Det er vigtigt at holde dig for øje, at du ikke automatisk har retten til din opfindelse.

Når du har fået ideen til en ny opfindelse og oven i købet researchet dig frem til, at den sandsynligvis er så god, at den kan patenteres, er der, bliver du formodentlig meget glad. Men før euforien tager helt over, er det vigtigt at stoppe op og overveje, om du selv har rettigheden til opfindelsen.

Det kan du nemlig ikke være helt sikker på.
Specielt hvis du har et job eller har haft det inden for de seneste seks måneder, skal du være opmærksom her. Det gælder både som ansat ved en højere læreanstalt og som almindelig lønmodtager.

Som lønmodtager er du underlagt Lov om arbejdstageres opfindelser. Selvom loven siger, at du som udgangspunkt har retten til din opfindelse, er det ikke så enkelt.

For eksempel kan din arbejdsgiver kræve at få overdraget retten til opfindelsen, hvis den falder indenfor virksomhedens arbejdsområde, eller den har set dagens lys i forbindelse med en opgave, som arbejdsgiveren har stillet - uagtet arbejdsområde.

I det øjeblik du kan se muligheden for at søge patent, har du pligt til at anmelde din opfindelse til din arbejdsgiver. Så har han en frist til at udtale, om han vil have retten til den eller frasige sig den.
Hvis du skal overdrage til arbejdsgiveren, har du ret til en rimelig godtgørelse.

Det er næsten identiske regler, der gælder for ansatte ved højere læreanstalter, hvor loven godt nok hedder Forskerpatentloven. Forskellen er blandt andet, at fristen for arbejdsgivers indsigelse er noget kortere.

Læs uddybning: få svar på typiske spørgsmål om din ret som opfinder og find links til lovgivningen på området.
Download vores bud på erklæringerne: Arbejdstagers anmeldelse af opfindelse og Friholdelseserklæring fra arbejdsgiver