blogs kategori-billede

Hvordan fandt du mig?

Historien om de usynlige syninger og hvor vigtigt det er at forhøre sig om patenter

Af Anders Jørgensen,  onsdag 09. mar 2011 kl. 19:24

Rådgiver Rasmus Offersen fra Opfinderrådgivningen fortalte mig denne historie fra virkeligheden forleden:

En fredag eftermiddag for nogle år siden greb jeg røret og ringede til Boulder, Colorado, USA.
Det var nødvendigt for at få vished på vegne af en dansk opfinder. Han havde designet nyt tøj til det danske cykellandshold med usynlige syninger. En vigtig aerodynamisk detalje.

Men denne fredag, tre dage før patentansøgningen skulle videreføres som PCT-ansøgning, dukkede der pludselig et lignende, amerikansk patent op med to amerikanere angivet som opfindere.

Det lykkedes mig at finde frem til de to via patentdatabasen http://ep.espacenet.com/, og også at finde telefonnummeret på den ene via Yahoos People Finder.

Jeg ringede til ham kl. 16. Da var klokken 8 i Colorado.

I den anden ende sad en ganske overrasket mand og modtog opkald fra Danmark, mens han var i gang med morgenmaden med sin familie. Det var Thanksgiving Day, viste det sig, og alle var netop i gang med den rituelle morgenmad.

Men jo det var rigtig nok ham, der havde taget patent på de usynlige syninger; noget han i øvrigt havde udviklet til det amerikanske alpine skilandshold. Og jo det patentbeskyttede skitøj var i brug i USA, og jo patentet var videreført i Europa.

”Men hvordan fandt du mig?” spurgte han, før jeg ringede af – og han blev meget overrasket over, at det var via hjemmesider og internettet.

Nu havde vi vished i Danmark:
Der var ikke noget at komme efter med de usynlige syninger hverken overthere eller ude i Europa, og den danske opfinder kunne undgå at bruge de omkring 50.000 kr (på en PCT-patentansøgning), han ellers havde tænkt sig at bruge, men som altså ville have været spildte penge.

Morale

Det er ikke sådan, at jeg ringer til USA hver uge. Men det er nu engang sådan med patentansøgninger, at fra den dag, hvor du indleverer en patentansøgning, går der halvandet år, før du får vished om, hvilke andre patenter, der er på området.
Det er mange måneders uvished at gå rundt med, men sådan er systemet, og det kan næppe ændres.

Det var godt vi ringede.
Ellers havde opfinderen oprettet en hastesag hos sin patentagent i løbet af weekenden til forhøjet takst for nyttesløst at videreføre sin patentansøgning. Det sparede vi ham for med opkaldet og opklaringen i Boulder, Colorado.

Hvis du gør en opfindelse og finder ud af, at der er f.eks. amerikanske patenter på området, kan du som regel i patentdatabaser se opfinderens navn, by og stat.
Men via Yahoo People Finder kan du altså også ofte finde hans adresse og telefonnummer, og så ringe til ham for at høre, om det anmeldte patent bliver brugt.
Er den kommet i produktion? Virker opfindelsen efter hensigten?, kan man se det færdige produkt på en hjemmeside og hvor kan det evt. købes etc.? Eller er hele projektet droppet, og hvorfor?

Og så skal man i øvrigt ikke altid nødvendigvis lade sig stoppe over, at der er findes et patent på den samme idé.
Måske kan der laves noget, der er endnu smartere, og som er så nyt og overraskende, at det kan patentbeskyttes/licensformidles?



10. mar 2011 kl 09:22

avatar

Peter Makholm

Klokken 8 på en helligdag...

Jeg håber Rasmus sagde pænt undskylde for at ringe så tidligt på en helligdag. Bare fordi man kan finde et telefonnummer betyder ikke at man bør ringe til det med det samme.

Det kan godt være at det havde været en gene for Rasmus (eller hans kunde) at skulle have ventet et par timer, men det er også dem der har hele nytten.


10. mar 2011 kl 20:01

Mike van der Poel

Var det virkelig nødvendigt?

Jeg forstår ikke helt pointen i historien. Rasmus Offersen havde opdaget at der var prior art i forhold til den danske opfinders idé. Så er det vel ligegyldigt om den amerikanske opfinder har søgt patent i Europa? Det er vel også ligegyldigt om patentet bliver brugt i et produkt. Så hvorfor var den forhastede telefonsamtale nødvendig? En anden sag er det vel at man måske kunne være interesseret i at opnå en licensaftale med den amerikanske opfinder, men det ville ikke have noget at gøre PCT deadline.

I øvrigt er jeg helt enig i betragtningen om at det er træls at man skal leve i 18 måneders uvished efter indlevering af en ansøgning. Men det er nok svært at gøre noget ved det. Hvis jeg finder på en god idé ... så patenterer jeg den :-)


10. mar 2011 kl 20:16

avatar

Michael Schade

Registrering

Er der ikke noget med at de ovre i amerika kan patentere opfindelser der er op til et år gamle fordi de lige skulle have tid til at sadle hesten og ride til storbyen?
Dvs. at de i realiteten kan kigge andre opfinderes ideer af og så patentere dem i usa? Hvilket giver noget med delte patentrettigheder?


11. mar 2011 kl 10:20

avatar

Peter Makholm

Re: Var det virkelig nødvendigt?

Pointen er at han vel gerne skal have den oprindelige patenttager til at fortælle noget der kan bruges til at argumentere for at det gamle patent ikke helt dækker den nye opfindelse.

Det kunne for eksempel være at man havde opgivet ideen på grund af et problem som den nye opfindelse enten løser eller omgår.


11. mar 2011 kl 16:24

Louise Dahlerup Fazlagic

Fremgangsmåde

Tjah, eller man kunne have spurgt opfinderens patentagent, som via espacenet/epoline ville kunne se, hvor den amerikanske opfinder havde valgt at videreføre patentet. Man kan være ret sikker på, at opfinderen i USA lige efter samtalen har kontaktet sin patentagent, og siger til ham, at EP-patentet I HVERT FALD skal udstedes i DK efter EP-behandlingen er færdig......

Vores opfinders patentagent ville kunne nå at advare mod at kontakte opfinder direkte, men i stedet kunnet finde disse data diskret.

Derúdover ville han også kunne sige noget om der var fremgangsmådekrav og/eller apparat-krav i modholdet, og hvordan man evt. ville komme udenom disse krav ved at tilpasse PCT-ansøgningen, så den afspejlede et eller flere andre aspekter ved fremgangsmåden (dvs. fremstilling af tøjet) eller apparat-kravet (dvs. tøjet selv med syningen i).

Altid en god ide at spørge sin patentagent, hvis man har en sådan i nærheden..... :-)

Men så ville man ikke spare 50.000 og man ville have et solidt patent. Og amn ville måske også slippe for at betale licens-penge til den amerikanske opfinder, fordi man bygger videre på dennes basis-teknologi...?!


15. mar 2011 kl 12:48

avatar

Anders Jørgensen

Det skulle gå rigtig stærkt

Jeg har vendt jeres kommentarer med Rasmus, der jo fortalte mig historien forleden.

Essensen i fortællingen er, at der skulle handles med det samme.
Derfor greb Rasmus knoglen og ringede til opfinderen i Boulder, Colorado. Den vished som kom ud af det, sparede den danske opfinder for at bruge cirka 50.00 kroner på at søge om at videreføre sit patent.

I kan have meget ret i kommentarerne
Peter har eksempelvis helt fat i, at der vigtigt at forhøre os, om hvad patentet egentlig blev brugt til.
Det er også rigtigt som Louise er inde på, at det kan være en rigtig god ide at bruge en patentagent til at tage sig af det og i øvrigt til at gå videre med sagen.

Det ville bare have krævet mere tid. Og den var der jo ikke. Det er ikke Rasmus erfaring, at amerikanske patentagenter svarer over night.

I øvrigt synes den amerikanske opfinder at det var sjovt og interessant at få det ganske uventede opkald - uagtet, at der var helligdags-måltid på bordet i hans familie. Han ville gerne lave lidt kulturudveksling.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.