Fjernvarmedirektør: Forkert at vindmøller jorder kraftvarmen
Helt barokt, at dyrt betalt vindmøllestrøm skubber energieffektiv produktion på de små kraftvarmeværker ud i kulden – mens kulværkerne tonser videre, uden at kølevandet udnyttes til fjernvarme, mener han.
Hvilken slags fossil el-produktion skal vindmøllerne egentligt fortrænge? Kul-kondens eller gas-kraftvarme? En vigtig debat, som vi må have nu, mener fjernvarmedirektør (Foto: Skykon)
Læs også
-
Paradoks: Ny grøn energistrategi vil øge afbrændingen af kul
Læs mere om
Filer
Nu må vi have debatten om, hvilken elproduktion vindmøllerne egentlig erstatter og burde erstatte. Det siger Dansk Fjernvarmes direktør Jørgen G. Jørgensen i en kommentar til Ing.dk’s artikel om vindmøllerne, der jorder de små kraftvarmeværker.
»Jeg mener, at vi skal sikre, at vindmøllestrøm bliver mest muligt værd. Derfor skal den erstatte strøm, produceret på såkaldt kulkondens, hvor spildvarmen ikke udnyttes, men blot smides ud i de danske farvande. Det er et enormt energispild, som modarbejder vores mål om at kunne sænke bruttoenergiforbruget,« siger han.
Jørgen G. Jørgensen vil nu sætte problematikken på dagsordenen på næste møde i Energinet.dks interessentforum for at få gang i debatten.
Ifølge Energistatistikken 2009 blev 58 pct. af strømmen fra de centrale kraftværker produceret, uden at spildvarmen samtidig blev udnyttet. Og organisationen Dansk Fjernvarme har selv kigget nærmere på forholdet mellem elproduktionsprisen for henholdsvis kulkondens og kraftvarme på naturgas siden 2007.
Op til ti øre billigere
Gennemgangen viser klart, at den marginale produktionspris for 1 kWh strøm på et kulværk uden fjernvarmeproduktion altid ligger under elproduktionsprisen for naturgas – når man regner alt med som brændselspriser, kvotepriser og diverse gældende afgifter.
Ifølge Dansk Fjernvarmes tal er kulkondens op til 10 øre billigere pr kWh, og derfor er det altså kulkondensværkerne, der kommer til at køre før de dyrere gasfyrede kraftvarmeværker, når vindmøllerne har taget sin del af markedet.
»Jeg har ikke noget forslag til en løsning, men systemet må være skruet forkert sammen, når det bedre kan betale sig at producere strøm på kulværker med et enormt energispild end på de langt mere energieffektive, naturgasfyrede kraftvarmeværker,« siger han.
Han tror dog ikke, at man helt kan undgå elproduktion uden tilhørende fjernvarmeproduktion i særlige situationer. For eksempel 10 dage med vindstille i hele Norden eller i nogle sommerperioder.
»Men hvis vi vil mindske vores bruttoenergiforbrug, så må vi prøve at undgå kondensproduktion så meget som muligt,« siger han.
Principper vakler
Jørgen G. Jørgensen peger på, at man i dansk energipolitik fra 1980 og fremad ellers har hyldet energieffektivitet og øget andelen af kraftvarmeproduktionen i det danske elsystem fra 20 pct. til 60 pct. i 2005.
Men at det nu virker, som om ønsket om at få mere vedvarende energi ind i systemet bliver styrende og kommer til at ske på bekostning af energieffektiviteten.
Jørgen G. Jørgensen understreger, at han ikke er ude efter at straffe selskaber som Dong Energy og Vattenfall, der driver de store kondensværker. For de retter sig jo bare efter gældende regler og rammebetingelser:
»Markedet virker – i stedet må vi prøve at se på mulighederne for at lave nogle mekanismer, der opmuntrer til en bedre energieffektivitet, og som måske rent faktisk giver de store værker muligheder for at sælge den vare – nemlig varmen – som de i dag er nødt til at smide ud,« siger han.
Siger du ikke bare det her, fordi du vil fremme fjernvarme så meget som muligt til gavn for dine medlemmer ??
»Jo, det kan du godt sige. Men nu er det så heldigt, at Dansk Fjernvarmes politik er at udbrede fjernvarmen alle de steder, hvor det er samfundsøkonomisk fornuftigt. Mine medlemmer bliver hverken rigere eller fattigere af, at vi får mere fjernvarme, for vi er jo en hvile-i-sig-selv-sektor,« siger han.
Fjernvarme dækker i dag 50 pct. af varmeforbruget i Danmark og 62 pct. af alle husstande.






