Kan en elbil lade sig selv op som en dynamo?


Spørg Scientariet

I 'Spørg Scientariet' kan du stille spørgsmål om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare.

Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".

Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.


Læs mere om

Dokumentation

Af Julie Maria Callesen, torsdag 17. mar 2011 kl. 14:32

Jan Ursin vil gerne vide, om en elbil ikke kan lade sig selv op, mens den kører:

"Hvorfor lader en elbils batteri ikke op, når den kører? Det ville jo være genialt, ligesom i gamle dage med dynamolygten på cyklen."


Poul Norby, Senior Scientist, Materials Research Division, Risø DTU svarer:


"Når man cykler, kommer fremdriften fra den mekaniske energi, vi tilfører, ved at træde pedalerne rundt. Noget af den energi kan man så bruge til en dynamolygte eller til at lade et batteri op. Det betyder naturligvis, at man skal tilføre den ekstra energi, som skal til for at drive dynamoen, ud over det man skal bruge for at komme fremad.

Ved en elbil kommer fremdriften fra den energi, som er lagret på batteriet. Hvis man satte en dynamo eller generator på, måtte den ekstra energi også komme fra batteriet, så der ville ikke kunne vindes noget (derimod ville man tabe energi på grund af tab i energioverførsel). Når man i en benzinbil bruger en generator til at holde batteriet opladet, er den energi heller ikke gratis. Det koster lidt ekstra benzin at producere strøm fra generatoren.

Men ideen med dynamoer og elbiler er faktisk god; man kan bruge "dynamo"-princippet til at vinde bremseenergi fra elbiler. Når man bremser med en bremseskive eller lignende overfører man bevægelsesenergi til varme, som ikke kan bruges til noget fornuftigt. Det ville være smart at omdanne bremseenergien til en mere nyttig energiform, for eksempel kemisk energi i et batteri (alternativt i superkondensatorer, komprimeret luft eller bevægelsesenergi i et svinghjul).

Da en elbil (eller hybridbil) lagrer energien til fremdrift i et batteri, kan man i princippet nemt bruge en generator (eller elbilens motor) til at bremse med, og dermed producere strøm. Der er i praksis ikke så nemt at få en sikker, billig og energieffektiv løsning til at genanvende bremseenergi. Der er teknologier, som allerede anvendes, men der vil ske en stor udvikling i de kommende år."



17. mar 2011 kl 14:51

Dan Mortensen

Hmmmmmm

Det minder mig lidt om de herlige dage i datamatikerskolen, hvor Greg undrede sig over man ikke bare brugte et ramdrive når man havde for lidt hukommelse i computeren :-)


17. mar 2011 kl 15:50

avatar

Poul Fogh

evighedsmaskiner

Kan vi ikke få en underside på Ingeniøren, der beskriver hvorfor evighedsmaskiner ikke kan lade sig gøre, så man bare permanent kan henvise til dette.

Der er godt nok mange der mangler en basal forståelse af hvor energi kommer fra, inklusive Anders Fogh Rasmussen der kalder Brint for en energikilde.


17. mar 2011 kl 19:11

Benny Olsen

Re: evighedsmaskiner

Der er godt nok mange der mangler en basal forståelse af hvor energi kommer fra, inklusive Anders Fogh Rasmussen der kalder Brint for en energikilde.
Og det har han jo helt ret i, for det hedder det i daglig tale, i folkeskolen, og i pressen.

Kilden til energi for min bil er dieselolie, ergo er olie en energikilde.

At der så er nogen der udtrykker sig alternativt, enten fordi de har fundet et nyt modeord, synes det er sjovt, eller de helt har mistet jordforbindelsen, og skal belære alle andre om at benzin er ikke en energikilde, det siger mest om dem selv, det samme kan man sige om dem der ser evighedsmaskiner alle vegne

Hvis du har elektromotor i bilen, så kan det med samme ret opfattes som generator/dynamo, og en energikilde kan sagtens være en højdeforskel, så holder du på toppen med næsten fladt batteri, og udsigt til en lang køretur ned til dalen, så er det bare at veksle højdeforskellen til et frisk opladet batteri.


17. mar 2011 kl 19:20

Thomas Green

Re: evighedsmaskiner

der kalder Brint for en energikilde

Med de briller på, så er der velsagtens ingen energikilder da energien i universet antages at være konstant. Dermed er alt energibærere eller hvorledes?


17. mar 2011 kl 20:51

Mikkel Møller

Tror

du skal kalde det for det kendte univers så.....


17. mar 2011 kl 23:38

Kim Garsdal Nielsen

Re: evighedsmaskiner

Der er godt nok mange der mangler en basal forståelse af, hvor energi kommer fra...

Jamen det har du da evig ret i. Personlig hopper min kæde af ved Big Bang, hvor både energi og masse ser ud til at opstå.

/Kim

P.S. Lad mig falde op, hvis evighedsmaskiner virker.


18. mar 2011 kl 11:47

Morten Tony Hansen

Flot svar

Jeg beundrer hvor følsomt og positivt og ikke fordømmende Poul Nordbys svar er trods det - for flere ingeniører - lidt naive spørgsmål. Det er vi sikkert mange, der kan lære noget af.

Sideløbende kan vi jo prøve at hæve vidensniveauet i bl.a. folkeskolen og opefter. I lykkeligste fald kunne en sideeffekt være, at flere ville være opmærksomme på, at naturressourcerne er endelige.

Amen og mvh.

Morten


18. mar 2011 kl 12:46

Erik Bak

Benzinbil med generator-motorbremse

På Mitsubishi's danske hjemmeside kan man om bimodellen Colt ClearTec læse at bilen er udstyret med "...en generator som ved nedbremsning udnytter den overskydende bevægelsesenergi til at lade batteriet op.".

Jeg går ud fra at de med ordet 'nedbremsning' mener motorbremsning. Ideen lyder jo udmærket omend effektiviteten måske ikke er imponerende.

Er der nogen her der ved lidt mere om hvordan det er lavet og hvor stor benzinbesparelsen kan forventes at være med den slags teknik?

Mvh
Erik


18. mar 2011 kl 13:06

Tomas Ussing

Re: Flot svar

Jeg beundrer hvor følsomt og positivt og ikke fordømmende Poul Nordbys svar er trods det - for flere ingeniører - lidt naive spørgsmål. Det er vi sikkert mange, der kan lære noget af...

Og jeg synes - som 100'er af andre ingeniører og almindeligt naturvidenskabeligt kyndige der læser disse sider - at det er PIIINLIGT at man besværer en Risø/DTU forsker der (forhåbentligt?!) har dybere-stikkende spørgsmål at besvare, med dette spørgsmål, men det må man naturligvis ikke ytre for så bliver ing's journalist stødt på lakridserne :-/


18. mar 2011 kl 14:23

Thomas Vase Volden

Renault-Ze demonstrer

Hej.

Jeg har i min studering af elbilerne faldet over nogle ret gode og forklarende videopræsentationer, som jeg tænkte jeg lige ville dele med andre elbil interesserede. Her er en fra Renault-ZE serien der berøre emnet med at udnytte energien fra bremsen:

http://goo.gl/ISUJt


18. mar 2011 kl 14:55

Lasse Overby

Re: Flot svar

Jeg beundrer hvor følsomt og positivt og ikke fordømmende Poul Nordbys svar er trods det - for flere ingeniører - lidt naive spørgsmål. Det er vi sikkert mange, der kan lære noget af...

Og jeg synes - som 100'er af andre ingeniører og almindeligt naturvidenskabeligt kyndige der læser disse sider - at det er PIIINLIGT at man besværer en Risø/DTU forsker der (forhåbentligt?!) har dybere-stikkende spørgsmål at besvare, med dette spørgsmål, men det må man naturligvis ikke ytre for så bliver ing's journalist stødt på lakridserne :-/

Jeg ville nu holde igen med at generalisere over alle de "100'er af andre ingeniører og almindeligt naturvidenskabeligt kyndige" (min kategori), der skulle synes, at det er pinligt. I lægeverdenen sætter man såmænd også ofte toppen af poppen til at besvare. Forhåbentligt med det resultat, at den besvarende doktormand kommer med et nuanceret svar, der bærer præg af både dyb og bred viden. Samtidig fremstår svaret i pressen og overfor læseren væsentligt mere validt, da det ikke er yngstemanden, der har ævlet løs.


18. mar 2011 kl 17:19

Peter Hansen

ing.dk

er totalt uden filter. Alle fantasier kan man dele med andre her.

G-R-O-T-E-S-K


18. mar 2011 kl 19:23

avatar

Morten Knudsen

Re: ing.dk


Peter Hansen

ing.dk
er totalt uden filter. Alle fantasier kan man dele med andre her.

G-R-O-T-E-S-K

Hvis du ikke har fantasier, er du næppe en god ingeniør.


20. mar 2011 kl 06:12

Jonathan Dybkjær

Spild af tid

Hvor spilder man en DTU forskers tid med et spørgsmål om en evighedsmaskine?

Det er virkelig så basalt at det ikke hører hjemme på en siden som ing.dk. Jeg er sikker på at i har fået mange andre spændende spørgsmål, som sikkert var mere interessant at få svar på.


24. apr 2011 kl 11:58

Klaus Lund Sørensen

CEBIT

Det minder mig lidt om et designforslag jeg så på CEBIT for et par år siden..

Det drejede sig om en lampe med solceller på indersiden af lampeskærmen, så den kunne lade sig selv op når den var tændt.. : )


27. apr 2011 kl 14:08

avatar

Jens Bech

Re: evighedsmaskiner

Når man træder en cykel op ad bakke så er man sig smertelig bevidst at man selv stamper lyset igennem.
Men er der spekuleret nok i sparsommeligheden med strømmen?
Ned af alperne og Valby bakke, kunne man jo godt have en dynamo der genopladede batteriet en smule?

Genvinding af strøm a la dynamo må da give mere end ved at udnytte genereret varme?
Bevægelse til strøm, i stedet for bevægelse til varme og varme til strøm?
1 konvertering i stedet for 2.


28. apr 2011 kl 12:44

Anders Jakobsen

Re: Spild af tid

Hvor spilder man en DTU forskers tid med et spørgsmål om en evighedsmaskine?

Det er virkelig så basalt at det ikke hører hjemme på en siden som ing.dk. Jeg er sikker på at i har fået mange andre spændende spørgsmål, som sikkert var mere interessant at få svar på.

“Her Jens, har du ikke lyst til at blive ingeniør og derved redde Danmarks økonomi, miljøet og være en labcoat klædt supermand?”

“Mjø det ved jeg ikke. Det der film og medier virker mere spændende”

“Jamen forestil dig at du ved at følge din nysgerrighed kan gøre verden et bedre sted. Har du aldrig undret dig over hvorfor man ikke gør tingene en smule mere smart?”

“Jo, faktisk. De der elbiler, ik? De kan jo ikke køre så langt på deres batterier. Hvorfor sætter man ikke bare en cykeldynamo på, altså ikke en almindelig cykeldynamo, men en mother******** stor en, så batteriet oplades når man kører?

“ER DU DØØØM ELLER HVAD? Her sidder jeg, en languddannet ingeniør og prøver at gøre jer snotunger interesseret i naturvidenskab og så stiller I så dumme spørgsmål.”

———————

Svaret Poul Norby giver er et klasseeksempel på at der (næsten ikke) findes dumme spørgsmål, som ikke kan give spørgeren noget med hjem, hvis det svares af personer med indsigt og god formidlingsevne. At forundring over manglende dynamoer på elbiler i virkeligheden er et oplagt mulighed for at forklare termodynamikkens virkning i den virkelige verden er jo et klassesvar og netop den slags, der kan gøre naturvidenskab relevant. At de så er under din værdighed at læse noget sådant er strengt taget dit eget problem.


18. jun 2011 kl 20:34

Jens Funkelberg


22. jul 2011 kl 13:59

Kai Withøft

Forskellige energiformer

I en by i Schweiz har man i mange år betalt for at køre med sporvogn fra søen og op ad bergsiden. Det er derimod gratis at køre ned mod søen, fordi man forærer sin beliggenhedsenergi til sporvognen, som omsætter denne energiform til elektricitet.


22. jul 2011 kl 14:08

stig per andersen

Re: Forskellige energiformer

Det samme i Eiffeltårnet, da jeg var der sidst ...

Betaler man ikke bare det dobbelt for at komme op, medmindre man har travesandalerne på?


22. jan 2012 kl 21:07

avatar

Troels B. Mikkelsen

Re: evighedsmaskiner

Kilden til energi for min bil er dieselolie, ergo er olie en energikilde.

At der så er nogen der udtrykker sig alternativt, enten fordi de har fundet et nyt modeord, synes det er sjovt, eller de helt har mistet jordforbindelsen, og skal belære alle andre om at benzin er ikke en energikilde, det siger mest om dem selv, det samme kan man sige om dem der ser evighedsmaskiner alle vegne

De udtrykker sig nok som nævnt fordi de har følgende briller på:

Olie er noget vi graver op af jorden ved at bruge mindre energi på at grave det op, end vi vinder på at brænde det af - ergo er olie en energikilde.

Hvis brint er lavet ved elektrolyse eller termokemisk, så har vi brugt mere energi på at fremstillet det end vi får ud af at brænde det af - ergo er brint en energibærer.


23. jan 2012 kl 00:20

Glenn Møller-Holst

"Regenerative Braking"

Det hedder Regenerative Braking:

Regenerative Braking:
http://www.diyelectriccar.com/...8848
Citat: "...
What sort of range can be gained from this feature?
The typical stated range gain for regenerative braking is about 10%. AC Propulsion states as high as 30%, US Electricar measured as high as 20+%, Toyota RAV4 owners report as high as 25%. This would obviously be more effective in city driving rather than highway where little braking occurs.
..."

Kig f.eks. under "controllers" - jeg kan dog ikke finde tekniske data på controlleren:

http://www.goldenmotor.com/
(Bemærk: Eksekvering af sidens javascript reloader hovedsiden):
http://www.goldenmotor.com/fra....htm
Citat: "...
New Generation Controller -- Technology Breaking Through!
Magic! ... It can drive your ebike even with failed motor hall sensors, throttle, breaker, or all of them failed together!
..."
http://www.goldenmotor.com/e-B....jpg


Does regenerative braking significantly - quickly - help you slow an e-bike down?:
http://visforvoltage.org/forum...slow
Citat: "...
It may be possible to add an external braking controller to an existing system. I designed one setup that uses a 3 phase bridge rectifier and a cheap brushed controller to implement regen on a brushless system. It has not been tested, so I cannot verify that it will work, but I don't see why it wouldn't.
..."

Regenerative Braking:
http://www.ativsolutions.com/c...html

-

Lidt til bus eller lastbil afdelingen:

Et heftigt el-hjul på 120kW: e-traction.com: TheWheel™ - what it is
and what it does:
http://www.e-traction.com/TheW....htm
Citat: "...operating at more than 90% energy efficiency...delivers up
to 120 KW of direct drive traction at the only place where it
matters,.....at the wheel...the braking action is converted back to
electrical power. This process is called regenerative braking..."

-

Akkumulatorerne skal kunne tåle strøm og ladningen - LiFePO4 fra A123Systems kan klare det:

Supplementary technical information:
http://wiki.openmoko.org/wiki/...tery

-

Det vides ikke om denne har Regenerative Braking:

Open Source Motor Controller Project:
http://groups.yahoo.com/group/...smc/

-

Så mangler vi bare:
* ABS
* ESP

;-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto