Kun 5 af 5.000 tagkollaps ender i retten
Sidste vinters mange tagkollaps resulterede i skader for 740 millioner kroner, men kun en promille af sagerne er på vej i voldgiftsretten.
Denne svinestald ved Frederikshavn bukkede sidste vinter under for et stort snetryk. (Foto: Carsten Ingemann/Das Büro)
Tema
Læs også
-
Byggeboss efter halkollaps: Der kommer ingen havarikommission
Læs mere om
Forsvindende få af de næsten 5.000 tage på haller og landsbrugsbygninger, der sidste vinter styrtede sammen under snemasserne, fordi de ikke levede op til konstruktionskravene, kommer til at belaste voldgiftsretten.
»En håndfuld sager er gået helt i hårknude og får med sikkerhed et retsligt efterspil. En anden håndfuld ender måske i voldgiftsretten,« siger civilingeniør Tine Aabye fra forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring og Pension, efter at have talt med cheftaksatorerne i alle de store forsikringsselskaber.
Ud over at mennesker kom til skade, og at mange dyr omkom, medførte de mange tagkollaps, ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen, skader for 740 millioner kroner.
Men ansvaret for snetryksskaderne ligger langt fra entydigt på enten bygningsejere, entreprenører, rådgivere eller forsikringsselskaber for hver især at have gjort sig skyldig i undladelsessynder.
Derfor er det, ifølge Tine Aabye, "meget touchy"’, og alt bliver gjort for at indgå forlig.
»Alle selskaberne siger, at de som udgangspunkt har valgt den konstruktive dialog. Den er bedst for alle parter, frem for at ende i en konfrontation, som ingen vinder på. For efterfølgende skal bygningerne jo også forsikres, og erhvervsdrivende skal have deres landbrug osv. til at fungere,« forklarer Tine Aabye.
»De sager, hvor det spidser helt til, er ikke nødvendigvis de store, dyre sager, men de mere principielle, hvor man er uenig om selve sagen.«
Skærpede krav har hjulpet
Efter sidste vinter har forsikringsselskaberne til gengæld forstærket deres forebyggende indsats, og det har givet resultat, fortæller Tine Aabye.
»Selskaberne har både gjort meget ud af at informere landmændene om, hvor vigtigt det er at holde øje med bygningerne og samtidig skærpet kravene om, at bygningerne bliver efterset, og at ejerne overholder forpligtelsen til at rydde sne, så de fremover undgår uheld.«
»I samarbejde med Dansk Byggeri er der desuden kommet mere fokus på opførelsesfasen. Tidligere var det ikke givet, at man havde tilsyn på pladsen. Det er der kommet nu, efter man har set, at det også er de nye, store bygninger, det går galt med,« siger Tine Aabye.






