Risø-området var "godt nok" til et atom-anlæg i drift, så er det vel også "godt nok" til at tage følgerne af det og fungere som slutdepot for atomskraldet i de næste min. 300 år.

Der er alligevel ingen steder i Danmark, der rager 300 meter op over havet, så eventuelle betonsiloer vil alligevel komme under grundvandsspejlet både nu og indenfor de næste 300 år, med fugt og tæring til følge.

Og når tyskerne ikke engang har kunnet lave en indkapsling, som har kunnet holde til et sådant fugtigt og tærende miljø i mere end 35 år, skulle vi danskere så med vores "erfaring" med atomdrift kunne lave noget, der er bedre ?!?

Og at "dumpe" affaldet i Danmaks interne "u-lande" som f.eks. Vestjylland, Bornholm eller her i Vendsyssel kan I godt glemme alt om, for her kommer nogle millioner turister årligt for at nyde den smukke natur og rene badestrande.

Dengang Risø blev planlagt, så havde de involverede, ansvarlige (?) parter vel en lidt mere langsigtet plan, som rakte ud over indvielsesfestivitassen og skåltalerne, sådan at vi ikke idag står med sådan et "hovsa"-problem, nu hvor der skal ryddes op i l*rtet ?!?

Giv kommunerne frit valg

Alle skal være med til at løse vores energiproblemer. Så kommunerne får valget imellem:

1) Atomaffaldslager
2) Vindmøller
3) Gylleanlæg

Personligt ville jeg intet have imod hverken 1) eller 2), men jeg har på fornemmelsen om at der overhovedet ikke ville blive problemer med at få opstillet nye landmøller.

Vi har et fælles samfunds problem!

Vi har desværre haft a-kraftforsøg på dansk jord, og derfor er det så også Danmarks ansvar at affaldet ikke skader de kommende generationer og natur. Jeg mener at Flemming Sørensen er inde på noget rigtigt med det at affaldet ikke skal transporteres væk fra Risø. Der er jo ikke nogen grund til at flytte rundt på problemerne. Kunne man forstille sig at Tønderne blev stående i den hal på Risø, hvor der allerede står flere tusinde, til de ikke er farlige mere? Hvad er årsagen til at de skal graves ned? Er det det gamle ordsprog ”ude af syne ude af sind” der kommer i brug her. Vil det ikke også være nemmere at holde øje med tøndernes tilstand hvis de stod frit i en hal, frem for nedgravet i ler, med fare for at noget lækker, ned til vores gode grundvand som mine børnebørn skal drikke af. I Frankrig og Spanien etableres slutdepoter i terrænniveau. ”Afflad er det der er tilbage når fantasien slipper op”. Og fantasien er desværre ikke ret stor inden for de kredse, så jeg er da glade for at man i 1985 besluttede at Danmark ikke skal satse på A-kraft. Lad os nu få lukket Risø ned på en korrekt måde så vi aldrig skal bekymre os om det mere.

Lad reaktorerne stå i Risø og klinge af

Er der nogen som ved om de er begyndt at skære dem op? Logikken tilsiger at de ikke begynder at skære, før der er fundet et depot. Dvs. det kan endnu nås at aflyse hele dette grinagtige og alt for dyre opskæringsarbejde, som ydermere sætter kommuner rundt omkring i landet i en slem kattepine, foruden at føre til et tillidsbrud mellem folket og folkevalgte, fordi de folkevalgte må gøre sig klart at det suveræne folk accepterer ingen diktat fra oven i denne sag - specielt da ikke når der findes den åbenlyse mulighed at lade det hele blive stående på Risø i de snesevis år som skal til før det hele er "klinget af". Sagen er typisk for statslige myndigheder/selskabers måde at ræsonnere på og et klasse-eksempel på hvorledes konsensus bygges op, uden at der er nogen som stiller det åbenlyse spørgsmål: Hvorfor ikke lade reaktorerne blive stående?

Risø har en stor og stolt plads indenfor dansk forskning, og det er et vidnesbyrd om danske forskeres store kreativitet og den fra vi var husmænd stammede evne til at få meget ud af lidt, samt deres evne til at skabe et godt, kollegialt miljø, at de med disse mikro-reaktorer alligevel evnede at gennemføre så megen relevant forskning. Ovenover det hele svævede naturligvis også Niels Bohrs ånd. Jeg er sikker på at Bohr ville sige: "Visse-vasse, lad dog sagerne blive stående derude på Risø, indtil der ikke er mere stråling, om fornødent kan de dækkes ind med nye tage, hvis de er for udsatte for elementernes rasen".

Det hedder her fra " Dansk dekommissionering"s webside:
(min fremhævning)

http://www.ddcom.dk/baggrund/a...aspx

Især DR 3-reaktoren viste sig meget velegnet til forskningsformål. Fra slutningen af 1960'erne var forskningen her blandt de førende i verden, og reaktoren var kendt for at være ekstrem driftssikker. I perioden 1960-2000 har ca. 1.500 udenlandske forskere således deltaget i projekter ved DR 3.

I april 2000 blev DR 3-reaktoren taget ud af drift pga. mistanke om en utæthed. En uafhængig tilstandsrapport viste, at der var begyndende tæring i reaktoren.

På det tidspunkt stod det allerede klart, at DR 3 bl.a. pga. sin alder alligevel ville være udtjent indenfor få år. På den baggrund vurderede Risøs bestyrelse, at udbyttet ved reaktorens videre drift ikke ville stå i rimeligt forhold til de nødvendige omkostninger til vedligeholdelse af dens tekniske tilstand. Bestyrelsen besluttede derfor i september 2000, at DR 3 ikke ville blive genstartet. Året efter blev reaktor DR 1, der endnu var i drift og primært blev brugt til fysikundervisning, også lukket ned. Tiden var inde til at overveje en permanent afvikling af alle de nukleare anlæg på Risø.

I 2003 blev Dansk Dekommissionering oprettet som selvstændig virksomhed under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med det overordnede formål at afvikle de nukleare anlæg.

Et monument over dansk atomforskning

Risø har en stor og stolt plads indenfor dansk forskning, og det er et vidnesbyrd om danske forskeres store kreativitet og den fra vi var husmænd stammede evne til at få meget ud af lidt, samt deres evne til at skabe et godt, kollegialt miljø, at de med disse mikro-reaktorer alligevel evnede at gennemføre så megen relevant forskning. Ovenover det hele svævede naturligvis også Niels Bohrs ånd.

De tre reaktorer vil derfor være et minde, og mange vil besøge stedet for at se hvor dansk nuklear forskning foregik. og at fjerne ikonet, reaktorerne, fra denne levende udstilling af en dansk forsknings-pioner-indsats, er da helt skudt i hovedet. Tilhængere af atomkraft som Holger Skjerning vil besøge stedet og mindes, at herfra kunne dansk atomkraft-industri være begyndt, og modstandere vil glædes over Risø's rolle i forskning indenfor vindenergi (som ikke ville være sket uden reaktorerne, for det var dem som skabte Risø)