Atomreaktorer klarede jordskælv: Men 4 mio. japanere er uden strøm
Fire millioner hjem er uden strøm i Tokyo efter det kraftige jordskælv. Tre atomreaktorer i tsunami-regionen er tilsyneladende o.k., men kraftværk er lukket ned.
Multimedia
Video:
Se jordskælvet ramme et supermarked i Tokyo
Tema
Læs også
Det lader til, at hverken det kraftige jordskælv eller tsunamien i Japan, har lavet skader på de tre atomreaktorer i regionen, oplyser de japanske nukleare myndigheder til den nationale japanske TV-station NHK.
Reaktorerne er ejet af det fjerdestørste japanske elselskab Tohuko Electric Company, der har to kraftværker i regionen.
Det er først og fremmest Onagawa-kraftværket, der ligger i riskozonen. Det ligger 70 kilometer nord for millionbyen Sendai City, der er oversvømmet af tsunamien. Tohuko har yderligere et kraftværk, men det ligger længere mod nord og ikke direkte ud til epicentret.
Onagawa-værket ligger direkte ud til stillehavskysten, men der har ikke været radioaktive udslip fra kraftværket, oplyser de japanske nukleare myndigheder.
Onagawa-værket har tre kogendevandsreaktorer, hvoraf den nyeste er koblet til elnettet i 2002. Oganawaværket blev også påvirket af et jordskælv i 2005, men heller ikke dengang blev kraftværket alvorligt skadet.
Tohoku Electric Company har dog suspenderet driften på værket, oplyser NHK. Ifølge de japanske myndigheder lukkede kraftværker ned af sig selv i forbindelse med jordskælvet.
Ifølge Tokyo Electric Company er mere end fire millioner indbyggere uden strøm i den japanske hovedstad.






