Forsvinder trafikstøjen med elbilerne?
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.
Læs mere om
Dokumentation
Lasse Drustrup vil gerne vide, om han kan se frem til reduceret trafikstøj, når vi går over til elbiler:
"Hvor stor en del af trafikstøj udgøres af hhv. motorstøj, vindstøj og dækstøj? Jeg bor nær en stærkt trafikeret vej, og vil gerne vide, hvor meget jeg kan forvente støjen mindskes, når vi med tiden går over til elbiler."
Svaret kommer fra FDMs biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen:
"Motorstøj fra personbiler er mest dominerende ved lav hastighed og ved acceleration, mens dækstøj mest høres ved højere fart. Vindstøj er stort set kun et fænomen, der kan registreres inde i bilen. For lastbiler kan motorstøj ofte være en meget hørbar støjkilde under alle driftsformer.
Hvis man bor nær en motorvej, vil man næppe kunne høre særlig forskel, hvis alle personbiler blev eldrevne, idet dækstøjen fra elbilerne sammen med motorstøjen fra lastvogne stadig være den mest hørbare.
På en stor indfaldsvej, hvor bilerne kører 70-80 km i timen, vil der være en vis støjreduktion, men mest omkring kryds og andre steder, hvor bilerne accelererer. I en lille gade vil forskellen på personbiler med forbrændingsmotor og med elmotor givetvis være ret tydelig. Men ellers skal man tænke på, at støj er noget meget subjektivt, og at en enkelt accelererende lastbil eller et par knallerter kan virke meget mere generende end en mere konstant summen.
Så det samlede svar på dit spørgsmål er, at du næppe vil mærke den helt store forandring, hvis der vel at mærke også kører lastbiler på den vej, du bor ud til. Og så skal du også vide, at der formentlig vil gå op mod 20 år, før en væsentlig andel af bilerne vil være elektriske. Indtil da vil du slet ikke kunne registrere nogen ændringer.
En lille sidste opmuntring kan dog være, at der er opnået store resultater ved at ændre asfalttypen til en mere støjsvag type. Her er der mulighed for at opnå øjeblikkelige forandringer fra det øjeblik den nye asfalt pålægges vejen. Et eksempel herpå er Motorring 3 ved København."
Endnu en SpaceX-succes: Dragon koblet på ISS
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?





