Et højst dynamisk økonomisk miljø...
Af Peter Madsen ,
mandag 21. mar 2011 kl. 20:09
Jeg skylder at opdatere den noget kedelige besked om lav likviditet. Siden i går aftes da den blev skrevet er vi steget til ca. 14.000,00 kr.
Det er vidst en forøgelse af egenkapitalen med 460 % i løbet af nogle timer. Ret dynamisk. Vi er jo en raketklub...men det er ikke vores skyld. Det er vores venners.
Jeg ved ikke om det er Martin Zacho, eller Lars Hastrup eller Woeste og gutterne fra CSS jeg tager hatten mest af for. Men jeg ved at når mange løfter i flok så batter det. Men hver og en har en aktie i det der sker i CS.
En af vores venner i udlandet - som ønsker at være annonym - SMSér lige i dette øjeblik for at få svar på hvor meget han skal sende...jamen...jeg er altså lidt rørt.
Vi kan og skal flyve HEAT. Med den inerti bag vil det ske.
Reaktoren er stabil og neutronfluxen er under kontrol. Går vi i sort som vi var tæt på i aftes kan det medføre arbejdsstop - men det sker nu ikke på grund af den aktuelle støtte.
Jeg mener det er sundt at mangle midler så man bruger hovedet og ikke checkhæftet. Men jeg har også stået og ikke kunnet skaffe rensebenzin til affedtning af LOX udstyr ( 1996 ) og så har man passeret der hvor det ikke er gavnligt at være presset, snarere farligt.
Vi skal altid være så aktive at vi ligger på kanten - vi søger spons til at bygge raketter for - ikke til at samle i en pengetank. Det sagt skal man være postret nok til at klare når der lander en omgang forsikringsregninger eller drejebænken brækker et tandhjul.
Men til det sjove !
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er utroligt spændt på hvad der sker i juni. Der er nu bare halvfjerds dage igen før vi forsøger at flyve HEAT 1X. Med sine 65000 N trykraft vil dens liftoff være så imponerende som noget vi har har konkredte planer for - eneste forskel fra fremtidige større HEAT raketter er jo brændtiden. Det betyder meget lidt for oplevelsen - lyden vil buldre videre i jordniveau længe efter burnout eftersom dette burnout først sker i mange kilometers højde.
Jeg har opgivet at fatte at den jo faktisk ikke flyver tom. Oppe i næsen på HEAT sidder vores dummy, og i dette miljø måler vi alt - tryk, tempratur, acceleration osv. Helt grundlæggende har vi ham - og kommer han ned uskadt så kan vi konkludere at var en af os hoppet i den - havde vi haft en rimeligt hot eftermiddag ! Ingen andre amatørraketter jeg kender har kabiner man kan sidde i.
Dobler forskydningen vil gøre lyden meget dybere end ved statisk test. På den afstand vi ser det fra - mellem 1000 og 3000 meter vil opsendelsen være fuldkommen lydløs de første sekunder - så rammer lyden os 3 til 10 sekunder gammel.
Niels Foldager er en af de få CSére der har konkredt erfaring med større raketter. Han havde som led i sit arbejde nogle instrumenter inden i to NASA astronauter på en rumfærge og så den live på KSC. Niels siger lyden føltes som om der var knive i luften. Jeg er spændt på om vi får den slags oplevelser. Raketten er mindre jo - men vi er også tættere på.
Afstanden afhænger af Weibel radar eller ikke Weibel radar. Det afhænger igen af en anden opgave radaren evt. skal på.
Jeg har set mange statiske test af små faststof motorer - og jeg har set den slags flyve en del gange. Det er uendeligt meget skønnere i luften end i en prøvestand. At gøre dette med HEAT´s som er en 500 hundrede gange større end normale amatørraketter må være på en eller anden måde stort.
Det er det opdagelsesrejsende kalder "Terra Incognita" - og det er så ustyrligt dragende på os.
Det sagt - så må IX gerne forlade mit liv - så vil kan lege med aktiv styring og de nye kraftige væskeraketter.
Jeg håber bare alt går godt trods vibrationer og alt andet ukendt.
Det bliver utroligt spændende - om bare 70 dage. Med vores venners trofaste støtte skal vi nok nå til "valve open"
Næste uges "steam up" forsøg med flydende nitrogen skal vise at når HEAT´s elekroniske hjerne sige til så åbner den ventil sig - og blæser vores baby afsted.
Skal nok huske billeder !
Peter Madsen