Netop derfor finder jeg den halvhjertede indsats foragtelig.
Spørgsmålet er stadig hvad man kunne gøre i stedet.
Man kunne sige:
"Ja, det er jo trist, men det er egentlig et inderigspolitisk anliggende, og det gavner nok ikke noget hvis vesten blander sig i det. Men måske var det noget for Saudi Arabien at overveje ? De har masser af moderne våben og forstår den lokale kultur og sprog."
Poul-Henning
Ja, det kunne man sagtens
sige...
Krig er noget stads at blive fedtet ind i, og noget man skal undgå hvis det overhovedet er muligt.
Så vidt jeg kan se er vi enige om, at "nogen bør gøre noget" (Saudi Arabien), selvom din udnævnelse af nedslagtningen af vores medmennesker til "et indenrigspolitisk anliggende" kunne antyde noget andet. Så dit signal virker lidt blandet. Og det bliver vel ikke mindre indenrigspolitisk af at Saudierne griber ind?
For nylig sendte Saudi Arabien tropper til Bahrain[1], for at gribe ind i det ulmende oprør der. For at hjælpe den siddende magthaver, vel at mærke.
Saudi Arabien er heller ikke kendt for at se velvilligt på krav om folkestyre inden for sine egne grænser, så at de skulle sende tropper til Libyen for at hjælpe en opstand mod en enehersker, ville være et meget besynderligt signal at sende. For hvad så hvis krav om folkestyre blev udtalt i Saudi Arabien, mens deres tropper var bundet i Libyen?
"Saudierne trækker deres tropper hjem fra Libyen, hvor de hjælper den folkelige opstand for folkestyre - de skal nemlig hjem og nedkæmpe en folkelig opstand for folkestyre."
Det ville da være århundredets "gotcha"!
Desuden er hele regionen destabiliseret, og alle siddende magthavere går og tæller fly og kampvogne, skuler til naboerne, og især til Iran, der bare venter på at puste til gløderne i sunni-stater for at lave et shia-oprør (Bahrain er et godt eksempel herpå.)
Vi kan lige så godt putte ideen om, at lande fra den Arabiske Liga griber ind, i seng:
Tunesien og Egypten er selv i en overgangsperiode, og kan ikke sende tropper ud af landet pt, for det vil med garanti destabilisere den selvsamme proces de selv har kæmpet for at sætte i gang derhjemme.
Saudi - og de fleste andre rige lande i ligaen - er styret af enevældige herskere, der selv er bange for at tronen skal vakle under dem, og desuden skal være klar til at rykke ud til deres fattige naboer, hvis oprøret breder sig dertil.
Og de fattige i ligaen er i forvejen trængt mht militær tilstedeværelse i deres eget land.
Så indgriben fra nogen i den Arabiske Liga? Glem det! De har suspenderet Libyen fra Ligaen, og tolererer at vesten griber ind - mere får vi bare ikke fra den kant.
Den Afrikanske Union er præget af det samme billede med eneherskere og fattigdom, hvor fattigdom så er mere udpræget en stopklods end i tilfældet med den Arabiske Liga. Den Afrikanske Union kæmper med HIV/AIDS, en generation af børn der vokser op uden forældre, og hungersnød. De har ikke hvad der skal til for at gribe seriøst ind i Libyen.
Og AU har mig bekendt ikke engang suspenderet Libyen endnu.
Måske Sydafrika kunne hjælpe... Men der er cirka dobbelt så langt fra Sydafrika til Libyen, som der er fra Danmark til Libyen...
Handelsrelationer mellem Europa og Libyen, især med olie, mere end antyder at Europa via sine interesser i Libyen, også har en opgave med at bistå deres befolkning - signalet om at vi gerne vil have deres olie, men derudover er bedøvende ligeglade med om de bliver massakreret, bekommer mig ikke vel.
Kina er kraftigt i gang med at investere og skaffe sig indflydelse i Afrika. Hvis man skulle pege på nogen andre der måske burde og kunne gribe ind, var det dem. Men de har meldt pas.
De har også lidt afstanden imod sig - en opbygning af kinesiske militærbaser i Afrika ville måske også skabe en del furore.
Det må være op til dem der
kan tage at ansvar, at gøre det. Hvis vi kun kigger på hvem der
burde tage ansvar, uden at skele til deres mulighed herfor, vender vi reelt bare ryggen til nedslagtningen.
[1]
http://www.english.rfi.fr/midd...rain
1
