/elektronik

Pentagon tester strøm-granater

Det amerikanske forsvar vil have granater, der kan pacificere fjender med strøm over stor afstand i stedet for at dræbe dem.

Af Jakob Møllerhøj , fredag 04. mar 2011 kl. 12:45

Ligesom med strømpistoler kendt fra flere amerikanske film - de såkaldte tasere - kan lamme folk i et tidsrum ved at sætte strøm til dem, så vil det amerikanske forsvar nu også have, hvad Pentagon kalder for taser-granater fra leverandøren Taser International.

Det vil sige projektiler, der kan affyres fra en granatkaster og sætte strøm til fjender, selvom de er 100 meter væk, skriver New Scientist.

Dermed er rækkevidden for den slags pacificerende, ikke-dødelige, men strømførende våben betydeligt øget i forhold til pistol-udgaven, hvor ledninger sidder fast fra pistolen til projektilet.

Det 40 mm store Human Electro-Muscular Incapacitation (HEMI)-projektil sætter sig fast på et mål, som derefter bliver lammet i 30 sekunder med elektriske stød. Tiden kan dog skrues yderligere op til at lamme målet i flere minutter.

Hvis det amerikanske forsvar er tilfredse med den første testsending af HEMI'erne, så forventes det, at projektilerne hurtigt vil finde vej til tropperne i Afghanistan. 40 mm-projektilerne kan affyres fra en granatkaster, som kan monteres under et maskingevær. Dermed kan soldaterne få muligheden for enten at skyde for at dræbe eller for at pacificere med det samme våben.



04. mar 2011 kl 15:26

Martin Hansen

Ren Star Trek

Stun setting eller Kill setting. Gad vide om folk også kommer til at dø pga disse våben ligesom taseren slog folk ihjel i ny og næ.


04. mar 2011 kl 15:46

Christian Clausen

Re: Ren Star Trek

...Gad vide om folk også kommer til at dø pga disse våben ligesom taseren slog folk ihjel i ny og næ.

Givet vis. Men man må antage at default er at overleve et angeb. I modsætning til hvis man bruger en granat.


04. mar 2011 kl 17:48

Erik Christensen

Re: Ren Star Trek

Gad vide om folk også kommer til at dø pga disse våben ligesom taseren slog folk ihjel i ny og næ.

Nu står der ikke noget om vægten på bæstet, kun diameter ø 40 mm - hvis granaten skal have rimelig træfsikkerhed, være stabil uden at tumle i luften må længden formodes at være noget større, hvis sættes til 100 mm og vægtfylde 4 ligner det en halv kilo, hvis ikke dødelig ved anslag på krop må hastigheden nødvendigvis være rimelig lav med stor vindfølsomhed og meget krum kuglebane til følge, perfekt afstandbedømmelse et most, altså ikke noget præcisionsvåben, kanske dødeligt ved hovedskud?

Hvorfor dog ikke bruge gennemprøvet teknik? - bedøvelses våben bruges dagligt til dyr, f.eks. af forskere til isbjørne, pilene har meget mindre kaliber, meget lavere vægt, er derfor ikke farlige i sig selv ved anslag, hurtige bedøvelsesmidler findes

Med en PCP riffel kan man derudover regulere trykket så samme anslagsenergi og dermed indtrængning af pilen opnås uanset afstand


05. mar 2011 kl 16:28

Jens Olsen

Re: Ren Star Trek


Hvorfor dog ikke bruge gennemprøvet teknik? - bedøvelses våben bruges dagligt til dyr, f.eks. af forskere til isbjørne,

Mon ikke godt du selv kan besvare det spørgsmål, uden at skulle vride hjernen alt for meget.


05. mar 2011 kl 21:47

Daniel Malcus

Data... .

http://www.yourdiscovery.com/f...html
http://www.inetres.com/gp/mili...html

Det helt rigtige våben for vores tropper. Meget bedre en skydevåben der "kun" lever en lille inert kulge - du behøver ikke ramme "ofret" direkte - en meter +/- bagved/ tilsiden eller ovenover - og vedkommende er "ukampdygtig".

Udover den omtalte elshok granat er der en granat med gummikuglerladning og en netkaster granat mm.

Altså lidt til en hver smag - udtaget Dem der vil forhandle... .


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.