Milliardinvestering trækker passagerer til privatbaner
Det kan godt betale sig at investere i de små jernbaner. Det beviser passagertallene fra de nordsjællandske strækninger efter milliardinvestering. Men der er flere ting, der skal vurderes, når man tager stilling til de små jernbaners fremtid.
Passagertal for privatbaner - Privatbanerne styres af trafikselskaberne, men ejes delvist af regionerne, som giver tilskud til driften.
Læs også
Læs mere om
Med slidte tog og sæder, der begyndte at samle støv, stod regionerne Sjælland og Hovedstaden over for et valg: Enten skulle de nedlægge privatbanen og indsætte busser. Eller også skulle de investere stort og håbe på, at det kunne trække passagerer til.
»I en årrække havde man set, at det bare gik nedad, og for seks-syv år siden stod man så ved en korsvej,« siger områdechef i Movia Tommy Frost.
Jernbanerne vandt, og gennem 2007 blev der leveret nye tog til de nordsjællandske strækninger, og i 2008 blev Frederiksværkbanen moderniseret, så togene kunne køre 100 km/h. Derudover blev der indsat tre tog i timen, hvoraf ét var et eksprestog.
Movia har også prøvet at tilpasse tog- og busplanerne, så ventetiden bliver mindre. Generelt har det hele skullet gøre togturen mere behagelig og ikke mindst mindske transporttiden. Og det mener Movia er lykkedes.
»På nær Tølløsenettet har alle linjer vist markant fremgang, men den er stadig under modernisering. Når den bliver færdig til sommer, regner vi også med fremgang der,« siger Tommy Frost.
I tal er fremgangen på 7,6 pct. for alle Movias strækninger på Sjælland og Lolland-Falster i perioden 2007 til de seneste tal fra 2009. Frederiksværkbanen, som har den største fremgang, ligger på 30,5 procent flere passagerer i 2009 i forhold til 2007.
Generelt er togtrafikken i perioden gået frem med 0,6 procent, og passagertallet hos Lemvigbanen, som er en af Danmarks mindste jernbaner, er fra 2006 til 2009 faldet med 28,6 procent.
Investeringsplanen for banerne i Nordsjælland blev lagt af det tidligere selskab HUR, men Movia overtog driften i januar 2007 efter kommunalreformen og besluttede sig for at kæmpe videre med planen.
I de to regioner var der snak om at nedlægge nogle af stationerne og strækningerne, men især inspirationen fra Lollandsbanen fik politikerne til at beslutte sig for at investere.
»Lollandsbanen var en forløber. Det var det gode eksempel, man kunne bruge over for politikerne,« siger Tommy Frost.
Ifølge trafikforsker Per Homann Jespersen fra RUC var netop Lollandsbanen en af de første privatbaner, som investerede i moderne udstyr.
»De var også det første tog med internet i Danmark. Alt det bragte passagererne tilbage til banen,« siger han.
Men de stigende passagertal har ikke været gratis. Region Hovedstaden har postet omkring 650 mio. kr. i de nordsjællandske baner, mens Region Sjælland har brugt cirka 550 mio. kr. Over en milliard er der altså blevet investeret i nye tog og modernisering af skinnerne.
»Det er vores opfattelse, at det giver god mening at investere i det her. Det giver en mobilitet for borgerne. Man betragter især Sjælland og Lolland-Falster som pendlingsområder,« siger Tommy Frost og fortæller, at de på nogle af strækningerne er ved at nå kapacitetsgrænsen i myldretiden.
Spørgsmålet er bare, om det også kan betale sig at investere et så stort beløb i andre dele af landet. Ifølge Per Homann Jespersen er den store forskel mellem Jylland og Sjælland befolkningstætheden, men alligevel kan det godt være en fordel at investere i den mindre befolkningstætte del af Jylland.
»Jeg tror, at det de fleste steder er en betingelse for at reetablere banerne rundt om i landet. Det er en betingelse for at køre videre,« siger Per Homann Jespersen:
»Men der er ingen garanti for, at det virker. Man må gøre op, om banen kan komme til at spille en så stor rolle, at man kan retfærdiggøre at investere.«
Det er trafikforsker på DTU Transport Alex Landex enig i.
»Investeringer vil kunne ændre passagertallene, men spørgsmålet er, om det står mål med omkostningerne,« siger han.
Alex Landex mener, at man især skal planlægge byudviklingen ud fra stationerne og få institutionernes åbningstider til at passe sammen med togtiderne, hvis man vil forbedre privatbanernes vilkår og tiltrække passagerer.
