Rumforskere på Indian Space Research Organization har opdaget en gigantisk månebunker - eller i hvert fald en stor hule i Månens overflade, som kan bruges til opbygning af en mindre provinsby. Hulens indgang er 120 meter bred, og der er et 1,7 kilometer langt, næsten horisontalt rum ind til hulens inderste.

Stedet, som er beliggende ved Oceanus Procellarum, er ideelt til at oprette en beboelig månebase, skriver forskerne. For på overfladen er Månen generelt et farligt sted at opholde sig, da der ikke er nogen beskyttende atmosfære.

»Hulen vil give et sikkert miljø, beskyttet mod farlige udstrålinger fra Solen, mikrometeoritter, ekstreme temperaturskift og støv,« siger forskerne i en artikel i det indiske forskningsmagasin Current Science.

Der er tale om en gammel lavaformation fra Månens fortid, og forskerne mener, at sådanne store lavarør er meget velegnede til menneskelige bosættelser, fordi de er støvfri, og fordi der skal mindre til for at gøre dem beboelige end andre steder. Forskerne kender tilsvarende lavahuler fra Hawaii, som har vist sig at være stabile over lange perioder.

De skønner, at en månehules loft skal være 16 meter tykt for at kunne opretholde et lufttryk på én atmosfære, som vi kender her fra Jordens overflade.

»Lava-rør har en naturlig miljøstyring med en næsten konstant temperatur på minus 20 grader celsius. Det er i stærk modsætning til måneoverfladen, hvor temperaturen veksler ekstremt, fra minus 180 grader til plus 130 grader i løbet af månedøgnet.«

Oceanus Procellarum er et "måne-hav", der er dannet ved vulkansk aktivitet. Det befinder sig lidt nord for ækvator på den side af Månen, som har udsigt til Jorden.

Hulen er blevet opdaget gennem studier af højopløste stereo-billeder fra de 11 TMC (Terrain Mapping Cameras) på Chandrayaan-1, en indisk-udviklet satellit, som blev sat i kredsløb omkring Månen i november 2008. Satellitten fungerede i knap et år, hvilket kun var halvt så længe som planlagt. Men det lykkedes blandt andet at kortlægge en stor del af Månens overflade med stereoskopiske billeder og registrere fordelingen af vand-molekyler, før satellitten pludselig holdt op med at sende signaler.

En efterfølgende mission, Chandrayaan-2, er planlagt i 2013. Den skal lande et 1.200 kg tungt landingsmodul på Månen og bruge Nasa-kort til navigation i det medfølgende udforskningskøretøj, som skal veje 15 kg.

De indiske forskere mener, at hulen bør udforskes i detaljer, og de anviser sandsynlige steder i det vulkanske område, hvor der bør kunne findes andre brugbare huler.