blogs kategori-billede

Atomraketter - ja tak!

Af Steen Eiler Jørgensen,  torsdag 17. mar 2011 kl. 10:06

Jeg har egentlig altid været en varm tilhænger af atomkraft; ikke fordi jeg har aktier i industrien, men fordi - nærmest som protest mod - at langt de fleste af de modstandere af atomkraft, jeg stødte på som ung, ikke anede en pind om teknikken bag, de var bare imod.

Man må dog som et minimum sætte sig ind i tingene, for at kunne være imod dem.

Jeg er nok blevet lidt mere modereret siden da, men er stadig ikke decideret modstander. Den aktuelle situation på Fukushima-kraftværket ser dog ud til at være ikke bare et søm, men en hel pakke rustfri spunskruer til atomkraftens ligkiste. Men der er dog ét punkt, hvor jeg mener vi gør alt, alt for lidt for at udnytte atomkernernes energi: i rumfarten.

Raketbrændstoffers effektivitet måles i sekunder; størrelsen kaldes specifik impuls. Dybest set angiver den specifikke impuls hvor mange sekunder, ét kilo af brændstoffet ville kunne holde sig selv (og raketmotoren) svævende i jordens tyngdefelt, hvis det blev afbrændt på den rigtige måde.


Principskitse af klassisk atomraketmotor. Kom så i gang. Det kan kun gå for langsomt.

Den højeste specifikke impuls, det er lykkedes Copenhagen Suborbitals at frembringe indtil videre, er 195 s, men de håber vist på at kunne få den op omkring en 240-250 stykker. Det højeste man overhovedet kan komme op på med kemiske raketter er ca. 450 s for en ren blanding af flydende ilt og brint. Og så kommer vi ikke højere!

...før vi går over til atomraketter. En atomraket vil mindst kunne fordoble denne værdi. Højere specifik impuls betyder højere sluthastighed med samme brændstofmængde (jf. Tsiolkovskij). Mens atomraketter næppe er realistiske i forbindelse med raketopsendelser fra jorden (eller fra en hvilken som helst planets eller månes overflade, for den sags skyld), er den uhyre interessant i interplanetarisk sammenhæng.

I en atommotor sker der ingen kemiske reaktioner, kun en opvarmning af en reaktionsmængde. Typisk føres brint ind i en klassisk reaktor med brændselsstave der opvarmer brinten, som blæses ud af dysen med langt højere hastigheder end kemiske raketter er i stand til.

I dag kan vi ikke rejse til Mars på mindre end fem måneder. Med en atomraket kan vi måske gøre det på to måneder. Og jo længere ud i solsystemet vi skal, desto større bliver gevinsten.

USA havde i 60'erne et atomraketforsøgsprojekt, kaldet NERVA, som blev standset i 1972. Bush forsøgte at genoplive atomraketten med Prometheus-programmet under NASA i 2003, men blev standset igen allerede i 2005 på grund af finansieringsproblemer.

Her på jorden kan vi producere el på mange måder - fission af urankerner er kun én af dem. Men vil vi for alvor udforske solsystemet, bemandet eller ubemandet, bliver vi simpelthen nødt til at genoplive atomraketten.

Måske man skulle starte en bevægelse med små klistermærker bag på bilerne: Atomraketter - ja tak!



17. mar 2011 kl 12:19

Peter Lykke

Undskyld...

Men før vi begynder at glæde os over den høje specifikke impuls, skal vi lige have styr på hvordan vi bringer reaktoren i kredsløb...

Og det er jo netop det der er begrænsningen: Man vil ikke løbe risikoen for et uheld med radioaktivt matriale om bord. Det er galt nok hvis der er mennesker der omkommer ved en opsendelse, men hvis en reaktor pulveriseres i atmosfæren - uha, uha. En global forøgelse af risikoen for lungekræft lyder ikke rart.

Selv små reaktorer der bruges ved sonder der skal længere ud end Mars er der stor opmærksomhed om, og der er det forholdsvist små effekter der tales om. En reaktor der skal bruges til fremdrift skal ikke være som et standard atomkraftværk, men det bliver da derhen ad.

Så det er hønen og ægget igen. Hvis man ikke kan forøge det nuværende sikkerhedsniveau ved opsendelser, så... no cigar.


17. mar 2011 kl 12:20

Ebbe Holleris Petersen

Enig

Jeg kan kun være enig - skal vi ud i rummet (og det håber jeg da meget at vi skal), så har vi - specielt når vi bevæger os længere væk fra solen - brug for andre energikilder end solen. Her kunne atomkraft bestemt være en mulighed.
Så lad os gemme spaltbart materiale til dette formål.


17. mar 2011 kl 13:03

Peter Lykke

Et forslag

Hvorfor ikke gå planken ud og lave en VASIMR?

Den har specifik impuls på ca 30.000...

http://en.wikipedia.org/wiki/S...ulse

Og samme krav til effekt, selvfølgelig. Men der er da planer om at bruge en til at holde ISS i sin bane - forsynet fra solceller.

Man skal bare huske at lave den lidt større end den som Chang- Diaz står for. Den yder et ganske lavt tryk - ca 5 N.


17. mar 2011 kl 15:21

Per Larsen

Hvorfor?

Selvom dine argumenter for at være for atomkraft i og for sig er lige så fjollet som dem du kalder modstandere bruger (jeg er for fordi de andre er imod), så kan du da have ret i argumentet for atomraketter.
Så er spørgsmålet bare hvad vi skal længere ude i rummet? At sende en robot i ny og næ er da meget spændende (men så heller ikke mere), men at sende mennesker længere ud virker direkte tåbeligt. Hvad skal de derude?
Bliver klogere! Ja, go'da mand, økseskaft. Men hvad skal vi bruge det til?


17. mar 2011 kl 15:49

avatar

Rasmus Skovmand

Re: Hvorfor?

Bliver klogere! Ja, go'da mand, økseskaft. Men hvad skal vi bruge det til?

Det er da årets kommentar :-). Personligt er jeg glad for, at penicilinen blev opfundet. Ellers var jeg måske kun blevet 7 år gammel.


17. mar 2011 kl 15:56

Emil Jørgensen

Re: Hvorfor?

Selvom dine argumenter for at være for atomkraft i og for sig er lige så fjollet som dem du kalder modstandere bruger (jeg er for fordi de andre er imod), så kan du da have ret i argumentet for atomraketter.
Så er spørgsmålet bare hvad vi skal længere ude i rummet? At sende en robot i ny og næ er da meget spændende (men så heller ikke mere), men at sende mennesker længere ud virker direkte tåbeligt. Hvad skal de derude?
Bliver klogere! Ja, go'da mand, økseskaft. Men hvad skal vi bruge det til?

Et muligt svar har du her i Kennedys månetale:

"But why, some say, the moon? Why choose this as our goal?" We choose to go to the moon. We choose to go to the moon in this decade and do the other things, not because they are easy, but because they are hard, because that goal will serve to organize and measure the best of our energies and skills, because that challenge is the one that we are willing to accept, one we are unwilling to postpone, and one which we intended to win, and the others, too.

Jeg har lige undervist en syvendeklasse i rumkapløbet. Jeg er vikar for et halvt år med faste timer i historie. Jeg forklarede dem at jeg kunne have valgt at søge et job i Netto i stedet. Jeg ville få lige omkring 100 kr. i timen der. Jeg får 195 i timen som vikar, men jeg får intet for forberedelse (som jeg skal lave, da jeg har fast skema) og det modsvarer slet ikke al den tid jeg bruger på det.
Så hvorfor valgte jeg så at blive vikar, hvis jeg højst sandsynligt kunne få flere penge for at sidde og lave et arbejde, hvor jeg skal tænke så lidt som muligt?
Svaret er at jeg gerne vil udfordre mig selv. Jeg ville aldrig komme videre hvis jeg sad nede i Netto, men her lærer jeg noget om mig selv, om ungerne om det at præsentere et emne. Det giver mig nogle værktøjer til fremtiden.

Det samme er det Kennedy siger. Og det er det samme der gælder for os som mennesker generelt. Det skaber udvikling ikke bare indenfor "at bringe mennesker langt ud i rummet"-området, men indenfor mange områder. Hvor havde computerteknologien været i dag, hvis det ikke havde været for Gemini og Apollo programmerne?

Det er ikke altid man ved hvad man får ud af den her slags ting. Man gør det af nysgerrighed og en gang imellem kommer der en enorm bonus ud af det. Med den holdning du lægger for dagen, kan jeg slet ikke forstå hvad du laver her på ing.dk.

Mvh Emil


17. mar 2011 kl 18:30

Per Larsen

Re: Hvorfor?

Hov hov, Emil. Bare fordi man forholder sig kritisk til en sag, og i mit tilfælde, naivt og dumt, er det vel ikke ensbetydende med at man skal ekskluderes fra et site? :-) Der skal vel være plads til os alle.
Men tak for forklaringen om Netto og praktikanten, selvom jeg nu ikke helt mener at det er der omdrejningspunktet er.
Det er jo ikke forskning eller udvikling jeg kritiserer. Jeg er da også glad for pencilinen, Rasmus, men den har jo bare ikke så meget med rumfart at gøre.
Jeg har da også med stor interesse fulgt med omkring alt hvad der har med marsrobotterne Opportunity og Spirit at gøre, og ville da ikke være den oplevelse foruden. Jeg er også sikker på, at der har været en masse kommercielle offsprings fra det projekt, som mere end rigeligt kan legalisere den mængde penge der er brugt på det.
Det jeg oppunerer imod, er at sende mennesker ud i rummet. Jo, ISS er meget spændende, og giver god feedback på grundforskningsområdet, men hvad angår de lange rumrejser, kan jeg ikke se hvorfor man ikke bare koncentrerer sig om at sende robotter afsted. Man har jo vist med Mars-robotterne at det sagtens kan lade sig gøre, og hvorfor så ikke fortsætte af det spor.
Jeg tror vi i bund og grund er enige, Emil, men jeg kan bare godt lide at spille Djævlens Advokat og sætte tingene lidt på hovedet.
Mvh Per


17. mar 2011 kl 20:00

Morten Jensen

Hvad med strålingen?

Sidst jeg læste om atomdrevne fly/raketter, kunne man ikke få afskærmet reaktorerne grundigt nok uden at flyet blev for tungt. Har man løst det i dag ?

En god idé i rummet, hvor der ikke er så stor befolkningstæthed.


17. mar 2011 kl 21:48

Martin Wolsing

raket drevet af atombomber

Der har faktisk (inden det blev forbudt med prøvesprægninger i atmosfæren) været planer om en raket drevet af atombomber, der blev bragt til sprægning bagved raketten. 5 (små) bomber i sekundet.

Man kan læse om det i et tidligere nummer af illustreret videnskab.


17. mar 2011 kl 23:36

avatar

Rasmus Skovmand

Re: Hvorfor?

Det jeg oppunerer imod, er at sende mennesker ud i rummet. Jo, ISS er meget spændende, og giver god feedback på grundforskningsområdet, men hvad angår de lange rumrejser, kan jeg ikke se hvorfor man ikke bare koncentrerer sig om at sende robotter afsted. Man har jo vist med Mars-robotterne at det sagtens kan lade sig gøre, og hvorfor så ikke fortsætte af det spor.

Robotterne er ikke gode nok og kan slet ikke erstatte mennesker endnu. Et stort problem der aldrig vil kunne løses er fjernstyringen. Det tager flere minutter for signalet at nå frem og tilbage bare til Mars, vores nabo, og det betyder at du ikke kan betjene robotten i real-time. Et stort problem, der betyder at robotten skal kunne klare en hel del selv. Der er man ikke endnu.


17. mar 2011 kl 23:54

Søren Fosberg

Re: Hvorfor?

Det jeg oppunerer imod, er at sende mennesker ud i rummet. Jo, ISS er meget spændende, og giver god feedback på grundforskningsområdet, men hvad angår de lange rumrejser, kan jeg ikke se hvorfor man ikke bare koncentrerer sig om at sende robotter afsted

Rumrejser med mennesker over afstande udover til de nærmeste planeter er helt udelukket. Dels tager de for lang tid, dels er der alt for stor risiko at astronauterne bliver tossede og dels er det alt for dyrt at holde dem i live. Derfor robotter. Selv robotter helt uden gnist af intelligens kan udføre fantastiske ting i solsystemet allerede nu, når (hvis) vi udvikler selvreproducerende kunstig intelligens vil vejen være åben for stjernerejser og kolonisering af galaksen. Og hvis det er det vi vil (robotterne vil) kan de opbygge komplette biosfærer på andre egnede planeter ved hjælp af medbragte genetiske koder for jordisk liv. Hvis der allerede findes liv - det gør der nok - eller intelligent liv - det gør der måske ikke - vil vi finde det. Det bliver spændende. Om 100.000 år.


18. mar 2011 kl 05:16

Lars Tørnes Hansen

Re: Hvorfor?

Det jeg oppunerer imod, er at sende mennesker ud i rummet. Jo, ISS er meget spændende, og giver god feedback på grundforskningsområdet, men hvad angår de lange rumrejser, kan jeg ikke se hvorfor man ikke bare koncentrerer sig om at sende robotter afsted

Rumrejser med mennesker over afstande udover til de nærmeste planeter er helt udelukket. Dels tager de for lang tid, dels er der alt for stor risiko at astronauterne bliver tossede og dels er det alt for dyrt at holde dem i live. Derfor robotter. Selv robotter helt uden gnist af intelligens kan udføre fantastiske ting i solsystemet allerede nu, når (hvis) vi udvikler selvreproducerende kunstig intelligens vil vejen være åben for stjernerejser og kolonisering af galaksen. Og hvis det er det vi vil (robotterne vil) kan de opbygge komplette biosfærer på andre egnede planeter ved hjælp af medbragte genetiske koder for jordisk liv. Hvis der allerede findes liv - det gør der nok - eller intelligent liv - det gør der måske ikke - vil vi finde det. Det bliver spændende. Om 100.000 år.

Du får aldrig en snot-dum maskine til at blive intelligent - ikke af den type vi bruger i dag i hvert fald.

Basalt set er det den samme form for hardware der bruges i computere, der er bare mere ekstern lagerplads, mere arbejdshukommelse, RAM, og en hurtigere mikroprocessor / flere hurtige mikroprocessorer.

Det er nem at blive imponeret, men det er jeg ikke.

Software i dag kan på desktop systemer se ud til at være rigtig smarte, men de er maximalt ekspert-systemer - og dermed ikke intelligente.


18. mar 2011 kl 05:27

Michael Eriksen

Re: Hvorfor?

Software i dag kan på desktop systemer se ud til at være rigtig smarte, men de er maximalt ekspert-systemer - og dermed ikke intelligente.

Men de er mere rationelle end 95% af den almene befolkning.

Desuden kan de softwareopgraderes fra jorden efter behov efterhånden som vi hernede bliver klogere og behøver ikke at debattere med en genstridig astronaut der tror han ved bedre.


18. mar 2011 kl 07:50

Flemming Frøkjær

Re: Hvorfor?

Desuden kan de softwareopgraderes fra jorden efter behov efterhånden som vi hernede bliver klogere og behøver ikke at debattere med en genstridig astronaut der tror han ved bedre.

Du må vælge enten, eller. Hvis den er intelligent kommer du til at argumentere med/mod den. Selvfølgelig vil den vide bedre. Der er der jo, mens du sider på jorden. Alternativet er uintelligente maskiner som gør som der bliver sagt, men måske skal vi lige definere intelligens først :)


18. mar 2011 kl 08:30

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Hvorfor?




Robotterne er ikke gode nok og kan slet ikke erstatte mennesker endnu. Et stort problem der aldrig vil kunne løses er fjernstyringen. Det tager flere minutter for signalet at nå frem og tilbage bare til Mars, vores nabo, og det betyder at du ikke kan betjene robotten i real-time. Et stort problem, der betyder at robotten skal kunne klare en hel del selv. Der er man ikke endnu.

Det er lidt sjovt: De - med de gældende fysiske love - HELT uoverstigelige fohindringer for interstellare (eller endda intergalaktiske) rejser, ser de "rumvisionære" ikke som noget problem, men at udvikle kunstig intelligens til at styre rumskibene, det kan bestemt ikke lade sig gøre ?

;o))

mvh Flemming

(der ikke tror på, vi når uden for solsystemet - før vi evt. får brudt med fysikkens love)


18. mar 2011 kl 08:39

Søren Fosberg

Re: Hvorfor?

Du får aldrig en snot-dum maskine til at blive intelligent - ikke af den type vi bruger i dag i hvert fald.

Det du da ret i. Det bliver nok en anden type. Men hvad bestemmer at kunstig intelligens ikke er mulig? Er det en naturlov?

Jeg vil vædde på at skulle man møde en UFO, så ville den ikke være bemandet med organisk liv.

Mvh Søren


18. mar 2011 kl 08:50

Flemming Frøkjær

Re: Hvorfor?


Det er lidt sjovt: De - med de gældende fysiske love - HELT uoverstigelige fohindringer for interstellare (eller endda intergalaktiske) rejser, ser de "rumvisionære" ikke som noget problem, men at udvikle kunstig intelligens til at styre rumskibene, det kan bestemt ikke lade sig gøre ?

Styre rumskibe, jo, men at udforske vil altid kun blive andenhånds arbejde med mindre vi har mennesker til stede. Meget arbejde kan og skal laves af robotter, men i sammenligning med at udvikle kunstig intelligens er det trivielt at lave kolonier på mars.
Interstellare rejser til de nærmeste stjerner er uoverskuelige i størrelse i dag, men teknisk er der vel næppe de store problemer. Rejsetiden vil vel blive i størrelses ordenen 50-100år, og ingen mennesker vil vel ofre et helt liv på at rejse til et nyt stjerne system og ikke en gang vide om der er en beboelig planet når de når frem.
Politisk er det også en dødsejler at foreslå at vi bruger x miliarder på at sende en ubemandet sonde til en anden stjerne og vide at den ikke vil nå frem i din valgperiode/livstid.


18. mar 2011 kl 09:17

avatar

Kristian von Bengtson

mars-rovere vs menneske

Hej derude,

Man har regnet på at begge mars-roveres arbejde (spirit og opportunity) i alle årene regnet sammen, svarer til hvad 1 menneske kunne klare på 1-2 uger.. Det viser netop hvad mennesker kan over maskinen.. Intuition og nysgerrighed ligger ikke lige til maskinerne endnu.. og det er den afgørende forskel.

Jeg mener altid at man skal kaste sig ud i noget uoverskueligt. Kun der lærer man noget nyt og opdager at resultatet blev radikalt anderledes og man flyttede sig selv mentalt.

"The impossible missions are the only ones which succeed."
- Jacques Cousteau

ad astra
von Bengtson


18. mar 2011 kl 09:52

Per Søndergaard

Rummet bliver vigtigt

Jeg kan kun være enig i at vi skal "søge mod stjernerne". Hvis menneskeheden skal overleve som race og bestå i flere 1000 år, så skal vi ud. Tænk engang om 20 år, er der ikke mere olie, ingen atomkraft, så juleanden skal tilberedes over åben ild, for lige den 24. dec. 2031 har vi været ramt at et højtryk som gør at vindmøllerne ikke har kørt i 14 dage.

Hvis vi skal udvikle os som menneskehed, skal vi søge udfordringer. Udfordringer=udvikling=nye teknologier


18. mar 2011 kl 09:59

avatar

Kristian von Bengtson

Re: Rummet bliver vigtigt

aah. den køber jeg ikke... siden 70erne har man sagt at "om 10 år løber vi tør".. det har ikke været tilfældet..

Atomkraften vil bestå.. Når denne japan-sag har lagt sig og der er gået 6 måneder så er det glemt.. Husk også E-mc^2.. ALT har samme store mængder af energi.. Men den teknologiske udvikling, finder vi nok ud af at høste energien fra andet end blot ustabile kilder..

vonB


18. mar 2011 kl 10:09

Per Larsen

Raketter?

Sjovt hvordan et indlæg om fordelen ved brug af atomraketter kan udvikle sig til en en diskution om kunstig intelligens i rummet :-)
God weekend, alle.


18. mar 2011 kl 11:36

Sune Sunesen

Re: Rummet bliver vigtigt

aah. den køber jeg ikke... siden 70erne har man sagt at "om 10 år løber vi tør".. det har ikke været tilfældet..

Atomkraften vil bestå.. Når denne japan-sag har lagt sig og der er gået 6 måneder så er det glemt.. Husk også E-mc^2.. ALT har samme store mængder af energi.. Men den teknologiske udvikling, finder vi nok ud af at høste energien fra andet end blot ustabile kilder..

vonB

Naivt at tro at vi aldrig løber tør for olie fordi nogen vismænd ikke havde ret i at vi løb tør for olie for 20 år siden.


18. mar 2011 kl 11:38

Sune Sunesen

Re: Hvorfor?




Robotterne er ikke gode nok og kan slet ikke erstatte mennesker endnu. Et stort problem der aldrig vil kunne løses er fjernstyringen. Det tager flere minutter for signalet at nå frem og tilbage bare til Mars, vores nabo, og det betyder at du ikke kan betjene robotten i real-time. Et stort problem, der betyder at robotten skal kunne klare en hel del selv. Der er man ikke endnu.

Det er lidt sjovt: De - med de gældende fysiske love - HELT uoverstigelige fohindringer for interstellare (eller endda intergalaktiske) rejser, ser de "rumvisionære" ikke som noget problem, men at udvikle kunstig intelligens til at styre rumskibene, det kan bestemt ikke lade sig gøre ?

;o))

mvh Flemming


(der ikke tror på, vi når uden for solsystemet - før vi evt. får brudt med fysikkens love)

Spørgsmålet er bare om vi ikke allerede HAR brudt med de fysiske love. Husk på at de fysiske love er ikke konstante.


18. mar 2011 kl 16:53

Søren Fosberg

Re: Hvorfor?

Husk på at de fysiske love er ikke konstante.

Øhh ... er det fakta?

Mvh Søren


19. mar 2011 kl 01:39

torben gørtz

Atomreaktor.

Uranet i nye brændselsstave er mindre radioaktive end naturligt uran da forskellige stærkere radioaktive forureninger heri er fjernet. Så der skulle ikke være nogen speciel risiko ved sende en ny reator ud i rummet. Det er først når den har kørt, at den bliver stærkt radioaktiv. Nasa ønskede at genoptage forsøg med atomdrevne raketter,da der er brug for dem ved længere rumrejser. Samtidig kunne man sikre at, indvunden viden blev givet videre fra de tidligere medarbejdere.


19. mar 2011 kl 09:53

Sune Sunesen

Re: Hvorfor?

Husk på at de fysiske love er ikke konstante.

Øhh ... er det fakta?

Mvh Søren

Nej det er logik. De fysiske love er reelt bare noget som mennesker har defineret ud fra hvad vi tror i øjeblikket. De fysiske love kan bøjes igen og igen. Synes da vi har masser af teknologi idag, som gør de fysiske love for 30-40 år siden til grin.


19. mar 2011 kl 13:37

Rolf Hansen

Re: Hvorfor?

Nej det er logik. De fysiske love er reelt bare noget som mennesker har defineret ud fra hvad vi tror i øjeblikket. De fysiske love kan bøjes igen og igen. Synes da vi har masser af teknologi idag, som gør de fysiske love for 30-40 år siden til grin.

Nå, så når jeg spænder en raket på ryggen og sætter mig op på min cykel så bliver jeg ikke til en rød grød på den bygning jeg fiser ind i med 500km/t. Nice:)


19. mar 2011 kl 13:41

Søren Fosberg

Re: Hvorfor?

De fysiske love er reelt bare noget som mennesker har defineret ud fra hvad vi tror i øjeblikket.

Det er vist noget du har misforstået. De fysiske love er teorier som er bekræftet gennem eksperiment og observationer. F.eks. tyngdeloven. Man opererer med fysiske konstanter som man iøvrigt hele tiden måler på med stigende nøjagtighed for at undersøge om de faktisk er konstante.

En forudsætning af vores fortolkning af det fysiske univers er antagelsen at de fysiske love er universelle, dvs. de samme i hele universet - både i tid og sted. Det er hverken givet eller logisk (naturen er ikke logisk), men er det ikke tilfældet kan vi ikke fortolke vore observationer fordi det er en forudsætning for vore fortolkninger. En arbejdsbetingelse uden hvilken vi ikke ville have videnskab at orientere os efter. Det er mao en chance vi tager. Den samme chance du tager nu du antager at solen også står op i morgen.

Mvh Søren




19. mar 2011 kl 15:07

Michael Eriksen

Re: mars-rovere vs menneske

Man har regnet på at begge mars-roveres arbejde (spirit og opportunity) i alle årene regnet sammen, svarer til hvad 1 menneske kunne klare på 1-2 uger..
Mjaeh, men hvor mange tusinde rovere kunne man sætte på Mars til samme pris som to astronauter?


04. apr 2011 kl 20:19

Kim Frank Jørgensen

Re: mars-rovere vs menneske

Man har regnet på at begge mars-roveres arbejde (spirit og opportunity) i alle årene regnet sammen, svarer til hvad 1 menneske kunne klare på 1-2 uger..
Mjaeh, men hvor mange tusinde rovere kunne man sætte på Mars til samme pris som to astronauter?

Vi skulle da også gerne have sat tusinder af mennesker af på Mars, Månen og andre måner i solsystemet indenfor de næste 30-60 år.


04. apr 2011 kl 21:42

Rolf Hansen

Et alternativ til atomraketten.

Jeg tror der kan opnås et mere sikkert men også mere skalerbart design, ved at bruge en avanceret reaktor gerne feks. en kompakt flydene thorium(Liquid Fluoride Thorium Reactor: http://www.youtube.com/watch?v...dded ), da thorium kan udnyttes meget mere effektivt end uran, og også mere sikkert. Strømmen fra reaktoren(reaktorene, godt med backup:) kunne man så bruge til at drive flere plasma motorer(VASIMR: http://en.wikipedia.org/wiki/P...gine ). Så har man et interplanetarisk rumskib;)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.