Sim-kort skænderi afslører teleselskabers fede profit-kartel
Producenter af mobiltelefoner kan ikke ustraffet komme med nye ideer. De skal spørge teleselskaberne først, ellers kan det få økonomiske konsekvenser. Teleselskaberne tjener nemlig gode penge på bestemte, tekniske fravalg.
Dette lille, håndgribelige sim-kort er det eneste, der identificerer mobilbrugeren overfor teleselskabet. Men strengt taget er det slet ikke nødvendigt, hvis det ikke var for teleselskabernes skyld. Nutidens mobiltelefoner kan sagtens udføre sim-kortets job. Men hvis de gør det, risikerer teleselskaberne at komme til at konkurrere med hinanden på prisen. (Foto: Wikipedia)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
En innovativ idé hos mobilproducenten Apple har fået de europæiske teleselskaber til at fare i flint, og foreløbig er det lykkedes at kvæle Apples tekniske initiativ. Apple var nemlig i færd med at pille i en af teleselskabernes lukrative profitmodeller.
For Apple handler det om den kommende iPhone version 5, som skal være klar i butikkerne til sommer. Det sivede nemlig ud i oktober 2010, at Apple samarbejdede med simkort-fabrikanten Gemalto om en ny version af simkortet - det embeddede simkort.
Det vil sige et simkort, som indgår i telefonhardwaren, blot med operatørkoden (teleselskabets ID) lagret i et hjørne af telefonens flash-hukommelse. Og det betyder, at operatørkoden kan udskiftes nemt.
Det ville i første omgang give Apple-butikkerne muligheden for at tilbyde kunderne et frit valg mellem teleoperatører. Et valg, som kunne indstilles fra butikken uden at åbne iPhonen, skrev magasinet Gigaom, som var først ude med historien. Men det ville potentielt sende teleselskaberne ned i en birolle som ren, trådløs netleverandør.
»Så bliver der krig«
De europæiske teleselskaber reagerede prompte på sagen. Anonyme talsmænd hos teleselskaberne sagde til Financial Times, at det kunne starte en 'krig', og at teleselskaberne truede med at standse deres kæmpestore tilskud til nye telefoner. Her taler vi om 2.000-3.000 kroner pr. styk ifølge magasinet Ars Technica. Apple havde tydeligvis trådt på en følsom tå.
Kort efter, det vil sige 17. november 2010, annoncerede GSMA (GSM Association), at organisationen straks nedsatte et udvalg, som skulle udforske mulighederne for at bruge embeddede simkort. Hovedargumentet var, at embeddede simkort var en stor fordel for udviklingen af M2M-markedet (machine-to-machine).
Men pointen var, at disse simkort også skulle kunne fjern-aktiveres - nøjagtigt som Apples. Så hvad var egentlig problemet? Var det måske, HVEM der skulle styre fjern-aktiveringen?
For få dage siden dukkede så nyheden op, at GSMA's udvalg for embeddede simkort har arbejdet meget hurtigt. Et tillæg til GSM-standarden er nu på vej til godkendelse i ETSI, den europæiske telestandardiseringsorganisation.
Splittelse er skadeligt
GSMA's tekniske chef, Alex Sinclair, siger i en artikel i Mobile Business Briefing:
»Ved at skabe et standardiseret embedded simkort, vil vi drive den globale inerti frem mod nye, innovative og omkostningseffektive netværksenheder, som vil forbedre livet i hverdagen. Det er vigtigt, fordi en splittelse i industrien kan forhindre udviklingen i mobil teknologi til skade for industrien og brugere over hele verden.«
Hertil siger den danske ekspert i telekommunikation, direktør Torben Rune fra konsulentbureauet Netplan:
»Jeg håber ikke, det vil lykkes telebranchens lobbyister at få ETSI med på en standard, som bevarer kontrollen med de embeddede simkort hos teleselskaberne. Fidusen, som de lever højt på, er jo, at der ikke er nogen konkurrence imellem dem, så snart en mobilbruger krydser en grænse.«
Systemet er nemlig sådan indrettet, at det første telenetværk, der 'fanger' en rejsendes mobiltelefon i udlandet, vil stå som nummer ét på listen i brugerens mobiltelefon, når han opholder sig i dette land - i al evighed. Kun hvis dette teleselskab mangler dækning i et område, roamer mobiltelefonen automatisk videre til det næste teleselskab på listen.
Dermed har teleselskaberne - gennem deres placering af mobilmaster ved grænsen - en tavs aftale om, hvilket selskab, der skal have den næste forretning med de rejsende, der krydser grænsen. Altså temmelig tæt på definitionen på kartelvirksomhed.
»Arrangementet betyder, at der ikke er nogen priskonkurrence på data-roaming, så snart man krydser en grænse i Europa. Og det er derfor, EU-kommissionen har været nødt til at tvinge en prisnedsættelse igennem overfor europas teleselskaber,« siger han.
Måske et "least-cost" abonnement på data-roaming?
Og her kommer Apples innovative idé så ind på banen igen. For nu forstår man, hvorfor teleselskaberne ikke kan lide Apples udgave af de embeddede simkort.
»Hvis Apple blev i stand til at udskifte kundernes teleselskab ud med det billigste, der er tilgængeligt, så snart kunden krydser en grænse, så er der mulighed for at spare så mange penge for kunden, at Apple kan sælge et abonnement på den service. Og teleselskaberne ville ikke være i stand til at gøre noget ved det. Det ville jo indføre en priskonkurrence mellem teleselskaberne,« siger Torben Rune.
EU-Kommissionen har i de seneste år været nødt til at bruge tommelskruerne mod unionens teleselskaber, som i årevis har opkrævet heftige gebyrer for SMS og websurfing hos mobilbrugerne. Det har ifølge EU's opgørelse fået 72 procent af alle rejsende til at være yderst forsigtige med telefonen. Hovedparten syntes, priserne er unfair.
Så kommissionen tvang for ikke så længe siden en juridisk drevet prisnedsættelse igennem. Men det var ikke optimalt, mener Torben Rune.
GSM-standarden er parat
En anden, teknisk løsning ville nemlig have medført en priskonkurrence mellem Europas teleselskaber. Og det ville have fået data-roaming priserne til at falde.
»Der findes nemlig allerede i GSM-standarden en måde at fremsende takst-informationer, inden mobilbrugeren begynder samtalen eller begynder at hente data. Men teleselskaberne har vægret sig ved at bruge den, fordi det er "alt for dyrt". I stedet har EU's jurister så siddet og brugt tid på at regne sig frem til, hvilken pris der er rimelig,« siger Torben Rune.
Men hvis denne del af GSM-standarden blev taget i brug, eventuelt med EU-Kommissionens hjælp, ville brugerne - eller mobiltelefonerne selv - kunne udvælge dagens billigste tilbud på data-forbindelser i udlandet. Det giver konkurrence.
Det var måske det, Apple havde i tankerne.
