Signe B. Henriksen vil gerne vide mere om dinosaurernes fjerdragt:

"Jeg har altid forestillet mig dinosaurerne som forvoksede øgler, men efterhånden lyder det til at være accepteret, at dinoerne havde fjer, og det vel at mærke både plante- og kødæderne? Men hvor sikre er vi på det? Og hvornår begyndte de at få/smide fjerene? Og de dinosaurer, der levede i vandet, havde vel ikke fjer?"


Mette Elstrup Steeman, Ph.D. og overinspektør på Museum Sønderjylland, Naturhistorie og Palæontologi, svarer:

"Indenfor de sidste 20 år er der fundet adskillige fossiler af kødædende dinosaurer med velbevarede fjer eller fjeraftryk, der meget ligner dem, vi kender fra fugle. Der er derfor ingen tvivl om, at disse dinosaurer havde fjer. Dette er på sin vis ikke meget overraskende, da fugle stammer fra netop denne gruppe af dinosaurer.

Der er imidlertid også fundet fossiler af de planteædende dinosaurer, der er fjernest beslægtede med fugle, hvor der også er bevaret nogle strukturer, der har elementer tilfælles med fjer, som vi kender dem i dag.

Det vil sige at dinosaurernes fælles stamform tilsyneladende har haft en slags protofjer. Og det åbner faktisk for den mulighed, at fjerens oprindelse skal findes endnu tidligere, hos en fælles forfader for dinosaurerne og flyveøglerne, som også har været dækket af en slags dun eller lignende, men dette er langt fra afklaret endnu. Fjeren opstod altså formodentlig for 220 -250 millioner år siden.

Fjerens oprindelige funktion har være debatteret, men formodentlig har det været som isolering for at holde på kropsvarmen. Fugle er, ligesom pattedyr, ensvarmedyr. De laver varmen indefra og opretholder en ens høj kropstemperatur i modsætning til f.eks. øgler og slanger, der primært varmes op udefra. Et isolerende lag er altså kun fordelagtigt for ensvarmedyr, og tilstedeværelse af fjer (eller pels hos tidlige pattedyr) fortæller os altså noget om dyrenes fysiologi.

Sidenhen har fjerene også udviklet andre funktioner. Vi ved, at dinosaurerne generelt var meget visuelle dyr. Mange af dem har horn, benkamme eller knopper, der bedst kan forklares som pynt. Denne form for display bruges enten til at vise sig overfor potentielle mager eller konkurrenter, og i visse tilfælde for at afskrække rovdyr. I forhold til de forbenede strukturer er fjer et godt alternativ, fordi de er mindre energikrævende at lave og slæbe rundt på og samtidig med fordel kan fældes, f.eks. udenfor parringssæsoner. Der findes flere fossiler med fjer, der kun kan have haft denne funktion.

Forlængede fjer på armens underside har selvfølgelig til en start kunne være pyntefjer, men de kan også have haft andre funktioner. For eksempel ved vi fra fossilfund, at nogle af de mellemstore kødædende dinosaurer rugede på deres æg, og her har lange armfjer kunne hjælpe med at dække æggene.

De asymmetriske flyvefjer blev udviklet hos nogle af de helt små former og det debatteres livligt, hvilke former, der kun har kunnet bruge dem som svæveplan, og hvornår aktiv flyvning opstod. Der findes en række variationer af flyvende eller svævende former, sågar former med lange fjerflader på benene, altså en slags firevingede dinosaurer (se billede).

Fjer er i princippet ikke en hindring for at opholde sig en stor del af sit liv i vand. Pingviner er et godt eksempel på dette. Men der fandtes ikke havlevende dinosaurer. Nogle dinosaurer har spist fisk og der findes spor, som blev afsat af landlevende dinosaurer, der tog en svømmetur, men det er også det tætteste på en havlevende dinosaurer, vi kan komme.

De havlevende dyr, som ofte antages at være dinosaurer, er faktisk fjernt beslægtet med dinosaurerne, og de har derfor heller ikke haft hverken fjer eller protofjer. De tilhører forskellige uddøde grupper af det, der bredt kaldes krybdyr. Den eneste gruppe, vi kan relatere til noget, vi kender i dag, er mosasaurerne, som er beslægtet med nutidens varaner."

Mette Elstrup Steeman er palæontolog og forsker i forhistorisk dyreliv.