/transport

Usynlig væske skal stoppe kabeltyve

Banedanmark overvejer at gøre som det tyske energiselskab Eon, som vil forhindre kabeltyverier ved at hælde kemikalier over kablerne.

Af Freja Czajkowski, mandag 28. mar 2011 kl. 07:46

Med et kemisk fingeraftryk på kablerne vil det tyske energiselskab sætte en stopper for de stigende problemer med tyveknægte, der klipper selskabets kabler over. Kablerne skal overhældes med en væske, som kun kan ses i ultraviolet lys.

På den måde kan det bevises, at kablerne er stjålet, hvis tyvene fanges med tyvekosterne.

Banedanmark, som også næsten dagligt har problemer med kabeltyve langs jernbanelinjerne, overvejer ifølge politiken.dk at gøre det samme. Et kabeltyveri kan nemlig koste Banedanmark op til flere hundrede tusinde kroner, når der skal rettes op på skaderne.

Det er firmaet Smartwater, der leverer væsken, der har samme navn. Den er fremstillet af sjældne jordarter blandet med oxider. Hver væske har sin helt specielle kode, så det kan identificeres, hvorfra tyvegodset blev taget. Væsken har en slags binær sekvens, forklarer Phil Cleary, der er en af mændene bag Smartwater:

»Hver flaske har en unik kombination. Altså hver deres fingeraftryk. Der er et nyt fingeraftryk til hver kilometer kabel. På den måde kan man udpege, præcis hvor det er blevet stjålet fra,« siger han.

Kriminalbetjent fik nok af tyveknægte
Phil Cleary arbejdede som kriminalbetjent i England, men blev træt af, at han sjældent kunne bevise, at tyvekosterne rent faktisk var tyvekoster. Efter at have leveret tyvekoster tilbage til tyvene for mange gange, begyndte han at undersøge, hvordan genstande kunne mærkes.

»Hvis du fanger en tyv og kan bevise, at genstandene er stjålet, kan de også blive straffet,« siger han.

I begyndelsen brugte han syntetisk DNA til at mærke smykker og computere, men fordi DNA’en var organisk, holdt det ikke i længden. Derfor opfandt han og hans bror Smartwater.

Den metalbaserede væske holder bedre og kan derfor spores i mange år. Men ifølge Phil Cleary behøver alle kablerne ikke være dækket i den usynlige væske. I England er det kun på de særligt udsatte områder, at kablerne er markeret, men der er advarselsskilte overalt. På den måde virker væsken præventivt.

Lige nu har en af Smartwaters kunder en sag for retten. Nogle kabler blev stjålet, og man havde en mistanke om, hvem der stod bag. Politiet ransagede huset og fandt ikke kun spor af Smartwater på kablerne, men også på det tøj, som tyvene havde haft på. På udstyret, som tyvene havde brugt, blev der også fundet spor af andre kombinationer af Smartwaters væsker, så tyvene kunne anklages for flere forbrydelser.

Smartwater bliver også brugt inden for andre industrier. Blandt andet smykkeforhandlere kan drage nytte af den usynlige væske.



28. mar 2011 kl 08:28

Rasmus Riber

Gammel teknik

De første af denne type væske kom frem tilbage i 90'erne hvor det typisk blev anvendt i spray systemer ved IT firmaer som fik stjålet deres computer, på den måde blev både udstyr og tyve dækket af væsken.


28. mar 2011 kl 10:04

Erik Christensen

Jamen - jamen...


Hver væske har sin helt specielle kode, så det kan identificeres

... denne kode kan jo nulstilles ved at lade væsken føle nærheden af Granders vand™

østrigske Grander, beskriver selv teknikken som 'vand der kan huske og fortælle det videre'. Konkret sker det ved, at det vand man ønsker at ændre bliver ført forbi en kapsel med noget specielt 'Grandervand'. Egenskaberne i Grandervandet skulle så blive overført til vandet, lyder forklaringen

http://ing.dk/artikel/117567-u...isco


28. mar 2011 kl 11:16

Søren Andersen

Tyvene har vel også UV lys

Tyvene kan vel også selv detektere om kablerne er mærket (ups nu kom jeg til at røbe det).

Men Ok det bliver da lidt mere besværligt.

Mvh Søren


28. mar 2011 kl 11:18

Michael Eriksen

Ikke noget hokus-pokus

Artikler er temmelig upræcis, så vidt jeg kan se. Vandet gør ikke noget særligt andet end være opløsningsmiddel for for fluorocerende metalforbindelser. Vandet fordamper og tilbage sidder saltene. Da fluorocencen har forskellige bølgelængder for forskellige forbindelser, givet det et pænt stort antal kombinationer afhængig af hvor mange forbindelser man blander i.

Det er nøjagtig det samme man gør med krudt i patroner: her iblandes også sjældne jordarter så fabrikatet kan spores ud fra krudtslammet.


28. mar 2011 kl 12:28

Jacob Schultz

Hvad med stempler

Kan man egentlig ikke præge et stempel i kablerne fx for hver meter? Måske er det en simplere og billigere teknik.


28. mar 2011 kl 15:54

Stig Larsen

Den røde tråd

Den engleske marine satte en rød tråd i teres tovværk, for at forhindre tyveri (deraf udtrykket). Noget ligene må kunne gøres med kabler. F.eks. et løbende serienummer, så man ved præcist hvor kablet er stjålet.


28. mar 2011 kl 18:28

avatar

Anders Hedelund

Røde tråde, striber og stempler

Det var ikke kun den britiske marine, og det er jo helt fint for nye kabler, der lægges ud, men for de tusinder af km, der allerede ligger der, er smartwater godt nok smart.

Prøv i øvrigt at gå en tur på Vedbæk Havn: Vandslangerne er da mærket .


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.