Spænding før energiplan: Tør regeringen lave simpel rente-ændring?
Dansk Fjernvarme er spændt på om den energiplan, som regeringen fremlægger senere i dag, sikrer en lavere kalkulationsrente. Ellers vil der nemlig aldrig komme gang i den vigtige udbygning med vedvarende energi som solvarme, geotermi og varmepumper i fjernvarmeværkerne, lyder advarslen.
Udbredelse af store solvarmeanlæg vil bremses, selvom der er fin økonomi i projekterne for fjernvarmeselskaber. Det sker, hvis ikke regeringens nye energiplan vil sænke den såkaldte kalkulationsrente. (Foto: NØRGAARD SØRENSEN JESPER/POLFOTO)
Læs også
-
Dansk klimaplan på trapperne: 600 MW møllepark på vej i Østersøen
-
Professor: Til grin hvis grøn rente ikke kommer under tre procent
-
Finansministeriet indrømmer: Vi har slagtet grønne projekter
Læs mere om
Hvis regeringens Klimastrategi 2050 – som offentliggøres torsdag – ikke indeholder et forslag til at sænke den såkaldte kalkulationsrente på samfundsøkonomiske beregninger på energiprojekter – kan det hele være lige meget.
Så skarpt udtrykker direktør for Dansk Fjernvarme, Jørgen G. Jørgensen, sig forud for lanceringen af regeringens plan for, hvordan Danmark kan blive uafhængigt af fossile brændsler inden 2050.
»Med en fortsat høj kalkulationsrente vil mange investeringer i solvarme, geotermi, varmepumper og vindmøller aldrig blive samfundsøkonomisk rentable og derfor aldrig blive realiseret - selvom projektet er en god forretning for fjernvarmeværket eller selskabet bag projektet,« siger han.
En kalkulationsrente er den rentefod, man vælger at kalkulere med i en given investeringsberegning, og i Danmark har finansministeriet sat den til seks procent ved beregning af samfundsøkonomi i energiprojekter – og der har den ligget i mange år.
Modsat vores nabolande som Tyskland, Sverige og Norge, som allerede har sænket den til henholdsvis 2, 3 og 3,5 procent.
Investeringstunge projekter falder
Da vedvarende energiprojekter ofte er meget investeringstunge - men billige i drift – vil en høj kalkulationsrente give meget lange tilbagebetalingstider.
Og da biomasse og vind samtidig vil erstatte brændsler, som ellers ville skæppe i statskassen, ligger det tungt med at få samfundsøkonomi i disse projekter, som derfor får nej fra myndighederne.
Projekterne må nemlig kun realiseres, hvis der er en positiv samfundsøkonomi.
»Vi – og mange andre - har påpeget dette problem igennem mange år, men jeg har desværre ikke set tegn i medierne på, at en sænkning af kalkulationsrenten er med i regeringens plan. Forhåbentligt tager jeg fejl,« siger Jørgen G. Jørgensen.
Så sent som i april i år skrev Dansk Fjernvarme og Vindmølleindustrien til Klima- og energiministeren for at gøre opmærksom på problemet, og også Ingeniørforeningen har tilbage i 2007 kritiseret den høje kalkulationsrente for at være dræbende for udbygningen med vedvarende energi.
Løkke lovede ændring i 2009
Faktisk har statsminister Lars Løkke Rasmussen selv – da han var finansminister tilbage i 2008 – erklæret sig enig i, at kalkulationsrenten skal sættes ned og lovede dengang at revidere kalkulationsrenten i ’starten af næste år’ – som altså var 2009.
Det fremgår af et svar til det radikale medlem af finansudvalget, Morten Helveg Petersen, som havde stillet skeptiske spørgsmål til den ministerielt vurderede nutidsværdi af langsigtede energiinvesteringer i eksempelvis vindmøller.
Men der omlægges jo allerede nu til vedvarende energi – er det så så vigtigt med den kalkulationsrente?
»Ja for det er vigtigt for tempoet, og hvis vi mener noget med, at Danmark skal omstilles til vedvarende energi,« mener Jørgen G. Jørgensen fra Dansk Fjernvarme.
»Det er vores klare fornemmelse, at rigtig, rigtig mange fjernvarmeværker er meget interesserede i at investere i solvarme, biomasse, geotermi, elpatroner og store varmepumper. Men de investerer jo ikke, hvis de på forhånd kan se, at projekterne ikke kan godkendes på grund af en dårlig samfundsøkonomi,« siger han.






