Der skal nytænkes på alle fronter, hvis både dansk landbrug og de indre farvande skal klare sig. Pig City (indsat i collagen herover) er et af de koncepter, der peger fremad ved at integrere tomatavl og svineproduktion, så eneste restprodukt er ren luft. Også energiafgrøder og muslingefarme skal med i overvejelserne. (Illustration: Nanna Skytte. Fotos: Gottlieb Paludan Arkitekter og Wikipedia)
Slappere miljøkrav ændrer intet for landbruget: Det er nytænkning eller døden
Analyse: Landbruget kan ikke slappe af, selv om regeringen har slækket på kravene til udledning af kvælstof. Der skal nytænkes på alt fra biogas til nye afgrøder og algedyrkning - for det hurtige teknologiske fiks findes ikke.
Læs også
-
Minister: Landbrugsareal større end Falster bliver til rensningsanlæg
-
Kritikere: Knæfald for landbruget giver iltsvind som i 80’erne
-
Trussel mod regeringens miljømål: Bræmmer bremser ikke nok fosfor
Læs mere om
Hvis du nogensinde har set et iltsvind, brænder billedet sig fast: En farverig undervandshave af ålegræs og småfisk, der bliver indhyllet i kæmpemæssige edderkoppespind af trådalger, der lukker for sollyset og ender med at efterlade, hvad der ligner en afbrændt havbund - fuld af hvide svovlbakterier.
Det scenarie er nøjagtig, hvad alle danske vandmiljøplaner og den seneste pakke med titlen Grøn Vækst prøver at forhindre. Men i sidste uge trak miljøminister Karen Ellemann (V) en lovet reduktion af udledningen af kvælstof på 19.000 ton inden 2015 tilbage og gav landbruget yderligere 12 år til at gruble over, hvordan de 10.000 af de 19.000 ton skal fjernes.
Årsagen var et forsøg på at forhindre et andet scenarie, nemlig billedet af grædende landmænd, der for sidste gang starter deres elskede Ferguson-traktor, fordi miljøkravene gør, at de ikke kan konkurrere med naboerne i Tyskland og Holland. Men begge scenarier er uundgåelige.
Udledningen af kvælstof blev godt nok halveret med de første vandmiljøplaner, men siden 2003 har udledningen stort set været uændret. I sommer ramte kraftige iltsvind igen blandt andet det sydfynske øhav, og hos DMU er forskerne overbevist om, at vi vil se kraftige iltsvind mange år frem.
Vender vi blikket mod landbruget, er der også enighed blandt flere konsulenter og andre eksperter om, at nogen er nødt til at svinge leen over landbrug i sårbare områder eller steder, hvor kvælstof alt for hurtigt siver ud i åer og fjorde.
Kunne landmændene ikke bare stoppe sløseriet med næringsstoffer og investere i noget teknologi? Nej. Ikke bare sådan lige, lyder svaret.
Danske landmænd er faktisk europamestre i at udnytte næringsstofferne i husdyrgødning. Sagt på en anden måde: De er de landmænd i Europa, der spilder mindst kvælstof til vandmiljøet, når de smider gylle på markerne. Faktisk skal en landmand i Danmark udnytte 75 procent af den totale mængde næringsstoffer i gyllen, mens han i andre EU-lande kun skal udnytte 50-60 procent. Og flere landmænd er allerede gået i gang med at hælde svovlsyre i gylletanken for at sænke pH-værdien, fordi det gør næringsstofferne nemmere at optage for planterne. Jo, der bliver hekset rundt omkring.
Heller ikke gylleseparering eller biogas er den gyldne opskrift på kvælstofproblemet. Teknologierne har et hav af andre fordele, blandt andet at næringsstofferne bliver omdannet til en fraktion, der er let at transportere, så de mange svinebedrifter i Vestdanmark kan sende deres næringsstoffer i retning af de mange planteavlere i Østdanmark.
Men teknologierne kan kun hæve udnyttelsen af kvælstof med mellem 5 og 7 procent. Det er en del, men bringer slet ikke landbruget i mål.
Og selv om gylleseparering er den eneste teknologi, som efterlader landmanden med en fast del fyldt med næringsstoffer, som bare kan futtes af, så hjælper det ingen. Dagens landbrug har nemlig brug for alle de næringsstoffer, som bl.a. kommer fra de flere end 13 millioner svin, som vi huser. To tredjedele af de næringsstoffer, som de danske marker modtager, kommer fra landbrugets dyr. Resten kommer fra kunstgødning. Så vi har brug for gyllen.
Det er ret svært uden at nedlægge landbrug, lyder svaret.
I forvejen udsulter vi nemlig de danske afgrøder ved at give dem for lidt kvælstof. I Holland og andre lande giver myndighederne landmændene lov til at bruge nøjagtig den mængde kvælstof, som planterne har brug for, hvis landmanden skal have det optimale udbytte. Men i Danmark har man trukket 10 procent fra. Udsulter vi afgrøderne mere, så vil eksempelvis vores hvedeproduktion blive så elendig, at den ikke kan bruges til brødfremstilling.
Tjo, men ikke for at stoppe kvælstofudvaskningen. Den er nemlig fuldstændig den samme som fra konventionelt landbrug. Godt nok hævder mælkeproducenterne, at der bliver udvasket 20 procent mindre kvælstof fra de græsmarker, som de spreder deres gylle på. Men produktionen fra en økologisk bedrift er også tilsvarende mindre, så i sidste ende er udvaskningen den samme pr. produceret mængde.
Svaret afhænger selvfølgelig helt af, hvem man spørger. Og landbruget peger - ikke overraskende - på en række tiltag, hvor fokus er på at fjerne kvælstoffet efter, det har været gennem marken. For eksempel ved mere intensiv muslingedyrkning eller dyrkning af alger. Begge dele optager nemlig kvælstof under væksten, og høster man algerne og muslingerne, så fjerner man det kvælstof. Andre forslag, som landbruget peger på, er stenrev, minivådområder eller dyrkning af energiafgrøder.
Energiafgrøder som pil og poppel er hurtigtvoksende planter, som optager store mængder kvælstof under deres vækst. Planterne kan anbringes som bræmmer rundt om markerne og høstes til brug i kraftværker. Men energiafgrøder er især interessante, fordi de åbner for et samarbejde med energisektoren og flere eksperter peger på, at et skift til dyrkning af energiafgrøder på danske marker kan være en vej mod et mindre kvælstofintensivt landbrug.
Det er muligt at vælge afgrøder, der kræver mindre kvælstof, men udvalget er meget begrænset, hvis det skal batte noget. Og så er det vurderingen fra flere eksperter, at det er et sprængfarligt politisk emne, hvis hovederne på Christiansborg skal bestemme, hvad landmænd skal dyrke.
Lovgivningsmæssigt er det heller ikke lige til. Tag for eksempel ærteplanten, der slet ikke behøver at få tilført kvælstof. Det lyder jo som en drøm, men nej. Gennem en symbiose med kvælstoffikserende bakterier i dens rodnet henter den bare den nødvendige mængde kvælstof ned fra luften og efterlader et rodnet fyldt med masser af kvælstof, der udvaskes til vandmiljøet.
Måske skal den rette nytænkning findes i et forsøg, der starter dette forår i Galten. Her har en svineavler og en tomatgartner sat sig for at kombinere deres økologiske produktion i den såkaldte Pig City, hvor der intet andet udledes end ren luft. Projektet, som vi har beskrevet på ing.dk, går ud på, at affalds- og næringsstoffer cirkulerer og enten udnyttes i et energiproducerende biogasanlæg eller som råvarer i den anden produktion.
I Pig City lægger landmændene et helhedsperspektiv ned over deres produktion, hvor de tager ansvar for næringsstoffernes cirkulation, også når de forlader grisen.
I dag har over halvdelen af de danske svinebedrifter ikke nok jord at sprede gylle på, men må lave aftaler med planteavlere - ofte langt væk. Transport af næringsstoffer land og rige rundt er en unødvendig omkostning i en tid, hvor masser af landbrug er forgældede.
De 12 år ekstra ministeren har givet landbruget skal bruges på nytænkning og eksperimenter med nye løsninger. Det er ikke alene meldingen fra eksperter, men også fra landbruget selv. Ellers vil endnu flere landbrug forsvinde, foruden dem, som uundgåeligt må lade livet, fordi de stadig farver Limfjorden eller Lillebælt hvidt af svovlbakterier.
