idag bruges der meget arbejde på at trimme holdbarheden til præcist 2 år.
@PHK
Kan du ikke give et eksempel på hvordan man bærer sig ad med det, og i hvilke konkrete tilfælde det foregår?
Nu har jeg foreløbig arbejdet med produktudvikling i mere end to årtier. Jeg har dog endnu tilgode at forsøge at beregne et produkt til at gå i stykker, så tæt som muligt efter en given garantiperiodes udløb.
Testkriteriet er som regel, at et passende antal emner, til at danne et statistisk grundlag, enten skal overleve et antal funktionscyklus, svarende til det dobbelte af den levetid der specificeres i sales backup'et, eller udsat for dobbelt belastning af der loves det kan holde til.
Den specificerede cykluslevetid er oftest betydeligt længere end det antal cyklus man normalt må forvente indenfor garantiperioden.
Der er oftest, trods omfattende kompetente beregninger, en forbavsende lang række elementer der skal forstærkes, aflastes eller modificeres, for at opfylde levetidskriteriet.
Når levetidskriteriet så er opfyldt, og tilstrækkeligt mange produkter har overlevet cyklustestene, så er næste opgave kostoptimering. Eksempel kan her være, at man tester en ny serie, hvor man har skiftet kuglelejer ud til en billigere kinesisk model, eller måske ligefrem til en billigere type, som ikke engang er specificeret til den last man havde beregnet, for at se om denne kan opfylde samme kriterie.
Det er jo det svageste led i produktet der bestemmer levetiden, så ved at sikre at kunden kun skal betale for kvaliteten af dette, får han det bedst mulige produkt til lavest mulige pris.
Men levetiden er altså laaangt udover det der typisk specificeres i databladene, og endnu længere end det der garanteres.
Dette er for at lægge tilstrækkeligt stor margin, så man ikke risikerer at skulle hjemkalde hele produktserier, som vil være at spille alt for højt spil, i forhold til hvad man kan vinde på bevidst at begrænse levetiden.
Der jo heller ikke særligt stor sandsynlighed for at kunden ville vælge ens eget produkt næste gang, hvis denne har indtryk af at kvaliteten var for ringe, og det får man jo oftest, hvis produktet går i stykker lige udenfor garantiperioden.
Selv kan jeg heller ikke mindes at have købt andet end et enkelt produkt, der gik i stykker umiddelbart efter garantiperiodens udløb. Det var en Gorenje vaskemaskine, hvor elektronikken var stået af efter knapt to års levetid, og et nyt printkort var så dyrt at udskifte, at jeg var bedre tjent med at købe en ny maskine.
Resultatet blev at jeg købte en 5 år brugt Miele i stedet, og har siden aldrig købt noget der stod Gorenje på.
Derimod er det i langt højere grad min erfaring, at vi stiller ting tilside, som stadig fungerer perfekt, men som tiden er løbet fra, pga at det ikke kan håndtere nyere software eller ikke passer ind i ny mode eller livsstil.
Det gælder både elektronik, tøj, hårde hvidevarer, biler osv.
Biler holder eksempelvis i kraft af langt bedre karosseribeskyttelse, og mere veludviklet mekanik, langt længere end de gjorde tidligere. I 70-80-erne var det eksempelvis helt normalt at biler fik svejset flere m2 ny karosseriplade i, hvis mekanikken virkede sund, eller at mekanikken blev renoveret hvis karosseriet var sundt.
Idag køres biler til skrotning, hvor både karosseri og mekanik er i sund stand, eller blot kræver mindre reparationer, bare fordi man skønner at repationsomkostningen overstiger bilens handelspris, som igen er et resultat af at bilen ikke lever op til nye normer for sikkerhed, brændstoføkonomi, form eller farve.