/energi

Rapport: Vindkraft på retur i Europa og Nordamerika

For første gang i 20 år er der et fald i det globale marked for vindenergi, viser ny rapport. I 2010 blev 35,7 GW ny kapacitet installeret, sammenlignet med 37,9 GW i 2009. Asien udgør nu halvdelen af markedet.

Af Erik Holm, onsdag 09. mar 2011 kl. 11:34

Det går tilbage for vindkraften i Nordamerika og Europa.

Ifølge en ny rapport fra det EU-støttede EurObserver, der overvåger udbredelsen af vedvarende energi, fik branchen i 2010 det første tilbageslag i 20 år. Kun Kina og resten af Asien sikrer, at det ikke ser helt sidt ud for vindkraftsektoren.

I 2010 blev der globalt installeret 35,7 GW. Det var en tilbagegang på 5,8 procent i forhold til 2009.

Kina repræsenterede næsten halvdelen af den installerede kapacitet i 2010 (16,5 GW), mens USA, der tidligere lå på niveau med Europa, måtte se næsten en halvering af den installerede kapacitet til 5,1 GW.

Ifølge rapporten skyder den amerikanske vindsektor skylden på manglende langsigtet støtte fra politikerne og stramme finansieringsmuligheder.

Samlet gik EU tilbage med 700 MW i forhold til 2009, men rapporten understreger, at EU samtidig er ved at vinde momentum i takt med, at nye offshoreprojekter etableres og en række østeuropæiske lande har sat fart på vindkraften.

Ni af de 27 EU lande installerede mere vindkraft end Danmark i 2010. Blandt dem var Rumænien, Polen og Sverige. Danmark er dog stadig klart i spidsen, når det kommer til andelen af vindkraft per indbygger med 686,6 kW per 1.000 indbyggere. Nummer to er Spanien med 449,6 kW per 1000 indbyggere.

Ifølge rapporten må vindkraften se sig overgået af gas, når det kommer til installeret kapacitet til elproduktion i Europa. Det er første gang siden 2007, at vindkraften ikke er den suverænt mest installerede teknologi til elproduktion, hedder det i rapporten.



09. mar 2011 kl 13:06

Bent Riis

Mætning?

Det er vel et naturligt fænomen at vinden går ned når elnettene er ved at nå mætning for vindandel.
At der så er nogle parker i støbeskeen.. ja der må man jo bare håbe der er nogen eu lande der tænker fornuftigt -så kan man da flytte derhen med sin gode uddannelse når alt andet end siemens og vestas er lukket..


09. mar 2011 kl 14:15

Benny Olsen

Omstilling til Off-shore vindkraft.

Overskriften taler om vindkraft på retur, og artiklen taler om stigende momentum fra havmøller, og at en række østeuropæiske lande har sat fart på, hvad er det for konklusioner forfatteren vil at vi skal lave?


09. mar 2011 kl 14:28

Anders Jakobsen

Re: Omstilling til Off-shore vindkraft.

At kurven for landmøller i vesteuropas fald er forskudt til venstre i forhold til østeuropas og off-shore-kurvernes stigning.


09. mar 2011 kl 15:38

Carsten Nielsen

Tilbagegang = Nedgang i nyinstallation??

Efter overskriften at dømme er der mindre vindkraft i 2010 end 2009, det er vel ikke det der er konklusionen, men derimod at stigningen ikke er så stor i 2010 som i 2009; eller?


09. mar 2011 kl 15:56

Preben Maegaard

Mætning? Overhovedet ikke.

Nettene er overhovedet ikke tæt på en mætning. I ganske få lande udgør vindkraftandelen noget der sniger sig op over 10 % af elforbruget, så der er rigeligt med plads til mange flere vindmøller, når man ser på omstillingen til vedvarende energi i et sådant perspektiv.

I Slesvig-Holsten (2½ million indbyggere) kommer over en trediedel af elektriciteten fra vindmøller. Her planlægger man en fordobling. Hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, dersom nettet allerede var mættet. Naturligvis skal nettene tilpasses den fortsatte udbygning med fluktuerende energiformer, men det klarer ingeniørerne, når de arbejder seriøst med det, med bravour. Det se man i Galicien og Navarra i Spanien.

Men også et dansk eksempel fra Thy-Mors er værd at fremhæve. Her kommer 100% af elforsyningen fra de 350 lokale vindmøller. Og der er ingen problemer med strømkvaliteten. Tilmed planlægger man en fordobling af vindmølleproduktionen i Thy-Mors Energi's forsyningsområde. Så dersom der skulle være tale om en generel mætning, så skulle alt jo være brudt sammen de omtalte steder.

Problemet med stagnationen skal søges helt andre steder. Det kan nemlig godt være tale om en helt anden form for mætning. Rigtig mange steder er befolkningen nemlig rigtig trætte af at vindmøller er rene økonomiske investeringsobjekter. Møllerne skal nødvendigvis stå i landdistrikterne, og her protesterer man ofte overfor investorer og spekulanter, som ingen tilknytning eller interesse har i lokalsamfundene.

Når den slags sker, og det kender man til overflod fra England, Holland og andre steder, så kan man tale om en "psykologisk mætning", men det er jo noget helt andet.

Løsningen herpå er lokalt ejerskab, så hele den lokale befolkning, hvor vindmøllerne opstilles, har reelt udbytte af at have vindmøllerne stående. Ikke bare nogle få, men til det fælles bedste. Dermed får møllerne samme status som den øvrige offentlige infrastruktur, som vi jo i alle industrilandene akcepterer som nyttige og nødvendige dele af det fysiske miljø, vi omgiver os med.

Vi er jo endnu ikke nået til mætningen af hvormange veje, huse, fabrikker, mv, der er plads til i vore samfund, som vindmøllerne og andre former for vedvarende energi skal integreres i, dersom vi skal holde hjulene igang på længere sigt.

Og lige et par ord om havvindmøllerne. De udgør en forsvindende lille del af den globale statistik, som er temaet for dagens site. Dersom havvindenergi skal vinde frem i større målestok, så skal offshore vind blive langt billigere.

Offshore er en økonomisk lækkerbidsken for de store energiselskaber, men for vore samfund bliver det unødigt dyrt at stille om til vedvarende energi, når den skal koste 2 til 3 gange mere fra havet end den samme strøm kan fremstilles til på land.



09. mar 2011 kl 16:50

Søren Holst Kjærsgård

HAr Danmark mistet forstanden?

Elprisen for de nye Anholtmøller er 105 øre/kWh. Leverancen er både ustabil og uforudsigelig og kræver back-up til en eller anden pris over 0 øre/kWh.

Der er almindelig enighed om at nyopførte KK værker kan levere til under 30 øre/kWh. (300.000 kr/GWh)

Danmarks energiforbrug er 814 PJ (2009) sv.t. 226.000 GWh.

Mølleeergi: 237 milliarder kr/år
KK: 68 milliarder kr/år.

Differens 169 milliarder kr/år. Rigeligt til 4 KK værker.

Dyr energi fordriver industri. Billig energi kan få industri til at trives.

Har vi mistet forstanden?


09. mar 2011 kl 17:18

Erik Nørgaard

Re: Mætning? Overhovedet ikke.

Dét har du nok ret i, men der mangler lige nogle nødvendige forudsætninger der totalt overses i den politiske debat, og jeg ser heller ikke bemærkninger herom i dit indslag.

1): Vindmølleproduktionen har en "elektrisk ELASTIK" til kraft(varme)værkerne, der sikrer frekvens og energiflow. Dette kræver etablering af HVDC netværk for "distance" transfer, og tilstrækkelig "lokal" HVAC transfer.
(En HVAC forbindelse vil belastes nominelt af ladningsstrømme ved blot 50-60 km - Derfor skal der med ca. 20 km mellemrum opstilles højspændingsstationer der kan generere den nødvendige reaktive effekt)

2): Med den politisk planlagte nedlæggelse af Kul-Olie-Gas fyrede kraftværker og den kendsgerning at biomasse fra Danmark kun kan dække ca. 1% af energiforbruget, så er der vist noget der lige skal afbalanceres med kendsgerninger i stedet for drømmerier.

3): Hvad sker der med Danmark ved vindstille? Skal vi alle gå i dvale, eller er der snart nogen, der vågner op, og indser, at det er nødvendigt med ENERGILAGRE. Skal et sådant dække ca. 10 dages vindstille?
Jeg anser det for utopi, at forestille sig, at overskudsproduktion kan sendes til Norge i nødvendigt omfang. Kabelforbindelserne kan ikke magte opgaven.
Tilbagekøb foregår vist på markedsbetingelser, så det er ikke som at sætte penge i banken.

4): Det kunne være man skulle tage A-kraft holdningerne op igen, integreret med kendsgerningerne om "alternativerne", så der kan komme en relevant debat på banen. Imod-debatten skal indeholde konkrete kendsgerninger om, hvilke teknikker der så til gengæld skal investeres i. Gør man ikke dette ender vi op med at Danmark risikerer at gå i stå "som vinden blæser".


09. mar 2011 kl 17:32

avatar

Per Erik Rønne

Re: Mætning? Overhovedet ikke.

@Søren Holst Kjærgård og Erik Nørgaard,

Ja, der er tydeligvis gået religion i økologien, og ja, skal vi have CO2-ren energi er vi nødt til også at medtænke atomkraften.


09. mar 2011 kl 18:01

Søren Thiim

HAr Danmark mistet forstanden?

Nej! Der er måske blot nogle der tænker lidt længere frem...!

Med hensyn til overskriften: "Vindkraft på retur", så virker den noget pop-journalistisk, og burde ikke være skrevet i Ingeniøren uden yderligere kommentarer, som f.eks. at møller opstillet i 2009 typisk var kontraheret i det gode år 2008 og møller opstillet i 2010 kontraheret i det kriseramte år 2009. At vindkraft på basis af de nævnte tal for installationer skulle være på retur, det må siges at være en noget overfladisk og useriøs slutning.


09. mar 2011 kl 18:02

Jakob Rasmussen

Re: Mætning? Overhovedet ikke.

Preben

Det er ikke den konklusion EA Energianalyser og DTU Risø kom frem til i denne rapport.
http://www.ens.dk/da-DK/Underg....pdf


09. mar 2011 kl 18:18

Søren Holst Kjærsgård

Mætning

Norge og Sverige er med garanti ikke mættede med vindkraft. I afvigte november, december og januar producerede vore vindmøller 2350 GWh. (Middelværdi 1064 MW)

Eksporten til Norge og Sverige var 3281 GWh, og vi fik 211 GWh igen.

Så nordmænd og svenskere er utvivlsomt glade for, at vore vindmøller kan hjælpe med til at holde dem varme om vinteren.

PS. Ringhals og Forsmark producerede tilsammen 9558 GWh i januar og februar 2011. Middelværdi 6750 MW. Tallet for Oscarshamn har jeg ikke ved hånden, men det ligger omkring 3000 MW.

Gennemsnitlig fremstillingspris for svensk kernekraft i 2009 var 17,3 svenske öre/kWh. Og det var et dårligt år med lav produktion på grund af store renoveringsarbejder, så reaktorerne kan klare endnu en 20-30 år.

Anholtmøllerne kræver 105 øre/kWh + et stort men ukendt beløb til back-up.

Det danske middeleffektforbrug er ca. 43000 kWh per år. Prøv selv at regne på hvor meget fattigere vi vil blive end svenskerne.

Ach ja. Die dummen Dänen.


09. mar 2011 kl 19:15

Søren Lund

Retur???

Hvordan kan man tale om at vindkraften er retur, når der blev installeret 35,7GW MERE vindkraft, end der var før?

Det meget lille fald i forhold til året før, afspejler kun én ting; finanskrisen i 2009!

Vindmøller installeres oftest 1-2 år efter det år de er solgt, - og i betragtning af det, mener jeg da at et fald på kun 6% er ganske godt gået.

Hvor meget var det personbilsalget faldt med i 2009? - var det ikke over 20%?

Er der nogen der har påstået at personbiler derfor er på retur?

Min opfattelse er at vindmøllemarkedet klarede langt mindre fald end alle andre markeder i gennemsnit. Salget i 2009 (udbygningen 2010) er derfor kun et udtryk for fortsat stigning.

Vestas solgte i 2009 under 3 GW vindmøller, hvor de i rekordåret 2008 solgte over 5 GW.

I 2010 solgte Vestas så lige over 8 GW - så det er IKKE på retur!


09. mar 2011 kl 19:28

Benny Olsen

Re: Retur???

Det meget lille fald i forhold til året før, afspejler kun én ting; finanskrisen i 2009!

Vindmøller installeres oftest 1-2 år efter det år de er solgt, - og i betragtning af det, mener jeg da at et fald på kun 6% er ganske godt gået.
Tja, eller omstilling til off-shore.

Det tager længere tid at beslutte og gennemføre en større off-shore park, end små lokale on-shore parker, tidsforskellen ser ud som en pause.

F.eks Krigers Flak der først skal installeres 2018-20, det er noget mere end 1-2 år.


09. mar 2011 kl 19:43

Søren Lund

Re: Retur???

F.eks Krigers Flak der først skal installeres 2018-20, det er noget mere end 1-2 år.

Meget enig! Hvor meget installation det har udskudt i forhold til salget i % er nok svært at sige. Langt de fleste møller der sælges globalt, er dog stadig landmøller.

De møller der skal opstilles på Kriegers flak, sælges vel også først 1-2 år før de (første) opstilles ?


09. mar 2011 kl 19:58

Søren Rasmussen

Re: Mætning? Overhovedet ikke.

Thy-Mors er værd at fremhæve. Her kommer 100% af elforsyningen fra de 350 lokale vindmøller

Holder det aldrig op med at blæse i Thy-Mors??? Noget reservekapacitet er de vel nødt til at have (eller en masse genopladelige batterier............)


09. mar 2011 kl 20:05

Erik Nørgaard

Re: Mætning? Overhovedet ikke.

http://www.ens.dk/da-DK/Underg....pdf
Sikke noget japværk - inkompetent på et niveau man skulle have forsværget kunne findes i dagens Danmark.

Spidslastværker - hvad i alverden skal de energifodres med???? Vi skal jo udfase Kul-Olie-Gas!!!
Hvorfor kommer vandlagring ikke på banen. Dét er sgu da et teknologiæventyr i stil med vindmølleæventyret.

Tag pumpekapacitet på ca. 300 MW sammen med generatorkapacitet på ca. 100 MW - så matcher tingene en anelse sammen med vindmøllerne og deres adfærd. Det kan man kalde Spidslastkraft og den er CO2-FRI - ikke bare neutral. At baljen så skal være 50 m dyb med en diameter på ca. 3000 m er vel en underordnet parameter i dagens Danmark. Den skal BARE ligge ude i vandet med en slags lavt plankeværk udenom, som man kan køre og gå på. For at lave hullet, afskaffer man alt, hvad der kommer i nærheden af arbejdsløshed i Danmark. Når så det første er lavet, har man jo ekspertise til det næste. WinWin situation.

For at få balance i Danmarks energisituation skal vi såmænd kun have ca. 40 sådanne huller.

Så STORT et hul er der i Danmarks energipolitik.


09. mar 2011 kl 20:56

Niels Abildgaard

Re: Mætning



Det danske middeleffektforbrug er ca. 43000 kWh per år. Prøv selv at regne på hvor meget fattigere vi vil blive end svenskerne.

Ach ja. Die dummen Dänen.

Vel ikke allesammen
Her på sitet optræder der regelmæssigt 4 Styks Søren og de tre får hyre for at sige korrekte lyde og en kæmper mod vindmøller.


09. mar 2011 kl 21:21

Benny Olsen

Re: Retur???

F.eks Krigers Flak der først skal installeres 2018-20, det er noget mere end 1-2 år.

Meget enig! Hvor meget installation det har udskudt i forhold til salget i % er nok svært at sige. Langt de fleste møller der sælges globalt, er dog stadig landmøller.

De møller der skal opstilles på Kriegers flak, sælges vel også først 1-2 år før de (første) opstilles ?

Det afgørende er ikke hvor lang tid der går mellem salg og installation, men hvor lang tid der går fra beslutning til installation, når det så også involverer HVDC kabler og fremmede lande, så kan den mellemliggende tid bruges som sovepude, staten/regeringen har jo taget de nødvendige beslutninger, i øvrigt kan store parker nemt tælle forkert i statistikken, hele parken tæller med i EU statistikker så snart parken er forbundet til nettet, uanset om der rent faktisk er møller på fundamenterne, og dermed basis for strømproduktion.

Jeg tror det er mere end 6% af den årlige tilvækst der er på vel ud i vandet, og det kan du ikke se i statistikkerne da møllerne af samme grund er længere undervejs, og derfor ikke fremgår af statistikkerne.


09. mar 2011 kl 22:13

Søren Lund

Re: Retur???

Det afgørende er ikke hvor lang tid der går mellem salg og installation, men hvor lang tid der går fra beslutning til installation

Der er jeg så ikke enig. Beslutninger er ofte noget der står og falder med skiftende regeringer m.v. Især de mange private projekter, som jo starter med en beslutning, hvor efter jagten på kapital går ind, er jo følsomme overfor om de finansielle vilkår ændrer sig.

Derfor døde en del vindkraftprojekter også i 2009, mens andre (mange flere) måtte udsættes, indtil de finansielle kanaler var tøet op.

Det er også en væsentlig årsag til at Vestas solgte så mange møller i 2010. Mange af dem var udsatte ordreafgivelser fra 2009. Tager man gennemsnittet af 2009 og 2010, ligger de jo på niveau med 2008.

Opstillingerne i 2010 er derfor resultatet af salget i 2008-2009 - ikke antallet af beslutninger i de foregående år, da mange af disse nok har været ændret flere gange siden.

2011 må nærmest blive et jubelår for opstilling, hvis Vestas' ordrebog bare nogenlunde afspejler det globale salg, for så er der jo blevet solgt mange flere møller i 2009 og 2010 tilsammen, end der blev i 2008 og 2009.

Selvfølgelig når de havmøller der blev solgt i 9 og 10 ikke at blive opstillet i år, men de udgør stadig en ret lille andel globalt. Næsten alle de møller der er solgt på de to store markeder, USA og Kina, er landmøller.


09. mar 2011 kl 22:35

avatar

Holger Skjerning

Måske vågner flere og flere...?

Både Bent og Preben har ret.
Bent siger, at vi er ved at nå mætning, og Preben at vi ikke er ved det.
Jo for i lande, der som Danmark producerer vindenergi svarende til 20 % af forbruget, men er nødt til at sælge 1/3 pga eloverløb, er vi ved at nå grænsen.... - mens masser af lande lande, der kun har f.eks. 1%, 5% og 10% el fra vind, sagtens kan øge andelen.. HVIS de (politisk) vil betale den relativt høje pris for strømmen.
Så det er fint, at mange lande stadig bygger en masse møller, især hvis Danmark kan holde skruen i vandet - og levere en pæn del af dem.
Alt dette er også skrevet af andre, men her forkortet.


10. mar 2011 kl 02:29

Erik Nørgaard

Re: Måske vågner flere og flere...?

Tjo Holger. Jeg funderer over hvad de sover på (grund af).
Politikerne ser vel sagtens KUN CO2 problematikken som Connie blæser rundt med i EU.
De vil udfase KUL_OLIE_GAS og det skal erstattes af VIND - Vind er jo gratis og belaster på ingen måde det globale miljø - at det så går ud over det lokale på en anden måde - dét må man se en lille smule på, hvis støjen bliver for kraftig i medierne.

Politikerne TØR ikke tage A-kraft op til fornyet debat, selv om netop denne energi er CO2-fri (i driftsperioden) hvis man ikke regner produktion og transport af brændslet med. Det næst værste er, at de ikke fatter at man ikke bare kan slukke og tænde for kraftværkerne - hvilket man til sammenligning "næsten" kan med et A-kraftværk.

Spidslastkraft kan vel kun komme på tale via Biogas-turbineanlæg når Olie og Fossil-gas skal udfases. Sådanne produktuionsanlæg nævnes ikke seriøst og ingen beslutninger træffes.

Du har nok ret i, at den praktiske grænse i Danmark er nået med den struktur eldistributtionen har i dag. Det fatter politikerne bare ikke.

Der er teknisk set intet til hinder for, at man kunne gå op til måske 80% som vindenergi, MEN det kræver en HELT anden struktur og teknik i Danmarks Elforsynings Infrastruktur.

Også på dette område er der INGEN planlægning, kun drømmerier, hvor man er nået til at antage at man kan styre Blind-effekterne, fordi et par timers praktisk forløb ikke røg i vasken. En AKTIV effektkontrol nåede man dog ikke frem til.
Hvor er den tekniske forståelse af at man IKKE bare kan sende energi fra den ene lokalitet til den anden, som man kunne TÆNKE SIG.
Der skal investeres i NY moderne HVDC teknik med kapaciteter, der kan koble Norge og Sverrig til Europa GENNEM Danmark.
Det bliver godt nok en kæmpe opgave.

Med en så stor %-del kommer der samtidig et krav på banen, nemlig at energi kan optages og afleveres igen "øjeblikkeligt" - Her kan jeg kun få øje på vandreservoir'er med f.eks. 300 MW pumpeeffekt og generatoreffekt på ca. 100 MW pr lagerenhed.
Hvor meget fylder et tilsvarende vandseparationsanlæg til fremstilling af Brint med lagerkapcitet på ca. 25 GWh? En 100 MW gasturbine fylder vist ikke så meget i den forbindelse. ;-)

Jeg overhørte enegidebatten i fjernsynet forleden. Gribende. Det handlede om affald. Biomassen i Danmark kan dække ca. 1% af energibehovet, delvist fordi, der skal laves meget andet end EL og VARME.

Hvordan i alverden kan man udfase KUL-OLIE og GAS med den viden.
Elselskaberne skal reducere energiforbruget med 6% - hvordan vil de sælge den til hr og fru Danmark? Nemt nok i teorien, men hvordan går det når vi kommer til PRAKSIS?

Så nu er vi nået til din overskrifts budskab:
VÅGN OP DANMARK !!!!!


10. mar 2011 kl 09:40

avatar

Holger Skjerning

Kære herr minister...!

Minister? - Jo, jeg udnævner hermed Søren H K til økonomi-, finans-, klima-, miljø-, energi- og ligestillings-minister.
Ligestilling ?? - Jo, så der igen kan blive ligestilling, når de forskellige energi-former skal omtales, sammenlignes, prioriteres og besluttes.
Kvalifikation: Dit indlæg fra 09. marts 2011, kl 16:50 - og tidligere.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk