Giver en lommelygte rekyl?


Spørg Scientariet

I 'Spørg Scientariet' kan du stille spørgsmål om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare.

Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".

Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.


Læs mere om

Af Julie Maria Callesen, torsdag 10. mar 2011 kl. 14:08

Lys er en kilde til evig undren. I dag har vi svar på to forskellige spørgsmål om lys:

"Jeg sad i toget forleden og kunne betragte en flot regnbue. Rækkefølgen af farver kender vi fra spektret, men hvorfor er det netop rødt (energisvagt) øverst og blåt/lilla nederst?"

"Bliver lys påvirket af luftmodstanden? Bliver lysets hastighed hurtigere i et lufttomt rum? Hvis du tænder en lommelygte, kommer der så lidt rekyl?"


Ingeniørens teknologiredaktør og videnskabsjournalist Jens Ramskov svarer:


"Regnbuen opstår, når Solens hvide lys brydes inde i regndråberne. Det sker på samme måde, som da Newton i 1666 viste, at sollys vil opdeles i forskellige farver, når det passerer gennem et glasprisme. Da brydningsindeks for lys i det synlige område i transparente materialer normalt er en voksende funktion af lysets frekvens, vil blåt lys, som har en højere frekvens end rødt lys, brydes mest i vand og derfor være nederst i regnbuen.

Når brydningsindeks er en voksende funktion af frekvensen, taler man om normal dispersion. Hvis det omvendte er tilfældet, at brydningsindeks er en faldende funktion af frekvensen, taler man om anormal dispersion.

Lysets hastighed er maksimal i det tomme rum og definitionsmæssigt sat til 299.792.458 meter i sekundet. Når lys udbreder sig i luft, er hastigheden sænket med en faktor på ca. 1,0008, som er brydningsindekset for Jordens atmosfære. Brydningsindeks for vand er 1,33, og derfor er lysets hastighed i vand kun ca. 225.000 km/s.

Når man tænder en lommelygte vil lys blive udsendt i alle retninger fra pæren. En del af lyset bliver reflekteret fra reflektoren for at blive sendt fremad. Lyset vil i den forbindelse udøve et svagt strålingstryk på reflektoren og give anledning til en rekyleffekt – på samme måde som sollys, der rammer et solsejl på et rumfartøj kan være med til at drive rumfartøjet fremad.

Princippet for strålingstrykket blev udviklet af James Clerk Maxwell og Adolfo Bartoli uafhængigt af hinanden i henholdsvis 1871 og 1876."



10. mar 2011 kl 15:31

Peter Hansen

Reflektoren

Hallo, for rekylen er det ligemeget om lyset kommer fra reflektoren eller direkte fra pæren. Det er ganske enkelt mængden af lys (komponenten i en bestemt retning, e.g. ligeud af lygten) der forlader lygten som bestemmer rekylen. Det er en fejl i svaret - tag lige og ret det!



10. mar 2011 kl 15:42

avatar

Benny Allan Andersen

Fra min skoletid

mener jeg at kunne huske, at der også opstår en sekundær regnbue, hvis farver kommer i den omvendte rækkefølge i forhold til den primære. Og nogle sjældne gange også en tertiær med samme rækkefølge som den primære.


10. mar 2011 kl 15:50

Frits Knudsen

Re: Reflektoren

Det meste af det fremadrettede lys kommer via reflektoren. Pæren lyser mere eller mindre i alle retninger.


10. mar 2011 kl 15:54

Frits Knudsen

Re: Fra min skoletid

Den sekundære regnbue er ikke sjælden. Jeg ser den jævnligt. Den plejer at være en del svagere end den primære. Den tertiære har jeg ikke set eller hørt om, men den er formodentlig endnu svagere, så man skal se godt efter for at få øje på den.


10. mar 2011 kl 15:56

Martin Sørensen

Rekyl

Da lyset fra pæren bliver sendt ud i alle retninger nogenlunde jævnt fordelt vil rekylen fra denne vel blive lig nul, og man kan nøjes med at kigge på den mængde som reflektoren sender ud.


10. mar 2011 kl 16:08

Finn Jensen

Re: Re: Fra min skoletid

Frits Knudsen
Hvis man står med en vandslange ude på sin græsplæne og jonglerer med vandet (vandet skal nok spredes), er det muligt have begge typer Regnbuer. Om der en en nummer tre, det er første gang jeg hører herom.


10. mar 2011 kl 21:24

avatar

Bjørn Rasmussen

Rekyl fra masseløs partikkel?

Jeg har aldrig forstået, at fotoner uden masse kan forårsage en aktion-reaktion effekt, som den, der beskrives i artiklen. Jeg læser ganske vist andetsteds at fotonen skønt uden masse, dog har en impuls, men denne oplysning gør mig desværrre ikke klogere. Kan nogen oplyse mig om dette?
En anden ting jeg ikke forstår er, at det samlede regnskab for kræfter i lyskilden. hvis lysudsendelse medfører en "rekylvirkning" må denne vel også virke på selve lyskilden, eksempelvis en glødetråd. Det vil sige, at det lys, der udsendes, må have en modsatrettet "rekyl" på lyskilden. Det lys, der reflekteres må således gå lige op med den modsatrettede virkning lysafgivelsen havde på selve lyskilden, eller hvordan? Hvis dette er tilfældet forholder det sig omvendt af, hvad artiklen hævder. Så er det kun det lys, der ureflekteret sendes fremad, som bevirker en "resulterende rekyl".
Med venlig hilsen
Den uoplyste reflektor
Bjørn Rasmussen, Samsø


10. mar 2011 kl 22:58

Erik Nørgaard

Tænd lygten

og du får en OP-LYSNING. Også helt ude på Samsø. ;-)
Du er vel ikke i tvivl om, at der er noget energi i en lysstråle, da ting den (strålen) er rettet imod, bliver synlige for dine øjne. Der sker altså noget dér hvor den rammer. Der er altså noget, der er sendt af sted, hvilket må kræve en reaktion på afsendestedet.

Går du på aftenskole kan du risikere at lære at læse i mørke.
Bliver snart højaktuelt med den Danske Energipolitik - eller mangelen på samme, hvilket kan få Danmark til at gå i Sort. ;-D


10. mar 2011 kl 23:18

Anders Thorseth

Re: Rekyl fra masseløs partikkel?

Jeg har aldrig forstået, at fotoner uden masse kan forårsage en aktion-reaktion effekt, som den, der beskrives i artiklen. Jeg læser ganske vist andetsteds at fotonen skønt uden masse, dog har en impuls, men denne oplysning gør mig desværrre ikke klogere. Kan nogen oplyse mig om dette?
En anden ting jeg ikke forstår er, at det samlede regnskab for kræfter i lyskilden. hvis lysudsendelse medfører en "rekylvirkning" må denne vel også virke på selve lyskilden, eksempelvis en glødetråd. Det vil sige, at det lys, der udsendes, må have en modsatrettet "rekyl" på lyskilden. Det lys, der reflekteres må således gå lige op med den modsatrettede virkning lysafgivelsen havde på selve lyskilden, eller hvordan? Hvis dette er tilfældet forholder det sig omvendt af, hvad artiklen hævder. Så er det kun det lys, der ureflekteret sendes fremad, som bevirker en "resulterende rekyl".
Med venlig hilsen
Den uoplyste reflektor
Bjørn Rasmussen, Samsø

Når man snakker impuls skal fotoner opfattes som bølger. Disse bølger har impuls men ingen masse.

Impulsbevarelsen gælder for et hvert system, så den impuls som det fremadrettede lys har vil lommelygten have i modsat retning. Hvorvidt der sker indre refleksioner er for så vidt ligegyldigt.


11. mar 2011 kl 07:57

avatar

Bjørn Rasmussen

Re: Tænd lygten

Jeg forstår at den energi eller impuls en foton har, når den udsendes, stammer fra en elektron, som mister energi, når den skifter kvantetilstand i atomet, hvorfra lyskvantet udsendes. Har denne impuls en retning i atomet? Er den retning, en foton udsendes forudsigelig eller tilfældig?


11. mar 2011 kl 09:57

Henrik Pedersen

Rekyle fra industrilaser

Hvis en laserstråle med effekten P reflekteres fra et spej, påvirkes spejlet med kraften 2P/c, hvor c er lyshastigheden.

For en 1 kW laser bliver kraften på spejlet ca. 0,0000067 Newton

For en lommelampe er kraften vel 1000 gange mindre.


11. mar 2011 kl 10:22

Rasmus Møller

Re: Rekyle fra industrilaser

Hvis en laserstråle med effekten P reflekteres fra et spej, påvirkes spejlet med kraften 2P/c, hvor c er lyshastigheden.

For en 1 kW laser bliver kraften på spejlet ca. 0,0000067 Newton

For en lommelampe er kraften vel 1000 gange mindre.

Ændres frekvensen af den reflekterede stråle så afhængigt af om strålen har afgivet eller modtaget energi fra spejlet (altså skubbet spejlet i spejlets bevægelsesretning eller bremset spejlet) ?


11. mar 2011 kl 12:24

Henrik Pedersen

Re: Rekyle fra industrilaser

@Rasmus Møller

Frekvensen ændres iht. doppler-effekten. Hvis spejlet bevæger sig væk fra laseren med hastigheden v, og har laseren frekvensen fo, vil den reflekterede stråle have frekvensen f = 2 fo kvadratrod((c-v)/(c+v)).

Faktoren 2 kommer fordi, strålen reflekteres. Når spejlet bevæger sig væk fra laseren falder frekvensen = rødforskydning, og hvis det føres mod laseren (v negativ) stiger frekvensen = blåforskydning.

Forholdet benyttes eksempelvis i Laser Doppler Vibrometeret.


11. mar 2011 kl 13:28

Frederik Møller

rookie

Vil den varme som pæren producerer ikke resultere i et højere tryk ved "pære-enden", og kan det betragtes som en form for rekyl?


11. mar 2011 kl 13:38

Andreas Jensen

Rekyle fra industrilaser / masseløs

Hvis en laserstråle med effekten P reflekteres fra et spej, påvirkes spejlet med kraften 2P/c, hvor c er lyshastigheden.



For en 1 kW laser bliver kraften på spejlet ca. 0,0000067 Newton


og man ved at 1 kg = 9.81 newtons....

i følgende opgave skal man beregne antal af fotoner

Beregning af antal fotoner
Energien for solstrålingen ved jordens afstand til solen er:
ES = 1370 W/m2 · A · t
Energien for en foton er:
EF = h · c / l
Udfra dette kan antallet af fotoner der rammer solsejlet pr. sekund, når det starter, beregnes.
ES = 1370 W/m2 · 1,20 · 106 m2 · 1,00 sek. = 1,64 · 109 J
EF = ( 6,63 · 10-34 (J · s) · 3,00 · 108 m/s ) / 550 · 10-9 m = 3,62 · 10-19 J
ES / EF = 1,64 · 109 J / 3,62 · 10-19 J = 4,55 · 1027
Antallet af fotoner er altså 4,55 · 1027

så hvis man har lidt styr på matematiken kan man vel beregne massen af en foton så længe man kender newton og antal, eller ?


11. mar 2011 kl 13:38

Peter Hansen

Re: Rekyl

man kan nøjes med at kigge på den mængde som reflektoren sender ud

Hmmm, det er da kun omkring halvdelen af det lys der kommer ud af lygten som er reflekteret, så det passer ikke.

Det korrekte svar er stadig: mål det lys der rent faktisk forlader lygten, og projicer det ind på retningen langs aksen.


11. mar 2011 kl 14:20

Henrik Pedersen

Re: Rekyle fra industrilaser/masseløs

@Andreas Jensen

En foton har ingen masse. Den har en impuls p (bevægelsesmængde) givet ved E = pc, hvor E er fotonens energi. Hvis den havde en masse, så ville forudsætningen for den specielle relativitetsteori være væk.

Det er lettest at beregne kraftpåvirkningen ved at benytte loven om impulsbevarelse.


11. mar 2011 kl 16:37

Carsten Kanstrup

Forkert fotonmodel

Hvorfor bliver man ved med at holde fast ved den "forkølede" fotonmodel, som ikke kan forklare ét eneste af de lys- og radiorelaterede fænomener, vi ser, som f.eks. dobbeltspalteeksperimentet, den konstante og begrænsede lyshastighed, energioverførsel, polarisation og frekvens, antennens fangareal etc.?

En masseløs partikel kan ikke indeholde energi uanset hastigheden, og enhver masse vil øjeblikkelig umuliggøre en hastighed som lysets. Formlen for fotonens energi og impuls er udelukkende et forsøg på at få virkeligheden til at passe med modellen; men der er ingen måde, hvorpå man kan udlede fotonens impuls eller Plancks konstant ud fra en forestilling om en masseløs partikel, der bevæger sig med lysets hastighed.

Den eneste måde, hvorpå man kan overføre energi ved lysets hastighed, er via et medie på samme måde som en plejlstang i en motor. Her overføres energien også med "lysets" hastighed, dvs. den hastighed hvormed kræfterne udbreder sig i mediet (stål). Plejlstangen indeholder i sig selv ingen energi bortset fra en smule kinetisk energi, og den har ideelt set en masse på 0 lige som fotonen.

Lys er ikke masseløse fotoner, der skydes af med lysets hastighed, men en bølgebevægelse i et medie, hvor hastigheden udelukkende er bestemt af mediet idet v = 1/sqr(u0*e0), hvor u0 er permeabiliteten og e0 er dielektricitetskonstanten. u0*e0 afhænger bl.a. af temperaturen og gravitationen! Hvad dette medie så består af, kan man så filosofere over; men det må ialtfald kunne fungere som medie for en elektromagnetisk bølge, og det kan ikke have positiv masse, da det vil umuliggøre, at universet kan have en samlet energi på 0.

Iøvrigt er det for længst eftervist af bl.a. NASA's COBE satellit, at vi bevæger os gennem et sådant medie med en hastighed på ca. 370 km/s i retning mod stjernebilledet Løven.


11. mar 2011 kl 18:00

Henrik Pedersen

Re: Forkert fotonmodel

Bemærkning til dem, der søger oplysning i disse spalter:

Carsten Kanstups opfattelse er ikke gængs viden, og den deles kun af Carsten Kanstrup selv.


11. mar 2011 kl 20:38

Henrik Pedersen

Re: Rekyle fra industrilaser

@Rasmus Møller

Jeg har opdaget en regnefejl: Når laserstålen rammer spejlet, vil den have frekvensen f1 = fo kvadratrod((c-v)/(c+v)). Når den reflekterede stråle modtages vil frekevnsen være:

f = f1 kvadratrod((c-v)/(c+v)) = fo ((c-v)/(c+v)) = ca. fo (1 - 2 v/c).

Dvs. frekvensforskydningen tilnærmet bliver f - fo = - 2 v/c fo

Sorry - jeg var for hurtig.


14. mar 2011 kl 11:24

Casper Lyhne

Fotoner, bølger osv.

Jeg er ingen ekspert på området, men det er Professor Richard A. Muller fra UC Berkeley. Han står bag et par let forståelige forelæsninger om bølger generelt og i forbindelse med fotoner specielt. Se de ganske udmærket videoer på. Se dem ved at følge linkene.

http://www.google.dk/url?sa=t&...jiEQ

http://www.google.dk/url?sa=t&...zoxg


14. mar 2011 kl 23:00

Lasse Reinholt

Re: Rekyl fra masseløs partikkel?

Jeg har aldrig forstået, at fotoner uden masse kan forårsage en aktion-reaktion effekt, som den, der beskrives i artiklen. Jeg læser ganske vist andetsteds at fotonen skønt uden masse, dog har en impuls, men denne oplysning gør mig desværrre ikke klogere. Kan nogen oplyse mig om dette?

Fordi den komplette formel hedder E = sqrt(p^2 * c^2 + m0^2 * c^4). Isolerer du p, og sætter m0 = 0 får du stadig et positivt p. Hvorfor er matematikken sådan? Fordi det har man målt. Jeg tror ikke, du nogen sinde får et bedre svar, og det bliver kun værre, jo højere niveau af fysik man beskæftiger sig med. Ellers kunne du evt. prøve et forum for filosofi ;)
En anden ting jeg ikke forstår er, at det samlede regnskab for kræfter i lyskilden. hvis lysudsendelse medfører en "rekylvirkning" må denne vel også virke på selve lyskilden, eksempelvis en glødetråd. Det vil sige, at det lys, der udsendes, må have en modsatrettet "rekyl" på lyskilden. Det lys, der reflekteres må således gå lige op med den modsatrettede virkning lysafgivelsen havde på selve lyskilden, eller hvordan? Hvis dette er tilfældet forholder det sig omvendt af, hvad artiklen hævder. Så er det kun det lys, der ureflekteret sendes fremad, som bevirker en "resulterende rekyl".

Ja, fotonen overfører impulsen p = E / c til glødetråden når den udsendes, men man skal huske, at den overfører impulsen p = 2 * E / c til reflektoren fordi den ændrer retning.


15. mar 2011 kl 09:29

avatar

Bjørn Rasmussen

Re: Rekyl fra masseløs partikkel?

Endelig et svar på denne del af spørgsmålet. Men min pointe er, at eftersom pæren og reflektoren hænger sammen, vil den resulterende kraft mellem pære og reflektor gå lige op, som hvis man sidder i en sejlbåd og puster i sejlet. (Ja, jeg er skolelærer, ikke fysiker).
Bjørn Rasmussen, Samsø


15. mar 2011 kl 09:51

Carsten Kanstrup

Re: Rekyl fra masseløs partikkel?

Fordi den komplette formel hedder E = sqrt(p^2 * c^2 + m0^2 * c^4). Isolerer du p, og sætter m0 = 0 får du stadig et positivt p. Hvorfor er matematikken sådan? Fordi det har man målt. Jeg tror ikke, du nogen sinde får et bedre svar, og det bliver kun værre, jo højere niveau af fysik man beskæftiger sig med. Ellers kunne du evt. prøve et forum for filosofi ;)

Det er let at give et bedre svar. Se min kommentar ovenfor. Fysikerne vil bare ikke acceptere, at deres matematiske modeller ikke har den ringeste baggrund i virkeligheden. Matematikken har efterhånden fået så mange knopskydninger, at den begynder at passe med virkeligheden, men man har ikke den ringeste forståelse for, hvorfor det forholder sig sådan. Derfor får du uklare og vage svar som det ovenstående; men prøv lige at se mit eksempel med plejlstangen - selv om det ikke er den gængse opfattelse blandt fysikere.


15. mar 2011 kl 10:04

Carsten Kanstrup

Re: Rekyl fra masseløs partikkel?

@ Bjørn Rasmussen

Men min pointe er, at eftersom pæren og reflektoren hænger sammen, vil den resulterende kraft mellem pære og reflektor gå lige op, som hvis man sidder i en sejlbåd og puster i sejlet.

Det gælder kun, hvis energien absorberes af sejlet, men ikke hvis den reflekteres.

Den allervigtigste regel inden for fysikken er energibevarelsessætningen. Da der ikke sker nogen absorbtion af energi i lommelygten, sendes al energi fra pæren fremad, hvilket resulterer i et rekyl svarende til den totale energi. Så simpelt er det. Iøvrigt kan brug af energibevarelsessætningen spare dig for mange grimme integraler i fysikken!


15. mar 2011 kl 11:03

avatar

Tine Andersen

Men hvorfor er regnbuen ikke "tværet" ud

Når man tager et prisme spaltes lyset fint ud i spektret, men da regndråber må betrages som en masse små enkelte prismer, så burde farverene faktisk blandes og se udtværede ud?

Det er vist søgt forklaret ovenfor, men det forklarer ikke rigtig noget, ejheller hvorfor dobbelt regnbuer ikke er ens...

Kan nogen klippe det ud i pap for mig?

Mvh
Tine


15. mar 2011 kl 11:28

Henrik Pedersen

Rekylet på en lommelampe

@diverse bloggere

Før I kommer op i et alt for højt gear: Effekt = Kraft x hastighed.

Hvis effekten er P af den ståle, der koncentreret og fremadrettet forlader lommelampesystemet bestående af pære, reflektor mm, så bliver kraften og dermed rekylen R på lommelampen R=P/c, hvor c er lyshastigheden.

For en 1 Watt lommelampe fås Rekylet = 0,0000000033 Newton.

Så enkelt er det !


15. mar 2011 kl 11:41

Carsten Kanstrup

Re: Men hvorfor er regnbuen ikke "tværet" ud

@ Tine Andersen

http://da.wikipedia.org/wiki/R...nbue har en glimrende tegning af de indvendige reflektioner i en regndråbe.


15. mar 2011 kl 11:49

Lasse Reinholt

Re: Rekyl fra masseløs partikkel?

Endelig et svar på denne del af spørgsmålet. Men min pointe er, at eftersom pæren og reflektoren hænger sammen, vil den resulterende kraft mellem pære og reflektor gå lige op, som hvis man sidder i en sejlbåd og puster i sejlet. (Ja, jeg er skolelærer, ikke fysiker).
Bjørn Rasmussen, Samsø

Fotonen reflekteres med samme udgangshastighed som den oprindelige, så det svarer nærmere til, at du sidder i en sejlbåd og puster i et U formet rør så udblæsningen ender fremadrettet. Så kommer sejlbåden i bevægelse - det samme ville ske hvis du kastede hoppebolde mod et sejl af hård plade.

Hvis sejlet var blødt så boldene blev liggende derunder, ville du ikke komme i bevægelse. Samme, hvis reflektoren var en sort plade som absorberede fremfor at reflektere.

Carsten Kanstrup er inde på det samme. Imponerende, at han også kan tage sig sammen til at skrive noget fagligt :)


15. mar 2011 kl 12:29

Carsten Kanstrup

Re: Rekyl fra masseløs partikkel?

Carsten Kanstrup er inde på det samme. Imponerende, at han også kan tage sig sammen til at skrive noget fagligt :)

Jeg er skam altid faglig; men da impuls = masse * hastighed, har jeg bare lidt svært ved at se, hvordan en masseløs partikel kan have impuls - uanset om massen er relativistisk, og det har du åbenbart også, når du ikke kan give bedre svar end: "Fordi det har man målt" :-)


15. mar 2011 kl 12:30

Finn Jensen

Re: Men hvorfor er Regnbuen ikke "tværet

Kære Tine Andersen
Godt spurgt.
Jeg har tænkt over noget lignende, blot i forbindelse med billygterne, og fandt dengang ikke nogen løsning.
Men igen
Spørgsmålet er fornuftigt.


15. mar 2011 kl 17:50

Torkil Hansen

Re: Men hvorfor er regnbuen ikke "tværet" ud

Fandt for nogle år siden nogle videoer med Dr. Walter Lewin på MIT og der forklarer han "alt" om regnbuer på en meget god måde synes jeg, og hvor han også forklarer hvorfor vi nogle tider ser to regnbuer og deres farver.
Han har også lavet nogle andre videoer om andre interessante evner.

Linket til videoen er : http://mitworld.mit.edu/video/...o/33

hyg Jer


15. mar 2011 kl 22:41

avatar

Bjørn Rasmussen

Re: Rekyl fra masseløs partikkel?

Jamen jeg har da for længst læst dit eksempel med plejlstangen. Såvidt jeg er orienteret, er der en træghed i metaller; metal overfører ikke en impuls direkte. Dette læste jeg om i gymnasiet, det er et overstået kapitel. Men ok, jeg er åben over for nye forklaringer...
Bjørn Rasmussen, Samsø


15. mar 2011 kl 22:56

avatar

Bjørn Rasmussen

Re: Rekyl fra masseløs partikkel?

Nu tror jeg at jeg har fattet det. Tak for denne analogi. Jeg vil afprøve det næste gang, jeg er ude at sejle. Jeg har dog stadig en mistanke om, at luften i drejet i u-røret, vil afsætte energi, så resultatet er nul. Er det måske sådan, at man ikke kan bruge analogier om større partikler, såsom luftmolekyler og plastikbolde, til at beskrive lysets natur?
Bjørn Rasmussen, Samsø


15. mar 2011 kl 23:00

Carsten Kanstrup

Re: Rekyl fra masseløs partikkel?

Lige netop!

Mekaniske kræfter overføres med lydens hastighed i det pågældende medie og elektromagnetiske kræfter med lysets hastighed = 1/sqr(u0*e0). I begge tilfælde er det udelukkende mediet, der bestemmer overførselshastigheden; men mediet selv indeholder ingen energi bortset fra en smule kinetisk energi, og det har ideelt set vægten 0.


15. mar 2011 kl 23:47

avatar

Bjørn Rasmussen

Re: Rekyl fra masseløs partikkel?

Jeg kan godt se pointen i at skelne mellem et "trægt" sejl, som optager en større del af energien fra kastede bolde, end et stift sejl. Det stive sejl vil reflektere bolde mere end det træge. Men der er vel stadig talde om ren mekanik; en del af energien optages af sejlet, en anden del bruges til at vende boldens retning. Men regnskabet for udvekslede kræfter går vel stadigt lige op? Jeg tror stadig kun, at jeg kan få skibet til at sejle fremad, ved at smide boldene bagud...
Bjørn Rasmussen, Samsø


16. mar 2011 kl 09:38

avatar

Per A. Hansen

Fotonens masse

Forklaringen i artiklen er vel det ultimative bevis for, at fotonen har en masse, der afhænger af dens energi - akkurat som Einsteins energiformel viser!
Man redder ikke situationen med den "masseløse" foton ved at sløre det med betegnelsen "impuls" - i impulssætningen indgår jo også begrebet "masse".
Fotonen afbøjes i et tyngdefelt - og giver et strålingstryk - det vil den ikke gøre, hvis den var masseløs.

Mvh. Per A. Hansen


16. mar 2011 kl 09:41

Carsten Kanstrup

Re: Rekyl fra masseløs partikkel?

Hvad vej tror du boldene bevæger sig, når de er reflekteret fra sejlet? Om du fra starten smider boldene bagud eller de går bagud efter kort tid er lige meget.

Hold dig til energibevarelsessætningen, som jeg har skrevet tidligere. Hvis f.eks. 40% af boldenes energi absorberes af sejlet (og omdannes til varme), har du 60% tilbage til fremdrift.

Du kan også anskueliggøre det på en anden måde. Du og boldene har et fælles tyngdepunkt. Det gælder også efter, at du har kastet boldene! Så når boldene bevæger sig bagud i forhold til dig, må du nødvendigvis bevæge dig fremad. Det kaldes for impulsbevarelse og bruges f.eks. til at rette rumteleskoper ind mod givne punkter. Ved at rotere et lille lod omkring en akse vil teleskopet bevæge sig den modsatte vej - blot meget mindre pga. den store vægtforskel. Så snart loddet stopper, stopper teleskopet også sin bevægelse.


16. mar 2011 kl 09:46

Carsten Kanstrup

Re: Fotonens masse

Forklaringen i artiklen er vel det ultimative bevis for, at fotonen har en masse, der afhænger af dens energi - akkurat som Einsteins energiformel viser!
Man redder ikke situationen med den "masseløse" foton ved at sløre det med betegnelsen "impuls" - i impulssætningen indgår jo også begrebet "masse".
Fotonen afbøjes i et tyngdefelt - og giver et strålingstryk - det vil den ikke gøre, hvis den var masseløs.

Ja, men problemet er, at hvis fotonen havde masse, kunne den ikke bevæge sig med lysets hastighed.

Iøvrigt er der vel ingen, der ved, om en foton i det hele taget eksisterer. Det, man har konstateret, er, at hvis man sparker til en elektron i den ene ende, får man en tilsvarende reaktion i den anden ende en vis tid senere.


16. mar 2011 kl 10:10

Anders Thorseth

Re: Fotonens masse

Forklaringen i artiklen er vel det ultimative bevis for, at fotonen har en masse, der afhænger af dens energi - akkurat som Einsteins energiformel viser!
Man redder ikke situationen med den "masseløse" foton ved at sløre det med betegnelsen "impuls" - i impulssætningen indgår jo også begrebet "masse".
Fotonen afbøjes i et tyngdefelt - og giver et strålingstryk - det vil den ikke gøre, hvis den var masseløs.

Mvh. Per A. Hansen

Til oplysning for de der søger reel information i denne tråd.
Nej, det beviser artiklen ikke. Nej, Einsteins energiformel er udledt ud fra det faktum at fotoner har massen 0 og hastigheden c i vacuum. Nej, impulssætningen for bølger indeholder intet led med masse: p=h/lambda.
Nej, ifølge Einsteins anden store teori bevæger fotonerne sig i hvad der svarer til en accelereret ramme og behøver derfor ingen masse for at bliver "tiltrukket" til massive objekter.


16. mar 2011 kl 10:45

Carsten Kanstrup

Re: Fotonens masse

@ Anders Thorseth

Forklar os lige hvordan Plancks konstant fremkommer ud fra opfattelsen af en foton som en masseløs partikel, der bevæger sig med lysets hastighed.

Det er og bliver noget, man har målt, og så har matematikken fået et ekstra led p = h/lambda, så den passer med virkeligheden. I realiteten kan fysikerne vel lige så godt smide stort set alle fysiske modeller ud incl. Bohrs atommodel og så kun holde sig til matematikken; men det giver bare ikke den ringeste forståelse for, hvordan naturen reelt set er opbygget og hvorfor den opfører sig, som den gør. Newton kunne også opstille noget matematik for tyngdekraft og inerti; men forklar mig lige, hvad der forårsager inerti og tyngdekraft, og hvad masse egentlig er!


16. mar 2011 kl 11:24

Anders Thorseth

Re: Fotonens masse

Hvis man er i tvivl om sammenhængen mellem fotoner og Plancks konstant kan man se under
http://en.wikipedia.org/wiki/P...fect
Iøvrigt først forklaret af Einstein, og et forsøg vi lavede i gymnasiet.
Bohrs atommodel har man forlængst forladt til fordel for mere matematisk avancereder teorier der kan forudsige resultatet af eksperimenter med op til 15 decimales nøjagtighed.

Hvad massens, inertiens og tyngdekraftens "indre" natur er, er åbne spørgsmål som eftersøgningen af Higgs partiklen måske, måske vil kunne svare på.


16. mar 2011 kl 11:35

avatar

Per A. Hansen

Re: Fotonens masse

@Anders,

Til oplysning for de der søger reel information i denne tråd.

Nej, det beviser artiklen ikke. Nej, Einsteins energiformel er udledt ud fra det faktum at fotoner har massen 0 og hastigheden c i vacuum. Nej, impulssætningen for bølger indeholder intet led med masse: p=h/lambda.

- ja ud fra at fotonens "hvilemasse" er nul!
Du er uenig med fysikbøger - og Wikipedia:
-klip fra Wikipedia -
I fysik er impuls eller bevægelsesmængde p en størrelse relateret til hastigheden v og massen m af et objekt i forhold til et inertialsystem. Den definerende formel er:
p = m * v
hvor
m er massen i kg.
v er hastigheden i m/s.
p er impulsen i kg·m/s eller N·s.

-klip slut -

kan du så uden at rødme påstå, at masse ikke indgår i impulssætningen?
Lad os glemme udtrykket "fotonenes hvilemasse" - det er noget sludder.

Mvh. Per A. Hansen


16. mar 2011 kl 11:56

Anders Thorseth

Re: Fotonens masse

@Per
Nu er det ikke verdens længste artikel du citerer fra på wikipedia,
http://da.wikipedia.org/wiki/I...ysik)
og alligevel når du ikke til følgende sætning

"Masseløse objekter som f.eks. fotoner (elektromagnetisk stråling) besidder også impuls; formlen er:
p=hf/c
..."

Jeg gik ind i denne diskussion for advare uforvarne mod at tage nogle mærkværdige udsagn for pålydende. Ikke for at diskuterer basal fysik med folk der ikke kan læse inden ad. Så jeg står af her.


16. mar 2011 kl 13:01

Lasse Reinholt

Re: Rekyl fra masseløs partikkel?

Jeg kan godt se pointen i at skelne mellem et "trægt" sejl, som optager en større del af energien fra kastede bolde, end et stift sejl. Det stive sejl vil reflektere bolde mere end det træge. Men der er vel stadig talde om ren mekanik; en del af energien optages af sejlet, en anden del bruges til at vende boldens retning. Men regnskabet for udvekslede kræfter går vel stadigt lige op? Jeg tror stadig kun, at jeg kan få skibet til at sejle fremad, ved at smide boldene bagud...
Bjørn Rasmussen, Samsø

Når du puster, så starter dine lungers luft jo med at bevæge sig opad og ændrer dernæst retning til vandret. Der afsættes ingen energi i dig, udover lidt friktion måske :)

Tingene er sådan:

En stiv betonmur, som står stille (ikke sættes i bevægelse, når den rammes af en bordtennisbold) vil optage 0 energi og bolden vil have uændret energi og blot skifte retning. Sådan kunne den hoppe frem og tilbage mellem to mure i al evighed.

Et stift sejl på en båd (en stiv hård plade) vil reflektere bolden tilbage med *næsten* samme udgangshastighed som indgangshastighed. Boldens (meget lille) mistede energi afsættes til båden som kommer i meget, meget langsom bevægelse.

Jo tungere båden er, jo mindre hastighed vil den sættes i, og jo større bliver boldens udgangshastighed. Boldens hastighedsforskel går mod 0 når bådens masse går mod uendelig.

Hvis vi bruger et blødt sejl, som får bolden til at blive liggende på gulvet efter sammenstødet, så vil al boldens energi overføres til båden.

I øvrigt skal man her på ing.dk lige skelne kvaksalvere og crackpots fra rigtig videnskab :)


16. mar 2011 kl 19:17

Carsten Kanstrup

Re: Fotonens masse

@ Anders Thorseth

"Masseløse objekter som f.eks. fotoner (elektromagnetisk stråling) besidder også impuls; formlen er:
p=hf/c
..."

Jeg gik ind i denne diskussion for advare uforvarne mod at tage nogle mærkværdige udsagn for pålydende. Ikke for at diskuterer basal fysik med folk der ikke kan læse inden ad. Så jeg står af her.

Da p = mv kan man jo diskutere hvilke udsagn, der er mest mærkværdige - at hævde at en masseløs partikel kan have impuls, eller at hævde at verdensrummet er fyldt op med et medie og derfor tillader energioverførsel ved lysets hastighed uden at øve vold på fysikken; men det bliver vi nok ikke enige om.

Du mangler imidlertid stadig at forklare, hvordan p = hf/c kan udledes af fotonmodellen. Det kan man ikke læse af dine links. Ét er, at matematikken passer med virkeligheden; men hvor er den fysiske model, der kan redegøre for fotonens impuls? Uden en sådan model kan I jo lige så godt slå et kryds på et stykke papir og kalde det en foton.

Der er en anden tråd her på ing.dk med titlen "Fysikerne har et forklaringsproblem" http://ing.dk/artikel/117263-d...5980 . Den titel kan jeg kun tilslutte mig!


16. mar 2011 kl 19:27

avatar

Bjørn Rasmussen

Re: Rekyl fra masseløs partikkel?

Lys, som reflekteres mellem to ideelle reflektorer ville så accellerere begge uden selv at miste energi? Jeg forstår det ikke...
Når man, som jeg, er temmelig uvidende i forhold til disse kloge hoveder, er det svært at foretage den anbefalede skelnen mellem kvaksalvere, crackpots og rigtig videnskab. Men underholdende er det jo og det hænder at jeg har en fornemmelse af at forstå mere end før...


16. mar 2011 kl 19:39

Carsten Kanstrup

Re: Rekyl fra masseløs partikkel?

Lys, som reflekteres mellem to ideelle reflektorer ville så accellerere begge uden selv at miste energi?

Nej, for det er i strid med energibevarelsessætningen. Den energi, der skal bruges til at accellerere reflektorerne, kan kun tages ét sted fra - nemlig fra lyset. Rent praktisk sker der det, at lyset bliver mere og mere rødforskudt, efterhånden som hastigheden af reflektorerne øges (dopplerskift), og da lysets energi er proportionalt med frekvensen, reduceres energien på den måde. Hvis reflektorerne derimod ikke bevæger sig, og der ikke er andre tab, vil lyset ikke miste energi.


16. mar 2011 kl 19:56

avatar

Bjørn Rasmussen

Re: Rekyl fra masseløs partikkel?

Nu forstår jeg mere end før...


16. mar 2011 kl 20:53

Uffe Poulsen

Re: Forkert fotonmodel

@ Carsten Kanstrup

...
gravitationen! Hvad dette medie så består af, kan man så filosofere over; men det må ialtfald kunne fungere som medie for en elektromagnetisk bølge, og det kan ikke have positiv masse, da det vil umuliggøre, at universet kan have en samlet energi på 0.


Bare sådan af ren nysgerrighed: Hvis din æter er masseløs og impuls i din verden altid har formen p=mv, hvordan løser din teori så noget som helst?


16. mar 2011 kl 21:48

Uffe Poulsen

Re: Tænd lygten

@ Bjørn

Jeg forstår at den energi eller impuls en foton har, når den udsendes, stammer fra en elektron, som mister energi, når den skifter kvantetilstand i atomet, hvorfra lyskvantet udsendes. Har denne impuls en retning i atomet? Er den retning, en foton udsendes forudsigelig eller tilfældig?

Hvis atomet ikke er blevet eksiteret på en måde, der udvælger en retning, ja, så udsender det heller ikke fotonen i en bestemt retning. Men hvis man "designer" eksitationen, så kan man godt opnå lidt struktur i udsendelsesmønstret. Vil man opnå rigtig retningsbestemmelse, så skal man fordele eksitationeń på flere atomer, og så kan man (i teorien i hvert fald) godt sende fotonen i en rimelig velbestemt retning.

Angående rekylet fra fotonudsendelsen, så er det ikke så meget elektronen som hele atomet, der modtager denne. Tilsvarende er der også et rekyl, når en foton absorberes. Effekten kan bruges til at skubbe rundt på atomer.


16. mar 2011 kl 22:50

Anders Thorseth

Re: Fotonens masse


Du mangler imidlertid stadig at forklare, hvordan p = hf/c kan udledes af fotonmodellen. Det kan man ikke læse af dine links. Ét er, at matematikken passer med virkeligheden; men hvor er den fysiske model, der kan redegøre for fotonens impuls? Uden en sådan model kan I jo lige så godt slå et kryds på et stykke papir og kalde det en foton.


Du ser ud til at have misforstået nogle ret centrale ting omkring hvad fysik er og hvordan det bedrives. Fysik er matematik der passer med virkeligheden - alt hvad der ligger ud over det, er ren spekulation. Jo bedre matematikken (læs modellen) passer med virkeligheden (læs eksperimentet), jo bedre fysik. Udtrykket p = hf/c er den fysiske model der redegør for forholdet mellem impuls og frekvens af en foton. Dette er et videnskabeligt faktum, som eftervises hver eneste dag i laboratorier over hele verden - jeg har feks. gjort det selv i forbindelse med mit specialearbejde. Det centrale krav til en fysisk model er at den skal kunne komme med forudsigelser om resultatet af konkrete eksperimenter, kan den ikke det har det ikke noget med fysik at gøre. Det er en god måde man kan sortere crackpots og coots fra på, feks. her på ing.dk, hvis deres fantastiske teori ikke indeholder en eneste udregning af noget som helst konkret. Der ønskes forklaringer på dit og på dat, men nogen gange er forklaringen "Det viser alle eksperimenter" eller "Ingen eksperimenter viser det, og derfor er det formentligt noget pjat".
Der vil følgelig ikke komme flere forklaringer på basale koncepter inden for fysik og generel videskabsteori her fra.


17. mar 2011 kl 09:29

Carsten Kanstrup

Re: Fotonens masse

Fysik er matematik der passer med virkeligheden - alt hvad der ligger ud over det, er ren spekulation. Jo bedre matematikken (læs modellen) passer med virkeligheden (læs eksperimentet), jo bedre fysik.

Selvfølgelig kan vi ikke blive uenige om, at matematikken i en model skal passe med virkeligheden; men som jeg skrev, kunne Newton også give en matematisk beskrivelse af tyngdekraft og inerti; men vi har stadig intet bud på, hvad der forårsager disse ting. Hvis vi skal forstå den verden, vi lever i, bliver vi nødt til at finde frem til nogle fysiske modeller, der passer med matematikken, og det er lige netop det, der er problemet med den traditionelle fotonmodel (og Bohrs atommodel). En masseløs partikel kan naturligvis ikke have impuls og energi, og enhver masse vil øjeblikkelig umuliggøre en hastighed som lysets. Desuden kan modellen ikke forklare partikel-bølge dualiteten og alle de andre punkter, jeg har beskrevet. Man så passer modellen jo ikke med virkeligheden. Netop! Derfor er den forkert. Min model forener derimod matematik med fysik. Den ændrer ikke på matematikken, men giver et logisk og intuitivt bud på, hvorfor naturen opfører sig, som den gør, men den slags interesserer åbenbart ikke vore dages fysikere.


17. mar 2011 kl 09:46

Carsten Kanstrup

Re: Forkert fotonmodel

@ Uffe Poulsen

Bare sådan af ren nysgerrighed: Hvis din æter er masseløs og impuls i din verden altid har formen p=mv, hvordan løser din teori så noget som helst?

Fordi den forklarer, hvordan man kan overføre energi ved lysets hastighed uden at øve vold på fysikken (overføre energi med masseløse partikler). Desuden forklarer den en lang række fænomener, som ikke kan forklares ud fra den traditionelle fotonmodel som f.eks. partikel-bølge dualiteten og dobbeltspalteeksperimentet, lysets begrænsede hastighed og spontane hastighedsskift ved skift af medie, lysets tryk mod en flade, det elektromagnetiske felts udbredelse, antennens fangareal, lysets polarisation og den konstante frekvens uafhængig af dæmpningen.


17. mar 2011 kl 10:04

Uffe Poulsen

Re: Forkert fotonmodel


Fordi den forklarer, hvordan man kan overføre energi ved lysets hastighed uden at øve vold på fysikken (overføre energi med masseløse partikler). Desuden forklarer den en lang række fænomener, som ikke kan forklares ud fra den traditionelle fotonmodel...

Det er muligt, men igen: Hvordan kan en bølge i et masseløst medie overfør impuls, hvis du mener impuls altid er p=mv?


17. mar 2011 kl 11:02

avatar

Per A. Hansen

Re: Fotonens masse

@Carsten,

Da p = mv kan man jo diskutere hvilke udsagn, der er mest mærkværdige - at hævde at en masseløs partikel kan have impuls, eller at hævde at verdensrummet er fyldt op med et medie og derfor tillader energioverførsel ved lysets hastighed uden at øve vold på fysikken; men det bliver vi nok ikke enige om.

- tak for en række glimrende indlæg.
At der er forklaringsproblemer med lysets opførsel er fuldt ud bekræftet ved flere debatter - tydeligst ses det ved benægtelsen af at massen indgår i impulssætningen!
Mit spørgsmål er om ikke begrebet "den masseløse foton" er en overlevering fra den tid, hvor man opererede med begrebet "hvilemasse"?
En foton i hvile er ikke et situation jeg kan se klart for mig.

Et andet fænomen mener jeg ikke er klart oplyst - måske kan du gøre det?
Når en foton reflekteres fra en flade, så udøves et tryk på fladen - d.v.s. der afsættes lidt energi. Den energi må tages fra fotonen, der normalt vil reagere med at forlænge sin bølgelængde - en form for rødforskydning.
Kan du redegøre for energien bevarelse i eksemplet, som i realiteten blot bekræfter, at man kan fremstille en raket, der drives af lys?

Mvh. Per A. Hansen


17. mar 2011 kl 11:10

avatar

Peder Wirstad

Et spørgsmål Per

Jeg har et spørgsmål til dig her Per:
http://ing.dk/debat/132621#p32...7219

Mvh Peder Wirstad


17. mar 2011 kl 11:19

Morten Pedersen

Re: Fotonens masse


Hej Per

For nu lige at tage fat i sidste del af dit indlæg, der er lidt begrebsforvirring mellem kraft og arbejde/energi. Blot fordi noget udøver en kraft afsættes der ikke nødvendigvis energi !!! Min laptop har nu i flere timer påvirket mit bord med en kraft på ca 20 N men der har såvidt jeg kan se altså ikke været den overførsel af energi af den grund... Dette gælder også for fotoner. Et eksempel er en laser kavitet hvor lys reflekteres mellem to spejle, gode kaviteter kan have meget høje Q-værdier svarende til at en enkelt foton reflekteres mange gange (tusinder), inden den tabes ud af kaviteten, men man ser ikke at frekvensen af lyset ændres p.g.a. spejlene. Hvis spejlet enten bevæger sig under reflektionen vil man derimod kunne se et Doppler skift for lyset efter reflektionen, svarende til at fotonen har overført energi til spejlet eller modtaget energi afhængig af spejlets bevægelse i forhold til fotonens


17. mar 2011 kl 11:26

Jens Ramskov

Re: Fotonens masse

En foton i hvile er ikke et situation jeg kan se klart for mig.

Nej det kan man ikke. For det er netop fordi, fotonen er masseløs, at den bevæger sig med 'lysets fart'.

Det er iøvrigt skrevet meget vås i denne debat, som flere debattører heldigvis har gjort opmærksom på.


17. mar 2011 kl 11:45

Carsten Kanstrup

Re: Forkert fotonmodel

@ Uffe Poulsen og andre

Det er muligt, men igen: Hvordan kan en bølge i et masseløst medie overfør impuls, hvis du mener impuls altid er p=mv?

Mediet overfører energi - ikke impuls. Det er nøjagtig lige som mit eksempel med plejlstangen. Plejlstangen i sig selv indeholder ideelt set ingen energi. Den overfører bare kræfterne.

Du har sikkert set eksperimentet med en række kugler, der hænger i snore, så kuglerne lige nøjagtig rører hinanden. Når du nu løfter en kugle op i den ene side og lader den gynge ind mod de andre, vil du se, at den straks falder til hvile, hvorefter stødet udbreder sig med lydens hastighed gennem kuglerne og til sidst får den sidste kugle i rækken til at gynge ud - men kun den! De mellemliggende kugler bevæger sig ikke, og har derfor v næsten = 0 og dermed p næsten = 0. Det er nøjagtig på den måde, at jeg forestiller mig lysets udbredelse.

Hvis man forestiller sig en æter bestående af masseløse partikler, der enten har en indbyrdes frastødning eller ikke er punktformige, så de yder modstand mod at blive trykket sammen, er det let at forestille sig, at en sammentrykning breder sig gennem æteren med den hastighed, hvormed kræfterne kan udbrede sig dvs. lysets hastighed.

Bølgebevægelsen gennem æteren er i sig selv ikke kvantiseret; men da man kun kan generere lys ved at generere et helt antal fotoner, bliver lys kvantiseret, hvilket forklarer partikel-bølge dualiteten. Ved generering af én foton tilføres det samlede medie formodentlig en energi på 6,626*10^-34 J svarende til energien i Planchs konstant. Det svarer til, at en masse på 7,372*10^-51 kg omsættes til energi og måske konverteres tilbage til masse igen i den anden ende.

Impulsen af en foton er p = hf/c; men da c = 1/sqr(u0*e0), vil det betyde, at hvis impulsbevarelsessætningen gælder, må frekvensen ændres alt efter hvilket medie, fotonen bevæger sig igennem, hvilket helt klart ikke er tilfældet. Dette er endnu et bevis på, at den traditionelle fotonmodel ikke holder. I min model har fotonen i sig selv ikke nogen frekvens. Det er antallet af påvirkninger af mediet, der giver frekvensen, så her sker der ikke noget med frekvensen uanset i hvilket medie, man måler den, hvilket også er det, man ser i praksis.


17. mar 2011 kl 12:07

Carsten Kanstrup

Re: Fotonens masse

@ Per A. Hansen

At der er forklaringsproblemer med lysets opførsel er fuldt ud bekræftet ved flere debatter - tydeligst ses det ved benægtelsen af at massen indgår i impulssætningen!

Ja, og at heller ikke impulsbevarelsessætningen er overholdt - selv om masseløse partikler skulle have impuls, som du kan se i mit sidste indlæg.


17. mar 2011 kl 12:34

Uffe Poulsen

Re: Forkert fotonmodel

@ Carsten

OK, jeg havde fået det indtryk, at du trods alt troede på impulsbevarelse, men et er så åbenbart kun energi, du mener er bevaret.

Selvom jeg er praktiserende fysiker, så har jeg sådan set sympati for dit ønske om modeller i termer af objekter, vi har intuition for. Når jeg regner på noget kompliceret kvantemekanik, så vil jeg også gerne have et billede i hovedet, jeg kender godt: F.eks. noget klassisk fysik eller et simplere kvantesystem. Men jeg har svært ved at se, at det er et nødvendigt krav til en beskrivelse af verden, at den skal være i termer af "bolde". Man bør skelne mellem en teoretisk beskrivelse, der skal være så præcis som muligt, og så en nyttig analogi, der skal knytte an til noget, man har intuition for.


17. mar 2011 kl 12:53

Carsten Kanstrup

Re: Forkert fotonmodel

@ Uffe Poulsen

OK, jeg havde fået det indtryk, at du trods alt troede på impulsbevarelse, men et er så åbenbart kun energi, du mener er bevaret.

Nej, jeg tror så sandelig på impulsbevarelse, hvilket jo netop er én af mine begrundelser for, at den traditionelle fotonmodel ikke kan være sand, som du kan se i mit sidste indlæg.

Lysets hastighed i vand et ca. 0,754 gange hastigheden i luft. Det betyder, at hvis p = hf/c og impulsbevarelsessætningen gælder, hvad jeg er overbevist om, skulle blåt lys med en frekvens på 650 THz, der sendes ind i vand, blive til rødorange lys med en frekvens på 490 THz i vandet, hvilket naturligvis ikke er tilfældet. Samme problem ville opstå med kommunikation til ubåde, hvor den ene antenne befinder sig i luft og den anden i vand. Hvis sender og modtager var sat til samme frekvens, ville de ikke kunne kommunikere.

Konklusionen er, at selv om masseløse partikler imod al fornuft skulle kunne have en impuls på p = hf/c, har I stadig et problem med at impulsbevarelsessætningen ikke kan være overholdt efter den traditionelle fotonmodel! Kan du ikke lige forklare mig, hvordan det hænger sammen? Det er jo tilsyneladende jer, der ikke tror på impulsbevarelse !!!



17. mar 2011 kl 13:41

avatar

Per A. Hansen

Re: Fotonens masse

@Hej Morten,

For nu lige at tage fat i sidste del af dit indlæg, der er lidt begrebsforvirring mellem kraft og arbejde/energi. Blot fordi noget udøver en kraft afsættes der ikke nødvendigvis energi !!! Min laptop har nu i flere timer påvirket mit bord med en kraft på ca 20 N men der har såvidt jeg kan se altså ikke været den overførsel af energi af den grund... Dette gælder også for fotoner

- nej det er klart, men i en fotonraket vil lystrykket jo blæse raketten baglæns, det må da have en eller anden effekt på lyset, der driver raketten - ikke?
og hvad menes der med fotonens hvilemasse, den har ingen givet et bud på?

Mvh. Per A. Hansen


17. mar 2011 kl 14:28

Morten Pedersen

Re: Fotonens masse

Hej Per,

Ja det er helt korrekt, det var bare ikke den situation du skitserede ovenfor. Hvis en foton ikke reflekteres fra et stationært spejl men fra en raket eller et spejl som svæver frit, så vil fotonen overføre noget af sin energi til spejlet og den energi som overføres betyder at den reflekterede foton er rødskiftet i forhold til den indkommende foton. Dette kan ses udfra impulsbevarelse, da spejlet vil have en impuls efter kollisionen vil en vektor addition vise, at størrelsen af fotonens impuls efter kollisionen er mindre, d.v.s. bølgelængden er blevet større og dermed er energien blevet mindre. Reflekteres den fra et stationært spejl vil der ikke være nogen impuls komponent af spejlet efter reflektionen, og dermed heller ingen rødskiftning af fotonens frekvens.

Fotoner har ikke nogen hvilemasse da de per definition altid bevæger sig med lysets hastighed i det lokale medie


17. mar 2011 kl 14:35

Morten Pedersen

Re: Forkert fotonmodel


Hej Carsten,

Det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål, og det simple udtryk for fotonens impuls p = h k (Plancks konstant gange bølgevektoren) gælder kun i vakuum. Problemet med impulsen af fotoner i et fast stof ses omtalt som Abraham-Minkowski paradokset.

I stof er man nødt til at skelne mellem den kinetiske impuls og den kanoniske impuls fra kvantemekanikken (som er Plancks konstant delt med de-Broglie bølgelængden for partiklen). For makroskopiske emner er disse ens, men for elektromagnetiske bølger er de forskellige, det du nævner er den kinetiske impuls (Abraham impulsen).

En lang - og kompliceret - udredning senere, kan man vise at det er den samlede impuls som er bevaret, og denne er summen af den kinetiske impuls og den kanoniske impuls.

Så impulsbevarelse holder, men udtrykket p = h k = h f/c gælder kun i vakuum


17. mar 2011 kl 14:39

Carsten Kanstrup

Re: Fotonens masse

Ja det er helt korrekt, det var bare ikke den situation du skitserede ovenfor. Hvis en foton ikke reflekteres fra et stationært spejl men fra en raket eller et spejl som svæver frit, så vil fotonen overføre noget af sin energi til spejlet og den energi som overføres betyder at den reflekterede foton er rødskiftet i forhold til den indkommende foton. Dette kan ses udfra impulsbevarelse, da spejlet vil have en impuls efter kollisionen vil en vektor addition vise, at størrelsen af fotonens impuls efter kollisionen er mindre, d.v.s. bølgelængden er blevet større og dermed er energien blevet mindre. Reflekteres den fra et stationært spejl vil der ikke være nogen impuls komponent af spejlet efter reflektionen, og dermed heller ingen rødskiftning af fotonens frekvens.

Problemet er bare, at hvis spejlet bevæger sig med en fuldstændig konstant hastighed og således ikke accelereres af lyset, overføres der ingen energi til spejlet; men der sker stadig en rødforskydning. Rødforskydningen skyldes altså ikke en reduktion i energi, men et almindeligt dopplerskift, som så over en konstant tid kan opfattes som en reduktion i energi; men udsender man en lyspuls med en vis energi, vil denne energi være bevaret - blot spredt ud over en længere tid.


17. mar 2011 kl 14:40

Uffe Poulsen

Re: Forkert fotonmodel

EDIT: En anden kom mig vist i forkøbet :-) Morten kommer dog til at skrive, at den samlede impuls er summen af kanonisk og kinematisk. Det er ikke korrekt.



Konklusionen er, at selv om masseløse partikler imod al fornuft skulle kunne have en impuls på p = hf/c, har I stadig et problem med at impulsbevarelsessætningen ikke kan være overholdt efter den traditionelle fotonmodel! Kan du ikke lige forklare mig, hvordan det hænger sammen? Det er jo tilsyneladende jer, der ikke tror på impulsbevarelse !!!



Det er fordi mediet også bærer noget impuls. Faktisk er detaljerne meget komplicerede og først sidste år bragte Stephen Barnett tingene helt på plads:
http://prl.aps.org/abstract/PR...0401
Da havde fysikerne så også diskuteret i over 100 år!

Jeg synes, din forklaring af Newtons vugge/æteren har et større impulsbevarelsesproblem: Hvor er impulsen henne i tiden mellem den først kugle svinger ind og den sidste svinger ud? I din masseløse æter kan den vel i hvert fald ikke være nogen steder?


17. mar 2011 kl 14:49

Carsten Kanstrup

Re: Forkert fotonmodel

Det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål, og det simple udtryk for fotonens impuls p = h k (Plancks konstant gange bølgevektoren) gælder kun i vakuum. Problemet med impulsen af fotoner i et fast stof ses omtalt som Abraham-Minkowski paradokset.

Hvorfor i alverden skulle det kun gælde i vakuum, når man har en generel formel for lyshastigheden i et vilkårligt medie incl. vakuum (c = 1/sqr(u0*e0) )? Sådanne diskontinuiteter findes ikke i naturen. Er det ikke bare endnu et forsøg på at få en forkert model til at passe med virkeligheden. Efter min model er det absolut ingen problemer. Frekvensen ligger i mediet - ikke i fotonen selv.


17. mar 2011 kl 15:00

Morten Pedersen

Re: Forkert fotonmodel


Og hvorfor er det ikke en diskontinuitet når en foton går fra f.eks. luft til glas ?


17. mar 2011 kl 15:20

Carsten Kanstrup

Re: Forkert fotonmodel

@ Uffe Poulsen

I din masseløse æter kan den vel i hvert fald ikke være nogen steder?

Hvem har sagt, at min æter er masseløs? Bemærk at jeg med vilje skrev, at æteren ikke kunne have POSITIV masse. Hvis universets samlede energi skal være 0, som de fleste fysikere vel er enige om, og E = mc^2, må der nødvendigvis findes negativ masse, idet mc^2 ikke kan blive negativ på anden måde. Det kan også bevises på mange andre måder; men bemærk at denne negative masse må have frastødende egenskaber, hvilket lige netop er det, vi skal bruge for at få energien overført, idet æteren må yde modstand mod at blive komprimeret. Faktisk tror jeg, at tyngdekraften er lige så stærk som de elektriske kræfter, men blot kompenseret med negativ masse helt inde fra atomkernen, så vi kun ser et meget lille nettobidrag - med mindre vi sætter den positive masse i bevægelse, så den negative del ikke længere kan følge med! Det betyder også, at al lystransport foregår i negativ masse, hvis tæthed stiger i nærheden af positiv masse. Derfor sænkes lyshastigheden i et gravitationsfelt, hvilket forklarer gravitationslinserne i universet - igen uden at bruge ekstremt kompliceret matematik til at forklare, hvordan masseløse partikler kan påvirkes af et tyngdefelt.

Selvfølgelig er det naturfilosofi; men vi får ikke større forståelse for den verden, vi lever i, med mindre vi prøver at finde frem til fysiske modeller, der kan forklare tingene enkelt, logisk og intuitivt. Alting starter i kaos (læs kvantemekanik); men ender i simple løsninger, når man endelig har fået den fulde forståelse.


17. mar 2011 kl 15:25

Carsten Kanstrup

Re: Forkert fotonmodel


Og hvorfor er det ikke en diskontinuitet når en foton går fra f.eks. luft til glas ?

Fordi det ikke er den samme mediepartikel hele vejen - vi kan godt kalde den en foton. Det er en bølgebevægelse, hvor den ene foton skubber til den næste uanset om man skifter medie, men iøvrigt ligger næsten stille - ikke én foton, der bevæger sig hele vejen. Den foton, der sendes ind, er ikke den samme som den, der kommer ud.


17. mar 2011 kl 15:55

Uffe Poulsen

Re: Fotonens masse

@ Per


og hvad menes der med fotonens hvilemasse, den har ingen givet et bud på?

Et fornuftigt bud kunne jo være at
(mc^2)^2=E^2-(pc)^2
og for fotoner giver højresiden nul. Hvilemasse er (ganget med c^2) den energi en partikel har, når dens impuls går mod nul. For fotoner er det sådan, at hvis man laver en foton med lavere og lavere impuls (længere og længere bølgelængde), så er det billigere og billigere i energi og det bliver gratis i grænsen, hvor impulsen bliver nul. Det er sådan en slags "skæringen med y-aksen" og man kan da diskutere om navnet er uheldigt, men det er altså ikke noget problem at definere hvilemassen.


@Carsten

OK, jeg tror ikke vi kommer hinanden nærmere :-) God fornøjelse med din "simple" model.


17. mar 2011 kl 16:34

Finn Jensen

Re: Hvorfor er Regnbuen ikke tværet ud

Nu er det så praktisk at lys som krydser "Ikke tværer hverandre ud". Hvis det havde været tilfældet ville al vores Optik have været nyttesløse. Elektroner interagerer ( ) ikke med hverandre, jeg tænker her i Skærmgitteret i CRT Billedrør, så når de kan vælge, da vælger de Bølgeprincippet.

Jeg ved ikke om man har forsøgt affyre noget imed kun Eet hul, men for eks. fra 3 eller flere forskellige vinkler. (Kun en joke). Og jeg kender ikke svaret ____ !


17. mar 2011 kl 16:49

Carsten Kanstrup

Re: Hvorfor er Regnbuen ikke tværet ud

Elektroner interagerer ( ) ikke med hverandre, jeg tænker her i Skærmgitteret i CRT Billedrør, så når de kan vælge, da vælger de Bølgeprincippet.

Elektronstrålen er faktisk overordentlig interessant, for hvorfor spredes den ikke på trods af elektronernes negative ladning? Vi kan jo fokusere den utrolig præcist i f.eks. elektronmikroskoper, og det burde egentlig ikke være muligt. Desuden kan man lave dobbeltspalteeksperimentet med elektroner, så en elektronstråle er nok også en bølgebevægelse.


17. mar 2011 kl 18:34

Henrik Pedersen

Abraham-Minkowski paradokset

@Morten Pedersen
@Uffe Poulsen

Tak for at have bragt dette paradoks på banen.

I spec.rel. har vi formlen: E^2 = (pc)^2 + (mc^2)^2
I det udtryk er c en fysisk konstant (= lyshastigheden i vacuum)
Energien fra det sidste led ændres jo ikke, selvom massen m nedsænkes i f.eks. vand med brydningsindekset n og en lavere lyshastighed. Der skal stadig regnes med den konstante lyshastighed i vacuum.

Det skal der selvfølgelig også i første led. Dvs. for lys er den samlede impuls p=hf/c uanset medie og uanset opsplitning ….. eller ?

Skyldes Abraham-Minkowski paradokset, at man ikke benytter betegnelsen Co for lyshastigheden i vacuum ?


17. mar 2011 kl 22:51

Carsten Kanstrup

Re: Abraham-Minkowski paradokset

Hvis Minkowski's version er korrekt, er p = nhf/c0, hvor c0 er lyshastigheden i vakuum. Da n = c0/v, hvor v er lyshastigheden i det aktuelle medie, må p = hf/v. Det er selvfølgelig omvendt med Abrahams version; men i begge tilfælde må lysets frekvens ændres, hvis impulsen skal bevares, og det sker jo ikke. Kan det virkelig være rigtigt, at begge udsagn er sande og præcis udbalancerer hinanden, så frekvensen er uforandret?


18. mar 2011 kl 08:59

Uffe Poulsen

Re: Abraham-Minkowski paradokset

... Kan det virkelig være rigtigt, at begge udsagn er sande og præcis udbalancerer hinanden, så frekvensen er uforandret?

Begge udtryk er sande (ifølge Barnett og hans argumenter lyder rimelige), men udtaler sig om to slags impuls: kinematisk og kanonisk impuls. Og fotonens impuls er IKKE bevaret (hverken den ene eller anden slags), idet mediet også får noget impuls af, at fotonen kommer ind i det. Den samlede impuls er bevaret.


@ Henrik

Der bliver jeg dig svar skyldig. Generelt er det altid svært at "skille energi ad" når man har med vekselvirkende systemer at gøre: er energien i feltet eller i mediet?


18. mar 2011 kl 10:36

Henrik Pedersen

Re: Abraham-Minkowski paradokset

@Uffe Poulsen

Tak for dit "svar".
I dit svar til C.K skriver du, at fotonens impuls IKKE er bevaret. Det kan jeg ikke følge. Hvis fotonen passerer en glasplade, ville jeg kunne forstå, at glaspladen får en impuls, når fotonen kommer ind, men ikke at fotonen får en impuls fra mediet, når den kommer ud:
Med sikkerhed har vi: p(ind) = p(ud) = konstant.
Alt efter om man er til Minkowski eller Abrabraham har vi:
p(medie, Minkowski) = p(ind) n
p(medie, ..Abraham) = p(ind)/n

Jeg ville fortrække: p(ind)=p(medie)=p(ud)= konstant og at fotonen havde en slags virtuel masse, som i mediet var n gange større end i vacuum, fordi lyshastigheden er n gange mindre (n = brydningsindeks), så impulsen bevares. (Jeg er helt med på, at fotonen er masseløs).

Hvis man ser på strømmen af fotoner, så bliver nogle absorberet af glaspladen under passagen: der kommer færre fotoner ud, end der kommer ind. Glaspladen opvarmes jo ved passagen.


18. mar 2011 kl 11:21

Carsten Kanstrup

Re: Abraham-Minkowski paradokset

@ Uffe Poulsen

Og fotonens impuls er IKKE bevaret (hverken den ene eller anden slags), idet mediet også får noget impuls af, at fotonen kommer ind i det. Den samlede impuls er bevaret.

Selv om jeg ikke tror på fotonmodellen, kan jeg selvfølgelig sagtens forestille mig at fotonen kan miste impuls, når den kommer ind i et medie. Hvis frekvensen skal bevares i mediet, skal mediet ifølge Minkowski overtage en impuls på (n-1)hf/c0 - altså en ganske stor del. Hvis der imidlertid er tab i mediet, vil en del af mediets impuls går tabt eller spredes; men for at bevare sin frekvens, når fotonen forlader mediet igen, skal den have alle disse tab tilbage, og det kan naturligvis ikke lade sig gøre. Selv om man sender monokromatisk lys gennem en opalglasplade, skifter lyset jo ikke farve. Det bliver bare svagere. Det passer fint, hvis man opfatter lys som en bølgebevægelse i et medie, hvor bølgeamplituden blot bliver mindre; men det passer ikke med den traditionelle fotonopfattelse, hvor ethvert tab vil give anledning til en rødforskydning.

Det er lidt det samme problem med newtons vugge. Med to kugler er det let at beskrive ud fra impulsbevarelse; men med tre eller flere kugler kan man kun gøre rede for energioverførslen i de midterste kugler ved at snakke om en lydbølge, og så er vi tilbage i bølgebegrebet igen, hvor det ikke er den samme partikel, der overfører energien hele vejen. Den med, at det er den samme foton, der skal fra sender til modtager med lysets hastighed og samtidig skal overføre energi på trods af, at den er masseløs, holder ganske simpelt ikke.

@ Henrik Pedersen

Jeg er helt enig med dig bortset fra, at hvis fotonens impuls var bevaret i mediet, ville frekvensen blive lavere efter Minkowski og højere efter Abraham, og det sker jo ikke, så intet passer ud fra den traditionelle fotonopfattelse.


18. mar 2011 kl 11:36

Carsten Kanstrup

Re: Abraham-Minkowski paradokset

Iøvrigt går det helt galt, hvis man er Abraham tilhænger, for så skal mediet aflevere impuls til fotonen, når den går ind i mediet, for at frekvensen kan bevares!


18. mar 2011 kl 11:56

Uffe Poulsen

Re: Abraham-Minkowski paradokset

@Henrik og Carsten

Nu skal man ikke blande alt for meget sammen: Vi taler om "tabs-fri" medier her: Vi har ikke umiddelbart noget tab af fotoner.

Når fotonen kommer ud på den anden side skal den ganske rigtig have sin oprindelige impuls tilbage. Det lyder ganske rigtigt underligt, at det kan "times", men tænk på at forstyrrelsen af mediet følger med fotonen: det er jo den gensidige vekselvirkning, der sinker fotonen inde i mediet.

Jeg fandt et link, jeg tror, der er fri adgang til:
http://www.opfocus.org/index.p...;s=3


18. mar 2011 kl 13:23

Carsten Kanstrup

Re: Abraham-Minkowski paradokset

... det er jo den gensidige vekselvirkning, der sinker fotonen inde i mediet.

Fint, så mangler vi bare forklaringen på, hvordan en masseløs og elektrisk neutral partikel kan vekselvirke med noget som helst. Al vekselvirkning sker via et felt; men hvilket felt skulle en foton kunne frembringe? Hvis fotonen virkelig kan vekselvirke, hvorfor er det samme så ikke tilfældet med neutrinoer, som vel har meget nær samme egenskaber, bortset fra at man nu ved, at deres masse ikke er præcis 0?


18. mar 2011 kl 13:36

Uffe Poulsen

Re: Abraham-Minkowski paradokset

men hvilket felt skulle en foton kunne frembringe?

Øh, fotonen er jo et elektromagnetisk felt? Sådan et plejer da at hive godt i ladninger...


18. mar 2011 kl 13:49

Carsten Kanstrup

Re: Abraham-Minkowski paradokset

Hvordan kan fotonen være et elektromagnetisk felt? I al teknisk henseende opfører lys og radiobølger sig som bølger; men en bølgebevægelse kan ikke foregå i én partikel. Hvordan vil du f.eks. kunne polarisere et felt fra én partikel? Du kan måske skabe cirkulær polarisation ved at lade den rotere om en akse; men horizontal og vertikal polarisation kræver en horizontal eller vertikal bevægelse, og en sådan zig-zag kurs kan én partikel ikke følge. Det kræver en bølgebevægelse, hvor den enkelte partikel bevæger sig i elipser; men du har jo kun én partikel at gøre godt med.


18. mar 2011 kl 14:12

Carsten Kanstrup

Re: Abraham-Minkowski paradokset

Iøvrigt kan man vel kun hive i ladning fra noget, der enten er ladet - det er fotonen ikke - eller kan generere et magnetfelt, så forklar mig lige, hvordan en elektrisk neutral og masseløs partikel kan generere et magnetfelt.


18. mar 2011 kl 14:27

Uffe Poulsen

Re: Abraham-Minkowski paradokset

En foton er IKKE en punkt-partikel.

Tænk på fotonen som en meget svag radio-puls. Eller i dette tilfælde: lyspuls. Kvantemekanikken kommer kun ind når sådan en fyr udsendes og absorberes. Hvordan den rejser gennem rummet er ren Maxwell og Abraham-Minkowski paradokset er relevant helt uden at tale om fotoner. (Diskussionen startede jo også før man havde særlig meget kvantemekanik på plads.)


18. mar 2011 kl 14:44

Carsten Kanstrup

Re: Abraham-Minkowski paradokset

En foton er IKKE en punkt-partikel.

Hvad har det med mine spørgsmål at gøre? Hvordan skaber du f.eks. vandret polarisation med én foton, og hvordan skaber du et magnetfelt med en elektrisk neutral og masseløs partikel?

Maxwell omtaler en bølgebevægelse; men hvordan kan én partikel skabe en bølgebevægelse?


18. mar 2011 kl 15:03

avatar

Per A. Hansen

Re: Fotonens masse

@Morten, tak for besvarelsen, den er kort og præcis..

Ja det er helt korrekt, det var bare ikke den situation du skitserede ovenfor. Hvis en foton ikke reflekteres fra et stationært spejl men fra en raket eller et spejl som svæver frit, så vil fotonen overføre noget af sin energi til spejlet og den energi som overføres betyder at den reflekterede foton er rødskiftet i forhold til den indkommende foton.

- uden at prøve at forlænge debatten yderligere, så har jeg blot sat energitabet som du beskriver, ind i Einsteind formel.
Jeg er enig i at fotonene ikke har en hvilemasse, men har dog set den lidt sære beregnelse anvendt i lidt ældre artikler - men lad det bare ligge.



20. mar 2011 kl 09:54

Carsten Kanstrup

Re: Abraham-Minkowski paradokset

Hvordan den rejser gennem rummet er ren Maxwell

Det giver jeg dig ret i; men det passer heller ikke med den traditionelle fotonmodel. Maxwells ligninger er ikke kvantiserede, så en dæmpning vil blot give anledning til et svagere signal, hvilket også er det, man ser i praksis; men efter den traditionelle fotonmodel vil en dæmpning give anledning til en rødforskydning, hvilket ikke sker. Det betyder, at lys, radiobølger og strøm i ledninger kun kan dæmpes ved at destruere et antal fotoner. I Bohrs atommodel sker det ved at en foton støder ind i et atom og får en elektron til at springe mellem to energiniveauer; men det passer ikke med antenner. En antennes fangareal er proportionalt med kvadratet på antenneelementets længde, men ikke med elementets bredte. Det betyder, at energien ikke absorberes ved at en foton støder direkte ind i elementet, som efter Bohrs model, men blot ved dens tilstedeværelse. Efter den traditionelle fotonmodel, skal fotonen derfor forsvinde momentant i en afstand af måske flere meter fra antennen og momentant sætte gang i en strøm i antennen. Det betyder, at energioverførslen det sidste stykke skal foregå uendelig hurtigt! Hvordan forklarer du det?

Næste problem er selvfølgelig dobbeltspalteeksperimentet, som du også får ualmindelig svært ved at forklare ud fra den traditionelle fotonmodel; men som er helt logisk, hvis man genindfører æteren.


11. apr 2011 kl 13:37

Lasse Reinholt

Re: Abraham-Minkowski paradokset

Uffe Poulsen starter med at skrive

En foton er IKKE en punkt-partikel.

Hvortil du svarer
Maxwell omtaler en bølgebevægelse; men hvordan kan én partikel skabe en bølgebevægelse?

Igen, en foton er jo ikke engang en partikel. Check http://lmgtfy.com/?q=wave+func...laps


Ny i debatten? Opret en brugerkonto