Enorm lystavle skal hjælpe øboere med at spare på strømmen
En kæmpe lystavle ved færgelejet i Struer skal fortælle borgerne på Venø, hvor meget strøm de bruger på en dag. Tavlen er den første af sin slags i verden, koster 100.000 kroner og skal hjælpe til at spare på strømmen, skriver Ingeniørens specialnyhedsbrev Teknologisk Indsigt.
Læs mere om
En lystavle på størrelse med en stor filmplakat skal hver dag fortælle borgerne på Venø i Limfjorden, hvor meget strøm de forbruger.
Tavlen, der inklusive relæ og måleudstyr koster næsten 100.000 kroner, sættes næste uge op ved indkørslen til færgelejet i Struer, således at alle 207 indbyggere gerne skulle få øje på påmindelserne om elforbruget, når de vender hjem efter en lang arbejdsdag.
»Jeg synes, at det er en alle tiders idé, og jeg tror også, at det vil påvirke folks adfærd,« siger Jan Bendix, redaktør af Venøposten og bestyrelsesmedlem i beboerforeningen.
Tavlen er den første af sin art i Danmark og indkøbt af Nordvestjysk Elforsyning (NOE). At tiltaget afprøves ved sejlvejen til Venø skyldes, at øen satser på i fremtiden at blive selvforsynende med energi.
»Målet om at blive selvforsynende er en drøm, som skal få folk til at rykke på energispørgsmålet. Der har grundlæggende vist sig en stor opbakning til projektet, og der er masser af aktivitet i forhold til brug af jordvarme og øget isolering i husene. Men vi kan ikke være et nyt Samsø,« erkender Jan Bendix og tilføjer, at den skrøbelige natur ikke tillader opstilling af vindmøller.
Hvad vil du selv tænke, når du holder ved færgelejet i Struer på vej hjem efter en lang arbejdsdag?
”Jeg vil formentlig tænke over, om jeg husker at slukke for lyset, når jeg går om morgenen. Det gør jeg nu allerede, men jeg tror, at det generelt vil have en selvopdragende effekt på os Venø-boere,” mener han.
Borgerne på Venø forbruger 1,2 millioner kWh årligt i strøm. Dertil kommer olie og andre brændsler til opvarmning...
Læs hele historien:
Teknologisk Indsigt // Energi og Miljø i kommunerneer Ingeniørens nye specialnyhedsbrev, som er målrettet beslutningstagere i kommuner og andre offentlige institutioner samt deres rådgivere. Nyhedsbrevet udkom første gang tirsdag d. 3. august.
Få gratis prøveabonnement på nyhedsbrevet her






