blogs kategori-billede

Hvorfor kan jeg ikke reparere min videomaskine?

Af David Askirk Fotel,  lørdag 19. mar 2011 kl. 09:58

De danske hjem er efterhånden fyldt med mange forskellige dimser, maskiner og gadgets. Nogle gange går disse gadget i stykker, og hvad kan man så gøre? Til tider er det en chip der er gået i stykker. Mange gange kan disse chips skiftes til få penge. Andre gange er det en mere bekostelig affære.

Men hvorfor er det at når maskinerne i ens hjem går i stykker bliver man opfodret til at købe en ny i forehold til at reperarere på den gamle?

Denne youtube video giver et bud. http://www.youtube.com/watch?v=6HnW6Mm5sUI den handler om "Lyspære konspirationen". Om det kartel der efter 1. verdenskrig besluttede sig for at sænke levetiden for en pære til 1000 timer, i stedet for de 2500 timer, som ellers var blevet solgt. Kort før 2. verdenskrig var det så lykkes for kartellet. Men hvorfor gjorde de det? De gjorde for at sælge mere og flere pærer.

Under det økonomiske krak i 1929 og årene efter, ville Bernard London [1] få gang i økonomien ved at få folk til at købe varer og derefter aflevere dem efter et stykke tid til staten som så ville ødelægge dem. Dette blev dog ikke indført. Efter krigen kom en ny herre til, som indførte det igen, men istedet for at man skulle aflevere varene skulle folk selv have lyst til at skille sig af med deres gamle ting. Denne forbrugsfest har stået på lige siden. For hvor tit skifter man mobil telefon?

Men er der overhovdet noget man kan gøre ved det? Ja, det er der, og her kommer hackerspaces ind i billedet. Når produkter går i stykker, alt fra et stykke klæde der bliver flænget til en motor der går i stykker i en videomaskine kan det jo repareres. Klædet kan blive lappet, og motoren skiftet. Men hvorfor gør folk så ikke det?

Nogle gange bliver det ikke gjort fordi det er billigere at lade være og bare købe den næste videomaskine som kan 10 ting mere end den model man har. Ikke at man nødvendigvis vil bruge alle disse 10 ting, men så har man dem til senere. Andre gange er det mageligheden der spiller ind. Hvorfor skulle man dog kæmpe med at få skilt videomaskinen fra hinanden og få beskidte fingre og måske komme til at skære sig på noget?

Men jo, man skal netop skille maskinen fra hinanden, se hvordan der ser ud, føle en motor mellem fingerne, høre hvordan en motor lyder når den køre godt, og når den køre skidt. Så kan man nemlig selv skifte motoren når den går i stykker. Evt. kan man måske finde en motor i et andet produkt. Dette har flere positive virkninger. Miljøet, istedet for at smide den ud, genbruges den, og man spare dels, på produkten har en ny, og ens gamle maskine ender ikke på en strand i Indien eller et lignende sted. Et andet aspekt er den læring man få ved at skille sådan en maskine fra hinanden. Man lære noget om mekanik og om elektronik. Det sociale, det er muligt at være flere om at reperarere sådan en maskine, så man kan inddrage sine børn i processen, og hvis det er for en nabo, kan man få et godt naboskab ud af det. Det økonomiske, man sparer det væk at købe en ny maskine.

Men man skal jo først lære lidt om at skille ting fra hinanden og hvad de forskellige dimser er at man støder på i en videomaskine. Der kan man jo bruge sit lokale hackerspace. Så tag videomaskinen under armen og kom ned i Labitat, og få en aften til at gå med at kigge på en videomaskine som man aldrig har før. Det kan jo være der er flere der har samme problem, eller flere der gerne vil lære, så man få en masse nye venner ved at reperere dimser i et hackerspace.

Vi kan lige slutte af med forskellige eksempler på fikse løsninger.

Blækprintere. Der findes mange forbrugere der har blæk printere, men disse har det med at løbe tør for farve, og mange gange er det billigere at købe en ny printer end købe patroner. Men så er der nogle der har fundet ud af at man kan genopfylde disse patroner. Så det er muligt både at købe genopfyldningssæt, tage dem til en butik der kan gøre det, og købe brugte, men genopfyldte patroner på nettet.

Et andet eksempel er et der viser at man kan komme til at reperere sine maskiner på mærkelige måder. En person havde en vugge der var gået i stykker, men at reperarere vuggen ville koste 70-100$ så i stedet fandt han en motor i en billig luft forfriskerner. Moralen i den historie er at man ikke ved hvad der er inde i forskellige ting før man har åbent dem. Derfor skal det være en ret at man har til lov til at kigge i de ting man ejer for at se hvordan de fungere. Evnerne kan man tilegne sig i sit lokale hackerspace.

[1] http://en.wikipedia.org/wiki/Planned_obsolescence
[2] http://hackaday.com/2011/02/27/repair-parts-from-unlikely-sources/



19. mar 2011 kl 11:49

avatar

Poul-Henning Kamp

Et godt sted at starte...

Var at hæve garantiperioden til 10 år.

Der er intet teknologisk til hinder for at ting kan bygges til at holde længere, tværtimod, idag bruges der meget arbejde på at trimme holdbarheden til præcist 2 år.

Inden EU fordoblede reklamationsperioden til 2 år, var det 1 år de sigtede efter i industrien.

Fornylig udtalte en HP-talsmand direkte til referate "... de to år pc'en skal virke".

Poul-Henning


19. mar 2011 kl 11:52

Thorbjørn Anker Hansen

DIY - Gør Det Selv

Fantastisk emne!

Jeg har altid været nysgerrig. Og er fra en tid hvor man ikke bare kunne plage livet af sine forældre, hver gang noget gik i stykker. Så man måtte lave det selv. Hvis det var svært måtte man blot klø på indtil det lykkedes. Nogle gange bedre end andre. Men det er sådan man lærer noget.

Selvfølgelig er der dimser og mekanismer, som er for billige eller komplicerde til at blive repareret. Men hvis man spørger lidt omkring, søger på nettet og ikke er lavet af penge, samt syntes at det moderne forbrugersamfund er blevet en tand for meget. Så kan man nå MEGET langt med lidt knofedt, omtanke og gåpåmod! Jeg tør ikke, i mit værste mareridt tænke på hvad det ville koste af holde min bil kørende, hvis jeg skulle betale mig fra det, på et værksted. Jo, det tager noget tid, de første par gange, men man skal huske på at jeg skal tjene ca 1300kr for at betale en mekaniker ca 700kr i timen. Og det tager jo også tid at tjene de penge. Ved godt der er sikkerhedsrelaterede områder på en bil, som skal tages ekstra hensyn til, hvilket jeg selvfølgelig søger hjælp og vejledning til, før jeg gør noget. Men derfor er der stadig afsindigt mange småting som nemt kan laves selv. Hvilket giver:
Nyttefuld erfaring, personlig tilfredsstillelse og en klækkelig besparelse.

Jer er af den overbevisning at tiden er bedre brugt, på at trække oliepinden og tjekke at lyset virker på bilen, end at sidde på den flade og se X-faktor.

Det handler om prioritering og hvad man mener der giver værdi i ens liv.

Puha... jeg begynder at lyde som min far :o)


19. mar 2011 kl 12:23

avatar

Lars Helbro

Re: Et godt sted at starte...

Et godt sted at starte...

Var at hæve garantiperioden til 10 år.

Det får vel næppe folk til at interessere sig for at vedligeholde eller reparere selv ?

"Der er intet teknologisk til hinder for at ting kan bygges til at holde længere, tværtimod, idag bruges der meget arbejde på at trimme holdbarheden til præcist 2 år."

Helt enig. Mine produkter kan holde i hundredvis af år, men det er netop meget afhængigt af, om kunden gider vedligeholde.

Er der 10 års garanti på, så gider han selvfølgelig ikke og så skal jeg servicere 200 ovne hvert år. Det er 10-15min. arbejde pr. ovn, så det er ikke dét, men transporten og tiden til det ville sætte prisen på ovnen gevaldigt i vejret.

Nej vi skal lave langtidsholdbare produkter og give folk de bedste forudsætninger for at vedligeholde dem selv.


19. mar 2011 kl 12:28

avatar

David Askirk Fotel

Re: Et godt sted at starte...

PHK:
Det er præcis det emne at youtube filmen viser. De viser blandt andet andet end pære der brændt siden 1901. Dog er ham der lavede den gået bort uden at fortælle hemligheden videre.

Lars:
Meget enig, det skal være nemt at vedligeholde, ellers er inticimentet for at gøre det ikke stort.


19. mar 2011 kl 13:03

avatar

Lars Helbro

Re: Et godt sted at starte...

Her er en "sød" (i hvert fald morsom) film om, hvorfor det er gået så galt:
http://www.storyofstuff.com/


19. mar 2011 kl 13:09

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Et godt sted at starte...


Var at hæve garantiperioden til 10 år.

Det får vel næppe folk til at interessere sig for at vedligeholde eller reparere selv ?

Nej, men det vil helt sikkert ændre designe-tankegangen i retning af noget der _kan_ vedligeholdes og repareres.

Idag bliver stort set alt elektronik bare skrottet når det ikke virker mere efter 731 dage.

Stort set al konsum elektronik bruger elektrolytkondensatorer med 1000 timers rating, fordi de er nogle få cent billigere end nogen der kan holde længere.

Hvis garantiperioden bliver hævet til 10 år, bliver producenterne tvunget til at designe holdbarhed ind i deres produkter.

Kan de ikke designe produkter der kan holde i 10 år, bliver de også nødt til at designe repeartionsmuligheder ind i deres produkter.

Poul-Henning


19. mar 2011 kl 13:42

avatar

Lars Helbro

Re: Et godt sted at starte...

Det kan jeg sådan set ikke være uenig i PHK.
"Reparation" er dog også ofte lig med skrotning af hele eller store dele af produktet.

Noget andet er så, at rigtig meget elektronik bliver skrottet lang tid før det overhovedet går i stykker.


19. mar 2011 kl 14:48

Bjarke Mønnike

Grunden for at man har råd...

.....til at købe teknik er at det er masseproduceret og at den har en cyklus der minder om fødevare fremstilling.

Der skal nemlig produkter i store antal til for at afskrive anlæg der kan fremstille billige produkter.

Jeg fik min første cykel da jeg var 11 år den kostede 750 kr i 1955. Prøv at anslå en pris for den idag.


19. mar 2011 kl 15:13

Kenan Vilic

Re: Et godt sted at starte...


Noget andet er så, at rigtig meget elektronik bliver skrottet lang tid før det overhovedet går i stykker.

Her må man give Lars ret.

Jeg har haft en ca 6 mobiltelefoner gennem tiden (det kan være at der er nogle jeg glemmer)
- Motorola d520
- Samsung c51
- HTC TyTn
- HTC touch diamond
- HTC desire
- HTC trophy

Ingen af dem fejlede noget da de blev udskiftet (de 2 første er gået i arv og døde vist pga ekstrem fysisk belastning) resten har jeg i skuffen ...

Jeg har kun udskiftet dem pga. teknologisk udvikling. Havde man lavet dem endnu bedre mere solide så de kunne vare i 10år.. så ville man have brugt tid og materialer som vil være helt spildt.

Mine forældre har også udskiftet fjernsynet uden, at der var noget galt med det gamle.. (det var bare ligeså dybt som det var bredt).

Hvor mange har overhovet en 10år gammel computer? (der kan bruges til noget fornuftigt)


19. mar 2011 kl 15:33

Jan Jensen

Ja sikke noget l o r t der nogen gange..

laves, jeg bor et øde sted og lever af at reparere ting mest til både. Bedste både er hjemmelavet og gamle, der kan ALT genfremstilles såfremt materialerne er til råde. Værste er støbte tynde alu ting som er knækket, de erstattes ofte af rustfri dele, forhåndenværende søms princip.
Min bedstefars ting er helt simple og nu over 100 år og virker stadig. Min drengs kina ting legetøj holder typisk 1 dag og ikke meget mere. Gamle tekno biler holder 50 år eller mere. Os få som kan reparere ting her har kronede dage nu. Billigt er dyrest, der findes en læresætning som jeg kun husker svagt men noget med man ikke har råd til at købe det billigste for det holder kun den korteste tid. Tænk om biler var lavet ordentligt, så kunne der nok ikke sælges mange men de ville holde 50 år med modul udskiftning af motor og el.


19. mar 2011 kl 15:41

avatar

Poul Fogh

Design for...

Fantaktisk emne.
Jeg tror så længe "Design for Assembly" er den dominerende tankegang (og det er det selvfølgelig på en produktionsvirksomhed) bliver "Design for maintenance" noget sekundært. Det er jo et kæmpearbejde at samle med skruer frem for at lime eller kliksamle (jeg er kun delvist ironisk).

Et andet problem er at tingene bliver mere og mere integrerede. Det er ikke så mange ting man kan skifte 'lytter på hvis det ikke virker - og så koster det jo kassen at få en fagmand til at tjekke det.

Derudover har tingene mistet deres relative værdi. Den pris en reparatør skal give for et "samlesæt" af dele koster mange gange mere end det han skal give for et nyt - der ikke bare lige kan skilles ad og kannibaliseres.

Jeg kan f.eks ikke købe hængsler til mit køleskab uden at få 100 andre dele med og skulle betale 500,- for det. Da jeg har både køleskab og fryser, og hængslerne (dem der holder hvidevarelågen fast til skabsfronten), og de andre selvfølgelig gik i stykker 1 uge efter jeg havde skiftet de første, skulle jeg pludselig bruge 25% af købsprisen i vedligehold for ingenting.

Derfor: Giv os fagfolk og reservedele til rimelige priser, samt ordentlig dokumentation fra fabrikanterne, så tingene kan repareres, og lad så børnene se med så det bliver en naturlig del af tings livscyklus.


19. mar 2011 kl 15:45

Bjarke Mønnike

Det har jeg......

...... med SolidWorks og Autocad som ikke er net forbundet, så man hele tiden skal slette de pågældende firmaers salgspopups når man arbejder :0)

Jeg har for øvrigt også to der er ældre. En 486 og en 286 på henholdvis 19 og 24 år, der stadig kan glæde mig, med deres gamle lotus 123 spreadsheet og andre program oldsager, så man kan se hvad der er sket i den sidste menneskealder :o)

PHK har jo kastet sin kærlighed på noget der endnu ældre og er ved at lære sig Gieralgol så Nauer ikke har levet forgæves :o)


19. mar 2011 kl 15:59

Michael Eriksen

Re: Et godt sted at starte...

Hvor mange har overhovet en 10år gammel computer? (der kan bruges til noget fornuftigt)
Mine servere kører normalt til de bryder sammen, hvilket som regel skyldes lusede elektrolytter som PHK påpeger. Så pt. har jeg ingenting der er ti år gammelt, men det har jeg ellers haft i lange perioder.

Men jeg synes at een ting er at ønske sig længere levetid, men jeg synes det er lige så vigtigt at der er en plan for livet efter døden - for skidtet dør uvægerligt før eller siden. Jeg ved Tyskland for en del år siden gennemtvang en genbrugsplan for autodele fremstillet i Tyskland. Jeg kender ikke detaljerne, men visse materialetyper måtte ikke blandes og næsten alt skulle mærkes så man kunne identificere det.


19. mar 2011 kl 16:05

Bjarke Mønnike

Som Poul Fogh...

.......udtrykker det er jeg på linie med at tingene laves så de kan repareres.
Men som tidliger selvstændig producent har jeg også indsigt i forskellen på unica og masseprodukter.

Jeg lavede et meget lille produkt der i enkelstyksproduktion kostede det dobbelte af hvad 1000 af det samme emne kostede.....men jeg kunne ikke overtale kunden til at bestille det store antal....for han ville eventuelt få et overskud som skulle have lagerplads....vel det var en god forretning for mig, da jeg så fik lavet 1000 og solgte dem enkeltvis og hen af vejen fik jeg solgt alle og modtog bestillinger op til tre år efter jeg havde lukket min virksomhed :o)

Så skal der anvendes udviklingstid på dels at få produktet produceret samtidigt med at det skal være reparabelt skal der også være en grund derfor. Kunden kendes. Derfor kender jeg kun få produkter der grundlæggende var tænkt således..Ford T, Jeep, VW model 1,Renault 4L og Nimbus i køretøjernes verden.


19. mar 2011 kl 16:29

Nicolai Mathiasen

Et godt sted at starte

er vel at hæve priserne til det 10 dobbelte via afgifter og fjerne garanti perioden. . . Så skal du se ting blive repareret.


19. mar 2011 kl 16:52

avatar

David Askirk Fotel

Bare lige en lille mente

"PHK har jo kastet sin kærlighed på noget der endnu ældre og er ved at lære sig Gieralgol så Nauer ikke har levet forgæves :o)"

Naur lever skam stadig. Til tider er han blevet set på DIKU.


19. mar 2011 kl 16:55

Hans Henrik Hansen

Gå hjem og vug!(?


En person havde en vugge der var gået i stykker, men at reperarere vuggen ville koste 70-100$ så i stedet fandt han en motor i en billig luft forfriskerner

- dén passus gør mig nysgerrig!: Jeg har læst den flere gange uden at fatte en dyt, så nu overgi'r jeg mig og be'r om en forklaring! :)


19. mar 2011 kl 17:11

avatar

David Askirk Fotel

Re: Gå hjem og vug!(?

Ja, jeg kan se at det ikke er helt klart. Det er en motor i vuggen der var gået i stykker, og den fandt han en udskiftning i en billig luftforfriskener. Så han slap for at betale 70-100$.


19. mar 2011 kl 17:21

Bjarke Mønnike

Det ved vi David

Peter Nauer er bare en ældre herre i firserne idag.


19. mar 2011 kl 17:35

Michael Eriksen

Re: Gå hjem og vug!(?

Ja, jeg kan se at det ikke er helt klart. Det er en motor i vuggen der var gået i stykker, og den fandt han en udskiftning i en billig luftforfriskener. Så han slap for at betale 70-100$.
Jeg er ved at blive gammel.

En vugge med motor? Vi taler vel om en babyseng?

En luftfrisker med motor. WTF? Og hvorfor har den motorkraft til at vippe en babyseng?

Jeg skal vist reservere plads på plejehjemmet.


19. mar 2011 kl 17:42

Jens Dalsgaard Nielsen

ingen vandrehistorier herfra

blot lidt konstruktivitet
http://www.citronik.dk stedet hvor folk med gamle citroner mødes og hjælper hinanden :-)

Andre lignende links til os alle værdsættes :-)

/ham_der_har_en_!2_år_xantia_still_living


19. mar 2011 kl 20:24

Jens Jakob Andersen

Re: ingen vandrehistorier herfra

http://www.t3nettet.dk

Her holder vi live i biler som er minimum 18 år gamle, og ofte over 25 år gamle


19. mar 2011 kl 20:24

Jens Jakob Andersen

Re: ingen vandrehistorier herfra

http://www.vwnettet.dk

Gamle luftkølede VW'er holdes i live på livet løs


19. mar 2011 kl 21:15

avatar

David Askirk Fotel

Det kan lige siges...

At dem der har en gammel beomaster, vil finde, hvis de åbner den diagrammet over maskinen. Det er meget lækkert at man kan finde det. Det er et skridt tættere på nemmere at vedligeholde ting. (Det er vist ikke med mere :-( )


19. mar 2011 kl 21:50

avatar

Lars Helbro

Re: Det kan lige siges...

At dem der har en gammel beomaster, vil finde,

Ja, hvis man altså lige kunne finde ud af at åbne skidtet ! ;-)
Der er mange måder at få folk til at købe nyt på.
Bo var nok nogle af de mere kreative frontløbere i den øvelse.


19. mar 2011 kl 22:25

Bjarke Mønnike

Re: Det kan lige siges...

at... B&O var oprindeligt meget nemme at have med at gøre, da de var veldokumenterede og forståeligt fremstillet, med udskiftelige moduler, da jeg sidst havde B&O radioer i 1970 :o)

Dengang var B&O kvalitet, nu er det bare design. ;o)


19. mar 2011 kl 22:37

Henrik Jacobsen

Re: Det ved vi David


Peter Nauer er bare en ældre herre i firserne idag.

Og han er aldeles uden tilgivelse overfor at man staver hans navn forkert.
Han hedder Peter Naur.


20. mar 2011 kl 05:24

avatar

Lars Helbro

Hold sporet !

Davids indlæg her er alt andet end ligegyldigt.
Det handler dybest set om faglig stolthed for ingeniører sat i perspektiv til menneskehedens overlevelse på denne klode med de ressourcer vi nu har at gøre med.

Som håndværker har jeg aldrig tænkt andet, end at det jeg laver meget gerne må holde "evigt" = så længe nogen gider bruge det.
Som forbruger har jeg erfaret, at for at sælge denne vare skal jeg købe ny computer og telefon mindst hvert andet år.

Så selv dem der vælger at købe min vare, skabt med min holdning, er med til at betale for "brug og smid væk" politikken.

For dette handler jo om politik, men jeg ser ingen politikere overhovedet, som ikke har vækst på alle fronter som den væsentligste agenda. Fuldstændig som i 1929.

Som fluerne i flasken kæmper alle om at være øverst.
Ingen erkender for alvor, at der er en prop i toppen.

"Verden har brug for energi - masser af energi"
Et citat fra de mange og lange tråde om Fukochima tragedien.

"Verden" = naturen, viser os gang på gang, at der er masser af energi, langt mere end vi kan styre. Vi behøver sgu ikke opfinde den selv, eller grave den op fra dybe miner.
Vi må vel en dag lære at indpasse os i den verden vi lever i ?
Er det ikke dybest set kernen i ingeniørarbejde ?



20. mar 2011 kl 09:13

Bjarke Mønnike

Re: Det ved vi David

Tak Henrik
Den detalje har jeg fuld forståelse for, kan flere bekræfte :o)


20. mar 2011 kl 09:22

Bjarke Mønnike

Lars

Svaret ligger i detaljen

Ingeniører er også mennesker med den naturlige trang til at være den der for lov til at formere sig.

Det gør at man som ingeniør af og til må rette sig ind efter andre forhold end den fysiske og matematiske lærdom man har tillært sig.....tillært sig.....de psykologiske styringsmekanismer er indbyggede i os og er sværere at negligere end det tillærte.

Selv om man er en vidende person, så er det ikke givet at man har en position der gør at ens udsagn bliver taget tilfølge.


20. mar 2011 kl 10:01

Daniel Andersen

Re: Et godt sted at starte...


Hvor mange har overhovet en 10år gammel computer? (der kan bruges til noget fornuftigt)

Både og
Fik en computer for første gang omkring 1996-97
Hyggede mig med at skille den ad og samle den igen så jeg efterhånden kendte alle delene i den.
Har så siden da erstattet/opgraderet dele af den så tror egentlig at det eneste originale der sidder i den er diskettedrevet samt kabinettet.


20. mar 2011 kl 13:05

avatar

Lars Helbro

Bjarke

Svaret ligger i detaljen

Jeg er nogenlunde vant til at grunde over udsagn hørt/læst søndag formiddag, men jeg er kommet til kort overfor ordet "detaljen" ???

Er det den "detalje", at de fleste ikke er herre over eget arbejde, men må finde sig i at medvirke til produktion af noget "junk" for at få råd til at stifte familie ?
Er det dét du mener ?

Detaljer plejer at være nemme at rette, så måske vi skulle se at komme i gang ?
(Nå-ja, du og jeg er nok for gamle og de færreste kan stave vores navne, men så alle de andre da ;-)

Eller har jeg helt misset din pointe ?


20. mar 2011 kl 13:15

Bjarke Mønnike

Nej Lars

Det var endelsen i ordet " Djævlen ligger i detaljen" jeg tænkte på :o)

De fleste er underlagt deres ubevidste, som kan forstyrre deres sondring mellem fiktion og fakta.

Man kan føle sig vellidt, når man er blandt høflige mennesker, men er man det så reelt?

Man kan føle at man er en fandes karl som i egen selvforståede mening træffer det rigtige valg på trods af kvalificerede indvendiger.

Da der findes dovne...uduelig...upålidelige ignorante ingeniører er man nødt til at tage det forhold med i sine overvejelser.


20. mar 2011 kl 13:51

avatar

Lars Helbro

og........?

Du skulle have været præst Bjarke !
Jeg er nok nødt til at komme igen næste søndag for at prøve at forstå hvad du egentlig mener i relation til denne tråd ;-)
--------
En af dagens historier handler om milliardudgifter til at undersøge/fjerne en forbandet stor bunke ler ved Fehmern bælt forbindelsen for at få den til at holde i mange år !
Jfr. tidens trend skulle man jo bare få den til at holde længe nok til, at de involverede ingeniører og beslutningstagere er lagt i graven, så vi kan bruge penge, ressourcer og arbejdskraft på en ny. Så vi kan skabe "vækst" - ikk ?


20. mar 2011 kl 15:58

Rune Kristensen

Kvalitet *kan* stadigvæk tilvælges

Jeg sidder lige nu med en PSU (PC-strømforsyning), i hånden i uåbnet kasse:

Corsair Modular Power Supply HX650W.

Uddrag fra datablad:
105ºC rated industrial grade capacitors provide uncompromised performance and reliability, delivering 4 times the lifespan of conventional 85ºC rated capacitors.

High quality Japanese capasitators provide uncompromised performance and reliability

Ja, ord er taknemmelige, men produktet har faktisk hele 7 års garanti - en garanti som virker og som holdes, da jeg har fået byttet produkter hos Corsair før!

Mvh Rune


20. mar 2011 kl 15:58

Rune Kristensen

Kvalitet *kan* stadigvæk tilvælges

Jeg sidder lige nu med en PSU (PC-strømforsyning), i hånden i uåbnet kasse:

Corsair Modular Power Supply HX650W.

Uddrag fra datablad:
105ºC rated industrial grade capacitors provide uncompromised performance and reliability, delivering 4 times the lifespan of conventional 85ºC rated capacitors.

High quality Japanese capasitators provide uncompromised performance and reliability

Ja, ord er taknemmelige, men produktet har faktisk hele 7 års garanti - en garanti som virker og som holdes, da jeg har fået byttet produkter hos Corsair før!

Mvh Rune


20. mar 2011 kl 16:12

Bjarke Mønnike

Re: og........?

Åh Lars, der peger du på en stor sorg i min familie.

Min morfar var præst og således også min onkel og hans søn igen.......men jeg....jeg er en areligiøs stakkel om jeg er noget.

Jeg har den tro at at livet det er nu før og ikke efter døden...men med mig som præst, ville det kræve at jeg skulle tro på det, jeg prøvede at bilde de andre troende ind....det ville jeg næppe have kunnet overleve psykisk, da helvedes porte ville synes, at stå vidt åbne for mig :o)

Dagens salme er 784


20. mar 2011 kl 17:12

avatar

Lars Helbro

Altid frejdig......

Ja, jeg har det også meget nemmere med at bilde folk noget ind, som jeg selv tror på.
Det gælder vist de fleste i dette forum og i almindelighed.

Men du er nu ualmindelig god til det, så fornægt ikke dit ophav !
Vi er slet ikke enige om alting, men du får mig altid til at lytte opmærksomt, hvilket for mig er grobunden for en god debat og min egen mulighed for at blive klogere !
Dø om så det gælder ;-)

Så mange tak for det ;-)


21. mar 2011 kl 00:17

Søren Lund

Re: Et godt sted at starte...

idag bruges der meget arbejde på at trimme holdbarheden til præcist 2 år.

@PHK

Kan du ikke give et eksempel på hvordan man bærer sig ad med det, og i hvilke konkrete tilfælde det foregår?

Nu har jeg foreløbig arbejdet med produktudvikling i mere end to årtier. Jeg har dog endnu tilgode at forsøge at beregne et produkt til at gå i stykker, så tæt som muligt efter en given garantiperiodes udløb.

Testkriteriet er som regel, at et passende antal emner, til at danne et statistisk grundlag, enten skal overleve et antal funktionscyklus, svarende til det dobbelte af den levetid der specificeres i sales backup'et, eller udsat for dobbelt belastning af der loves det kan holde til.

Den specificerede cykluslevetid er oftest betydeligt længere end det antal cyklus man normalt må forvente indenfor garantiperioden.

Der er oftest, trods omfattende kompetente beregninger, en forbavsende lang række elementer der skal forstærkes, aflastes eller modificeres, for at opfylde levetidskriteriet.

Når levetidskriteriet så er opfyldt, og tilstrækkeligt mange produkter har overlevet cyklustestene, så er næste opgave kostoptimering. Eksempel kan her være, at man tester en ny serie, hvor man har skiftet kuglelejer ud til en billigere kinesisk model, eller måske ligefrem til en billigere type, som ikke engang er specificeret til den last man havde beregnet, for at se om denne kan opfylde samme kriterie.

Det er jo det svageste led i produktet der bestemmer levetiden, så ved at sikre at kunden kun skal betale for kvaliteten af dette, får han det bedst mulige produkt til lavest mulige pris.

Men levetiden er altså laaangt udover det der typisk specificeres i databladene, og endnu længere end det der garanteres.

Dette er for at lægge tilstrækkeligt stor margin, så man ikke risikerer at skulle hjemkalde hele produktserier, som vil være at spille alt for højt spil, i forhold til hvad man kan vinde på bevidst at begrænse levetiden.

Der jo heller ikke særligt stor sandsynlighed for at kunden ville vælge ens eget produkt næste gang, hvis denne har indtryk af at kvaliteten var for ringe, og det får man jo oftest, hvis produktet går i stykker lige udenfor garantiperioden.

Selv kan jeg heller ikke mindes at have købt andet end et enkelt produkt, der gik i stykker umiddelbart efter garantiperiodens udløb. Det var en Gorenje vaskemaskine, hvor elektronikken var stået af efter knapt to års levetid, og et nyt printkort var så dyrt at udskifte, at jeg var bedre tjent med at købe en ny maskine.

Resultatet blev at jeg købte en 5 år brugt Miele i stedet, og har siden aldrig købt noget der stod Gorenje på.

Derimod er det i langt højere grad min erfaring, at vi stiller ting tilside, som stadig fungerer perfekt, men som tiden er løbet fra, pga at det ikke kan håndtere nyere software eller ikke passer ind i ny mode eller livsstil.

Det gælder både elektronik, tøj, hårde hvidevarer, biler osv.

Biler holder eksempelvis i kraft af langt bedre karosseribeskyttelse, og mere veludviklet mekanik, langt længere end de gjorde tidligere. I 70-80-erne var det eksempelvis helt normalt at biler fik svejset flere m2 ny karosseriplade i, hvis mekanikken virkede sund, eller at mekanikken blev renoveret hvis karosseriet var sundt.

Idag køres biler til skrotning, hvor både karosseri og mekanik er i sund stand, eller blot kræver mindre reparationer, bare fordi man skønner at repationsomkostningen overstiger bilens handelspris, som igen er et resultat af at bilen ikke lever op til nye normer for sikkerhed, brændstoføkonomi, form eller farve.


21. mar 2011 kl 00:29

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Et godt sted at starte...

idag bruges der meget arbejde på at trimme holdbarheden til præcist 2 år.

@PHK

Kan du ikke give et eksempel på hvordan man bærer sig ad med det, og i hvilke konkrete tilfælde det foregår?

De primære to komponenter dette påvirker er blæsere og elektrolytkondensatorer, i lidt mindre grad halvledere.

Begge dele kan laves så de holder i 50 år, men det koster flere penge at gøre det, end at lave dem så de kun skal holde til 1000 timers drift.

Derfor bruger PC producenter den billigeste komponent de kan finde, som giver en acceptable reklamations-rate i de 2 år de er tvunget til at høre på kunderne.

Prisforskellen på 2års og 10+års komponenter er typisk i størrelsesordnen 20-50kr for en hel computer.

Situationen er tilsvarende for specialcomputere som fjernsyn, DVD-spillere/recordere osv.

Som det er nu, med kun 2års reklamationsret, er der absolut intet encitament for producenterne til at lave holdbare produkter, tværtimod, jo mere præcist de rammer 2års grænsen jo flere "nye forbedrede modeller" kan de sælge om 2 år.

Det medfører et enormt resourcesspild. (Kig dig omkring på din lokale genbrugsplads.)

Det er samme perverse økonomiske fænomen der gjorde at vi ikke kunne få en fælles standard for mobil-ladere før den kinesiske regering slog i bordet.

Det er helt klart at alting ville blive en smule dyrere af at skulle kunne holde i fem år, men næppe de 150% dyrere som den nuværende "livscyklusoptimering" får det til at koste.

Poul-Henning


21. mar 2011 kl 00:47

Søren Lund

Re: Et godt sted at starte...

Derfor bruger PC producenter den billigeste komponent de kan finde, som giver en acceptable reklamations-rate i de 2 år de er tvunget til at høre på kunderne.

Hverken en elektrolytkondensator ved hvornår der er gået to år, og selvom antallet af cykler er givet for en toårig driftperiode, så er det ufatteligt svært at producere et produkt så ensartet, at man ved at det bryder sammen efter et bestemt antal cykler +/- 25%.

Derfor ville det være alt for højt spil for en producent, at forsøge at benytte en kondensator, som giver en "acceptable reklamations-rate". Der er alt for stor risiko for at skulle hjemkalde/erstatte/reparere en alt for stor serie af produkterne, til at det kan svare sig at gå så tæt på levetidskravet.

For at kunne finansiere denne levetid, vil producenten derfor være nødt til at øge avancen mere end det koster at sikre en større margin på levetiden.

Skulle det endelig lykkes at "ramme" en levetid, der lige akkurat dækker garantien, uden for høj risiko for dyre garantireps eller erstatninger, opnår man kun et dårligt ry, og at kunderne i stedet vælger de produkter andre har erfaret fungere upåklageligt, længe efter garantiperiodens udløb.

Hvis man på den måde håber at skabe større omsætning, pga hyppigere udskiftning, opnår man i stedet lavere omsætning pga af tabt markedsandel.


21. mar 2011 kl 01:25

Søren Lund

Re: Et godt sted at starte...

Som det er nu, med kun 2års reklamationsret, er der absolut intet encitament for producenterne til at lave holdbare produkter, tværtimod, jo mere præcist de rammer 2års grænsen jo flere "nye forbedrede modeller" kan de sælge om 2 år.

Vi har 2 stk Toshiba Sattelite laptops, samt 2 desktops af blandet fabrikat i huset.

Disse er alle indkøbt i 2006 og 2007, og har udover at være brugt temmeligt flittigt til mit og min kones arbejde og fritids beskæftigelse - nok betydeligt mere flittigt end gennemsnittet.

De to laptops har været slæbt rundt i hele verden, og for nyligt blev de opgraderet fra 512 MB til 1,5 GB ram.

De to laptops var oprindeligt vore arbejdscomputere i Hong Kong. Siden (2½ år siden) blev de, inkl. deres fladskærme, samt vores 32" og 40" fladskærms-TV, transporteret fra Hong Kong til Danmark i en trækasse, via hele den kæde af varevogne, skibe og omlastninger det kræver.

Idag bruger ungerne de 2 desktops snart sagt al den tid de ikke enten sover eller er i skole, og min Sattelite er nu blevet min stedsøns skole-laptop, nu hvor jobbet har stillet en Thinkpad W510 til min rådighed, til både arbejde og privat brug.

Det hele fungerer ganske upåklageligt, både mekanisk og elektronisk, selvom altsammen er købt i Hong Kong, som slet ikke har den købelovsgaranti vi kender i Danmark.

Jeg har derimod købt en billig fastnettelefon i Hong Kong, der skulle være særligt indrettet til Skype, men som ikke virkede fra dag 1. Da jeg overvejede at få den byttet, klaskede in kone sig på lårene af grin, og garanterede mig at butiksindehaveren ville grine endnu højere, hvis jeg konfronterede ham med et krav om at få pengene retur!

Jeg har indtil flere velfungerende mobiltelefoner liggende i skuffen, fordi selv ungerne synes de er for gammeldags, sammenlignet med dem "de andre" har.

Senest måtte jeg pille simkortet ud af min elskede Sony Eriksson W810, fordi jeg fik udleveret en HTC Desire, med betalt abonnement. W810'en kan man knapt nok se er brugt, trods jeg har brugt den, gået rundt med den på mig, tabt den på badeværelsesgulvet og efterladt den i regnvejr adskillige gange, siden jeg fik den i foråret 2006.

Det er mit klare indtryk, at alle disse produkter, som nu har overlevet ikke bare den danske købelovsgaranti, men også designlevetiden, som sandsynligvis har været 4 år, simpelthen fordi de under produktmodningen blev udsat for værre ting, et antal gange der mindst svarer til hvad man kan forvente dem udsat for, indenfor designlevetiden, end det jeg og familien har udsat dem for i de 4-5 år der er gået.


21. mar 2011 kl 02:49

Michael Eriksen

Life cycle er det interessante

Det er muligt Søren Lund kun køber godt kram, der holder længe men levetid er ikke så interessant i sig selv. Uanset hvad bliver det skrottet før eller siden.

I et vist omfang er det sådan set udemærket at ting udskiftes med jævne mellemrum (skrev en mand med en 18 gammel bil - der fungerer perfekt), men tingene *var* altså ikke bedre i gamle dage. Vi husker bare kun de ting som overlevede længe, resten er glemt.

Det er meget mere konstruktivt at fokusere på hvad vi gør med skrottet. Det er muligt at en DVD-afspiller fra Bilka til 299,- kun holder to år, og hvad så? Ingen forventede mere, det var et impulskøb i kassekøen, men nu står vi altså med et stykke skrot, der indeholder værdier og problemer. Den indeholder værdifulde metaller (især kobber, måske lidt guld) et læs stål i kabinettet og nogle mere eller mindre tvivlsomme plastmaterialer.

Det hele ryger enten på lossepladsen i værste fald, eller metallerne ryger i slaggen fra forbrændingsanlægget (tak for fjernvarmen) og så på lossepladsen.

Det er altså for tåbeligt. Og uholdbart i længden. Og så kan kommunen havde aldrig så mange regler om hvad der må kommes i dagrenovation, men det virker bare ikke.


21. mar 2011 kl 04:15

Søren Lund

Re: Life cycle er det interessante

Det er muligt Søren Lund kun køber godt kram, der holder længe men levetid er ikke så interessant i sig selv. Uanset hvad bliver det skrottet før eller siden.

Som du kunne læse, købte jeg også en telefon, som aldrig virkede. ;-)

Min erfaring er, at ordentlig produktmodning udgør mindst 2/3 af udviklingsomkostningerne, og disse ofres for at sikre at produktet holder, ikke bare garantiperioden ud, men også den periode man som kunde bør kunne forvente af produktet.

Når en møbelfabrikant laver en seng, så ved han at folk forventer an levetid på mindst 5 år, dvs langt flere end hvad købelovsgarantien dikterer.

Er det en elevationsseng, er Linak nødt til at levere en aktuator, der fungerer upåklageligt samme levetid ud, så det ikke er den der forringer kundens (møbelproducentens) produkt. Ellers køber denne med sikkerhed sin aktuator et andet sted næste gang.

Denne levetid er derfor eftervist med et antal aktuatorer, testet et antal funktionscykler, der svarer til mindst 5 års levetid, efter de har tilbragt en uge i et varmeskab ved 80 grader C, for at simulere 5 års ældning.

Men cyklerne er vel at mærke testet ved den dobbelte belastning af den Linak lover møbelfabrikanten at aktuatoren kan holde til, iflg databladet. Hvis bare en af seks aktuatorer ikke når helt i mål, uden defekt, er det tilbage til tegnebrættet!


Det er ganske rigtigt kvalitetsprodukter, vi her taler om. Men forskellen består ikke i at man propper dem med dyre dele og materialer, men at man bruger de 2/3 ekstra omkostninger på produktmodning, da det trods alt er den billigste og bedste kvalitetssikring, når der er tale om en vis volumen.

Lavkvalitetsprodukter er ikke "sigtet efter" at gå i stykker på noget bestemt tidspunkt.

Her sparer man typisk i stedet de 2/3 af udviklingsomkostningerne til produktmodning, med det resultat at man reelt slet ikke ved hvornår det går i stykker.

- og så krydser man bare fingre for at de penge man sparede på udvikling af dette og andre produkter, kan dække de omkostninger der kommer, når butikkerne pludselig sender pallefulde af defekte produkter retur fra sure kunder, som har fået en ny på producentens regning, men ved at næste gang den går i stykker, er garantien udløbet.

Det paradoksale her, er at der på denne måde ikke er råd til kostoptimering. Man forsøger i stedet hellere at sikre kvaliteten med lidt overdimensionering, og brug af komponenter med høj rating, der hvor man tror det er vitalt.

Det hele handler her om at få produktet i handlen og tjene penge så hurtigt som muligt, fremfor at investere det tredobbelte i kvalitetssikring og kostoptimering, og så tjene det hjem på længere sigt på volumen og omdømme.


21. mar 2011 kl 06:01

Michael Eriksen

Re: Life cycle er det interessante

Det hele handler her om at få produktet i handlen og tjene penge så hurtigt som muligt, fremfor at investere det tredobbelte i kvalitetssikring og kostoptimering, og så tjene det hjem på længere sigt på volumen og omdømme.
Nej, det hele handler om at have en plan for skrotning og genanvende ressourcer.

Som udgangspunkt er det selvfølgelig bedst at ting har en rimelig brugstid, men ting dør eller bliver de facto ubrugelige på et tidspunkt. Og hvad sker der så?

Et moderne 40" LCD TV kan bruge ned til 55 W og et gammelt 27" CRT TV koster vel 200 W. Så det er at græde tørre tårer over at skrotte det gamle CRT TV - hvis der er en skrotningsplan.


21. mar 2011 kl 08:44

Jørgen Hansen

Reservedele og inspiration.

For alle som reparere selv kan jeg anbefale Akihabera i Tokyo, Sim Lim Tower i Singapore eller en tur ned af Canal Street i New York, alle meget mere inspirerende end kataloger på nettet. Her i byen kan det være meget svært at finde fem kroners reservedelen, så apparatet ryger oftest til stor skrald.


21. mar 2011 kl 12:20

avatar

Steen Jensen

Re: Life cycle er det interessante

Et moderne _LED_-tv kan muligvis komme ned på 55 Watt og et gammelt 28 til 32 tommer CRT appa., lå omkring 90 til 110 Watt i forbrug.
Desuden, så var de gamle mere driftsikre !
Vh.
Steen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.