Hvad sker der lige i Labitat for tiden?
Af David Askirk Fotel,
søndag 27. feb 2011 kl. 12:42
Der er sket store ting siden sidste post i Labitat.
Nogle af de ting der er sket er sket inden for medlemmerne. Der er blevet flere og flere. Men det er ikke nok, mulighederne inden for tekniske udfoldser er nu blevet endnu større.
Labitat råder nu over udstyr til at producere print, helt fra ide, til færdig produkt. Labitat har længe haft et syrebad til at ætse print i. Men det er ikke nok, nu har vi også i Labitat skaffet os en PCB fræser.
Det er et aperat der kan fræse print ud, ligesom hvis det var et stykke træ eller lignende der blev fræset. Det giver mulighed for at lave print til SMD komponenter endnu nemmere.
Udover dette er der også kommet en fuldautomatisk pick'n'place maskine, til at suplere den semi-automatiske, som allerede er i Labitat. Så man sætter printet på maskinen og maskinen sætter komponenterne på for en. Nemmere bliver det ikke.
Hvis man har lyst til at lave noget lidt større er der også muligheder inden for det. Vi er næsten færdige med vores dirty room, hvor der er mulighed for at bruge en drejebænk, svejser og forskellige save, blandt andet en båndsav.
Rummet er selvfølgelig gjort lydtæt så vi ikke forstyrrer de andre i blokken.
Så vi er ved at komme i det luksus problem at vi er ved at komme i beknep med pladsen. Dels fordi vi har alle disse dejlige maskiner og muligheder, men også fordi vi bare bliver flere og flere medlemmer.
Nogle aktiviter vi dog ikke dækker som det ser ud lige nu er syning. Både syning på maskine, sy i hånden og sådan noget som at strikke. Af de mange maskiner og andet godt vi har, er der ikke en eneste symaskine.
Vi kunne også godt tænke os flere kvindelige medlemmer så vi kan komme til at reprænsentere samfundet mere bredt. Så forslag til hvordan vi kommer ud til flere tekniske kvinder vil vi meget gerne modtage.
Men hvis man har lyst til at se hvad Labitat går og laver for tiden, så kan man altid komme ned en tirsdag aften og kigge ind og se hvad vi har gang i af spænende projekter.
Andre hackerspaces
Labitat er Danmarks første hackerspace, men absolut ikke det eneste. Der findes både hackerspaces i Ålborg (HAL9000), Aarhus (osaa.dk) og Odense. Der er link til de fleste inde på hackerspaces.dk.
"Men der er jo ikke et hackerspace i " Det er ikke noget problem. Hvis i er en gruppe der syntes der er for langt til nærmeste hackerspace, er der intet i vejen for at starte sit eget. Og hvis de lokaler man kan få adgang til ikke understøtter alle de muligheder man gerne vil, kan man jo starte med for eksempel programmering og elektronik, og så senere tilføre mulighed for større værktøj.
Og det er endda nemt. Man sætter sig ned, så siger man, vi vil have et hackerspace, også har man et hackerspace. Man kan så dreje fordel af en masse foreningsmuligheder, som mange kommuner tilbyder, både til lokaler og til skud og støtte i forskellige henseender.