Klimaplan 2050 retter ind efter energiaktørerne
Regeringens nye klimaplan kommer – ifølge de brudstykker af planen, som er fremme i aviserne onsdag – med løsninger på fem ud af de otte problemer, som branchefolk krævede hurtig handling på i Ingeniøren i januar.
Læs også
-
Dansk klimaplan på trapperne: 600 MW møllepark på vej i Østersøen
Læs mere om
Regeringens klimaplan 2050, der offentliggøres i morgen, torsdag, kommer tilsyneladende med initiativer på en stor del af de områder, som branchefolk og eksperter i januar her i Ingeniøren udpegede som de ømme punkter, der trænger til omgående handling.
Konkret drejer det sig om fem ud af otte områder, som ifølge dagens aviser og Ingeniørens oplysninger er med i Energistrategi 2050. Men da hele planen først skal godkendes 100 procent i regeringen i løbet af i dag, kan der ske ændringer.
De fem områder, hvor regeringen imødekommer eksperterne, er:
Kullene ud af byerne
Kullene skal ud af byernes kraftværker og erstattes med biomasse, så både el og fjernvarme-produktionen kan blive grøn.
Det tiltag bakkes op af både kraftværker, de store kommuner og fjernvarmeselskaber i byerne København, Aalborg, Esbjerg, Aarhus, Odense og i Trekantområdet. Afgifter gør det ikke-lønsomt for kraftværkerne at omlægge, men nu vil planen tilsyneladende lave om på disse afgiftsregler. Noget, som klima- og energiministerene i øvrigt selv har været ude at slå et slag for.
Plan for vindmøllerne
Der bør laves en plan for vindmølleudbygningen, påpegede eksperterne dengang i januar.
Og nu har selv statsministeren meldt ud, at første havmøllepark bliver den 600 MW store havmøllepark på Kriegers Flak. Samtidig ser det – ifølge Politiken - ud til, at vejen bliver banet økonomisk for de kystmøller, som flere kommuner gerne vil bygge og som eksperterne også dengang efterlyste.
Ifølge dagbladet Børsen vil udbygningen også omfatte 500 MW på land, og i alt vil betalingen for vindmøllestrøm over elregningen blive sat op med 1,4 milliarder kroner om året.
Biogassen halter
Biogasudbygningen er gået i stå, og biogassen kan derfor ikke nå de mål, som regeringen selv har sat for denne energiform i sin VE-plan til EU for 2020.
Ifølge Børsen kommer der nogle nye afregningsregler for biogassen – men avisen ved ikke hvilke. Man kunne forestille sig, at der var tale om at give tilskud til biogas, der anvendes til andre formål end elproduktion.
Varmen fosser ud
Varmeforbruget i husene er stadig for stort – og varmen fosser ud af de gamle huse.
På tirsdagens pressemøde nævnte statsministeren netop, at energirenovering og krav til nye huses energiforbrug ville være et element i planen, ligesom energiselskaberne – ifølge Børsen - vil få skærpede energi-sparemål.
Biomasse skader statskassen
Endelig er der det problem, at øget anvendelse af afgiftsfritaget biomasse laver huller i statskassen – og at afgiftssystemer dermed ikke understøtter en omlægning til grøn energi.
Ifølge Børsen og Ingeniørens oplysninger vil der derfor komme en omlægning af afgifterne, så de også kan pålægges for eksempel biomasse. Og på sigt en vil der komme en mere omfattende afgiftsreform.
»Det skal være en model, der overholder principperne i skattestoppet. Den nye afgift må udelukkende være med til at dække provenutabet fra fossile brændsler,« siger en centralt placeret kilde til Børsen.
Ud med oliefyrene
De sidste tre punkter i aktørernes kritik handlede om at få en lavere kalkulationsrente, om infrastruktur til grønne biler samt at få afklaret affaldets rolle i energiforsyningen. Der er endnu ikke kommet noget frem om disse punkter.
Helt andre punkter i regeringens energiplan er til gengæld udfasning af oliefyrene. Ifølge Børsen i form af et forbud om at installere nye oliefyr allerede fra 2015 eller 2017.
Hvordan vi skal blive fossilfri på den lange bane – altså i 2050 – er der ikke lækket så meget ud om - endnu:
Men det finder adm. direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi ikke er noget stort problem:
»Vi er glade for, at der nu tilsyneladende kommer til at ske noget på den helt korte bane. Det har vi efterlyst længe. Der må selvfølgelig gerne være nogle visioner for den lange bane, men det er de næste 5-10 års handling, der for alvor tæller,« siger han.






