Dansk Energi og Energinet.dk har kortlagt 108 forsknings-projekter inden for smart grid, og der er overordnet set godt nyt.

Der er nemlig stor aktivitet i Danmark, når det kommer til at forske i det intelligente elnet - også kaldet smart grid. Selv når man sammenligner med Europæisk niveau.

»Vi kan konstatere, at der er stor interesse for at udvikle de teknologiske løsninger, vi skal bruge til at udrulle smart grid,« siger Jørgen S. Christensen, afdelingschef i Dansk Energi forskning og udvikling.

Smart grid er den populære betegnelse for et intelligent elnet. Det anses af mange eksperter som nødvendigt for at integrere den stigende mængde vedvarende energi, først og fremmest vindkraft i elsystemet.

Et smart grid vil kunne optimere energiforbruget, også når vinden ikke blæser, eksempelvis ved at integrere teknologier som elbiler og varmepumper. De kan fungerer som et slags batterier og returnere energien i elsystemet efter behov.

»Vi har førertrøjen, men vi skal også være foran, for det er også os, der får problemet først, fordi vi allerede har så stor en andel vindkraft i systemet. Vi kan ikke læne os tilbage og vente på at de store lande udvikler smart grid teknologier først,« siger Jørgen S. Christensen.

Ifølge kortlægningen er der masser af projekter, der kigger på, hvordan man bedst skaber balance i et smart grid elsystem. Til gengæld kniber det med projekter, der ser på markedsmekanismerne, og hvordan man bedst inddrager forbrugerne som aktører – det man i branchen kalder prosumers frem for consumers.

»Jeg tror, der har været stor fokus på at udvikle teknologierne, fordi smart grid er et meget teknologi- og ingeniørtungt område. Men smart grid er afhængigt af, at vi lykkes med at inddrage forbrugerne. Ellers risikerer vi blandt andet at udvikle de forkerte produkter,« lyder det fra forskningschefen.

Det synspunkt for opbakning af Mikael Togeby, der er partner i EA Energianalyse. Han peger for eksempel på, at udrulningen af fjernaflæste elmålere er gået i stå, efter halvdelen af elkunderne er blevet udstyret med de nye målere. Samtidig udnytter man ikke potentialet i målerne hos de kunder, der har fået dem installeret, for markedet ikke giver mulighed for det, sådan som tingene er i dag.

»Danmark har ikke en plan for fjernaflæste måler, og det er virkelig en bet. Det viser meget godt, at man ikke rigtig tænker forbrugerne ind i billedet endnu. Men det er afgørende, at forbrugerdelen følges med den tekniske del af smart grid udviklingen,« siger Mikael Togeby.

Jørgen S. Christensen mener, at danske smart grid-udviklere har siddet længe nok ved skrivebordene og foran computerne. Det har været nødvendigt og fint, men nu skal udviklingen løftes til næste skridt. Det kræver demonstrationsprojekter i stor skala, og de skal være i gang inden for de næste to-tre år, lyder det fra Jørgen S. Christensen.

Sådan et projekt kunne eksempelvis være et villakvarter, hvor man skifter alle oliefyr ud med varmepumper. Efterfølgende kunne man introducere elbiler i projektet. Sådanne projekter vil koste i omegnen af 50 millioner kroner, vurderer han. Udgifterne kunne deles mellem offentlige forskningsmidler, energiselskaberne og producenterne.

»Det kunne gøre relativt let, og det vil klart accelerere processen,« siger Jørgen S. Christensen.

Mikael Togeby er enig. Han deltager selv i et demonstrationsprojekt, hvor 200 forbrugerenheder har fået lidt ekstra elektronik, så de automatisk slår fra, hvis frekvensen i elnettet bliver for lav. Det sparer dyre reserver hos kraftværkerne.

»Sådan et projekt kunne man ikke teste ved skrivebordene. Der skal du ud og se om skrivebordsmodeller også holder i virkeligheden,« siger Mikael Togeby.