/transport

Vestas-båd skal være verdens hurtigste

Vestas har i samarbejde med et designteam lanceret båden Vestas Sailrocket 2, som skal slå verdensrekorden for det hurtigst sejlende skib.

Af Mette Mandrup, lørdag 12. mar 2011 kl. 14:00

Med sin nylancerede båd Sailrocket 2 er Vestas fast besluttet på at slå verdensrekorden som den hurtigst sejlende nogensinde, som den amerikanske kitesurfer Rob Douglas satte i oktober sidste år. Han nåede op på 55,65 knob, svarende til 104 kilometer i timen.

Den første båd i projektet, Sailrocket 1, blev overhalet af kitesurferne, og derfor måtte en helt ny båd i spil.

»Siden vi begyndte at forsøge at opnå "The Outright World Speed Sailing Record" for ni år siden, er rekorden blevet øget med præcis ni knob. De nuværende rekordholdere, kitesurferne, har taget den uden for rækkevidde for alle tidligere deltagere, og man har brug for en meget særlig båd til at få rekorden tilbage. Vestas Sailrocket 2 er en båd, som har høje mål. Det eneste tilfredsstillende udfald for os er at få rekorden,« siger Paul Larsen, der er projektleder for Sailrocket 2-gruppen, i en pressemeddelelse.

Efter lang tids arbejde med den nye båd, der har form som en jetjager, kunne holdet tirsdag offentliggøre sit nye bud på en aspirant til verdensrekorden.

»Den var i vandet for første gang nogensinde i ti minutter, og så hev vi den op igen,« fortæller Kasper Ibsen Beck, der er kommunikationsmedarbejder i Vestas Technologi R&D.

Sailrocket 2 kom i vandet ved Isle of Wight, hvor Vestas har et udviklingscenter. Båden er bygget til at kunne klare en hastighed på mere end 60 knob, hvilket er mere end 111 kilometer i timen. Det skal blandt andet ske ved, at bådens hastighed bruges til at skabe mere end blot den naturlige vind i sejlet.

Næste skridt bliver at lave nogle testforsøg med Sailrocket 2, og efter sommerferien regner holdet med at være klar til at forsøge at slå rekorden. Det sker i en bugt i Namibia, hvor der er meget stillestående vand og meget høj vind.



13. mar 2011 kl 01:01

Hans Peter Haastrup-nielsen

Video fra Kitesurfernes rekord

En mellemlang video om rekordforsøget der kostede et brækkethåndled og ribben.. Men det går godt sat**galme også stærkt!
http://www.kitesurferen.dk/ind...2628


13. mar 2011 kl 21:44

Henrik Rathje

Franske Hydroptere

Har været oppe på 61 knob. Desuden kan den sejle med vind ind fra begge sider.. Det er vist mere end var Vesta's båd kan.
Synes lidt sejlsport rekorder er lidt elastiske. selvfølgelig skal udstyret være iorden, men skipper skal også være syg nok i roen for at tage ud når vindhastighederne er vildest.


14. mar 2011 kl 07:40

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Franske Hydroptere

Har været oppe på 61 knob. Desuden kan den sejle med vind ind fra begge sider.. Det er vist mere end var Vesta's båd kan.

Synes lidt sejlsport rekorder er lidt elastiske. selvfølgelig skal udstyret være iorden, men skipper skal også være syg nok i roen for at tage ud når vindhastighederne er vildest.

H'ydroptere har ANGIVELIGT været oppe på 61 knob (kilde: Deres egne udsagn - opnået umiddelbart før den slog en forlæns kolbøtte) - nu er det sådan, at rekorderne administreres af http://www.sailspeedrecords.co...com/ og i flg. dem har H'ydroptere sejlet lidt over 51 knob, hvilket stadig er meget imponerende og rekorden for ikke kite surfere.

Den officielle rekord skal måles som en gennemsnitshastighed over 500 meter - så ingen "elastik" i det. Det "elastiske" mange diskuterer i øjeblikket er mest, hvorvidt en kitesurfer er et "sejlfartøj", men det har WSSRC anerkendt det som - og dermed holder de rekorden.

Det kræver for øvrigt ikke (for Sailrocket) de vilde vindhastigheder at opnå rekordhastigheder, den er projekteret til 3 gange vindens hastighed, d.v.s. at de 60 knob burde kunne nås i 20 knobs vind = 10 m/s - ikke en gang kuling. Og ja - rekorder kræver selvfølgelig udstyr og omstændigheder lidt ud over det sædvanlige ;o)

mvh Flemming


14. mar 2011 kl 09:35

Peter Hansen

Materialer?

Hvorfor oplyser artiklen ikke hvilke materialer der er anvendt? Er skrog, mast og bomme af kulfiber, og med hvilken teknologi er de hærdede?


14. mar 2011 kl 09:46

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Materialer?

Hvorfor oplyser artiklen ikke hvilke materialer der er anvendt? Er skrog, mast og bomme af kulfiber, og med hvilken teknologi er de hærdede?


Jeg kan anbefale deres hjemmeside, hvor der er ret meget info om fartøjer / projekt:

http://www.sailrocket.com/

mvh Flemming


23. jan 2012 kl 14:52

Kenneth Gaarslev

Godt at VESTAs kan bruge penge

Jeg kan glimrende forestille mig det hav af protester, der vil kritisere nedenstående, men det afholder mig ikke fra at bemærke, at Vestas burde anvende skatteydernes penge på vindmøller, i stedet for rekordsejladser.
Vindmøller er mere en 1.000 år gamle, og den "avancerede" teknik har fly-industrien nok haft på lager en enkelt uge eller måske to.
Hvor mange år man vil fortsætte med at traske i samme skure - større og større, kan jeg naturligvis ikke vide, men jeg kan se fidusen. I den rækkefølge møllerne skal rives ned, bliver der igen beskæftigelse!
Forsøg med mindre, vertikale møller, der hverken støjer er syner så meget, er der ikke foretaget mange af, hvis man bedømmer det ud fra, hvad man til daglig har kunnet se på Risø gennem utroligt mange år, men det var måske "færdigforsket", inden model år 1.300 blev taget i brug?


23. jan 2012 kl 15:26

Jan Damgaard

Re: Godt at VESTAs kan bruge penge

.. at Vestas burde anvende skatteydernes penge på vindmøller..

Ja aktionærerne har nu ikke fået meget ud af det, siden 2004.
http://npinvestor.dk/nyheder/u...aspx
selv aktiekursen er endt lavere:
http://www.nasdaqomxnordic.com...3258



Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.