Så det ligner endnu et kryds i feltet "sikkehedsfeature der virkede efter hensigten".
Poul-Henning
Det pudsige her er, at selv vore bedste kompetencer på området, ikke rigtigt kan gennemskue hvad der egentlig var der skete. Første gang Professor Ølgaard blev præcenteret for videoen,var hans indtryk at eksplosionen var så kraftig, at den næsten kun kunne komme fra reaktoren.
Erik Nonbøl mente at der end ikke kunne være tale om en nedsmeltning, men at rummet mellem den indre og ydre indeslutning var fyldt med rør og ledninger, som hvis en af disse ledninger var blevet beskadiget, kunne det sagtens forårsage en brinteksplosion, af denne størrelse. (???)
Idag siger Ølgaard så at en nedsmeltning end ikke behøver at være farlig, vel vidende at at dagen før godt kunne forestille sig at det var selve reaktoren der eksploderede.
Og lige nu kan jeg sidde og se Nonbøl først sige at man frygter at det værst tænkelige sker, at indeslutningen gennembrydes, for siden at sige at det der skete ved tjernobyl ikke kan ske, fordi denne ingen egentlig indeslutning havde, for derefter at padle i land, ved at sige at der måske godt kunne opstå et "lille hul" i indeslutningen. (???)
Jeg er selv temmeligt overbevist om at eksplosionen igår var en brinteksplosion, fordi den efterfølgende ikke efterlod anden forurening af luften end betonstøv. Havde brændslet været blottet ud mod atmosfæren, havde vi kunnet se en længerevarende mørk røgsøjle, som sikkert endda afgiver et svagt lys, som kan ses om natten.
Idag advarer Tepco så om en ny muligt forestående eksplosion, som følge af nedsmeltning i reaktor 3. Den første eksplosion var altså en direkte følge af nedsmeltningen i reaktor 1 forstås, selvom de var længe efter påstod at have denne under kontrol, med køling af havvand og borsyre. (???)
Inden man lader sig forblænde af hvor "elegant og velkontrolleret" disse nedsmeltninger forekommer at forløbe, så længe de foregår langsomt nok til at processen kan holdes indenfor stålkapslen og den indre betonindeslutning, skal man huske på HVOR meget energi der er lukket inde i stålkapslen, og hvor lidt kontrol de reelt har over hvor hurtigt processerne udløses under en nedsmeltning.
Kontrolstavene, som i første omgang satte processerne i stå, smelter jo sammen med brændsel i en stor pærevælling, så processerne går jo i gang igen, i end eller anden kaotisk orden. Hvis energien i brændslet udløses hurtigt nok, så er virker stålkapslen ikke anderledes end kapslen på en stor håndgranat, hvilket enhver betonindeslutning vil være chanceløs overfor.
Det er min udokumenterede påstand, javist, men Ølgaards udtalelse igår modsiger den i hvert fald ikke.
Uanset hvor mange reaktorer på den japanske østkyst, der ender med at smelte ned, uden videre udslip end lidt kontrolleret dampudslip, så lider akraftindustrien under at deres produkter ikke bliver testet under værst tænkelige scenarier, inden de tages i brug, men understøttes udelukkende på påstande om at det ikke er farligt, foretaget af mere eller mindre optimistiske beregninger.
På samme måde som man crashtester biler, og bruger erfaringerne til at optimere sikkerhedssystemerne, så burde der jo også udføres et antal prøveanlæg, med samme type reaktorer, indeslutninger og sikkerhedssystemer, på afsidesliggende steder, eksempelvis der hvor man tidligere udførte atomprøvesprængninger.
Her kan man så fyre reaktoren op på fuld last, og derefter fjerne al vandet, et vist antal gange, så man har et statistisk grundlag for at kende sandsynligheden for at nedsmeltningen sker eksplosivt eller stille og roligt.
Først derefter kender man det værst tænkelige udfald, og ved hvad der skal til at for kontrollere det, og hvorvidt de aktuelle sikkerhedssystemer på alverdens reaktorer er tilstrækkelige.
Folk der bor i millionbyer 240 km væk, ville dermed også have vished om hvad det er der er ved at ske, og ville ikke reagere så panisk som de gør idag, når alle ved at en nedsmeltning bare er business as usual for sikkerhedssystemerne.
1
