Satellitsystem godkendt: Flynavigation bliver 10 gange så præcis
EU har netop tilladt brugen af satellit-systemet EGNOS, som forbedrer de amerikanske GPS-signalers nøjagtighed betydeligt. Det giver mulighed for at lande fly i al slags vejr på baner, som ikke har udstyr til præcisionslanding, samt at have langt flere fly over Europa.
Inden for dette landområde kan et flys position i fremtiden garanteres med en nøjagtighed på under 4 meter. EGNOS-systemet har i sig selv en præcision på 1,5 meter. (Grafik: EGNOS)
Læs mere om
Dokumentation
- ESA's pressemeddelelse om EGNOS
- ESA's hjemmeside om nytten af EGNOS
- EGNOS for professionelle
- ESSP's hjemmeside om EGNOS
- EGNOS's driftsstatus
Filer
Den europæiske lufttrafik har netop fået et skub i retning mod større navigationssikkerhed og bedre muligheder for at lande i dårligt vejr.
Det skyldes, at EGNOS-systemet er blevet certificeret som Safety of Life Service. Og dermed bliver det for eksempel tilladt at lande i usigtbart vejr på landingsbaner, som ikke har ILS (Instrument Landing System) eller præcisionsradar. For med EGNOS i drift kan GPS nu bruges til navigation helt ned til betonbanen.
»Der bliver også plads til mange flere fly over Europa. Hvis man ved nøjagtigt, hvor de er, så fylder de ikke så meget i luften,« siger flyvechef Søren Byrielsen fra flyselskabet Cimber Sterling. Selskabet har dog ingen EGNOS-modtagere endnu.
EGNOS er en europæisk, såkaldt overlay-service, som forbedrer kvaliteten og pålideligheden af de amerikanske GPS-signaler. Og når den tid kommer, vil EGNOS også sikre Galileo-navigationssystemet på samme måde. Konsekvensen er, at den hidtidigt bedst opnåelige præcision på cirka 15 meter kommer ned omkring 1,5 meter.
I USA findes et tilsvarende system, kaldet WAAS (Wide Area Augmentation System), og i Japan er et andet system, MSAS (Multi-functional Satellite Augmentation System).
Ionosfæren forstyrrer GPS
EGNOS ejes af den europæiske union. Operatøren er ESSP (European Satellite Services SAS i Toulouse i Frankrig).
Systemet fungerer ved hjælp af tre geostationære satellitter samt et kompliceret netværk af stationer på Jorden. De tre satellitter transmitterer signaler, der minder om GPS-satellitternes. Men hensigten er at måle de bevægelser i ionosfæren, som forstyrrer GPS-signalernes præcision.
De tre satellitter er henholdsvis to Inmarsat-3 satellitter, som hænger over dels den østlige del af Atlanterhavet og dels over Det Indiske Ocean. Den tredje er ESA Artemis-satellitten, som befinder sig over Afrika.
EGNOS-signalerne sendes nede fra Jorden, opfanges af transponderne i de tre satellitter og returneres igen. Det giver mulighed for at måle signalernes forsinkelse i 34 modtagestationer på Jorden, såkaldte RIMS (Range and Integrity Monitoring Stations). Desuden er der fire Master Control Centre, som modtager og behandler signalerne fra RIMS'erne, og seks uplink-stationer.
Stor pålidelighed er indbygget
Systemet har indbygget så meget redundans, at signalerne bliver meget pålidelige. Der garanteres for, at signalerne kan modtages. Faktisk kan systemet fungere med kun ét Master Control Centre og tre uplink-stationer. De øvrige er reserver.
I modsætning til det amerikanske WAAS og det japanske MSAS er det europæiske EGNOS også tiltænkt til gavn for søfart og landtransport.
Men ifølge ESA ventes lufttrafikken over Europa at blive fordoblet inden for de kommende tyve år. Med EGNOS vil det være muligt at have flere fly på de samme ruter.
Det udstyr, der skal bruges i flytrafikken fremover for at få de nye muligheder, er GPS-modtagere, som er udbygget med EGNOS-modtagelse fra de tre satellitter. GPS-modtagere med den mulighed findes på markedet i dag.
Men ifølge EGNOS's egen hjemmeside for driftstatus er systemet endnu ikke 100 procent oppe at køre i skrivende stund. Nederst på siden står teksten 'Disclaimer: The EGNOS system is not yet fully deployed and is still under test. It cannot be used for safety of life applications.'






