I går aftes lidt i elleve dansk tid drog rumfærgen Discovery ud på sin sidste rumrejse med seks astronauter om bord. Selv så jeg det på NASA TV, som jeg i dagens anledning smækkede op på mit 42” tv. (Bad idea – deres stream er så belastet lige omkring opsendelse og landing, at kvaliteten er meget ringe. Men det skulle lige prøves.)
Rumfærgen under landing. Upraktisk, men smuk.
Det er en underlig fornemmelse man har, her hvor rumfærgeprogrammet lakker mod enden. På den ene side er det jo temmelig trist, at skulle sige farvel til det smukke rumskib, man kender så godt, på godt og ondt. Især i lyset af, at amerikanerne ikke har nogen som helst ide om, hvor det skal bære henad herefter.
På den anden side vil det sandsynligvis forbedre overlevelseschancerne for astronauterne væsentligt – rumfærgens track record er jo ikke ligefrem noget at prale med.
Det samlede rumfærgesystem er jo ikke resultatet af strengt målorienteret engineering, men snarere af en næsten uendelig række af politiske kompromiser og aftaler.
Én måde at kategorisere raketter på er parallel-stagede og in-liners. Rumfærgen består af fire parallelle elementer: rumfærge, brændstoftank og to faststofboostere, og begge rumfærgeulykker kan henføres til brugen af parallel staging.
Varm gas undslap en booster og brændte hul i brændstoftanken, hvilket fik Challenger til at forlise. Og isolationsskum fra tanken rev sig løs og ødelagde Columbias varmeskjold. Begge scenarier er stort set utænkelige med in-liners, hvor trinnene sidder ovenpå hinanden.
Dertil kommer den tvivlsomme praksis at slæbe vinger, hjul og hydrauliksystemer til styring af elevons og sideror med ud i kredsløb, hvor det absolut intet formål tjener. Rumfærgesystemet kan faktisk løfte 100 tons til LEO (lavt jordkredsløb) – bare synd at de 80 tons er rumfærge; så er der 20 tilbage til nyttelast.
Jeg kommer til at savne rumfærgens æstetik. Men ikke dens teknik.
25. feb 2011 kl 18:27
Ja, det er lidt vemodigt at rumfærgerne er på vej på pension - for mit vedkommende (årgang 75) har de været indbegrebet af rumfart i hele mit liv.
En alternativ stream til de 2 sidste opsendelser er en HD-stream på ustream http://www.ustream.tv/channel/...d-tv - den kørte fint igår aftes, og var langt mindre grovkornet, selv i fuldskærm (okay, 42 tommer er måske at strække den lidt rigeligt :-)).
/Morten
25. feb 2011 kl 23:34
Som årgang 61 er jeg vokset op med måneeventyret da det var allermest spændende. Saturn V var en formidabel konstruktion, og jeg tror jeg i fjernsynet fik set de fleste launch af Apollo raketterne, og så selvfølgelig månelandingen.
Rumfærgerne er på mange måder et fantatisk fartøj, men det er mig en gåde, at amerikanerne ikke løbende har udviklet nye fartøjer (selvom det er dyrt), men stædigt holdt fast i en teknologi som blev forældet (Challenger havde ferrit kerne memory - dens computerdesign var fra 70'erne), og i et fysik design som har vist sine tydelige svagheder.
Og nu står de med ingenting. I hvert fald har NASA ikke rigtigt noget at byde på de første par år, før de får flikket noget sammen af det nu nedlagte Constellation program.
Trist at det nu er overladt til russerne og kineserne at sende mennesker ud i rummet.
Russernes design er også gammelt, men dog noget mere solidt (og simpelt?) end NASA snart skrottede rumfærger.
/Martin
Rumfærgen var rasende dyr, det er rasende dyrt at sende en last i LEO: Ca. 100.000 kr/kg. Det siger sig selv, at med de priser er der ikke meget der kommer derop!
Jeg mener, at man skal satse på udviklingen af kombinerede RAM/SCRAM jetmotorer. RAM kræver mach 0,5 for at virke, SCRAM mach 5,0. Til gengæld kan en SCRAM komme op på mach 17-25 og måske helt op til 75 km højde. Det ville væsentligt billigøre opsendelsen, hvis man kan spare en stor del af iltningsmidlets brændselsvægt. Måske kan man så komme helt ned på 1.000 kr/kg man sender til LEO?
26. feb 2011 kl 05:27
Her er lige et lille billede jeg tog af Discovery fra 9500ft NW for Orlando :)
http://img708.imageshack.us/im....jpg
26. feb 2011 kl 08:24
Rumfærgen var rasende dyr, det er rasende dyrt at sende en last i LEO: Ca. 100.000 kr/kg. Det siger sig selv, at med de priser er der ikke meget der kommer derop!Nu fremmer overdrivelse ganske vist forståelsen, men SÅ dyrt er det nu heller ikke.
Se denne fantastiske video, hvor opsendelsen ses fra et flyvindue: http://blogs.discovermagazine....ndow
02. mar 2011 kl 22:38
Jeg har lige et lidt dumt spørgsmål, men helt ærligt. Hvorfor er det lige at man ikke bare kan tage en almindelig flyvemaskine og blive ved med at flyve højere og højere op (Ikke lodret) så til sidst ender man sgu da ude i rummet.
Det er bare så pisse dyrt at sende den rumfærge afsted, man burde da kunne bruge ovenstående metode til at flyve forsyninger op til ISS, så kan man jo bare sende flyet videre ud i rummet indtil det en dag rammer et eller andet.
02. mar 2011 kl 22:51
Jeg har lige et lidt dumt spørgsmål, men helt ærligt. Hvorfor er det lige at man ikke bare kan tage en almindelig flyvemaskine og blive ved med at flyve højere og højere op.
NASA roder med forskellige prototyper af ram- og scram-jets der skal udnytte så meget af atmosfæren som muligt, inden man bliver nødt til at fyre en raket af for at nå den sidste bid af vejen.
1
